Analyse
Læsetid: 3 min.

Fejl til tiden

Selv om Lars Løkke Rasmussen har beklaget, at en brevveksling mellem FN’s generalsekretær Ba Ki-moon og ham selv om regeringens smykkelov ved en fejl blev håndteret som fortrolige dokumenter, må fejlen have været bekvem for statsministeren
Indland
20. oktober 2016

Det er menneskeligt at fejle, siger man og tilføjer af og til de samme ord på latin for at vise dannelse: Errare humanum est.

Men når man taler om statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nyligt erkendte fejl i forbindelse med håndteringen af et stærkt kritisk brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, så burde man snarere sige: Errare conventum est. Eller på dansk: At fejle er aftalt ...

Næsten uanset hvordan og hvor fejlen er opstået i oversendelsen fra Statsministeriet over nævnets sekretariat i Udenrigsministeriet til Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget – og det vil bl.a. et kommende samråd forhåbentlig gøre offentligheden klogere på – så springer det i øjnene, at den beklagelige fejl må have reddet statsministeren ud af en kattepine:

Hvad gør en statsminister, når han midt i en international shitstorm rettet mod lovforslag L 87, den såkaldte smykkelov, får et personligt brev fra FN’s generalsekretær, der også er bekymret over forslaget?

Det rigtige ville være at orientere Folketinget og dermed offentligheden og sørge for, at kritikken – og naturligvis også regeringens svar – nåede frem til det folketingsudvalg, der havde med lovforslaget at gøre. Hvis der er gode argumenter for en lov, kan der ikke være noget at skjule, heller ikke selv om Ban Ki-moon er kritisk.

Læs også: Efter Ban Ki-moon-brev: Procedurerne for Udenrigspolitisk Nævn præciseres

Hvad gjorde Lars Løkke Rasmussen og embedsmændene i Statsministeriet? De sendte brevvekslingen til videre ekspedition i Udenrigsministeriet, men uden udtrykkeligt at gøre opmærksom på, at brevene ikke skulle behandles efter den sædvanlige praksis, hvor dokumenter i udgangspunktet anses som fortrolige.

Det må have stået embedsmændene klart, hvad konsekvenserne ville blive, nemlig at nævnets sekretariat rutinemæssigt ville behandle materialet som fortrolige dokumenter.

Lars Løkke Rasmussen og Statsministeriet sørgede heller ikke for, at Folketingets Udlændingeudvalg modtog brevvekslingen. Resultatet var derfor, at smykkeloven blev vedtaget, uden at Ban Ki-moons bekymringer indgik i debatten.

Imens var generalsekretæren kritik og Lars Løkke Rasmussens afglidende svar begravet i et udvalg, der som det eneste har sin helt egen lov, hvori det hedder:

»I det omfang, som vedkommende minister (…) bestemmer, er nævnets medlemmer og andre, der måtte være tilstede under nævnets forhandlinger forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i nævnet.«

At fortrolighedspålægget var en beklagelig fejl, var ikke en erkendelse, Lars Løkke Rasmussen nåede frem til, da Information i september fik aktindsigt i Ban Ki-moons brev. Heller ikke, da statsministeren besvarede en række spørgsmål fra Folketinget, som var stillet på baggrund af Informations afsløring af det kritiske brev.

Angiveligt var det først, da Information efterfølgende havde bedt medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn finde ud af, hvad de måtte sige om det fortrolige brev, at fejlen kom for en dag.

Hvis Lars Løkke Rasmussen og Statsministeriet havde handlet korrekt, og Ban Ki-moons brev var blevet offentliggjort i januar, havde det så ændret noget i forhold til blå blok og Socialdemokratiets vedtagelse af L 87?

Sikkert ikke, men spørgsmålet er principielt ligegyldigt. Det principielle drejer sig om noget helt andet: Kan offentligheden stole på statsministeren?

Tidslinje: Ban Ki-moons brev

  • 15. januar 2016: Ban Ki-moon skriver brev om smykkeloven til Lars Løkke Rasmussen.
  • 25. januar: Statsministeren svarer, og brevvekslingen oversendes som fortroligt materiale til Udenrigspolitisk Nævn.
  • 26. januar: Smykkeloven vedtages.
  • 17. september: Information afslører Ban Ki-moons kritiske brev.
  • 10. oktober: Lars Løkke Rasmussen besvarer folketingsspørgsmål om brevet.
  • 14. oktober: Lars Løkke Rasmussen orienterer Udenrigspolitisk Nævn om en »misforståelse«, nemlig at brevene »ved en fejl er blevet oversendt til fortrolig orientering« til nævnet.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det begynder at ligne en karakterbrist.