Læsetid: 4 min.

’Der er intet, som viser, at det har givet ringere kvalitet’

Den såkaldte ydelsesstyring i børne og ungepsykiatrien fører ifølge kritikere til dårligere behandling, og at de svageste patienter bliver fravalgt. Men ifølge formand for Danske Regioner Bent Hansen er der ikke tegn på dårligere kvalitet
Den såkaldte ydelsesstyring i børne og ungepsykiatrien fører ifølge kritikere til dårligere behandling, og at de svageste patienter bliver fravalgt. Men ifølge formand for Danske Regioner Bent Hansen er der ikke tegn på dårligere kvalitet

Mia Mottelson

22. oktober 2016

Sygeplejersker, læger og psykologer siger i dagens Information, at fokus på ydelsesstyring i børne- og ungepsykiatrien er blevet så stort, at det går ud over patienterne.

At de opgaver, der ikke tæller så meget i det såkaldte ydelsesregnskab – heriblandt kontakt med forældre, skole og kommune – bliver nedprioriteret, hvilket fører til, at den bedste behandling bliver fravalgt, og at særligt de svagere patienter bliver ramt.

Men den kritik er ikke noget, som formand for Danske Regioner Bent Hansen kan genkende.

»I de tilbagemeldinger jeg har fra mit eget system i det midtjyske, kan jeg ikke se, at det har givet ringere kvalitet,«, siger Bent Hansen.

Han forklarer, at ydelsesstyring i psykiatrien blev indført for 4-5 år siden med det somatiske område som forbillede. Ideen var at skabe overblik over, hvad de forskellige afdelinger og ansattes tid bliver brugt på.

Læs også: Håbløst, absurd, horribelt

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har over halvdelen af sygeplejerskerne i psykiatrien valgt kontakt med patienter og pårørende fra på grund af ydelsesstyringen. Men ifølge regionsformanden handler problematikken først og fremmest om, hvordan den lokale hospitalsledelse har tilrettelagt arbejdet.

»Jeg går ud fra, at den lokale ledelse gør det med størst mulig omtanke, så det her giver mening. 1/3 af tiden i børne- og ungepsykiatrien er sat af til at tale med kommune, skole og pårørende, mens det kun er en ¼ i voksenpsykiatrien, for vi ved godt, at behandling af psykiske lidelser kræver tid til især de pårørende,« siger Bent Hansen.

Når de forskellige faggrupper i psykiatrien ser ydelsesstyringen som en gene, så skyldes det ifølge Bent Hansen, at store forandringer og effektivisering af psykiatrien påvirker de ansattes tilfredshed.

»Der er ingen tvivl om, at når du går ind og forsøger at påvirke arbejdstilrettelæggelsen, så reagerer de ansatte, fordi de ikke plejer at skulle registrere alting. Jeg forstår godt, at de kortere ventetider og udredning på en måned har stillet store krav og givet mange forandringer i hverdagen, men der er intet i de opgørelser, jeg har set, som viser, at det har givet ringere kvalitet,« siger Bent Hansen.

– Hvordan kan du se, at kvaliteten er blevet bedre i psykiatrien?

»Det kan man se på antallet af behandlinger. Vi har halveret ventetiden, og vi hjælper flere, så vi har en fantastisk kvalitet,« siger Bent Hansen.

– Men hvordan ved du, at kvaliteten af behandlingen i psykiatrien er god, hvis I ikke følger patienterne efterfølgende?

»Vi undersøger via stikprøver, hvordan det går tidligere patienter, og i landspatientundersøgelser er tilfredsheden steget også inde for psykiatrien. Der er stadig meget, der kan blive bedre i psykiatrien, men ydelsesstyringen er ikke en af dem, selvom jeg godt kan forstå, at det kan skabe usikkerhed, hvis der sker mange forandringer. Men det er den lokale ledelses ansvar at sørge for, at en afdeling ikke vælter, og at ydelsesstyringen bliver brugt rigtigt,« siger Bent Hansen.

'En god nok udgave'

Et af de konkrete kritikpunkter af ydelsesstyringen går på, at psykiatere føler sig nødsaget til at tage børn med til samtaler med forældrene, selvom der ikke er faglig grund til det, alene for at få det til at tælle i ydelsesregnskabet. Og at man af samme årsager nedprioriterer samtaler med skole og kommune, fordi de ikke tæller med.

Men at det er ydelsesstyringen, der giver de store udfordringer for børne og ungdomspsykiatrien, kan ledende oversygeplejerske Poul Erik Ravnsmed, der er en del af afdelingsledelsen i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Sjælland, heller ikke genkende.

»Jeg vil være rigtig ked af, hvis man lavede sådan en prioritering i vores afdeling. Som ledelse siger vi til vores medarbejdere, at vi ønsker, at de skal gøre et godt stykke børne- ungdomspsykiatrisk arbejde. Og det er de elementer, som indgår for at lave det, som de skal prioritere. Så det vil komme bag på mig, hvis det er den måde, man prioriterede i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland,« siger han.

Læs også: Vi fylder psykiatrien med børn, men ved ikke, hvad det gør ved dem

Heller ikke Jens Buchhave, der er ledende centeroverlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland, mener, at ydelsesstyringen forringer kvaliteten.

»Jeg er ikke enig i, at ydelsesregistreringen er ødelæggende. Det, at vi har fået lovgivningen, der giver udvidet ret til undersøgelse og behandling, har gjort, at vi er gået fra at have en ventetid på ét til halvandet år til en ventetid på 14 dage. Det er en kæmpe fordel for mange patienter og deres familier,« siger han.

At kritikken er så hård fra medarbejdernes interesseorganisationer skyldes ifølge Jens Buchhave snarere, at medarbejderne har høje forventninger til deres egen indsats.»Dilemmaet er, at der er mange medarbejdere, der gerne vil give noget mere. Og jeg er helt enig i, at mange af dem har kompetencerne til noget mere. Dilemmaet er, at der står så mange andre, som også gerne vil ind, og derfor er det lidt for flot at give en luksusudgave i forhold til en god nok udgave.«

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

På sundhedsområdet er der ikke plads til mindre end det bedste. Det er det, folk betaler deres høje skat for.

Steffen Gliese

Det er jo tydeligt, at Bent Hansen og det lægefaglige personale udtaler sig om to vidt forskellige ting.
Vi er kommet dertil, hvor vore politikere ikke længere rækker mod stjernerne for at sikre os det bedste og arbejde for ressourcerne til det,men i stedet tænker i at fodre en evigt grådig økonomisk overklasse, der ikke aner, hvad et samfund går ud på, fordi den havde for travlt med at tjene penge ved siden af lektierne til at opnå et minimum af dannelse. Opkomlinge er altid en prøvelse.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Einar Carstensen, Estermarie Mandelquist og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Er der intet bevis?

Jamen, så må vi SANDELIG da have endnu mere kontrol og endnu mere papir!

Vi driver en VIRKSOMHED her! Effektivitet, teknik, teknologi er svaret! I ved det! Jeg ved det!

Blah..blah...blah...

Det er så hamrende trættende, at hver eneste gang vi kritiserer NPM, så er forsvaret endnu mere NPM. Hvor mange lag tape vil man klæbe over hulleerne i digerne? Bliver det tyggegummi næste gang?

Steffen Gliese, Anne Eriksen og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

’Der er intet, som viser, at det har givet ringere kvalitet’
Er der ikke snart en rigtig journalist til stede på Information, der kan spørge Bent om der er noget der viser at det har givet bedre kvalitet?

Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar