Læsetid: 10 min.

Historien om en tvangshjemsendelse, der gik helt og aldeles galt

En 21-årig afghansk asylansøger slugte et barberblad for at undgå at blive tvangshjemsendt, men med en voldsom magtanvendelse forsøgte Rigspolitiet alligevel. I Kabul fik forløbet den afghanske viceminister for flygtninge til at sætte hælene i over for Danmark
Da politiet ankom til Vridsløselille for at hente den 21-årige afghaner, puttede han et barberplad i munden. Herefter slæbte betjentene afghaneren ud fra cellen og ud på gangen, og en betjent holdt hans hoved bagfra, men den 21-årige nægtede at spytte ud.

Da politiet ankom til Vridsløselille for at hente den 21-årige afghaner, puttede han et barberplad i munden. Herefter slæbte betjentene afghaneren ud fra cellen og ud på gangen, og en betjent holdt hans hoved bagfra, men den 21-årige nægtede at spytte ud.

Jacob Ehrbahn

13. oktober 2016

Tirsdag den 13. september kl. 21.29 lettede et chartret fly med nummer QS4338 fra Roskilde Lufthavn med destination Kabul i Afghanistan via Trabzon i Tyrkiet.

Ombord på flyet, der havde plads til mindst 180 passagerer, var foruden besætningen fire afviste afghanske asylansøgere, en håndfuld danske politiembedsmænd samt en tolk, en dansk læge og en repræsentant for Ombudsmanden.

For den ene af de fire afghanere var det ikke første gang, at vedkommende blev forsøgt udsendt. Både i december 2015 og i januar, marts og juli 2016 havde UNC, Udlændingecenter Nordsjælland under Rigspolitiet, forgæves forsøgt at få den 21-årige afviste asylansøger udsendt med et almindeligt rutefly. Det var mislykkedes hver gang.

»Alle udsendelserne måtte afbrydes, da udlændingen hver gang havde sat sig voldsomt til fysisk modværge i det han bl.a. spyttede, sparkede og forsøgte at banke sit hoved ind i de ledsagende polititjenestemænd,« som det hedder i ’Rapport Ledsaget udsendelse 130916’. Den er skrevet af en politiassistent fra UCN, der selv deltog på turen.

Læs også: Afghansk viceminister siger nej til tvangshjemsendelser

Desuden havde den 21-årige to gange »bidt sig i mundregionen, hvilket havde fremkaldt en kraftig blødning fra munden«, fortsætter rapporten, som Information har fået af den 21-åriges advokat, Marianne Vølund.

Ved den femte udsendelse i september blev alle sejl derfor sat til for at få det til at lykkes, bl.a. blev der chartret et fly, som afghanske myndigheder efter en del forhandlinger havde accepteret kunne lande i Kabul lufthavn.

På forhånd havde UCN aftalt med Vridsløselille Fængsel, hvor den 21-årige skulle afhentes, at han ikke måtte orienteres om den forestående rejse.

Hensigten med hemmeligholdelsen var bl.a. at forhindre, at den 21-årige skulle gøre skade på sig selv, og, som det videre hedder i rapporten, »for at udsendelsestidspunktet ikke kom offentligheden til kendskab«..

På baggrund af de tidligere forsøg indgik det i den taktiske plan, politiet lagde for udsendelsen, at man »hurtigt fik styr på udlændingens arme og hoved« samt fik iført ham nyindkøbt tøj »for at hindre, at han havde gemt genstande i sit tøj, som kunne gøre skade på ham selv eller andre«.

Det fremgår af rapporten, at da politiet kl. 19.30 ankom til Vridsløselille Fængsel, var politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow også til stede. Hvorfor forklares dog ikke.

Ved ankomsten blev politiet orienteret om, at den 21-årige tidligere på dagen havde været til psykolog, og at han denne dag ikke havde ønsket at tage sin beroligende og antidepressive medicin.

Med politidirektøren, en repræsentant for Ombudsmanden, en tolk, en læge samt betjentene var det et anseeligt følge, der gik hen til den 21-åriges celle.

Barberbladet

Da fire af betjentene løb ind i den mørklagte celle og »højt og tydeligt« sagde, at de var fra politiet, sad den 21-årige ned kun iført T-shirt og shorts.

Den første betjent observerede, at den 21-årige fik puttet noget i munden »som lignede et lille barberblad«, mens de øvrige betjente greb fat i hans arme og ben.

Selv om betjentene slæbte afghaneren ud fra cellen og ud på gangen, og en betjent holdt hans hoved bagfra, nægtede den 21-årige at spytte ud og åbne munden.

En af betjentene tog så med sin »højre hånds tommel- og pegefinger kortvarigt fat i udlændingens kæbe lige under kindbenene«, så han åbnede munden. Det lykkedes dog ikke at se, om han havde en genstand i munden eller ej.

På etagen nedenunder var der lagt en stor madras frem, og efter at være blev slæbt baglæns ned ad trappen fik den 21-årige nu at vide, at han under ledsagelse skulle sendes til Kabul med et chartret fly.

Herefter blev han kl. 19.45 afført alt sit tøj og iført de nye underbukser, strømper, T-shirt, træningsbukser og kondisko. Derefter fik han en slags spændetrøje på.

Læs også: Forhandlinger om udsendelse af afghanere mørklagt

»Han blev cirka kl. 19.52 iført bodycuff med fuld fiksering af hænder, arme, ben, knæ og ankel. Dette for at sikre, at udlændingen ikke gjorde skade på sig selv eller udfald mod andre«, fremgår det af rapporten.

Kort efter fandt betjentene ud af, at den 21-årige havde »et barberblad på ca. 3x4 mm« i munden, men selv om betjentene forsøgte at få det ud, lykkedes det ikke.

I stedet begyndte den 21-årige at bløde fra munden og spytte en blanding af spyt og blod ud på gulvet.

Da blødningen tog til, lagde betjentene ham ned på madrassen på »venstre side for at hindre, at udlændingen fik blod og spyt ned i luftvejene«, og, som det tilføjes, fordi han fik »sværere ved at modsætte sig fysisk, når han lå ned«.

Lidt efter fik den 21-årige slugt barberbladet. Lægen, der deltog på rejsen, konsulterede derfor en speciallæge på Rigshospitalet, der oplyste, at hvis en person havde slugt et barberblad, ville behandlingen normalt være at tage et røntgenbillede og behandle med »masser af asparges og efterfølgende afføringsmiddel«.

En politikommissær besluttede på det grundlag at gennemføre udsendelsen med henblik på, at den 21-årige kunne komme på hospitalet i Kabul, »hvis udlændingen skulle ønske det«.

Derefter blev den 21-årige ført ud til en VW Transporter, hvor han »begyndte at råbe, skrige og spytte, mens han forsøgte at rejse sig.«

Han blev derfor iført en hjelm, mens hans arme blev holdt fast, og hans hoved bagfra blev presset ned, så hjelmen rørte nakkestøtten på sædet foran.

På det tidspunkt ringede speciallægen fra Rigshospitalet og oplyste, at når der var tale om så lille et barberblad, var der ikke nogen risiko forbundet med at synke det, og at det ville blive opløst af mavesyren.

Derefter konkluderede lægen, at »der ikke var noget sundhedsfagligt til hinder for, at udlændingen kunne flyve«.

Flyveturen

Ved ankomsten til Roskilde Lugthavn kl. 20.53 blev VW’en parkeret ca. 30 meter fra flyet, hvor tre andre afviste afghanere, en far, mor og et barn, allerede var kommet ombord.

Herefter blev den 21-årige trukket ud af bilen og trods voldsom fysisk modstand båret vandret hen til trappen op til kabinen. Undervejs faldt hjelmen af, og da udlændingen »var gået helt amok«, kunne betjentene ikke få sat den på igen.

Derfor tog en af betjentene »fat i udlændingens hår for at sikre udlændingens hoved«, så han ikke under ombordstigningen kunne skade sig selv ved at banke hovedet »ind i diverse ting på vej ind i flyet«. Inde i flyet slap betjenten den 21-åriges hår, og han blev ført ned mod sæde 30 D, E og F.

Han fortsatte med at sætte sig fysisk til modværge, »idet han lavede ’harmonikabevægelser’ og kastede sit hoved fra side til side, mens han råbte og skreg«.

Efter at have sendt en spytklat »med en blanding af blod og spyt« mod den kvindelige tolk, tog en betjent igen fast i hans hår »i cirka 1 minut«, mens betjentene bærende på den 21-årige løb ned mod hans sæde. Også en betjent blev ramt af en spytklat direkte i ansigtet

Derefter blev den 21-årige presset ned i sit sæde, og hans hoved blev holdt nede, så han sad »i en vinkel på cirka 90 grader«.

Da han ikke faldt til ro, men tværtimod »fortsatte med at være aggressiv«, tog en af betjentene endnu et magtmiddel i brug, nemlig atemi: Han pressede sin »højrehånds tommelfinger ind mellem udlændingens venstre øre og venstre kæbe« i 10-15 sekunder »for at få ham til at falde til ro«.

Der blev lagt bleer ud på gulvet, fordi den 21-årige blev ved med at spytte blod og spyt op. Derefter spændte betjentene bodycuff’en lidt strammere samt påsatte en ekstra rem rundt om maven på den 21-årige og flysædets ryglæn.

Kort efter faldt han lidt til ro og fik derfor lov til at rejse sig op i sædet, så han sad i en vinkel på ca. 135 grader.

Først på det tidspunkt kunne flyet lette. Klokken var blevet 21.29.

På turen fik den 21-årige kl. 02.30 skiftevis løsnet sin venstre og højre overarm, så han kunne få skiftet sin T-shirts, der »var fuld af blod«. Et par minutter senere fik han fjernet knæfikseringen, remmen rundt om flysædet samt fikseringen af overarmene.

Efter at flyet var landet kl. 05.43 i Kabul, fik den 21-årige fjernet bodycuff’en og ankelfikseringen, så han var »fri for enhver form for fiksering«, og han blev iført en sort træningsjakke.

Han ville dog ikke forlade flyet, før en tilstedeværende afghansk general og en major var steget ombord og havde talt med ham. Det skete kl. 06.12, fremgår det af rapporten.

Det fremgår også, at han 84 minutter senere kom ombord igen, fordi »de afghanske myndigheder ikke havde accepteret tilbagetagelsen af udlændingen«.

Men det fremgår ikke, hvad der skete inde i lufthavnen i løbet af den knap halvanden time.

VIP-loungen i Kabul

Det gør det til gengæld af det notat, som Information også har fået af advokaten Marianne Vølund.

Det er udarbejdet af en medarbejder fra Rigspolitiet, der dagen i forvejen var rejst til Kabul for i samarbejde med den danske ambassade at »aftale modtagelsesprocessen« og dokumentationen af de afviste asylansøgeres identitet. Han var tilskuer til begivenhederne uden for flyet.

De indledende drøftelser foregik ifølge notatet »i en god og venskabelig tone« med en generalløjtnant, der ud over kontrollen med lufthavnens sikkerhed også havde ansvaret for modtagelse af personer.

Om morgenen den 14. september, hvor flyet var landet, deltog også dr. Alema Alema, som er viceminister i Flygtningeministeriet.

Ifølge notatet forlod den afghanske familie »meget modvilligt« flyet, mens det afghanske politi måtte hente den 21-årige.

Dr. Alema opholdt sig i VIP-loungen, og her udspandt der sig en længere samtale mellem de tre voksne »deportees« og viceministeren. »De klagede alle tre over, at de var blevet slået af det danske politi samt havde været fastspændt under hele turen«, fremgår det af notatet.

Derefter blev dr. Alema Alema vred og skældte ud: »Danmark og Norge var de ’værste’ europæiske lande, når det gjaldt tvangsmæssig udsendelse«, blev hun refereret for, og da det skriftlige materiale om de fire ifølge dr. Alema tilmed var mangelfuldt, ønskede hun ikke at modtage nogen af dem.

Efter en »længere samtale« mellem repræsentanter for de danske myndigheder og den danske ambassade på den ene side og dr. Alema på den anden side, oplyste viceministeren, »at man i dette helt særlige tilfælde nødtvungent accepterede de fire personer.«

Men, som notatet fortsætter, »det ville så være de sidste fire tvangsmæssige, Afghanistan ville modtage. Fremover skulle Danmark kun sende frivillige hjem til Afghanistan og ikke med chartret fly«.

På det tidspunkt var den 21-årige gået hen til et hjørne af VIP-loungen, hvor han begyndte at råbe, »at han var kristen og at hans liv derfor var i fare«.

Da dr. Alema hørte det, meddelte hun, at »det var alt for farligt at tage imod en ’konvertit’, idet han straks han forlod lufthavnen, ville være i livsfare«.

Der var så mange sikkerhedsfolk til stede i lufthavnen, at det ikke ville kunne undgås, at denne oplysning blev spredt, mente hun. Og ikke blot den afviste asylansøger ville være i livsfare, det ville også de, der eventuelt tog ham med fra lufthavnen, være.

Derefter forsøgte den danske ambassade at interviewe den 21-årige om hans forhold til kristendommen, men hertil sagde han blot, at han ikke var kristen, men derimod ateist.

Det gjorde dog ikke sagen bedre ifølge dr. Alema: »Blot det at ’deporteen’ havde råbt, at han var kristen, ville være nok til, at han sandsynligvis blev slået ihjel«.

Heller ikke generalløjtnanten mente nu at kunne tage ansvar for den 21-åriges sikkerhed længere. Selv om de danske myndigheder protesterede og truede med, at »sagen ville bragt op politisk på højt niveau af Danmarks ambassadør i Afghanistan«, var det resultatløst.

Og da dr. Alema og generalløjtnanten derefter begyndte at stille sig på bagbenene også i forhold til at modtage den udsendte afghanske familie, opgav de danske myndigheder at få afleveret den 21-årige.

Retur til Danmark

Klokken 07.36 den 17. september blev den 21-årige ført tilbage til flyet under bevogtning af danske betjente.

Undervejs mod Danmark blev der udført et lægetilsyn, fordi den 21-årige klagede over smerter i overarmene lige over albuerne og i højre knæ.

Der var »røde mærker efter fikseringen på håndleddene og på overarmene« samt muskelømhed, alt sammen noget, der ifølge lægen ikke »krævede yderligere behandling«. Den 21-årige sagde nej til at modtage noget smertestillende medicin.

Sidst i rapporten om den forgæves udsendelse er der en optegnelse af de magtmidler, der er anvendt: »Håndkraft« i 10 timer og 23 minutter. »Bodycuff med begge hænder fikseret« og »ankelfiksering« i 10 timer og 11 minutter. »Albuefiksering« og »knæfiksering« i seks timer og 40 minutter. »Hjelm« i 45 minutter og »rem« om mave og ryglæn i fem timer og 17 minutter.

Det chartrede fly landede uden yderligere problemer kl. 17.25 i Roskilde Lufthavn. Derefter blev den 21-årige kørt til Center Sandholm og løsladt kl. 18.19.

Den 7. oktober var han tilsagt hos politiet i Sjælsmark og blev bl.a. udspurgt, om han ville udrejse frivilligt. Ifølge advokat Marianne Vølund sagde han nej, hvorefter politiet lod ham gå.

Advokaten har nu skrevet til Flygtningenævnet og bedt om genoptagelse af hans sag. Hun mener bl.a., at han ved en tilbagevenden vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse, fordi der ifølge hendes klients oplysninger »blev fotograferet i lufthavnen«, og fordi afghanske myndighedsrepræsentanter »med meget stor sandsynlighed« vil afvise at tage imod ham.

Marianne Vølund har ikke tidligere hørt, at hendes klient, der søgte asyl i Danmark i august 2014, skulle være konverteret eller være blevet ateist. Men hun tror gerne på, at han har mistet troen efter at have siddet i en celle i Vridsløselille Fængsel omkring et års tid.

Hun beskriver sin klient som en spinkel, ung mand, og undrer sig lidt over, at der skal tre-fire stærke betjente til at håndtere ham.

»Det viser jo bare, at han er er rædselsslagen for at blive sendt til Afghanistan. Der er ikke så meget mere i det. Det er ikke en bevidst plan, han har,« mener hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Peter Wulff
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Claus Gårde Henriksen
  • Sup Aya Laya
  • Philip B. Johnsen
  • Pia Qu
  • Ken Sass
  • Britta Hansen
  • Niels Duus Nielsen
Søren Roepstorff, Peter Wulff, Maj-Britt Kent Hansen, Claus Gårde Henriksen, Sup Aya Laya, Philip B. Johnsen, Pia Qu, Ken Sass, Britta Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er ren Far-til-fire-underholdning for børn fra den fagre danske politistat.

Det er den slags, der gør, at mange af os der bor udenfor landets lukkede grænser, ikke ligefrem praler med, at vi er danske. Og jeg skal snarest sætte denne gloværdige heltebegivenhed i omløb i udenlandsk presse, samt hos de danske jeg kender, som også bor udenfor fædrelandet.

Selv om nogle af disse prægtige og heltemæssige aktører, f.eks. politidirektøren, en repræsentant for Ombudsmanden, en tolk, en læge samt betjentene hver for sig kunne have nægtet deltagelse på disse groteske vilkår, går jeg da ud fra, at de syntes godt om deres perverse medvirken.

Kasper Kjær, Sup Aya Laya, Allan Stampe Kristiansen, Philip B. Johnsen, Carsten Mortensen, Robin Frederiksen, Jan Kønig, Jakob Lilliendahl, Niels Duus Nielsen, Britta Hansen, Jens Erik Starup, Mads Berg og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg er fuldstændigt rystet efter denne læsning. Føler mig tom for energi og lamslået.

