Læsetid: 6 min.

IPads skal med ungerne i børnehave – men de skal kunne holde til sandkassen

Om man bryder sig om det eller ej, er digitale medier en del af danske børns hverdag. I stedet for at diskutere om børnehaver overhovedet skal gøre brug af digitale redskaber, skulle man hellere finde de redskaber, der passer bedst til børnene, mener lektor i digitale medier
Man behøver ikke at være for eller imod iPads i børnehaven, for de er der alligevel, siger lektor Klaus Thestrup. Derfor bør man i stedet fokusere på, hvordan man bruger dem bedst. På Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger man iPads som pædagogisk værktøj, mens de er bandlyst i de fleste Rudolf Steiner-børnehaver.

Man behøver ikke at være for eller imod iPads i børnehaven, for de er der alligevel, siger lektor Klaus Thestrup. Derfor bør man i stedet fokusere på, hvordan man bruger dem bedst. På Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger man iPads som pædagogisk værktøj, mens de er bandlyst i de fleste Rudolf Steiner-børnehaver.

Lasse Kofod

3. oktober 2016

Debatten om iPads i landets børnehaver er blusset op igen.

Ikke mindst fordi Børne- og Undervisningsministeriet er i gang med at revidere de pædagogiske læreplaner for kommunale dagtilbud, måske i retning af krav om brug af digitale redskaber.

Tanken om, at børnene skal bades i blåt lys fra en skærm i børnehaven, har fået flere forældre op af stolene, og i skrivende stund har flere end 3.000 skrevet under på en erklæring mod digitale redskaber og it i børnehaven.

Mange af dem er tilknyttet Rudolf Steiner-børnehaver, der i udgangspunktet ikke gør brug af digitale redskaber i deres pædagogik.

En central del af deres kritik går på, at børnene ikke har brug for flere stillesiddende aktiviteter, og at de kan risikere nakkeskader ved brug af tablets, har man kunne læse i Berlingske Tidende.

Men en total afvisning af digitale redskaber kritiseres nu af Klaus Thestrup, der er lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet.

»Mange ser brug af digitale læringsredskaber som noget ultimativt. Enten er man for eller imod. Men det behøver ikke være sådan,« siger han.

Klaus Thestrup har arbejdet indgående med emnet, og der er ingen tvivl om, at han er tilhænger af det digitale.

»Du kan mene, at digitale medier ikke bør indgå i børns liv, men det gør de allerede. Der findes ikke noget med, at det måske kommer en dag. Nærmest fra den dag, hvor danske børn fødes, er de i kontakt med dem i en eller anden form. Fjernsyn har de set i mange år. Der er en mobil derhjemme og en computer. Så i stedet for at forhindre udviklingen skal vi se på, hvordan vi bedre kan bruge den sammen,« siger han.

Men Klaus Thestrup understreger, at de digitale redskaber skal passe til børnene – ikke omvendt.

»Hvis vi forlanger af vores medier, at de kan være kropslige, så kan små børn også være med. Hvis du har et barn på et år, så skal barnet kunne bide, kaste og smage. Det er derfor iPads ikke fungerer optimalt. For de digitale værktøjer skal selvfølgelig kunne tåle at komme en tur i sandkassen, i naturen, eller hvor børnene nu ellers normalt er,« siger han.

Julehygge på YouTube

En anden, der tror på digital læring, er Pernille Geiker Howard, som er pædagog på børnehaven Nyrup i Helsingør. Institutionen er en af de fremmeste, hvad angår brug af digitale redskaber for børn.

Hun nævner i flæng stribevis af aktiviteter, der ikke ville eksistere uden hjælp fra digitale redskaber. En af dem var at lave julegaver til børnenes forældre. Børnene lod sig inspirere på Pinterest, der er et socialt medie med fokus på at hente inspiration.

De så også videoguides på YouTube og afslutningsvis lavede de deres egen videoguide, som de lagde på nettet. Nå ja, og så gaven naturligvis. Undervejs var børnene i skoven for at hente byggemateriale.

Videoen ovenfor er en af de instruktionsvideoer, Børnehaven Nyrup har lavet.

»Lige nu har vi om geometriske former. F.eks. går vi en tur formet som en trekant, og der bruger vi Endomondo (kort-program som bruger GPS, red.), så børnene kan se, at vi har bevæget os i et mønster. Vi har også været forbi Kronborg og gået en rund tur,« fortæller Pernille Geiker Howard.

Undervejs har det været vigtigt for hende, at forældrene forstod, hvad det hele gik ud på.

»Det handler hele tiden om at bruge redskaberne til, hvad vi ellers laver. Vi har mange pædagogiske overvejelser med dem, og vi har forklaret vores intentioner og hensigt. Det er tydeligt for forældrene, at det er et pædagogisk redskab,« siger hun og fortæller, at forældrene bakker op.

Ud over at børnene bliver »digitalt dannede«, har digital læring haft en række positive effekter, siger Pernille Geiker Howard. Hverdagen i daginstitutionen er knyttet tættere sammen med dagligdagen derhjemme, for ved hjælp af blandt andet Instagram, et socialt billedbaseret medie, kan forældrene følge med i, hvad der sker.

Børnene tager også billeder med hjemmefra, som de kan lægge op – såfremt de andre børn også synes om det. Et af de eksempler, som Pernille Geiker Howard fremhæver, var, da en af drengene havde fået ny cykel. Det blev til et billede på Instagram.

Selv de børn, der ikke må være på sociale medier, kan være med, for i børnehaven gør en projektor det ud for en opslagstavle, hvor man lægger billederne op.

 

A photo posted by Pernille Howard (@pernillehoward) on

Børnehaven Nyrup går meget op i Instagram og er flittige til at opdatere. Her en lækker frokost.

»Jeg kan godt forstå, at nogen har noget imod digitale redskaber, men det skyldes, at de bruger det forkert,« siger hun.

»Andre steder bliver der sat læringsspil på, og så bliver personalet oplært i at bruge dem. Men det duer ikke hos os, for så er børnene ikke aktive. Det stopper vores kreativitet, hvis vi går ind og bare bruger en færdig pakke,« siger hun og peger på vigtigheden af, at børnene også skal kunne tage redskaberne med derhen, hvor de er.

»Børnene laver måske en hule, og så kommer de og spørger, om de må låne et kamera og tage et billede af den.«

Principiel strid i Svendborg

Men argumenterne overbeviser ikke på børnehaven Askelæ i Svendborg. Den er en privatejet Rudolf Steiner-børnehave, som arbejder ud fra en pædagogisk overbevisning, der ikke inddrager digitale redskaber.

Det har indtil nu været problemfrit, men ved kommunens seneste kontrolbesøg hos børnehaven fik de en anmærkning. For kommunen har for nylig indskrevet ’digitale kompetencer’ i sit program for dagtilbud, og det er et krav, som Askelæ hverken vil eller kan leve op til på nuværende tidspunkt.

Dispensation for reglerne er ikke en mulighed, så Askelæ har klaget over kravet. Sagen ligger nu til afgørelse hos Statsforvaltningen og vil udover for Askelæ kunne få konsekvenser for andre børnehaver i samme situation. Udsigten til tvangsteknik vækker ikke just begejstring.

»De forældre, der vælger en Rudolf Steiner-børnehave, gør det, fordi de synes om de pædagogiske principper, og at de ikke gør brug af digitale redskaber. Indtil du skal i skole, skal du lære at sanse og opleve verden,« siger Maria Iben Matthiesen, formand for bestyrelsen.

Hos kommunen er man overrasket over modstanden.

»Alle andre daginstitutioner har taget visionen til sig. Vi mener, at digitale kompetencer er noget, man må forholde sig til både i børnehaver og daginstitutioner. Derfor må man også have det i læringen,« siger Jan Præstholm, børn- og ungedirektør i Svendborg kommune, og understreger, at sagen, så vidt han ved, er »den første af sin art«.

Udskrift fra Børn & Unge i Svendborgs møde om problematikken med Askelæ, der ikke lever op til kommunens vision af deres pædagogiske overbevisning. Screenshot af mødereferatet.

Såfremt Statsforvaltningen når frem til, at Askelæ skal rette ind efter kommunen, kan det i yderste konsekvens betyde, at børnehaven må lukke, hvis ikke den ændrer praksis.

Lektor: En chance der skal gribes

Lektor Klaus Thestrup forstår ikke helt Rudolf Steiner-problematikken og fravalg generelt. Han mener, at netop Rudolf Steiner-børnehaver vil kunne være frontløbere i udviklingen i brugen af digitale redskaber. For som han siger, så »tænker de anderledes og kreativt og går op i at bruge kroppen og omgivelserne. Hvis de eksempelvis tog en iPad til sig, og de brugte den med deres metoder, så ville de kunne finde nogle nye måder at gøre tingene på«.

Om idéen nogensinde vil finde vej til et bestyrelsesmøde i en Steiner-børnehave, er vanskeligt at spå om. Men Klaus Thestrup er overbevist. Ikke bare om, at digitale redskaber er kommet for at blive. Men også om, at de digitale redskaber kan blive mere end bare gloskærme.

»Hvis vi kan finde måder, hvor børn ikke bare er forbrugere, men faktisk selv producerer indhold til digitale medier, så får vi vendt det hele på hovedet. Så er det ikke dem, der er ofre eller passive over for medierne, som når de ser film eller tv. Børn er allerede medproducenter i deres egenleg, når de leger med figurer og fortællinger fra film og tv,« siger han.

»Vi står med chancen til at bruge de digitale medier til at gøre både børn og pædagoger til digitale verdensborgere i et globaliseret medie- og videnssamfund, hvor børnehaven kommunikerer med hele verden uden at miste hverken kroppen eller nærheden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vore børn har hver sin iPad, de fik den da de blev 3 år. Det er jo ikke noget fanden har skabt og de lærer meget af dem, de må også gerne bruge en iPad i børnehaven, men ikke hele tiden, lige som de heller ikke har godt af kun at lege med iPad derhjemme.

"... gøre både børn og pædagoger til digitale verdensborgere i et globaliseret medie- og videnssamfund, hvor børnehaven kommunikerer med hele verden uden at miste hverken kroppen eller nærheden"

Ellers tak - Jeg synes virkelig ikke mine børn skal tvinges til at forholde sig til et "globaliseret medie- og videnssamfund", det kan tidsnok komme, og der er intet vundet ved at introducere al denne selvrefleksion og systematiseret læring så tidligt, og det med hverken at miste kroppen eller nærheden, det tror jeg ikke på.

"Hun nævner i flæng stribevis af aktiviteter, der ikke ville eksistere uden hjælp fra digitale redskaber. En af dem var at lave julegaver til børnenes forældre."

(!)

Lars Bo Jensen

Det er da fint nok at mene at børn bør bruge tablets, men hvorfor skal der det fordyrende i- foran, hver gang I skriver om tablets. Er journalister og lektorer godt klar over at Apple ikke er det eneste firma der producerer elektronik produkter? Jeg har forstået at I, med jeres selvforståelse, ikke kan bruge andet, men det er vi nogen der kan.

bente-ingrid bruun

Det fortiede.
Lektor Klaus Thestrup er begejstret for nye digitale pædagogiske arbejdsredskaber som iPads, men det forties, at teknikken styres af WiFi signaler. I Frankrig er det forbudt ved lov d. 30 januar 2015 at have WiFi routere, hvor børn mellem 0 og 3 år opholder sig, og WiFi signalerne skal også lukkes ned, når de ikke er aktivt i brug i skoler.
Det undrer mig, at forældre til små børn ikke er interesseret i viden om den trådløse WiFiteknik, som er nødvendig til et iPad forbrug.
Det er ikke sundt for børn at bestråles med WiFi signaler. Digitalisering er ikke det samme som trådløs teknik, og desværre kan iPads kun bruges med trådløs teknik. En kablet bredbånds adgang til nettet er ikke sundhedsskadelig, så den kan varmt anbefales.

bente-ingrid bruun

Ja Lars Bo Jensen, det gør jo ikke situationen bedre. WiFi routere i hjemmet bør også slukkes, når de ikke er i brug, og i hvert fald om natten, så kroppen kan restitueres på bedste vis. Måske kan forældre ikke bruge i iPad på badeværelset uden en router, men det er sikkert og let at komme på internettet med en kablet forbindelse. Det er brug for omtanke og sund fornuft ved tidens digitalisering.

Lars Bo Jensen

Jeg har mobilt bredbånd og ingen kabelforbindelse, men heller ingen router. Det er vel lige så sikkert som kabel, de elektromagnetiske bølger er jo de samme, uanset om jeg har sat et USB-stick i min PC der kan modtage det.

bente-ingrid bruun

Denne kronik, som er afvist af information kan måske gøre dig klogere
Kontrolmåling af trådløse samtidige bestrålinger efterlyses
Energistyrelsen har afsluttet en 1800 MHz-auktion angående nye licenser, og tre teleselskaber har påtaget sig at forbedre net- og mobildækningen i landdistrikter. Planloven skal ændres, så det bliver nemmere at opstille mobilmaster. Statskassen fik et provenu på godt 1 mio kr. , for Hi3G betalte ca. 300 mio kr., TDC ligeså, mens TT-Netværket (Telia og Telenor) betalte godt 425 mio kr. Kundernes forbrug af data vokser eksplosivt og teleselskaberne forventer øget indtjening. Trådløs datatransmission med billeder er et hit.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig over konkurrencen på mobilmarkedet, og ser stort på, at konkurrencen på det trådløse teknologi marked øger den daglige bestråling af alle, fordi flere firmaer fortsat kan sende samtidige sideløbende trådløse signaler. De enkelte trådløse signaler som 3G skal holde sig under ICNIRPs høje grænseværdier, der kun vedrører signalstyrken, og som på ingen måde er helbredssikre.
Kan grænseværdierne overholdes med mange samtidige og krydsende signaler? Under en høring om 3G sendere på master på Det frie Gymnasium d. 3.2.04, spurgte journalist Ulrik Dahlin på Information, om grænseværdierne ville blive overskrevet, hvis 5 i salen talte i mobiltelefon. Svaret fra Henry Galle Stech i IT- og Telestyrelsen - nu i Erhvervsstyrelsen - var JA!. Mange trådløse mobil- og bredbånds signaler er siden opsat udendørs og indendørs. GSM/2G, HSPA/3G, LTE/4 G, TETRA, WiFi, Wlan og Wimax er aktive, og sidstnævnte kan opsættes uden kommunal godkendelse, og registreres ikke på www.mastedatabasen.dk.
Der må stilles krav om kontrolmålinger, og en offentlig myndighed kan bestille målinger hos DELTA. Holder samtidige bestrålingen fra flere trådløse signaler sig under grænseværdien?
Hvor højt er strålingsniveauet i metroen, når mange passagerer er aktive på en iPhone samtidig? Hvor højt er strålingsniveauet i klasseværelser, når elever samtidigt bruger en iPad?
Hvor højt er strålingsniveauet på trådløse arbejdspladser, hvor mange medarbejdere bruger trådløs teknik i samme rum?
Der tales om psykisk stress, men det er tabu at tale om Elektrostress, selv om det er fakta på et sub-molekulært celleniveau. Der er ikke kun interferens/ forstyrrelser mellem ydre elektromagnetiske signaler, men også med de indre menneskelige elektromagnetiske signalsystemer. Det forties, og biofysisk forskning frasorteres. Vi lever i et postfaktuelt samfund.
Sundhedsstyrelsen nedlagde i 2004 det Allergologiske speciale, selvom antallet af allergier og overfølsomhed er stigende. Overfølsomhed over for trådløse signaler og kemiske stoffer øges dag for dag, og symptomerne bliver ikke kvalificeret lægeligt udredes, men fejlskønnes som liaisonpsykiatriske funktionelle lidelser. Miljøskadede mennesker får pålagt et eget ansvar for samfundsskabte gener. Det må betegnes som overgreb.
Danmark er blevet et kraftigt udbygget trådløst samfund, hvor der ikke levnes plads til White Zones med lav bestråling. Det kan derfor ikke undre, at flere og flere mennesker rammes af ElektroHyperSensitivity, EHS, der er anerkendt som et funktionsnedsættende handikap (impairment) i Sverige, og som kan udredes i Frankrig. I Sverige findes der allerede interne EHS flygtninge, og EHS ramte i Danmark har været nødt til at flytte til White Zones i Frankrig. Hvor kan danske EHS ramte få mulighed for at leve i fremtiden, hvis f.eks. iPads skal kunne bruge i skoler overalt?
Sundhedsstyrelsen har netop nedsat en Arbejdsgruppe om Funktionelle Lidelser med fokus på regionernes organisering af selvsamme. Definitionen på Funktionelle Lidelser, hvor miljøfaktorer, ætiologi/årsagsforklaringer og forskelsbehandling af syge i det sociale system ikke er til diskussion. Det er uhørt arrogant.
Forebyggelse skal opprioriteres, mens fejlskøn og fejlbehandling af miljøskadede skal udfases.
Ellers kan det blive meget dyrt for samfundet og den enkelte på lang sigt.