Skandalen om fordeling af midler fra Promilleafgiftsfonden for Landbrug tager til. I forrige uge beskrev Information, hvordan formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, som bestyrelsesmedlem i fonden havde været med til at bevilge penge til en ansøgning, han selv havde indsendt.
Men den slags interessekonflikter er tilsyneladende hverdag i landbrugets største fond, der årligt uddeler 250 millioner offentlige kroner til fremme af landbrugets interesser.
Det viser en aktindsigt i referatet fra et bestyrelsesmøde i fonden i september 2014, som Information har fået.
»Det er en utilstedelig sammenblanding af kasketter,« mener Knut Gotfredsen, formand for Transparency International Danmark.
Det er bestyrelsen i Promilleafgiftsfonden for Landbrug, der tager stilling til, hvilke projekter fonden skal støtte. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne er samtidig repræsentanter for landbrugets interesseorganisationer. De selvsamme organisationer, som også er de største modtagere af fondens midler.
Den konstruktion er blevet kraftigt kritiseret af både Rigsrevisionen og eksperter i forvaltningsret for at være systematiseret inhabilitet.
Bestyrelsesmedlemmerne forsvarer sig med, at de bare følger NaturErhvervstyrelsens vejledning om inhabilitet. Men vejledningen er blevet kritiseret for at være alt for elastisk og give frit løb for interessekonflikter.
Referatet fra bestyrelsesmødet 24. september 2014 giver et indblik i, hvordan pengene bliver fordelt.
Inhabile hele tiden
Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer sidder på tre af de 11 poster i Promilleafgiftsfonden for Landbrugs bestyrelse. Landbrug & Fødevarer er samtidig langt den største modtager af fondens midler.
Ved bestyrelsesmødet i september 2014 havde Landbrug & Fødevarer en ansøgning på 8 mio. kr. i bunken. Til stede ved mødet var Asger Krogsgaard og Steen Nørgaard Madsen, der begge er landmænd og henholdsvis næstformand og viceformand i Landbrug & Fødevarer. Ansøgningen blev godkendt, uden at nogen af mødets deltagere erklærede sig inhabile.
Også Videncentret for Landbrug, der er en del af Landbrug & Fødevarer, havde en ansøgning i puljen. Det fremgår af referatet, at fondens bestyrelse besluttede at »imødekomme ansøgningen med et reduceret tilskud« på 91.064.000 kr., eftersom fonden havde modtaget flere ansøgninger, end der var råd til. Videncentret, der i dag hedder SEGES, har i de senere år modtaget et tilsvarende beløb fra fonden hvert år.
Læs også: Myndighed undersøger ansøgning fra Bæredygtigt Landbrug
Anders Krogsgaard og Steen Nørgaard Madsen ønsker ikke at udtale sig til Information, men har bedt formand for Promilleafgiftsfonden for Landbrug, Michael Brockenhuus-Schack, om at svare på deres vegne.
Han skriver i en mail, at fonden følger NaturErhvervstyrelsens habilitetsvejledning, og at de to repræsentanter for Landbrug & Fødevarer ikke var inhabile »i henhold til vejledningen og den praksis, som i øvrigt er udviklet af NaturErhvervstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet«.
Økologisk Landsforening havde i alt 16 ansøgninger i puljen hos Promilleafgiftsfonden for Landbrug den dag i 2014, hvoraf 15 blev godkendt. Det resulterede i et tilskud på 11,3 mio. kr.
Det til trods for, at formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, selv er medlem af fondens bestyrelse og sad med ved bordet, da ansøgningen blev behandlet.
Per Kølster skriver i en mail til Information:
»Sagen er helt principiel og jeg kan kun henvise til fondenes habilitetsregler, som vi er underlagt, og som følges til punkt og prikke.«
Holder lav profil
Et andet bestyrelsesmedlem, Vagn Jelsøe, der også er vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, sagde i forrige uge til Information, at han selv er holdt helt op med at erklære sig inhabil, når fonden vurderer ansøgninger fra Forbrugerrådet Tænk.
Ifølge ham fordi andre medlemmer af bestyrelsen har forklaret ham, at så ville »alle bestyrelsesmedlemmerne være inhabile hele tiden«.
Forbrugerrådet Tænk havde også en ansøgning om 1,9 mio. kr. i puljen denne dag i 2014. Og ganske rigtigt erklærede Vagn Jelsøe sig ikke inhabil, da ansøgningen blev behandlet og i sidste ende godkendt.
Vagn Jelsøe mener paradoksalt nok selv, at han burde være inhabil i vurderingen af ansøgninger fra Forbrugerrådet Tænk. Men det er resten af bestyrelsen, der skal vurdere, om han er det eller ej.
»Hvis jeg forsøger at sige, at jeg er inhabil, så vil jeg blive underkendt af den øvrige bestyrelse, da der er ganske klare retningslinjer for det,« siger han.
»Så jeg sidder med ved bordet og er formelt med til at træffe beslutninger. Men jeg holder lav profil, når det er vores egne ansøgninger.«
En misforståelse
Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze mener ikke, at Promilleafgiftsfonden for Landbrug har overholdt de regler, der gælder for inhabilitet ifølge Forvaltningsloven.
»Der er tale om personsammenfald, og der synes igen at være problemer med inhabilitet,« siger professoren.
Ifølge ham er det ikke et gyldigt argument, at medlemmerne af fondens bestyrelse undlader at fortælle om interessekonflikter, fordi de forventer, at resten af bestyrelsen vil underkende dem.
»Det er en misforståelse. Man har pligt til at række hånden i vejret, uanset om man forventer at blive underkendt.«
Læs også: Professorer: Landbrugsformand overtrådte forvaltningsloven
Selvom bestyrelsen måske nok har levet op til den vejledning, NaturErhvervstyrelsen har lavet om inhabilitet, er problemet ifølge Michael Gøtze, at den vejledning er i strid med loven.
»De har lavet deres egne regler for inhabilitet. Men den er ikke i overensstemmelse med Forvaltningsloven, og det er den, man skal følge,« siger han.
Derfor er der brug for at lave vejledningen om, mener professoren. Rigsrevisionen gjorde tidligere på året opmærksom på en række problemer i landbrugets fonde. Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har efterfølgende sagt, at han vil skærpe vejledningen om inhabilitet i fondene.
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
Tænk, hvis landbruget har en fremtid
21. oktober 2016Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
På tide at det bliver belyst, at de store jordbesiddere er dem der suverænt bestemmer alt i landbrug, skovbrug og jagt. De afholder bevidst de mindre brug og særligt de små landbrug fra at del i kagerne.
vi nærmer os de privilegier som adelen havde for nogle hundrede år siden, at landbrugets største jordbesiddere bestemmer alt uden for Københavns grænse.
Den tidligere formand for skovbrug og gartnerier mente i alvor, at kontanthjælpsmodtagere skulle tvinges ud på gartnerier for at arbejde, når de nu blev forsørget af det offentlige Men mon han selv betalte ret meget til samfundet via indkomstskat?
Lobbyister og politikere der først har fået et ben vil gerne have to ben og dem der har to ben vil gerne have tre ben osv. og til sidst kan de ikke finde ud af, hvor når de gnaver på ben nummer 12 og ikke ben nummer 8......
Man vil "skærpe vejledningen om inhabilitet i fondene"!
Bliver den læst?
Gør noget ved det - stop det - nu...
Man vil skærpe vejledningen - det vil vel sige, at der ikke sker en hujende hundefis. Alle ved jo, hvem der betaler Venstres valgkamp, og man bider jo ikke den hånd der fodrer en.
Mona Blendstrup - og gartnerier og skovbrug vil jo alligevel ikke have danske arbejdere, for de vil dels have løn for arbejdet, dels er der en masse sikkerhedsbestemmelser som danske arbejdere (og deres fagforeninger/sikkerhedsfolk) kræver overholdt. En skovejer kan ikke sende 4 danske arbejdere ud og sprøjte juletræsbeplantningerne i 30+ grader med et sikkerhedsudstyr der består af en regnfrakke. Polakker, littauere og andre østarbejdere arbejder i Danmark under forhold der er smækulovlige - og hvem kommer til at betale erstatningen til disse arbejdere, når de om nogle år får kræft og andre grimme sygdomme? Næppe skovejeren, han lader bare firmaet gå konkurs og konen overtager biksen - så det er de danske skatteydere, arbejderne, som kommer til at betale erstatningerne.
Nej, der er ikke råd til danske arbejdere, der er ikke råd til at danske arbejdere bliver syge eller gamle, alle pengene skal skrabes sammen og puttes i lommerne på adelen. Er der andre der har bemærket hvordan retorikken i arbejdsgiverkredse (og hos deres tamme politikere) er fuldstændig mage til retorikken under krisen i 30'erne? Der kryber så grimme ting frem fra under stenene under kriser - og det tager tid for samfundet at få dem sparket ind under stenene igen.
Helene Kristensen Det er netop pointen, at de herrer arbejdgivere i skov og landbrug samt gartnerier aldrig rigtigt ønsker sig danske medarbejdere. Men kunne de få udkommanderet nogle arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere til samme sats ville de synes, at det var ok. Og dog udtrykker de gang på gang, at de danske medarbejdere ikke dur, at de ikke er fleksible og at de forlanger for meget både i løn og i hensyn.Jeg hører dem jævnligt brokke sig over at danskerne ikek gide tage det arbejde der er.
Stadig inhabil trods andre bestyrelsesmedlemmers opfattelse
Fondens bestyrelsesmedlem, Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk udtaler, at han er ophørt med at erklære sig inhabil, da de øvrige medlemmer ikke er enige med ham.
Det er ikk nok at erklære sig inhabil, Vagn Jensen skal forlade mødet, når sager, hvor Tænk er part, skal behandles. Udgangspunktet er, at den enkelte selv skal drage konsekvensen af egen inhabilitet og at man ikke er til stede under behandlingen.
Det ansvar kan man ikke løbe fra. Heller ikke når flertallet mener noget andet og dermed indirekte tager et evt. mindretal som gidsler (gidsel).
Der synes at være tale om et uacceptabelt skred i bestyrelsesmedlemmernes retsopfattelse. Alle i bestyrelsen burde have stillet spørgsmålstegn ved den tvivlsomme vejledning, der henvises til. Det er fællesskabets penge, som de bruger. Og det må fællesskabet kunne forvente gjort juridisk korrekt.