Advokatens vurdering rammer sikkert præcist: 'Men hun tror gerne på, at han har mistet troen efter at have siddet i en celle i Vridsløselille Fængsel omkring et års tid.'

Hvem ville ikke det. Nærmest et mirakel, at manden stadigt er i live.

Teodora Hansen og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Ikke rar læsning. Men problemet består: Hvordan udsender man personer, som ikke vil udsendes.

Kan vi leve med, at man selv kan bestemme om man vil udsendes?

Man kan altid diskutere hvem der skal udsendes. Men hvis vi forudsætter at udsendelsen er rimeligt begrundet - skal man så selv kunne bestemme om man vil udsendes?

Michael Reves, Jan Hansen, Christel Larsen, Vasili Frang, Lasse Reinhold og Daniel Henriksen anbefalede denne kommentar

Ikke et retssamfund værdigt

... at en person på denne måde kan skabe og true sig til at tilsidesætte retslige afgørelser. Via de sociale medier ved enhver nu, at det er den måde man kan tiltvinge sig adgang til ophold i Danmark.

Michael Reves, ulrik mortensen, Jan Hansen, Henrik Brøndum, Peter Jensen, Flemming S. Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

EU sætter nu trumf på - Afghanistan skal modtage 80000+ flygtninge som er blevet afvist - ellers mister de al støtte (fra DK side er det mere 0,5 mia kr !!)

Jeg har ingen baggrundsviden, nej

Men det har de andre kommentatorer jo heller ikke. Det forhindrer dem ikke i at generalisere. Indtil andre oplysninger foreligger, må jeg antage, at den unge mand har fået behandlet sin sag af kompetente personer med særlig sagkundskab inden for dette område.

Hvis din egentlige pointe er, at man ikke kan regne med den slags personer, så slår du faktisk dig selv på munden - for var det ikke netop 'baggrundsviden', du efterlyste?

Michael Reves, Jan Hansen, Vasili Frang og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Problemet er jo ikke flygtningen der hidser sig op - men den Afghanske regering der naegter at modtage deres egne borgere og beskytte dem. Haaber de faar et tilbud de ikke kan afslaa, vi boer ikke finde os i afpresning.

Michael Reves, Jan Hansen, Flemming S. Andersen, Mihail Larsen, Daniel Henriksen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Havde brækfornemmelser gennem hele denne fortælling; hvor meget magtanvendelse skal der til før det bliver tortur.

Daniel Henriksen

Puhhhh en kedelig sag. Chokerende at vores Danmark faktisk ikke er bedre når det kommer til brug af magtmidler sammenlignet med de lande vi føler os hævet over, men vi står jo med et økonomisk skrantende samfund (ifølge de troværdige kilder) som ikke kan bære at der er flere som ikke skaber værdi. Vi troede at vi var et forbillede for resten af verden med vores lykke, hygge og overskud i hverdagen, men det lader til at vi ikke er meget bedre. Det er let at være humanistisk og politisk korrekt hjemme i sofaen med aftenkaffe, men tiden vil vise om det også var lidt naivt. Som indledningen til en hyggelig drøm, kan man afsluttende spekulere over om man med en beregnende og manipulerende opførsel kan få sin vilje i mod en formodet saglig afgørelse i et retslig samfund og samtidigt få lov til at bevæge sig frit rundt i dette samme samfund som man har manipuleret sin vej ind i. (Intet af det ovenstående er baseret på fakta)

Niels Duus Nielsen

Lasse Reinhold: "Vi burde ikke lukke afghanere ind i landet, hvis de afviste ikke kan sendes retur."

Det var da en utrolig dum bemærkning. Hvad med dem, der allerede er her? Og hvad hvis der er nogen, der sniger sig ind alligevel? Eller vil du sætte pigtråd op langs kysterne? På alle badestrande?Hvad så hvis afghaneren har en skævbider i lommen?

Mihail Larsen, har du egentlig nogen sinde været humanist? Jeg ved fra dine tidligere kommentarer, at du kender den humanistiske ides historie, men dine kommentarer her på siden kunne tyde på, at du aldrig rigtigt har fattet begrebets indhold.

Men det går nok - var det ikke Lenin, der sagde noget i retning af: "Bær over med de studerende, for der er ingen befolkningsgruppe i samfundet som befinder sig så fjernt fra det arbejdende folks hverdag som de studerende." Vi kunne jo så udvide Lenincitatet til også at omfatte de studerendes undervisere - især underviserne, faktisk, for de studerende ender trods alt ude i samfundet, hvor de kan få justeret deres opfattelser i forhold til virkeligheden, mens underviserne forbliver i deres elfenbenstårne hele livet.

