Læsetid: 5 min.

'Du går i en dvaletilstand, som du kan komme tilbage fra'

På 15 år er antallet af genoplivninger mere end tredoblet. Men i takt med, at vi bliver bedre til at behandle hjertestop, skaber vi også nye normer for, hvad vi forstår ved det at være død, siger formanden for Det Etiske Råd
5. oktober 2016

Hvis du falder om med hjertestop på gaden i dag, er din chance for at overleve tre gange bedre end for bare 15 år siden.

Hvor der i 2001 var 3,9 procent, som overlevede et hjertestop uden for sygehuset, er det i dag 12,7 procent. Og det er vel at mærke folk, som overlever i mere end 30 dage.

»Vi er blevet bedre til at genoplive på rigtig mange punkter. En ting er, at vi læger er blevet bedre, men befolkningen er også blevet meget bedre til at træde til, når folk falder om,« siger Jens Flensted Lassen, der er formand for Dansk Råd for Genoplivning og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling.

Men i takt med at vi bliver bedre til at genoplive – både på og uden for sygehusene – påvirker det også vores forståelse af, hvad det vil sige at være død. For efterhånden som vi får nye muligheder og begynder at udnytte dem, så skaber vi også nye normer, mener formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

»Hvis du tænker det til ende, så kunne vi jo på sigt alle sammen have sådan en EKG-monitor installeret, som overvåger vores hjerterytme. Og så kunne vi også have en ICD-enhed indopereret, der giver hjertet et stød, hvis det stopper med at slå. På den måde kunne man jo sådan set helt afskaffe hjertestop som en måde at dø på.«

’Vi bringer ikke folk tilbage fra de døde’

Ifølge Jens Flensted Lassen kan en fagperson med det rigtige udstyr groft sagt genoplive alle, der får hjertestop. Men hvert år får omkring 4.000 mennesker hjertestop uden for sygehusene, og her er de afhængige af, at forbipasserende kan hjælpe.

Gennem de seneste 10 år er en større del af befolkningen blevet uddannet i livreddende førstehjælp, og hjertestartere, som kan betjenes af alle, er blevet sat op overalt i Danmark.

Trygfonden anslår, at der i dag befinder sig op mod 30.000 hjertestartere i landet, blandt andet på mange plejehjem.

Flere overlever hjertestop

Men de mange hjertestartere har også en bagside. Man risikerer nemlig at genoplive ældre borgere mod deres vilje. Som den 80-årige plejehjemsbeboer Ole Morgenthaler tidligere har fortalt til Information:

»Jeg lever, og så dør jeg, og så er den potte ude. Der er aldrig nogen, som har spurgt mig til min holdning til genoplivning. Og hvis jeg blev spurgt, så ville jeg sige nej. Hvis jeg er død, så er jeg død.«

Over de seneste uger har flere ældre borgere som Ole Morgenthaler udtrykt deres modvilje mod at blive genoplivet i Information. Hvis deres hjerte pludselig skulle stoppe med at slå, så ønsker de at forblive døde.

Men spørgsmålet er, om de overhovedet er døde, bare fordi deres hjerte er stoppet med at slå. For set fra et medicinsk perspektiv er hjertestop ikke lig med døden, det er en tilstand, som kan behandles.

Derfor er der et misforhold mellem den betydning, som store dele af befolkningen tillægger begrebet ’genoplivning’, og den som læger tillægger det, forklarer formanden for Det Etiske Råd.

»Genoplivning har ikke noget at gøre med at blive genoplivet fra de døde. På engelsk bruger man ordet ’resuscitate’, som snarere betyder at ruske op i nogen, og det er mere rammende,« siger Gorm Greisen.

At læger ser patienter med hjertestop som behandlingskrævende og ikke døde, er en af forklaringerne på, at nogle læger – heriblandt Jens Flensted Lassen – mener, at man skal være varsom med at lovgive på området.

Som formand for Dansk Råd for Genoplivning mener han, at man som udgangspunkt altid bør forsøge genoplivning, med mindre der udtrykkeligt er givet besked om det modsatte. For ved at undlade genoplivning risikerer man at tage livet fra folk.

»Det er ligesom, hvis du sidder og skriver på din bærbare computer, og den så pludselig løber tør for strøm. Så kan du godt bevare dokumenter, hvis du skynder dig at slutte computeren til en stikkontakt. Men hvis du lader computeren løbe helt tør for strøm, så mister du dit dokument. Det samme gælder for et menneskeliv. Du går ikke direkte fra levende til død. Du går i en dvaletilstand, som du kan komme tilbage fra.«

Døden er foranderlig

Forestillingen om, at døden er det punkt, hvor hjertet stopper med at slå, er da også langt fra skrevet i sten. I mange år har vi her i landet forstået døden som et uopretteligt ophør af hjerteslag.

Men så sent som i 1990 indførte man i Danmark endnu et dødskriterie, nemlig hjernedød. En tilstand, hvor hjertet stadig slår, men hvor der ikke er nogen hjerneaktivitet.

Langt størstedelen af de ca. 50.000 mennesker, der årligt dør i Danmark, dør dog fordi deres hjerte stopper med at slå. Kun i cirka 150-200 tilfælde hvert år dør hjernen først.

Hjernedødskriteriet vakte dengang stor debat, men blev indført, fordi man ville sikre adgang til organer, som ellers gik tabt med det eksisterende dødskriterie, blandt andet hjerte og lunger.

De to dødskriterier blev sidestillet – dermed er døden ikke længere kun det konkrete øjeblik, hvor hjertet stopper med at slå, men kan også være en langsom proces, hvor organerne sætter ud.

På den måde har organtransplantation været med til at ændre vores forståelse af døden. Og at vores forståelse af døden ændrer sig i takt med den teknologiske udvikling, er der ifølge Anne Løkke, professor i Historie ved Københavns Universitet, ingen tvivl om.

»Vores forestilling om, hvad det vil sige at dø, har ændret sig. Den teknologiske udvikling har overhalet os, og vi kan ikke finde hjælp ved at se på, hvordan man har gjort tidligere, for vi er de første, som oplever det her. Før i tiden havde de ikke nogen måder, hvorpå de kunne holde folk i live, som – efter deres begreber – var døde.«

Der er ingen grund til at tro, at vi ikke skulle kunne ændre vores definition af døden igen. Jens Flensted Lassen mener dog ikke, der er nogen grund til at frygte, at hjertedødskriteriet bliver udvandet, i takt med at vi bliver bedre og bedre til at genoplive. I hvert fald ikke endnu.

»Selvom vi er gode til at behandle hjertestop, så dør vi jo alle sammen i sidste ende. I virkeligheden så starter du jo med at få hjertestop. Så bliver du genoplivet fra dit hjertestop, og hvis du ikke kunne holde til det, så kan du efterfølgende blive erklæret hjernedød. Så med de to dødskriterier er vi godt hjulpet.«

Serie

Genoplivning på plejehjem

Ældre borgere risikerer at få en mere uværdig og smertefuld død end nødvendigt. Reglerne for genoplivning uden for sygehusene fungerer nemlig ikke i praksis og konsekvensen er, at man udsætter ældre borgere for genoplivning mod deres vilje.

Information sætter i denne serie fokus på reglerne for genoplivning.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu