Læsetid: 3 min.

Håbløst, absurd, horribelt

Formændene for de læger, psykologer og sygeplejersker, der arbejder inden for børne- og ungepsykiatrien, er enige om, at måden, hvorpå man måler effekten af deres arbejde, i værste fald modvirker det egentlig formål med behandlingen: at gøre patienterne raske
22. oktober 2016

’Noget er helt galt’

Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger

»De politiske krav til psykiatrien forvaltes så stramt, at det forringer arbejdet med at stille diagnoser og behandle i for eksempel børne- og ungepsykiatrien. Det er fuldstændig håbløst, hvis forvaltningen af udredningsgarantien og styringen efter ydelser betyder, at det ikke ’tæller’ at tale med forældre, skole og kommune, når psykiaterens arbejde i denne sammenhæng er at få belyst barnets tilstand via andre kilder. Det er et oplagt eksempel på, hvordan politiske initiativer i kombination med en stram økonomi ikke understøtter det faglige arbejde. Det er beskæmmende, at børnepsykiaterne må gå på kompromis med det, der fagligt er bedst for barnet eller den unge.«

»Generelt er hospitalsvæsenet ikke fleksibelt nok over for patienterne, primært af den grund at det ikke giver penge til afdelingen. Hér taler jeg ikke kun om telefonkonsultationer, men også om kontakt med patienterne over mail. Når det gælder psykiatrien, har vi samtidig at gøre med afdelinger, hvor diagnoser ikke stilles hurtigt eller let, og hvor udredningsforløbene kræver tid, og det hænger i særskilt grad dårligt sammen med stram økonomi og udredningsgaranti. Her skabes et mindset, hvor indtrykket er, at det er økonomi og kvantitet, der er det vigtigste, frem for grundighed og faglig kvalitet. Så det er på høje tid, at man får kigget på det her, for det børnepsykiaterne siger, er et klart signal til regionerne om, at der er noget helt galt.«

Ingen ved, om patienter får det bedre

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykologforening

»Problemet med ydelsesstyring er, at man får ødelagt meget af det gode arbejde, og at man ikke får forbedret de ting, der ikke fungerer. Det er et rimeligt behov, at politikerne vil vide, hvad de får for pengene, og om man kunne få mere for pengene. Derfor er man meget fokuseret på aktivitetsstigninger. Det gør man så ved at pålægge de ansatte i psykiatrien at udføre flere typer ydelser, men det er et kæmpe problem, når man kun måler på aktivitet, fordi man overser formålet med psykiatrien: Får patienten det bedre?«

»I dag har vi ingen som helst indikation af, at flere bliver raske af den øgede aktivitet. Tværtimod kan medarbejdere få besked på at sætte behandling i gang, der ikke virker. Vi får ofte skudt i skoene, at vi bare kræver flere penge, men det her system gør rent faktisk, at medarbejderne i psykiatrien ikke kan få lov at give patienterne det, de har behov for, og så bliver de jo ikke raske. Derfor handler det her i virkeligheden om, hvordan vi kan gøre det bedre for de samme penge, så de psykisk syge kan få det bedre.«

»Hvis man har hjertet med på arbejde, påvirker det én enormt negativt, hvis man ikke kan få lov til at gøre det, man er der for: at hjælpe. Ydelsesstyringen af psykiatrien betyder for eksempel, at en klient kun kan få én ydelse om dagen, så man kan altså ikke både komme til lægen og få tjekket sin medicin og til psykologsamtale samme dag. For psykisk syge børn og deres forældre betyder det så, at de skal tage fri fra skole og arbejde to gange. Det er så skørt.«

Tvinger ansatte til at gå efter ’lette’ patienter

Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

»Den måde, hvorpå regionerne måler de ansatte, underkender det arbejde, som er vigtigt i psykiatrien, nemlig det som handler om at skabe relationer til patient og pårørende. Det tager tid, ligesom det tager tid at stille en rigtig diagnose og give den rigtige behandling. Men det måler systemet ikke på. Det måler kun på kontakter. Hvad angår børne- og ungepsykiatrien er der yderligere det paradoks, at man ikke måler kontakt til forældre, eller telefonisk kontakt med for eksempel sagsbehandlere i kommunen og på skolen. De ansattes problem er, at hvis de skal gøre deres arbejde ordentligt, lever de ikke op til økonomiske og styringsmæssige krav, så de er fanget i et catch 22 på grund af den måde, regionerne har valgt at styre på.«

»Ydelseskravet betyder også, at nogle ansatte kan komme i en situation, hvor de går efter at få de ’lette’ patienter, så de er sikre på at kunne nå at optjene nok ydelser. Selv om alle kan se absurditeten i det, er der stadig ikke ændret på systemet. Det er horribelt, at vores kolleger skal opleve, at måden deres arbejde er tilrettelagt på, forhindrer dem at gøre det ordentligt.«

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er målet jo ikke at patienterne skal blive raske. Det er kun personalets naive forestilling.

Målet er at dokumentere at det offentlige ikke er i stand til at levere varen, således at patienterne/de pårørende indser, at hvis de skal komme nogen vegne, så må de henvende sig til private behandlingssystemer. Det koster ganske vist kassen, men til gengæld kan besparelserne i det offentlige fortsætte, således at de rige kan få flere skattelettelser og de fattige kan blive yderligere forarmet.

Dette er en fuldstændig klar og entydig strategi overalt i det offentlige - omend den ikke er meldt direkte ud som tema i en valgkamp.

Og uagtet at pressen lader som om de ikke kan få øje på det.

Søren Johannesen, Uffe Illum, Carsten Mortensen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar