Nyhed
Læsetid: 4 min.

Holger K: Lars Løkke Rasmussen har ikke varetaget sin embedspligt

Flere politikere stiller nu spørgsmål ved, om statsminister Lars Løkke Rasmussen talte sandt, da han forklarede hemmeligholdelsen af det kritiske brev fra FN’s generalsekretær, som i januar blev holdt ude af lovbehandlingen af regeringens omstridte stramninger af udlændingeloven
Det er ikke nogen fejl. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det ville være højst usandsynligt, siger Holger K. Nielsen (SF). Han har været medlem af Udenrigspolitisk Nævn siden 1998.

Det er ikke nogen fejl. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det ville være højst usandsynligt, siger Holger K. Nielsen (SF). Han har været medlem af Udenrigspolitisk Nævn siden 1998.

Jens Dresling

Indland
18. oktober 2016

Selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen fredag erkendte, at det var »en fejl«, at det stærkt kritiske brev om den såkaldte smykkelov fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon tilbage i januar blev belagt med fortrolighed, da det blev sendt til Udenrigspolitisk Nævn, så stopper det ikke kritikken fra folketingsmedlemmerne.

Tværtimod kan statsministeren nu se frem til at skulle besvare en længere række spørgsmål og også give en redegørelse for forløbet.

»Det er ikke nogen fejl. Det kan jeg slet ikke forestille mig. Det ville være højst usandsynligt,« siger Holger K. Nielsen (SF), som har været medlem af Udenrigspolitisk Nævn siden 1998, og tilføjer:

»Der er ikke noget i det brev, der krænker rigets sikkerhed. Derimod giver det problemer for Lars Løkke Rasmussen som statsminister og for regeringen.«

Han gætter på, at embedsmændene har diskuteret, hvad man skulle gøre. »Og så har man sendt det til nævnet og regnet med, at så skete der ikke mere med det,« siger han.

Læs også: Løkke hemmeligholdt FN-advarsel mod udlændingestramninger

Flere politikere peger på, at Lars Løkke Rasmussen forsømte ikke færre end fem oplagte muligheder for på et tidligere tidspunkt at erkende, at Statsministeriets håndtering af generalsekretærens brev ved at pålægge det fortrolighed var en fejl.

Første mulighed var, da Information den 7. september søgte aktindsigt i Statsministeriet i Ban Ki-moons brev. Næste mulighed var, da ministeriet den 15. september udleverede såvel generalsekretærens brev som Lars Løkke Rasmussens svar. Tredje mulighed var, da Information to dage senere i en større artikel afslørede brevets eksistens. Fjerde mulighed var, da folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (Alt.) på baggrund af artiklen stillede fire spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen, bl.a. om hvorfor Folketinget ikke havde fået kendskab til det kritiske brev fra generalsekretæren i New York.

Femte mulighed var, da statsministeren den 10. oktober besvarede et af Rasmus Nordqvists spørgsmål ved at skrive, at brevet og hans eget svar »efter sædvanlig praksis« var blevet oversendt til medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn, heriblandt Rasmus Nordqvist selv. At brevet var belagt med fortrolighed, nævnte statsministeren dog ikke med et ord i sit svar.

Ved ingen af de fem lejligheder indså Lars Løkke Rasmussen og embedsmændene i Statsministeriet altså, at det var »en fejl«, at brevet var blevet pålagt fortrolighed. Den erkendelse kom ministeriet først frem til et par dage senere, da to medlemmer af nævnet på baggrund af henvendelser fra Information begyndte at stille spørgsmål om, hvad de egentlig kunne oplyse om brevet.

På et møde fredag formiddag i Udenrigspolitisk Nævn orienterede statsministeren så om, hvad han i en mail til Information har kaldt for »den misforståelse, som er opstået omkring oversendelsen af min brevveksling med FN’s generalsekretær i januar i år«.

Ifølge mailen havde Statsministeriet ikke haft til hensigt at holde brevvekslingen fortrolig, kun at sende den til Nævnet, »fordi jeg synes nævnsmedlemmerne skulle kende til brevene.« Pålægget om fortrolighed var »derfor beklageligt«, skrev statsministeren.

Varetager ikke embedspligt

Formanden for nævnet, DF’s Søren Espersen, undrer sig. Han synes, at pålægget om fortrolighed virker som om, at Lars Løkke Rasmussen var »flov« over sin egen lov, der netop på det tidspunkt var udsat for hård kritik i flere udenlandske aviser.

