Læsetid: 4 min.

Hvordan var det nu lige, det var med Europol? Få overblikket her

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gør klar til valgaften på Christiansborg efter folkeafstemningen december 2015. Dansk Folkeaprti vil kun anbefale et ja til en afstemning om Europol, hvis regeringen lader danskerne stemme om at melde sig ud af grænsesamarbejdet.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gør klar til valgaften på Christiansborg efter folkeafstemningen december 2015. Dansk Folkeaprti vil kun anbefale et ja til en afstemning om Europol, hvis regeringen lader danskerne stemme om at melde sig ud af grænsesamarbejdet.

Carsten Bundgaard

8. oktober 2016

Håbet om, at Danmark kunne få en såkaldt parallelaftale med Europol, er nu endelig lagt i graven. I stedet vil regeringen forsøge at få en ’særaftale’.

Hvad er det nu, det hele drejer sig om? Information giver et overblik.

1. Hvorfor skal vi forhandle om en aftale om Europol?

Næste forår bliver Europol til et såkaldt overstatsligt samarbejde – modsat i dag, hvor det er et mellemstatsligt samarbejde mellem EU-landene. Det danske retsforbehold betyder, at Danmark ved overgangen ryger ud af Europol.

Det var derfor, vi stemte i december 2015, hvor danskerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. DF anbefalede blandt andet et nej, fordi en aktivering af tilvalgsordningen samtidig vil betyde, at Danmark bliver underlagt Schengen-samarbejdet og dermed formelt mister retten til at kontrollere sine egne grænser.

Nej’et betød, at regeringen måtte forhandle med EU om en såkaldt parallelaftale med Europol.

Det har hele tiden været tvivlsomt, om Danmark kunne få en parallelaftale, og nu har EU-Kommissionen endeligt afvist, at det er muligt. Derfor vil den danske regering i stedet forhandle om det, den kalder for en »særaftale« med Europol.

2. Hvorfor kan vi ikke få en parallelaftale?

De tre nej-partier (EL, LA og DF) sagde flere gange inden afstemningen i 2015, at Danmark ville kunne få en parallelaftale med Europol. Men det har vist sig at være svært, og EU-Kommissionen har nu endelig afvist ideen om en parallelaftale med Danmark.

Der er ikke tradition for at indgå den slags aftaler med lande, der er medlemmer af EU, ligesom Danmark er. De er forbeholdt tredjelande som Norge, Rusland, USA og Schweiz.

Desuden har Danmark faktisk en mulighed for at blive fuldgyldigt medlem af Europol uden en parallelaftale. Nemlig ved at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvilket vi stemte nej til i 2015.

I Lissabon Traktaten står der specifikt, at Danmark kan ændre sit retsforbehold til en såkaldt tilvalgsordning, hvor vi udvælger, hvilke specifikke dele af det retslige samarbejde i EU, vi vil deltage i. EU-Kommissionen er ikke tilbøjelig til at give Danmark en parallelaftale, når befolkningen har stemt nej til den skræddersyede løsning, der står i traktaten.

Særligt i en tid, hvor flere lande udfordrer rammerne for EU-samarbejdet.

3. Hvad er forskellen på fuldt medlemskab, parallelaftale og særaftale?

Fuldgyldige medlemmer af Europol kan søge direkte i Europols informationssystem EIS og har indflydelse på Europols langsigtede strategier.

Tredjelande, der ønsker at samarbejde med Europol, kan få en parallelaftale. Tilhængere af en parallelaftale fremhæver ofte parallelaftalen med Norge som eksempel på en aftale, Danmark kan efterligne.

Norge har ikke indflydelse på Europols langsigtede beslutninger, men har adgang til EIS. Norge kan dog ikke søge frit i databasen. I alt har 18 tredjelande samarbejdsaftaler med Europol.

Den danske regering har nu nedjusteret sine egne forventninger til en aftale og går efter det, den kalder en »særaftale«. Regeringen håber, at Danmark kan få fortsat adgang til at søge frit i Europols database.

Flere eksperter og ja-partier har vurderet, at det kan blive særdeles svært. Dog kan Danmark muligvis snige sig med i en aftale under de nye Europol-regler, som skal give udenforstående lande adgang til at søge frit i Europols database. Det kræver dog, at EU-Kommissionen godkender den manøvre.

4. Hvorfor er Europol så vigtigt?

Europol er EU’s politisamarbejde til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark er i dag det Europol-land, der benytter sig allermest af Europols database. I 2014 foretog dansk politi 71.000 søgninger i EIS. Tyskland søgte samme år 60.000 gange, mens ikke-medlemslandet Norge søgte 2.000 gangen. De fleste EU-lande bruger databasen endnu mindre end Norge.

Skræmmebilledet fra de danske ja-partier har været, at Danmark risikerer at blive en sikker havn for kriminelle, hvis vi ryger ud af samarbejdet.

Nej-partierne har omvendt argumenteret for, at de øvrige EU-lande ikke har nogen interesse i at lade det ske, og at EU-Kommissionen derfor vil komme Danmark til undsætning med en aftale. De ønsker et fortsat mellemstatsligt samarbejde frem for det overstatslige samarbejde, som Europol nu bliver til.

EU opruster i det hele taget den overstatslige indsats mod grænseoverskridende kriminalitet. Ud over det nye Europol får EU nu også sin egen anklagemyndighed og et register over flypassagerer, som har været meget omdiskuteret.

5. Kan vi ikke bare stemme igen?

Jo, i princippet. Men Lars Løkke Rasmussen (V) og Kristian Thulesen-Dahl (DF) står i vejen.

I december 2015 stemte vi ikke blot nej til en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Vi stemte også nej til at tilvælge 22 EU-retsakter om strafferet og civilret.

Vi kan godt afholde en ny afstemning om en tilvalgsordning, hvor vi samtidig kun tilvælger Europol.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen har sagt, at han kun vil udskrive en ny afstemning om Europol, hvis alle nej-partierne denne gang anbefaler et ja. EL og LA har vendt tommelfingeren opad. Men ikke DF.

DF’s formand Kristian Thulesen-Dahl har ellers tidligere sagt, at DF ville anbefale et ja til en sådan afstemning, hvis det viste sig umuligt at få en parallelaftale – også selv om et ja til en sådan afstemning ville betyde, at EU’s grænsesamarbejde bliver overstatsligt for Danmark, hvilket DF er meget imod.

Nu siger DF det modsatte. De vil kun anbefale et ja til en afstemning om Europol, hvis regeringen lader danskerne stemme om at melde sig ud af grænsesamarbejdet.

Dermed har både ja- og nej-siden malet sig selv op i et hjørne, og det ser ud til, at den danske regering er tvunget til at fortsætte forhandlingerne om en forringet aftale med Europol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

Pæn gennemgang.

Men jeg indrømmer, at selve den mekanisme, at hvis vi accepterer den tilvalgsordning, der er stipuleret i Lissabontraktaten, så betyder det samtidig accept af Schengen, er lidt uklar for mig.

Det er noget med, at vi deltager fuldt ud i det nuværende Schengen-samarbejde - og så alligevel ikke helt, for vi er med på en særaftale, så vi kan hver gang vælge ikke at lade nye initiativer gælde for Danmark.

Når vi så accepterer Lissabonstraktatens tilvalgsordning - så fanger bordet.
Så er vi med i Schengen på ordinære vilkår.

Gider du give os den fulde forklaring i klartekst?? - gerne lidt pædagogisk á la Hans V. Bischoff.

Jens Erik Starup

Mon nogen kan redegøre for, hvilke konkrete fordele, Europol samarbejdet har kastet af sig?
Så vidt jeg husker, sænkede myndighederne straks skuldrene, da det blev klart, at skat havde ladet nogle mia. udbetale til udenlandske svindlere.

Torben Lindegaard

@Jens Erik Starup

Redegøre for konkrete fordele............det forudsætter vel nærmest, at man selv arbejder med databasen som politibetjent. Eller i hvert fald interview'er en betjent.

2. afsnit - "myndighederne sænkede skuldrene"
En metaphor, hvor betydningen kan kun anes - det er smukt.

Jens Erik Starup

@Torben Lindegaard
Tak. Jeg ser, du heller ikke aner noget om, hvilke forbrydelser Europol samarbejdet har gjort det muligt at retsforfølge.

Niels Duus Nielsen

"Der er ikke tradition for at indgå den slags aftaler..."

Interessant argument. Men måske lidt tyndt. For hvad forhindrer kommissionen i at bryde med traditionerne og indføre en ny tradition?

Der har jo været tradition for et mellemstatsligt samarbejde hidtil, men nu vil man skabe en ny aftale om overstatsligt samarbejde. Så hvorfor kan man forlade gamle traditioner og skabe nye i visse tilfælde og situationer, men ikke i andre?

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes ikke det forklares, hvorfor Danmark "ryger ud" af Europol. Det er fordi Europols styring går fra at være mellemstatslig til at være overstatslig - i den første tilstand kan vi være fuldt ud være med, trods retsforbeholdet, i den anden kan vi ikke være med p.g.a. retsforbeholdet.

Hvad er forskellen da?
I det mellemstatslige samarbejde træffes beslutninger om samarbejdets udvikling i enighed. Danmark kunne altså modsætte sig en beslutning, vi ikke ønskede.
I det overstatslige samarbejde træffes udviklingsbeslutninger med kvalifiseret flertal i EU og uden folketingets vedtagelse

Hvad betyder kvalificeret flertal?
Kvalificeret flertal betyder, at mindst 55% af landene og 65% af befolkningen skal stemme for lovforslaget for at vedtage det.

Kvalificeret flertal er hovedreglen, når Rådet skal træffe afgørelse. EU's nye traktat, Lissabontraktaten, har indført en ny måde at beregne kvalificeret flertal på. Den nye måde anvendes fra 1. november 2014.

Danmark vil altså efter de nye regler kunne stemmes ned, i strid med retsforbeholdet.
Der er allerede nye beslutninger på bedding, som Danmark formentlig ikke ville stemme for, fx. fælles anklagemyndighed mm., som vi altså bare skulle acceptere som fuldt medlem.