Britta Hansen, Jens Erik Starup og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det lyder meget brutalt. Kan det virkelig være sandt, at det danske politi behandler mennesker sådan? Det håber jeg sandelig ikke.
Noget andet er, at det afghanske regime benytter lejligheden til at nægte at modtage returnerede afghanske flygtninge fra Danmark, fordi de dårligt kan rumme de mange tusinde, som bl.a. Europa, Iran og Pakistan ønsker at returnere.

Bæredygtighed

... er et begreb, som vi almindeligvis anvender på økologien. Men det kunne såmænd også godt udvides til at gælde samfundet i sin helhed - dvs. økonomisk, socialt, politisk, teknologisk og kulturelt.

De problemer, verden står over for i dag, har i al væsentlighed deres rødder i den fantastiske transformationsproces, som kapitalismen har gennemløbet i de sidste fem hundrede år - med udvikling af nye produktivkræfter (der smadrer tidligere, mere primitive former), verdenshandel, kolonialisme og imperialisme (der tilsammen har tvunget jordklodens befolkninger ind i en fælles historie) samt udspredning af moderne informationsteknologi (der blandt meget andet gør det muligt også for menigmand at sammenligne livsvilkårene i verdens forskellige regioner). Med i billedet hører naturligvis også den enorme befolkningstilvækst (der har gjort kampen om jordens ressourcer mere påtrængende).

Alt i alt har der aldrig før i historien været så mange mennesker (også procentuelt), der lever i fred og relativ rigdom (kolonialismen er stort set afviklet, antallet af demokratier er steget, middelklasserne er vokset og fattigdommen er formindsket). Men ja, der er fortsat konflikter - og mange af dem som udløbere af Vestens skruppelløse kolonialisme og vilkårlige grænsedragninger. Der er opstået en ny form for kolonialisme i form af handelsbarrierer, der hæmmer den såkaldt tredie verden i at udvikle sit eget, bæredygtige grundlag. Og det bliver kun værre, når de klimatiske følger af især den vestlige verdens energiforbrug for alvor slår igennem.

Konflikterne udvikler sig til krige og i nogle tilfælde til folkedrab. Det er fuldkommen ubærligt og en skændsel for en civiliseret verden. Que faire?

Der er mange forslag på bordet - lige fra genindførelse af kolonialismen og/eller tæppebombning af de obsternasige til flagelantisk arvesyndsbevidsthed. Ingen af disse yderligheder er bæredygtige. Hvad det kommer an på er, at sætte verdens undertrykte folk i stand til - at løse deres egne problemer.

Det giver ingen fornuftig mening at slå porten op for alle enkeltindivider fra fejlslagne stater, der ikke orker det lange seje træk (der kan dreje sig om 2-3-4 generationer, ligesom det har gjort hos os i den vestlige verden) men foretrækker den hurtige, individuelle løsning. Det er ren symptombehandling (der tilmed har den ulempe, at det ikke løser de fejlslagne staters problemer, men oveni truer med at undergrave vores egen, hårdt tilkæmpede sociale kontrakt).

Vejen frem må være, at Vesten anerkender nogle fair samhandelsrelationer - ja, måske endda går endnu videre og yder en egentlig Marshall-hjælp (på økonomiske betingelser). Hvis man er humanist - ikke kun af navn, men af gavn - så støtter man en løsning, der reelt myndiggør de mennesker på jorden, der nu må leve i fattigdom, med korrupte regimer, under religiøs tyranni. Det er udsigts- og hovedløst at satse på individuelle løsninger, når de reelle problemer er kollektive.

Henrik Brøndum, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Alle de såkaldte ’europæiske værdier’ er blevet afsløret som rene illusioner – null and void – og det har EU-europæerne selv været med til at demonstrere som de første …

Mihail Larsen, det er en nydelig, næsten marxistisk baseret, analyse af tidens postneokoloniale udvikling, globaliseringen. Problemet med analysen er at du har en forudfattet konklusion du vil nå frem til:

Det er udsigts- og hovedløst at satse på individuelle løsninger, når de reelle problemer er kollektive.

En sådan "bestilt" retograd analyse udviser altid udeladelser, fejl eller selvmodsigelser, også i ovenstående tilfælde 05:44, nemlig:

Hvad det kommer an på er, at sætte verdens undertrykte folk i stand til - at løse deres egne problemer.

Rent faktisk har udflytningen af produktionsapparatet til verdens lavtlønsområder betydet en markant velstandsnedgang for lavindkomstgrupperne i de rige lande. Lige uden for vores egne vinduer. Skal vi sætte navn på, så er det: Trump, Sanders; Orban, Brexit osv. De "undertrykte folk" er blevet en del af os selv.

Modsvaret er at holde på eget produktionsapparat. Stoppe udsalget af virksomheder og patenter - den investerede merværdi. Og til det skal bruges en stærk Stat og styr på eget marked. Overstatslig EU-arrogance skal erstattes af ægte mellemnationalt samarbejde.

Niels Duus Nielsen

Tak for svaret, Mihail Larsen, jeg kan dårligt være uenig. Dog har jeg en enkelt indvending:

"enkeltindivider [...] der ikke orker det lange seje træk" skriver du, og overser, at når tilstrækkelig mange individer handler på præcis samme måde, er der ikke længere tale om individuelle handlinger, men om et massefænomen. Så når mange, mange enkeltindivider gør det samme, er det sandsynligvis ikke kun fordi de hver især "ikke orker", men fordi deres grundlæggende livsvilkår er af en karakter, hvor det giver mere mening at finde nye græsgange end det gør at orke, fordi det har vist sig menings- og formålsløst at orke.

Jeg tror ikke de individualistiske teorier er tilstrækkelige til at forklare disse systemfejl, hvad du da for det meste heller ikke forsøger, selv om en symptomatisk læsning af dit indlæg afslører flere niveauer i din tankegang (Althusser har ikke levet forgæves).

Men der er ikke mangel på folk, der tilbyder individualistiske forklaringsmodeller på kollektive problemer, så hvis du virkelig mener, det er en fejl at tage imod flere flygtninge, bør du også tilbagevise de mange forskellige forkerte grunde til at afvise flygtningene. Ellers risikerer du jo bare at blive slået i hartkorn med diverse racister og xenofober. (Ligesom jeg er blevet slået i hartkorn med DFerne, fordi jeg stemte nej til afskaffelsen af retsforbeholdene, selv om mit nej var motiveret af helt andre forhold end fremmedangst.)

At vi ikke har plads til alle verdens mange milliarder nødlidende i lille DK er jo nærmest en banal konstatering, som selv pladderhumanisten Niels Nielsen ikke kan være uenig i. Men det løser ikke problemerne bare at lukke grænserne og forsøge at bevare vores relative velstand som om verden ikke var i brand. Selv pigtråd kan brænde, når bare temperaturen bliver høj nok.

Henrik Brøndum, Britta Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Mihail Larsen
Fundamentet for globalisering og global vækst er det brændsels eller elektriske energi der skal bruges, for, at udvide forbruget af vare og tjenester globalt.

Desværre er 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Kan kapitalismen lever omstilling fra kul, olie og gas og sikre global vækst?

Er globalisering på de nuværende vilkår mulig muligt, så ikke blot ender i alt ødelæggende menneskeskabte klimaforandringer?

Forssilt brændstof koster intet i dag kulminer ligger øde hend, til Trump’s fortvivelse så, hvis ikke det var for klimaforandringer, drejede det sig om, at få solgt mange millioner inder, mange millioner kinesere og mange millioner afrikanere deres første ny bil og få fordele overskuddet fra forbruget.
Men er der brugbare instrumenter til håndtering af forholdet mellem kapitalisme, den menneskeskabte klimaudviklingen og eksponentiel funktion udvikling i energi forbruget ved globaliseringens forbrugs vækst, tror nogen overhoved, når der regnes på det, samlet set på global vækst?

Nej ingen!

Hvis jeg tager fejl, så bevis det, lad økonomer komme med en plan der holder for global økonomisk vækst frem mod 2050.

Det eneste der er brugbart i din analyse, er udvikling af de fattigste lande, hvor befolkningstilvækst er en faktor der skal addresseres, en problematik der er direkte relateret til fattigdom, men de virkelige alvorlige problematikker som folkevandringer i kølvandet på klimaforandringerne og energi underskud forholder du dig ikke til.

Det er en ommer.

En ommer?

" ... de virkelige alvorlige problematikker som folkevandringer i kølvandet på klimaforandringerne og energi underskud forholder du dig ikke til."
[Philip 14/10: 1619]

"Der er opstået en ny form for kolonialisme i form af handelsbarrierer, der hæmmer den såkaldt tredie verden i at udvikle sit eget, bæredygtige grundlag. Og det bliver kun værre, når de klimatiske følger af især den vestlige verdens energiforbrug for alvor slår igennem."
[Mihail 14/10: 05:44]

Jeg kunne selvfølgelig have udpenslet disse følger i apokalyptiske scenarier (som Philip har en forkærlighed for): Alt eller intet. Men jeg prøver at være mere pragmatisk og lede efter konkrete løsninger, der er realistiske. De er sikkert ikke tilstrækkelige, men de abonnerer i det mindste ikke på en handlingslammelse.

Når man råber "Ulven kommer!" ved enhver given lejlighed, sløver man det praktiske beredskab - men kan givetvis finde en tilfredsstillelse i at rotere i et mylder af kilder, der kører på de samme høje nagler.

Men ingen tvivl fra min side om, at Philip har ret i, at de klimatiske udfordringer bliver gigantiske. Så meget desto mere må vi forberede os på dem - og det gør vi altså ikke ved at anbefale den vestlige verden at gå i kloster. Hvis der findes løsninger på de klimatiske problemer og de deraf følgende etnografiske problemer, så ligger ekspertisen i - Vesten.

Så i stedet for med gammeltestamentlig ildhu og nærmest arvesyndsbevidsthed at fordømme og rakke ned på Vesten, så burde ildsjæle som Philip (og med ham os andre) holde op med at gøre alting til et Enten-Eller. Enten er du for os; eller også er du imod os. Enten har du ret; eller du er en ommer.

Jesper Frimann Ljungberg

Bravo.
Folketingets integrations og udlændinge udvalg burde selv deltage i udsendelser som dette. Hvis man er stor nok til at pålægge politi m.fl. at udføre sådan noget her. Så bør man også være stor nok til selv at deltage, for at se hvordan virkeligheden er.

// Jesper

Jesper Frimann: Det burde i mine øjne også gælde samtlige tiltag (læs: nedskæringer) på det sociale område - fra ressourceforløb til kt-hjælpsloftet og alle de andre. Enhver politiker bør turnusmæssigt begive sig i de livssituationer, de skaber for deres medborgere. Mindst 1 måned ad gangen. Mon ikke det ville ændre en del?

Niels Duus Nielsen

Jesper Frimanns ide og Britta Hansens tillægside er glimrende, omend de er urealistiske.

For hvem skal tvinge politikerne til at føle konsekvenserne af deres fejltagelser på egen krop? Som systemet er skruet sammen fungerer partierne som tærskelvogtere - det er urealistisk at tro, at man kan komme i Folketinget uden at være medlem af et parti, og de eksisterende partier våger nidkært over, at kun de, bliver valgt, som ikke vil rokke båden.

Partierne er ikke sikret i Grundloven, hvor det er det enkelte folketingsmedlems samvittighed, der forudsættes at ligge til grund for diverse beslutninger. Men samvittigheder kan bankes på plads, det så vi meget tydeligt, da Lisbeth Bech Poulsen i sin tid fik besked på at rette ind efter partilinjen. Og hvad der foregik meget spektakulært i dette tilfælde, foregår i det skjulte hver eneste gang, en politiker får kolde fødder, og ikke føler at vedkommende kan bakke op om partiets politik uden at gøre vold på sin samvittighed.

Det siges at moral er et flygtigt stof, der kan opløses i alkohol. Vi kan konstatere, at samvittighed er et flygtigt stof, der kan opløses af politiske ambitioner. Problemet er, hvordan vi almindelige dødelige, som ikke orker et liv med knive i ærmet, får vristet definitionsretten ud af partiernes hænder og givet tilbage til de enkelte folketingsmedlemmer.

Hvem kontrollerer partierne? Partierne? I så fald bliver det aldrig bedre.

Kunne vi for en stund forlade "postneokolonialismen" og kapitalismen og vende tilbage til det konkrete emne?

Afviste asylansøgere har fået deres sag prøvet ved to instanser, der begge har givet afslag.

Vil de ikke rejse hjem frivilligt, bør de derfor heller ikke længere være en del af asylsystemet.

"Det chartrede fly landede uden yderligere problemer kl. 17.25 i Roskilde Lufthavn. Derefter blev den 21-årige kørt til Center Sandholm og løsladt kl. 18.19.

Lige præcis der går det helt galt. Den 21-årige skal ikke returneres til et asylcenter el. lign. efter den optræden. Han skal derimod efterlades i lufthavnen med besked om, at han nu opholder sig ulovligt i Danmark, og derfor risikerer til hver en tid at blive anholdt, frihedsberøvet og dømt til udvisning af Danmark for bestandigt.

Mon ikke de fleste afviste asylansøger gerne ville rejse hjem frivilligt, hvis alternativet var at stå alene uden kost og logi i en dansk lufthavn med udsigt til et liv under jorden som hjemløs.