»Det kan da undre, at statsministeren så lang tid bagefter forsøger at putte med brevet,« siger Søren Espersen, der kalder hele forløbet for »uskønt«.

Mette Bock (LA) finder det decideret »uklogt«, at statsministeren ikke tidligere har offentliggjort brevvekslingen.

»Det er dumt af ham. Det skulle han have gjort fra starten,« siger hun.

Rasmus Nordqvist finder det »mystisk, at det har taget statsministeren så lang tid at erkende, at brevene blev pålagt fortrolighed, når han har haft så mange chancer for at rette fejlen tidligere.«

Han mener ikke, at Lars Løkke Rasmussen kun har begået fejl i forhold til pålægget om fortrolighed. Det er ifølge Rasmus Nordqvist også en fejl fra statsministerens side, at medlemmerne af Folketingets Udlændingeudvalg, der netop var i gang med lovbehandlingen af den såkaldte smykkelov L 87, ikke blev orienteret om generalsekretærens kritik.

Ved kun at sende det til Udenrigspolitisk Nævn opnåede statsministeren, at nævnsmedlemmerne ikke offentligt måtte fortælle om brevet. Som udgangspunkt gælder der nemlig en generel tavshedspligt for nævnets medlemmer om, hvad de drøfter på møderne.

»Ban Ki-moons brev og statsministerens svar burde også være sendt til Udlændingeudvalget, så kritikken kunne være indgået i behandlingen af lovforslaget. Når der kommer kritik fra FN og endda helt exceptionelt fra et så højt niveau som generalsekretæren, så skal politikerne vide det,« siger han.

Læs også: FN kritiserer de seneste års danske asylstramninger

Det er Søren Espersen og Mette Bock enige i. Det samme er Holger K. Nielsen, der skærper sin kritik:

»Lars Løkke Rasmussen har ikke varetaget sin embedspligt. Han har ikke videresendt et brev fra FN’s generalsekretær til et lovbehandlende udvalg, selv om brevets indhold er direkte relateret til et lovforslag,« siger Holger K. Nielsen, der også er tidligere skatteminister.

For Nikolaj Villumsen (EL) viser sagen, at enten er der noget galt med procedurerne i Statsministeriet. »Eller også har man bevidst forsøgt at skjule noget,« som han udtrykker det.

»Hele forløbet virker meget underligt. Først påstår statsministeren i svaret til Folketinget, at det hele har været behandlet efter bogen, og derefter begynder han at trække meget hårdt i land,« siger Nikolaj Villumsen og tilføjer:

»Det er grotesk, at statsministeren forsømmer en række muligheder for at ophæve fortroligheden og først gør det, når flere folketingsmedlemmer har henvendt sig for at få at vide, hvor meget de må sige til pressen.«

Selv har Lars Løkke Rasmussen ingen umiddelbar kommentar til kritikken.

»Det er ikke muligt for statsministeren at kommentere på grund af ferie,« meddeler Statsministeriet.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karl Aage Thomsen

Har det ikke hele tiden været regeringens motto "skjul så meget som muligt. Det giver magt".
Katho

Allan Stampe Kristiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvor tit skal det siges... kongeriget Danmark har for tiden en statsminister der er karakterafvigende... og han omtales som Lars "Lusk oog Snusk"...

Allan Stampe Kristiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

....og som "en lille svindler" saa vidt jeg husker.

Allan Stampe Kristiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Kun fysisk da...

Jacob Mathiasen

LLR er ikke blevet valgt af vælgerne - han og venstre blev vraget af vælgerne. Der er så åbenbart noget helt galt med, hvordan man konstituere en regering og vælger en statsminister.

Den nuværende regering ser slet ikke demokratisk valgt ud for den almindelige borger.

Slet ikke !

Allan Stampe Kristiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Alt sammen er meget rigtigt - men alligevel ?

Der sidder en stribe MF'ere i udenrigspolitisk nævn - at der er tavshedspligt betyder ikke, at disse MF'ere skal sluge hvad som helst, der "dikteres" fre regeringen.

Ville det ikke have været naturligt for skarpsindige MF'ere i nævnet at stille et simpelt spørgsmål lydende f eks noget i retning af : " Hvorfor skal dette brev være fortroligt - vi mener det samlede folketing bør kende indholdet ?

Nævnet består af voksne mennesker, der er drevne i det politiske spil, så det er mega flovt, at de bare har siddet stumt og dumt uden at gøre indsigelser ???

Erik Nordahl Svendsen, Allan Stampe Kristiansen og Anders Hald anbefalede denne kommentar