Læsetid: 5 min.

’Jeg er imod hijab. Jeg er imod hijab. Jeg er imod hijab’

Den palæstinensiske blogger og selvudnævnte gudsbespotter Waleed al-Husseini var hovedperson til et debatmøde om islam og ateisme i går. Også danske eksmuslimer fortalte om social ekslusion og det, der er værre
Forlagsdirektør Bjarke Larsen (til højre) er ordstyrer ved debatmødet ’Islam og ateisme’, hvor blandt andre den politisk forfulgte blogger Waleed al-Husseini og folketingspolitikeren Naser Khader (K) taler om farerne ved at være frafalden.

Forlagsdirektør Bjarke Larsen (til højre) er ordstyrer ved debatmødet ’Islam og ateisme’, hvor blandt andre den politisk forfulgte blogger Waleed al-Husseini og folketingspolitikeren Naser Khader (K) taler om farerne ved at være frafalden.

Sille Veilmark

27. oktober 2016

Metaldetektor og maskinpistoler. Information er taget til debatmøde om ’Islam og ateisme’, og det gamle provianthus ved Christiansborg er i dag under streng bevogtning.

»Det er trist, at der skal stå fire svært bevæbnede politifolk uden for døren,« siger forlagsdirektør Bjarke Larsen og byder velkommen.

»Det er trist, at vi er nødt til at mødes sådan her for at diskutere noget så enkelt som folks ret til frit at vælge eller fravælge religion.«

Dagens debatarrangement handler om eksmuslimer, der har givet afkald på islam og efterfølgende mærket konsekvenserne. Et overset problem i den danske religionsdebat, mener arrangørerne.

Hovedpersonen er den 27-årige selvudnævnte gudsbespotter Waleed al-Husseini, der til daglig lever i asyl i Paris. Arrangementet markerer den danske udgivelse af den palæstinensiske bloggers selvbiografi, Allahs fængsel, som lå på de franske bestsellerlister en god del af 2015. Bogen handler om hans opgør med islam, hans fængsling og den efterfølgende flugt fra Vestbredden til Frankrig.

»Den her historie tilhører alle dem, der tænker som mig og vil forlade islam. Jeg blev arresteret. Andre risikerer at blive slået ihjel,« siger Waleed al-Husseini og understreger, at det ikke er islam som sådan, han har et problem med.

Problemet er dem, der bruger religionen til at bestemme over andre.

»Jeg er imod hijab. Jeg er imod hijab. Jeg er imod hijab. Tre gange er jeg nødt til at sige det, for jeg mener det virkelig,« siger han til salens begejstring.

»Yes!« udbryder en gråhåret kvinde i en spraglet sweater på første række.

Allahs selvbestaltede politi

Da Waleed al-Husseini kom til Europa for fem år siden, havde han en forventning om at kunne leve problemløst som ateist.

»Men også i Paris bliver jeg og andre eksmuslimer forfulgt. Jeg er blevet overfuset verbalt og angrebet korporligt. Måske er det anderledes i Danmark.«

Naser Khader, der også er blandt dagens oplægsholdere, tager tråden op.

»Problemet er den politisering af islam, der er skyllet over de vestlige lande. Jeg vil tro, at antallet af radikale muslimer, der agerer Allahs selvbestaltede politi her i Danmark, er meget højt,« siger det konservative folketingsmedlem.

»Jeg møder i hvert fald mange flere unge åbensindede muslimer i den islamiske verden, end jeg gør her. Teologerne har gjort dem til robotter, der nærmest ikke tør bevæge armen uden først at spørge en imam.«

Derfor er det svært at være eksmuslim i Danmark, mener Naser Khader.

’Aisha’ dukker ikke op

Det er dog ikke kun ham og Waleed al-Husseini, tilhørerne er kommet for at høre i dag. Tre danske eksmuslimer er også blevet indbudt til at fortælle om deres vej til ateismen og om omverdenens reaktioner.

Blandt dem er Ercan Alici, der i tirsdagens Information fortalte om at miste troen og bo på hemmelig adresse for at beskytte sin familie.

Men den stemme, der gør størst indtryk på de fremmødte i dag, er slet ikke til stede. Forlagsdirektør Bjarke Larsen fortæller, at en kvinde i sidste øjeblik har valgt at trække sig »af frygt for konsekvenserne ved at stå frem«.

I stedet vil han læse højt fra et brev, kvinden har sendt. ’Aisha’ vælger han at kalde hende – helt i tråd med, hvordan kvinder med muslimsk baggrund oftest bliver anonymiseret i danske medier.

»Jeg er bange for at sige sandheden,« skriver kvinden, der er mor til to børn i skolealderen.

»Hvis folk finder ud, at jeg ikke er muslim længere, frygter jeg, at de vil presse min mand til at lade sig skille. At jeg vil miste mine søskende og mine venner.«

Panelets anden danske eksmuslim ønsker at være anonym. Hans vej væk fra islam begyndte i en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.

»Som lille havde jeg søvnproblemer, så imamen sagde, at jeg var besat af en ond ånd. De fik mig til at sove med en koran i hovedpudebetrækket.«

I dag arbejder han i »et godt job i en dansk kommune«, men »bor i en ghetto« og ønsker at beskytte sine børn.

»Da jeg som 18-19-årig fortalte danske muslimer, at jeg var blevet ateist, troede jeg, at de ville blive glade på mine vegne. Men jeg tog fejl. I dag føler jeg hele tiden, at jeg har en trussel hængende over hovedet.«

Ifølge Naser Khader er det i nogle muslimers øjne mere problematisk at blive ateist end at konvertere til kristendommen eller jødedommen.

»Det værste er slet ikke at tro på noget. Og hellere være født håbløs end at være frafalden,« siger han.

Blommen i et æg

Er der behov for en dansk forening for eksmuslimer?

Det er spørgsmålet, som dagens debatmøde forsøger at rejse. Waleed al-Husseini grundlagde i 2013 Foreningen af eksmuslimer i Frankrig, der i dag har i omegnen af 100 medlemmer. Der findes lignende initiativer i lande som England og Tyskland – og siden maj også i Norge.

Så hvorfor ikke i Danmark?

Efter det sidste vidnebyrd bliver ordet givet til en debat mellem salen og paneldeltagerne. En herre på sjette række tager ordet:

»Det er jo helt forfærdeligt, at Aisha slet ikke tør møde op i dag. Jeg kommer til at tænke på bøsserne, dengang det også var svært for dem at springe ud. Hvor er hjælpen fra det danske samfund nu? Hvor er beskyttelsen?«

Den anonyme eksmuslim fra panelet tager mikrofonen:

»Problemet er, at mange danskere er opvokset i hippiehjem som blommen i ægget. Og når vi så kommer og fortæller om den her trussel, så får vi svaret: ’Jamen, er du nu sikker på, det er så slemt?« siger han.

»Det gør ondt at stå frem. Men jeg vil have mit budskab frem til alle jer. Vi er er nødt til at samarbejde for at gøre det sikkert at stå frem som eksmuslim.«

Hvor stort er problemet?

Salen bryder ud i klapsalver.  

»Men hvorfor er det kun muslimer, vi taler om?« spørger en anden tilhører, da roen har lagt sig.  

»I får det til at lyde, som om islam er det eneste problem, vi kæmper med. Men der er voldsomme historier fra mennesker, der har ønsket at forlade alle slags trosretninger.«

Spørgeren foretrækker derfor en forening for alle slags frafaldne.

»Godt nyt, vi har lavet den,« lyder det fra bagerste række.

Formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjerneholm, går op til panelet med hånden fuld af flyers for foreningen Eftertro, der blev stiftet i april.

»Her kan tidligere Jehovas Vidner, mormoner, muslimer og folk fra Pinsekirken og Scientology mødes og tale om at forlade deres tro.«

Mere når han ikke at sige, inden debatmødet hæves. Tiden er overskredet. Men de særligt interesserede kan blive og netværke og udveksle erfaringer.

Hvad der stadig står uklart efter to timer med oplæg og debat i i Provianthuset, er det præcise omfang af problemet. Hvor mange muslimer ønsker faktisk at vende deres religion ryggen, men tør ikke? Hvor mange har allerede gjort det og er blevet mødt med trusler og social eksklusion fra omverden?

»Det er totalt mørklagt land,« siger forlagsdirektør Bjarke Larsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Ivar Larsen
  • Bill Atkins
  • Robert Ørsted-Jensen
Niels Ivar Larsen, Bill Atkins og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

"det er trist, at vi er nød at mødes sådan her for at diskuterer noget så enkelt som folks ret til at vælge eller fravælge religion". Jeg er enig I. Men er det en konflikt, so man skal være to at dance tango. Man kunne skrive det samme sætning om Krige I mellemøsten. For de andre vil måske vælge religionen til?

@Touhami Bennour
Hvis jeg forstår dit indlæg rigtigt, så antyder du, at overfald og trusler mod Waleed al-Husseini er selvforskyldt, fordi han har udtalt sig kritisk overfor islam, og er endt med at vælge det fra. Du mener, han har budt op til tango...

Dit synspunkt betyder jo, at du anerkender muslimers ret til at forfølge og dræbe andre, der ikke bryder sig om islam, medens du helt underkender vestens værdier om religionsfrihed og ret til at udtrykke sin holdning.

Du skriver jo ligefrem, at vi i vesten burde droppe vores værdier, og bare følge islams regler og love, hvis ikke vi vil risikerer at blive udsat for vold og drab. Jeg er dybt uenig med dig!

Tina Sommer, June Pedersen, Anne Eriksen, Jesper Nielsen, Mads Berg og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Erik Jensen
Vi kan diskuterer sammem hvis du vil om areismem, det er ikke det , Jeg har sagt med ideen at jer er ening; det er tidspunket det er forkert. Der er en konflikt I øjeblikke man skal tage hensyn. Som Einstein siger "Tiden" betyder også noget, måske betyder alt. Hvis det ikke blev sagt den sætning var det måske bedre. Jeg har kommenteret sætningen ikke andet. Al hosein, kender jeg ikke. Og jeg var som ham I hans alder men nu tager jeg mange hensyn. Altså alt det du siger er forkert.

At Waleed al-Husseini trues med at blive slået ihjel har mindre med Islam at gøre end den underliggende kulturforskel mellem Islam og Vesten. Grundet til at han bliver truet med at blive slået ihjel er at han har bragt 'skam' over Islam.

Det muslimske samfund er et 'skams' samfund hvor det er selve det at noget bliver offentligt kendt som er det forkastelige. Vi kender mest her i vesten fra æresdrab, men årsagen til at pigen slås ihjem er ikke så meget er at hun har været i seng med en fyr men at det er blevet gjort offentligt. Aeresdrab er kun det extreme exemple på selve 'skam' kulturen som gennemsyrer hele den underliggende muslimske kultur.

Vesten er et 'skylds samfund'. Vesten bliver ofte overvældet af dårlig samvittighed - vi føler 'skyld' hvilken ikke kunne ske i et 'skams samfund'. Det er selve forbrydelsen vi fordømmer, også vores egne, ikke om den er kendt eller ej.

Touhami Bennour

De synspunkter blev givet ovenfor er rigtig men den analyse gælder for isoleret tilfæde og når samfundet er statisk. Det vi taler om er verdensomspændende, Og de skal være taktik og strategi til. Hvorfor Churchill valgte at føre WWII I mellemøsten før den kommmer iEuropa, det var et valg, og måtte skifter generaler fordi de forstår det ikke indtil Montgomery tog den eller danmarks politik over Tyskland I samme WWII. der skal pertinens til. Alt hvad har at gøre med Islam nu er univesel. en journalist fra USA eller tyskland tager ikke fejl at det. Den folkelig kultur (Skam og Skyld) kan være med men ikke alene.

Lars Bo Jensen

Da jeg første gang læste artiklen her til morgen stod der tre gange 'burka' i overskriften, nu står der tre gange 'hijab'.
Kan nogen oplyse mig om der er en forskel på de to beklædningsgenstande, eller om det bare er to navne for det samme?

Ja, der er forskel på en burka og en hijab. En hijab er det vi andre normalt kalder for et tørklæde, som muslimske kvinder går med; en burka er den beklædning, som kvinder i Afghanistan går med. Og dækker hele kroppen, og dækker øjnene også.

Meget praktisk med sådan en burka, for både kvinder og mænd! i Afghanistans brændende ørkensand, hvor der ofte er sandstorme i ørkenen.

@Touhami Bennour, 27. oktober, 2016 - 12:55
Det er muligt, at alt hvad jeg siger er forkert, til gengæld er jeg glad for, at jeg har lov til at både at sige det og mene det.

Dit andet indlæg giver mig samme indtryk som dit første. Du mener man bør holde mund med kritikken af islam - fordi timingen ikke er rigtig. Dette giver ikke dog mening efter min vurdering.

Timingen er netop helt rigtig fordi Waleed al-Husseini er en ung mand, der netop nu oplever undertrykkelsen fra de muslimske love og regler. Skulle han vente med at udtrykke sin mening til han blev en gammel mand? Skulle han lade sig underkue i årevis, for at få lov at leve i fred? Hvis det er dit budskab, så er vi bestemt ikke enige.

Ydermere, er det lige nu, at verden oplever islamister optræde som voldsforbrydere og mordere. Det er også lige nu vi véd, at nogle muslimske miljøer danne subkulturer, med en islamisk dagsorden, der er i direkte strid med danske love og dansk kultur.

Ja undskyld, men det giver jo ingen mening, i et land der hylder religions - og ytringsfrihed, at hævde at tidspunktet til kritik er forkert, med mindre det er fordi man vil anerkende ilamisternes tradition med at forfølge og dræbe kritikkere.

Forklar mig venligst, hvornår du mener man bør sige sin mening om islam, hvis ikke tiden er helt rigtig nu.

Touhami Bennour

Erik Jensen
Hvor er vi nu? I Europa ikke, det er forskel om vi er Europa eller I mellemøsten. det kan hverken dig eller dig gøre noget for. I Eurppa skal Al Hussein selvfølgeligt lever som han vil , Han skal ikke frygter noget. Men jeg mente måske I melllemøsten der problemerner er andre. det med religion er en selvfølge det same med homoer. Hvis du vil vide mere så skal du rejse derover. der er 300.millioner og jeg kan ikke tale for dem, men jeg har læst mget fra det område. også fra folk forfatter som er mget åbne. De sige Vesten vil dem ondt og krig, de nævner Irak krigen, og Syrien, Libyen. etc. Altså problemet er forbundet international og det kan føre til 3 verdens krig, og jeg er pacifist og synes er umagen værd at lade være. Krig er ødlæggelse af arbejdpladser, skoler og hjem etc. men al hussein kan have den religion han vil, det er ikke noget problem for mig . hvis du vil vide mere rejs dernede.