Læsetid: 4 min.

Vi fylder psykiatrien med børn, men ved ikke, hvad det gør ved dem

Selvom antallet af børn og unge i psykiatrien er steget med 63 procent siden 2009, så bygger behandlingen mest på erfaring og ikke sikker viden. Både hvad angår medicinsk og psykologisk behandling, mangler der forskning i effekten, påpeger børnepsykiatriske forskere
Børn og unge kommer i stigende grad i kontakt med psykiatrien, uden at nogen ved, hvad det gør ved dem. Syvårige Sarah Lejre var angst for at gå i skole, men efter behandling under programmet Mind My Mind, hvor psykologer forsøger at behandle børn og unge, inden de ender som patienter i psykiatrien, har hun fået det bedre.

Børn og unge kommer i stigende grad i kontakt med psykiatrien, uden at nogen ved, hvad det gør ved dem. Syvårige Sarah Lejre var angst for at gå i skole, men efter behandling under programmet Mind My Mind, hvor psykologer forsøger at behandle børn og unge, inden de ender som patienter i psykiatrien, har hun fået det bedre.

Sille Veilmark

3. oktober 2016

Selvom sundhedsvidenskabelig forskning i et årti har fået langt flere forskningsmidler, så bygger behandlingen af det stærkt stigende antal børn og unge med spiseforstyrrelser, autisme eller depression i psykiatrien ikke på sikker viden om, hvad der virker.

I mange tilfælde kan det have direkte skadelige virkninger, advarer Pia Jeppesen, der er en af de få fuldtidsforskere i Forskningsenheden for Børne- og Ungepsykiatrien i Region Hovedstaden.

Læs også: Hvorfor det tog 50 år at bevise, at p-piller kan udløse depression?

»Når man står over for et lidende barn, så føler man sig kaldet til at hjælpe, og så gør man det, man per erfaring tror hjælper. Problemet er, at der mangler systematisk erfaring fra kliniske forsøg med store grupper af børn. Lægevidenskaben er fyldt med eksempler på behandling, der ikke virker eller oven i købet har skadelige virkninger. Langt det meste af det, vi gør i børne- og ungdomspsykiatrien, bygger på erfaring og ikke på dokumentation fra kliniske forsøg,« siger Pia Jeppesen, der er leder af forskningsprojektet Mind My Mind, som Information skrev om i forrige uge.

Også Niels Bilenberg, der er professor og forskningsleder i Region Syddanmarks Børne- og Ungdomspsykiatri, er enig i, at der er for lidt viden om virkninger af behandlingen.

»Det er et problem, at vi ikke har så meget forskning i behandling og effekt,« siger han og tilføjer, at der dog har været en udvikling i retning af mere forskning i børne- og ungdomspsykiatri, blandt andet pga. Psykiatriplanen fra 2014.

Underprioriteret

Når der ikke er særligt meget dokumentation, så skyldes det, at psykiatrisk forskning i mange år har været underprioriteret, mener Pia Jeppesen.

»I forhold til hvor stor en del af sygdomsbyrden ’psykiatriske lidelser’ tegner sig for, og hvor store omkostninger de har for den enkelte og samfundet, så er det underprioriteret. Vi kæmper meget med, at vi ikke har gode objektive markører for sygdommene, og hvad der udløser dem, bl.a. fordi de defineres ud fra tanker, følelser og handlinger. Så det er et komplekst forskningsfelt, hvor det ikke er nemt at forklare forskningsfonde, hvad vi kan levere af resultater,« siger hun.

Børne- og ungdomspsykiatrien er også af historiske årsager forskningsmæssigt bagud, fordi det er et relativt nyt speciale. Forskningen i psykiatri har tidligere mere været præget af teori end traditionel lægevidenskabelig forskning i, hvad der virker og ikke virker. Først efter Anden Verdenskrig er der for alvor kommet gang i forskningen i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer professor i psykiatri Raben Rosenberg, der er forfatter til bogen Psykiatriens grundlag: historie, filosofi og videnskab.

»I starten handlede psykiatrisk forskning meget om generelle teorier som, at det var morens eller familiens skyld, men fra 1980 bliver international psykiatri en biomedicinsk disciplin, der bruger specifikke diagnoser i stedet for diffuse psykiske beskrivelser, og hvor man udforsker sygdommene videnskabeligt,« siger Raben Rosenberg.

Medicinske forsøg med børn

Børne- og ungdomspsykiatrien har yderligere den udfordring, at medicinalindustrien som regel ikke har den store interesse i at medfinansiere de meget dyre forsøg med medicin til børn og unge, siger Pia Jeppesen. Hun mener, det skyldes, at psykofarmaka ofte har flere bivirkninger hos børn og unge, hvorfor det risikerer at stille præparaterne i et dårligt lys.

»Vi behandler stadig flere børn og unge med psykofarmaka. Det er ikke i sig selv dårligt, men problemet er, at vi ikke altid har tilstrækkelig viden om medicinens effekt og bivirkninger. Og det er jo mildt sagt paradoksalt, at samfundet ønsker, at behandling skal bygge på videnskab, men kun sjældent vil betale for den nødvendige forskning,« siger Pia Jeppesen, som påpeger, at for eksempel antidepressive præparater er mistænkt for at øge tanker om selvmord, når de gives til børn og unge.

Heller ikke andre behandlingsmetoder i psykiatrien som terapi, ernæring og lignende er der særligt meget viden om virkningen af. Her er udfordringen ifølge Niels Bilenberg, at det er svært at lave traditionelle lægevidenskabelige forsøg, hvor deltagerne ikke ved, om de får placebo eller aktiv behandling.

»Vi er langt fra i mål med at lave evidens af, hvad der virker, men problemet med den her type sygdomme er, at vi jo skal ud og måle på bløde effekter af behandlingen, og det tager lang tid at få resultaterne for, hvordan det går med børnene efterfølgende. Og så er psykiatriens vilkår nu engang, at det er mindre prestigefyldt end somatisk forskning, og at det altid er sværere at få penge til de blødere forskningsområder,« siger han.

Alle har en mening

Desuden er forskningen i psykiatrien ofte politisk styret af, hvad der lige nu og her er et problem, mener Niels Bilenberg.

»Alle har en mening om behandling af psykisk syge, mens folk sjældent blander sig i eksperters behandling af eksempelvis sukkersyge. Det kan skyldes, at evidensen ikke vejer så tungt, når det handler om psykiske sygdomme. Men så bliver det, hvad man synes eller mener, og det har vi lidt under. Administratorer og politikere har også en mening om, hvad der er vigtigt at forske i, selvom det måske ikke er det, der er mest behov for set fra vores synspunkt.«

At børne- og ungdomspsykiatrien er presset, gør det også svært at forske, forklarer børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring i Region Hovedstaden, der har lavet forskning i familieterapi blandt patienter, forældre og behandlere i psykiatrien.

»Hvis du laver forskning i et lukket forskningsmiljø, så går der 14 til 17 år, før den viden når ud i klinikken og bliver anvendt. Derfor er det smartere at forske direkte ude i selve klinikken,« siger Nina Tejs Jørring.

Forskningsprojektet, der var finansieret af TrygFonden, blev imidlertid lukket før tid på grund af omstruktureringer i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Hvis man ikke har eksterne midler til hele projektet og ikke holder det skarpt adskilt fra klinikken, så er der stor risiko for, at forskningen aldrig bliver færdig. Det skyldes, at der hele tiden er arbejdsmæssigt pres på, som gør, at forskningen er nem at nedprioritere,« siger Nina Tejs Jørring.

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Belastning med diverse miljøgifte f.eks. bly, kobber, kviksølv, aluminium kan medføre psykiske symptomer.
Desværre for psykisk syge børn og deres pårørende udredes psykisk syge ikke for belastning med miljøgifte.
Sundhedsstyrelsen og det offentlige danske sundhedsvæsen mangler kompetent viden i diagnosticering og behandling for eks. kronisk tungmetal-forgiftning.
Kronisk tungmetal-forgiftning kan / vil medføre ubalance i niveauerne af diverse vitamin- / mineral- / antioxidanter- / andre stoffer. Disse ubalancer / mangler medfører også diverse symptomer.

Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Måske overbehandler man i virkeligheden i dag, altså uden den psykiatriske forskning, medicin er billigere og redder diagnosegarantien. Jamen for p. da...
Det gælder også behandling af voksne - somatisk og psykiatrisk!
Ernæring er måske også virkningsfuldt, i hvert fald knap så skadelig, nu man ikke har erfaringen med psykofarmaka hvorfor så bruge så meget? De antidepressive præparater har mange også ukendte bivirkninger og risikoen ved mange ADHD diagnoser?
Måske er det en ide at bruge allerede anerkendte erfaringer i stedet for hele tiden at finde nye?

Beklager. Det er min tanke, at de store stigninger i psykiske sygdomme i virkeligheden er sunde reaktioner på et sygt samfund, som ikke længere befordrer det, som mennesker har brug for, og er skabt til.

Anne Mette Jørgensen, heidi Lindtoft, Kurt Nielsen, Britt Kristensen, Jørn Andersen, Jacob Mathiasen, Jens Erik Starup og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Torben Skov, det er da rigtigt og det har været en lang vej til nu, hvor man også forskyder fysiske symptomer til psykiske, når det kniber med at finde "diagnosen". Der, som jeg nævner hastes igennem.
Men hvor sund er behandlingen af disse samfundsskabte sygdomme? Med diagnoserne, hvad får de så i stedet? Dvs. sunde reaktioner bliver sygeliggjorte og symptomerne behandlet med medicin, som forværrer og altså bliver dobbelt skadelige.
For at finde den rigtige forskning, skal man finde årsagen - hvor man nu i stedet forsøger at fjerne bivirkningerne?

Søren Kristensen

Vi har i rigt mål afskaffet produktionsvirksomhederne og lader kineserne og robotterne klare resten og så er det jo nærliggende at lade virketrangen gå ud over børnene. Det er også sjovere end at beskæftige sig med dem der virkelig har brug for hjælp.

Poul Sørensen

Jeg er så pessimistisk, at jeg tror du kun er et spørgsmål om tid før en eller anden hjerneskadet psykiater begynder, at give børnene psilocybinsvampe for at fjerne deres skole depressioner. David Erritzøe der står for forskningen i hvordan psilcybinsvampe kan få folk til at gå så meget fra snøvsen, at de helt glemmer at være depressive, siger ganske vist at der en lille hage ved psilcybinsvampe og det er at det har en overlapning til det psykotiske .... i det mindste beskrives denne overlapning ikke som positiv, men David Erritzøe på dr's hjemmeside siger at "- Psilocybin er i hvert fald ikke så farligt, at vi ikke tør eller mener, at det er meningsfyldt at arbejde med det her stof selv til sårbare mennesker, der i det her tilfælde lider af depression." ............really.....næste trin bliver vel at sætte børn på svampetrip.....Christiania har sandelig ikke eksisteret forgæves...
- Det er i den grad deprimerende med den retning psykiatrien har taget....Jeg begriber heller ikke at DR sender en sådan udseendelse på denne tid af året, hvor folk bare kan gå og "selvmedicere sig" med disse farlige svampe. Jeg fatter heller ikke Henrik Rindom kan udtale sig positivt om disse farlige svampe.... højst uprofessionelt.

Vi fylder ikke psykiatrien med børn, vi fylder psykiatrien med mennesker og nu er turen kommet til børnene. Målet er at vi skal forbruge mere og mere medicin, derfor får vi også flere diagnoser. Læs Peter Gøtzches dødelig psykiatri og organiserer fornægtelse og forstå hvor meget der manipuleres med forskning og fornægtes uhensigtsmæssige virkninger af medicin!

Anne Mette Jørgensen, Anne Eriksen og Klaus Kjellerup anbefalede denne kommentar
Klaus Kjellerup

»Vi behandler stadig flere børn og unge med psykofarmaka. Det er ikke i sig selv dårligt ..."

Jo, det er i sig selv dårligt. Det er livsødelæggende og undertiden også livsfarligt både for børn og voksne pga de seriøse bivirkninger, som man ved findes ved brugen af disse drugs.

Det er en skandale, at medicinalindustrien nu har fået lægeestablishmentet i Danmark til at medicinere børn imod almindelig "uhensigtsmæssig" adfærd, som ADHD. Alle bør bemærke, at vejen over til at medicinere imod politisk ukorrekthed eller systemkritik er ganske kort ...