Nyhed
Læsetid: 2 min.

Finansministeriet regner ikke på effekterne af velfærd

Venstrefløjen vil have Finansministeriet til at medregne de positive effekter af investeringer i velfærdsydelser som eksempelvis børnepasning. Venstre er åben over for forslaget
Indland
7. oktober 2016

Finansministeriets økonomiske modeller favoriserer skattelettelser frem for investeringer i velfærd. Ministeriet regner med dynamiske effekter af eksempelvis topskattelettelser, men offentlige udgifter til velfærdsydelser som eksempelvis børnepasning regnes først og fremmest som udgifter og ikke som investeringer, der har positiv indflydelse på økonomien.

»Det giver anledning til skæve regnestykker. Vi har et højt skattetryk i Danmark, men man er også nødt til at se på, hvad vi får for de skattekroner, når man laver den slags regnestykker,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE-rådet.

»Man sætter skatterne ned, og det giver noget i forhold til arbejdsudbuddet, men vi glemmer at tage højde for, hvad det koster i den anden ende, når kvaliteten af børnepasningsområdet eller uddannelser bliver dårligere.«

Peter Stephensen, der er forskningschef for den uafhængige økonomiske model DREAM, forklarer, at problemet i høj grad skyldes manglende empiri på området, men også at der har været så begrænset politisk interesse for det, at ingen har hyret DREAM til at gøre det.

»Det er slet ikke sket på det her område. Det er mærkeligt og har faktisk undret mig en del,« siger Peter Stephensen.

Forvrænget billede

Ifølge SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, betyder Finansministeriets regneprincipper i forhold til offentlige udgifter, at 2025-planer og finanslove giver et forvrænget billede:

»Det gør, at f.eks. sociale indsatser eller investeringer i børn kommer til at se ud som en dårlig forretning. Alle bør have en interesse i, at der kommer mere klarhed over, hvad den indsats betyder økonomisk og ikke bare på det menneskelige plan.«

Derfor vil SF nu stille et beslutningsforslag om at nedsætte et bredt sammensat udvalg med deltagelse af både Finansministeriet, uafhængige økonomer og andre ekspertgrupper.

Læs også: Værdien af velfærd undervurderes systematisk i de økonomiske modeller

Behovet for, at adfærdseffekterne ved offentlige investeringer inkluderes i modellerne, er ifølge Socialdemokratiets Peter Hummelgaard stort:

»Det er helt logisk, at sådan må det være,« siger han og tilføjer:

»Om det kommer til at ændre sig ved et beslutningsforslag eller kræver, at vi selv sidder i Finansministeriet, er en anden diskussion.«

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, er også åben for at inkludere effekter af offentlige udgifter, hvis det kan gøres på en forsvarlig måde:

»Hvis man kan, så er det relevant at få alle effekter ind, så vi får et så præcist billede af de ting, vi ønsker at foretage os herinde. Men det er under forudsætning af, at effekterne kan beskrives og beregnes rimeligt objektivt, så det ikke bliver subjektivt embedsmandsgætværk,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Investeringer i velfærdsamfundet er det rene guld værd og har gjort Danmark til et af verdens mest rige og trygge samfund nogen sinde i verdens historien. Det er for længst bevist. Et samfund, hvor frihed demokrati er ægte og nærværende - Indtil nu i det mindste.

...Svindler regeringens "moderne" tiltag er ren og skær ideologisk begrundede helt uden argumenter.

Anders Graae, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Kim Houmøller, Einar Carstensen, Janus Agerbo, Allan Stampe Kristiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Danmark og den nordiske model er langt langt forud for sin tid. Ingen tænkende menneske kan se ulemper i den model. Kun magt begærlige, som kun kan se lykken i andres ulykke, som kun kan føle sig store ved at gøre andre små kan se ulemper.

Det er ikke den stærkes ret i naturen. Det er den med de bedste tilpasningsevners ret i naturen.

...Svindler regeringen består ikke af løver, men af brøleaber.

Steffen Gliese og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

Jeg får ikke noget velfærd. Sort snak, jeg kan ikke engang få en læge.

Flemming S. Andersen

Der er ingen grund til alt det regneri, når man ny VED at det mest effektive er skattelettelser til de der intet mangler

Flemming Berger, Anne Eriksen, Einar Carstensen, Carsten Mortensen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

God ide - omend lang tid undervejs.

Flemming S. Andersen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar

"adfærdseffekterne ved offentlige investeringer inkluderes i modellerne"

held og lykke med det ))

"»Det giver anledning til skæve regnestykker. Vi har et højt skattetryk i Danmark, men man er også nødt til at se på, hvad vi får for de skattekroner, når man laver den slags regnestykker,« siger Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE-rådet."

Man kunne også sige/skrive at hele forestillingen om at vore respektive og fælles bidrag til samfundsvelfærd sker via et skattetryk forlener omfordelingen med en stærkt negativ klang, som står i et eklatant misvisende forhold til både intention og udkomme - og dermed virker fordummende.

Anne Eriksen, Lars Bo Jensen, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Peter Jensen, mener du - med ovenstående - besparelserne på 7% på folkeskolen og gymnasierne ...eller?

Bill Atkins, hvis jeg forstår dit spørgsmål korrekt må mit svar vel være at diskursen om et skattetryk, fremfor en skattebidragsdiskurs, gør det mere kulturelt legitimt, dvs. i praksis naturligt, at køre grønthøstere over velfærdsindsatserne, med samfundsmæssig og personlig emancipation som et underforstået (og efter mine begreber håbløst illusorisk) udkomme.

personlig emancipation ...jeg forstår ikke hvad du henviser til. Politisk ansvar er altid at foretrække frem for "grønthøsteren"s ansvarsfralæggelse.

I regeringsgrundlaget for S-SF-R-regeringen stod, at de økonometriske modeller skulle revideres. Men da Lisbet Poulsen tog det op, blev hun banket på plads af Helle Thorning og Corydon. Noget, der undrer mig, er at beregningerne præsenteres som punktestimater. Hvis de blev vist som 95% konfidensintervaller, ville vi kunne se usikkerheden i skønnet.

Bill Atkins, jeg er ikke uenig i dit synspunkt. Og jeg henviste til at mangen dansker (efter mine begreber fejlagtigt) betragter skattelettelser (altså nedsættelser af skattebidraget, jvf. sprogets snarer)som bl.a. en kilde til personlig frigørelse.

Ivan Breinholt Leth

“Men det er under forudsætning af, at effekterne kan beskrives og beregnes rimeligt objektivt, så det ikke bliver subjektivt embedsmandsgætværk.” Hvornår er det så for subjektivt? Hvis adfærdseffekterne skal inkluderes i modellerne, er det så for subjektivt, at påstå at fattige børn, som udelukkes fra en række almindelige aktiviteter, som børn normalt deltager i, får en skæv start på tilværelsen, med alt hvad det kan indebære mht. risikoen for adfærdsvanskeligheder?

I stedet for SF's forslag om at nedsætte en kommission, kunne man måske appellere til, at politikerne brugte deres sunde fornuft - for dem der besidder en sådan. Fattigdom og ulighed er enormt dyrt for både fattige og rige i et ekstremt skævt samfund. Der ved jeg af personlig erfaring, fordi jeg har boet 8 år i verdens mest ulige land, hvor millioner af mennesker æder fra en skraldespand, mens den allerrigeste person tager på en rumturistrejse til $30 mill. Der er rasende dyrt at være rig i et land, hvor man er nødt til at hyre private vagtværn til at overvåge ens bolig(er), body guards til at følge ens børns i skole, anskaffe sig en skudsikker bil, betale enormt høje forsikringspræmier (i stedet for høj skat), og i øvrigt investere i elektronisk overvågningsudstyr og beroligende medicin for at kunne sove om natten. Dertil kommer naturligvis, at udgifter til skole, daginstititoner, universitet, læge og hospital er dyrt, ligesom de samfundsmæssige omkostninger til kriminalitetsbekæmpelse er tårnhøje.

Mht. effekten af topskattelettesler er det lidt underligt, hvis Jacob Jensen er nervøs for gætværk. Det kan ikke være baseret på andet end gætværk, og nu gentager jeg mig selv: Gå ind på Danmarks Statistiks website og find en oversigt over udviklingen i BNP – f.eks. fra 1990 til 2015. Sammenlign med en oversigt over udviklingen i topskatten. I 1995 var topskatten på de højeste indkomster 68%. Væksten i BNP var i 1995 på 4,8%. I 2015 var topskatten på de højeste indkomster faldet til 56%, mens væksten i BNP var faldet til 1%. Hvis man tager den år for år, vil man blot kunne konkludere, at det ikke er muligt at konkludere noget som helst andet end at kriser kommer igen og igen, og at kriser reducerer væksten i BNP uanset om topskatten er det ene eller det andet. Påstanden om effekten af topskattelettelser ligner mest gætværk. Kritikken ovenfor gentager en tidligere kritik om, at modellerne ikke er baseret på empiri. Der er masser af empiri pa Danmarks Statistiks website. Når skatteyderne betaler for al denne empiri, kunne man måske forvente, at embedsværk og politikere anvender den? Hvis man gider, at se lidt ud over Andedammen er der også masser af empirisk materiale at hente vedr. de samfundsmæssige konsekvenser af ulighed i meget ulige lande som Brasilien, Sydafrika og USA. Vi er i Danmark slet ikke i nærheden af sådanne tilstande, men det kommer vi, hvis tendensen fortsætter med, at hvert efterårs finanslovsforhandlinger skal handle om, hvordan man omfordeler fra bund til top. Løft dog hovedet fra skærmen med finansministeriets modeller og luk virkeligheden ind.

Kurt Nielsen, Flemming S. Andersen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

BNP måler jo heller ikke adækvat, det måler værdien af arbejdsindsats, men fanger aldrig den massive aktivitetsstigning, som computerne har forårsaget over de seneste 25 år. Vi er nødt til at finde andre målemetoder, der ikke indregner menneskelig arbejdskraft, men alene ser på output i forhold til tidligere år. Reelt er det vel kupmagerne, der lægger beslag på større andele af BNP uden at yde synligt mere, der går væksten til at falde så voldsomt.

Problemet er at mange danskere ikke kan se den samlede velfærdsgevinst for bar velfærdsforagt.

Der medregnes ikke med øget arbejdsudbud ved investeringer i børnepasning.
Med derimod når registreringsafgiften nedsættes fra 180% til 150% fordi det "motiverer" til at arbejde mere.

Godag mand økseskaft. Kuk kuk.