Læsetid: 6 min.

IPads skal med ungerne i børnehave – men de skal kunne holde til sandkassen

Om man bryder sig om det eller ej, er digitale medier en del af danske børns hverdag. I stedet for at diskutere om børnehaver overhovedet skal gøre brug af digitale redskaber, skulle man hellere finde de redskaber, der passer bedst til børnene, mener lektor i digitale medier
Man behøver ikke at være for eller imod iPads i børnehaven, for de er der alligevel, siger lektor Klaus Thestrup. Derfor bør man i stedet fokusere på, hvordan man bruger dem bedst. På Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger man iPads som pædagogisk værktøj, mens de er bandlyst i de fleste Rudolf Steiner-børnehaver.

Man behøver ikke at være for eller imod iPads i børnehaven, for de er der alligevel, siger lektor Klaus Thestrup. Derfor bør man i stedet fokusere på, hvordan man bruger dem bedst. På Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger man iPads som pædagogisk værktøj, mens de er bandlyst i de fleste Rudolf Steiner-børnehaver.

Lasse Kofod

3. oktober 2016

Debatten om iPads i landets børnehaver er blusset op igen.

Ikke mindst fordi Børne- og Undervisningsministeriet er i gang med at revidere de pædagogiske læreplaner for kommunale dagtilbud, måske i retning af krav om brug af digitale redskaber.

Tanken om, at børnene skal bades i blåt lys fra en skærm i børnehaven, har fået flere forældre op af stolene, og i skrivende stund har flere end 3.000 skrevet under på en erklæring mod digitale redskaber og it i børnehaven.

Mange af dem er tilknyttet Rudolf Steiner-børnehaver, der i udgangspunktet ikke gør brug af digitale redskaber i deres pædagogik.

En central del af deres kritik går på, at børnene ikke har brug for flere stillesiddende aktiviteter, og at de kan risikere nakkeskader ved brug af tablets, har man kunne læse i Berlingske Tidende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vore børn har hver sin iPad, de fik den da de blev 3 år. Det er jo ikke noget fanden har skabt og de lærer meget af dem, de må også gerne bruge en iPad i børnehaven, men ikke hele tiden, lige som de heller ikke har godt af kun at lege med iPad derhjemme.

"... gøre både børn og pædagoger til digitale verdensborgere i et globaliseret medie- og videnssamfund, hvor børnehaven kommunikerer med hele verden uden at miste hverken kroppen eller nærheden"

Ellers tak - Jeg synes virkelig ikke mine børn skal tvinges til at forholde sig til et "globaliseret medie- og videnssamfund", det kan tidsnok komme, og der er intet vundet ved at introducere al denne selvrefleksion og systematiseret læring så tidligt, og det med hverken at miste kroppen eller nærheden, det tror jeg ikke på.

"Hun nævner i flæng stribevis af aktiviteter, der ikke ville eksistere uden hjælp fra digitale redskaber. En af dem var at lave julegaver til børnenes forældre."

(!)

Lars Bo Jensen

Det er da fint nok at mene at børn bør bruge tablets, men hvorfor skal der det fordyrende i- foran, hver gang I skriver om tablets. Er journalister og lektorer godt klar over at Apple ikke er det eneste firma der producerer elektronik produkter? Jeg har forstået at I, med jeres selvforståelse, ikke kan bruge andet, men det er vi nogen der kan.

bente-ingrid bruun

Det fortiede.
Lektor Klaus Thestrup er begejstret for nye digitale pædagogiske arbejdsredskaber som iPads, men det forties, at teknikken styres af WiFi signaler. I Frankrig er det forbudt ved lov d. 30 januar 2015 at have WiFi routere, hvor børn mellem 0 og 3 år opholder sig, og WiFi signalerne skal også lukkes ned, når de ikke er aktivt i brug i skoler.
Det undrer mig, at forældre til små børn ikke er interesseret i viden om den trådløse WiFiteknik, som er nødvendig til et iPad forbrug.
Det er ikke sundt for børn at bestråles med WiFi signaler. Digitalisering er ikke det samme som trådløs teknik, og desværre kan iPads kun bruges med trådløs teknik. En kablet bredbånds adgang til nettet er ikke sundhedsskadelig, så den kan varmt anbefales.

bente-ingrid bruun

Ja Lars Bo Jensen, det gør jo ikke situationen bedre. WiFi routere i hjemmet bør også slukkes, når de ikke er i brug, og i hvert fald om natten, så kroppen kan restitueres på bedste vis. Måske kan forældre ikke bruge i iPad på badeværelset uden en router, men det er sikkert og let at komme på internettet med en kablet forbindelse. Det er brug for omtanke og sund fornuft ved tidens digitalisering.

Lars Bo Jensen

Jeg har mobilt bredbånd og ingen kabelforbindelse, men heller ingen router. Det er vel lige så sikkert som kabel, de elektromagnetiske bølger er jo de samme, uanset om jeg har sat et USB-stick i min PC der kan modtage det.

bente-ingrid bruun

Denne kronik, som er afvist af information kan måske gøre dig klogere
Kontrolmåling af trådløse samtidige bestrålinger efterlyses
Energistyrelsen har afsluttet en 1800 MHz-auktion angående nye licenser, og tre teleselskaber har påtaget sig at forbedre net- og mobildækningen i landdistrikter. Planloven skal ændres, så det bliver nemmere at opstille mobilmaster. Statskassen fik et provenu på godt 1 mio kr. , for Hi3G betalte ca. 300 mio kr., TDC ligeså, mens TT-Netværket (Telia og Telenor) betalte godt 425 mio kr. Kundernes forbrug af data vokser eksplosivt og teleselskaberne forventer øget indtjening. Trådløs datatransmission med billeder er et hit.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt glæder sig over konkurrencen på mobilmarkedet, og ser stort på, at konkurrencen på det trådløse teknologi marked øger den daglige bestråling af alle, fordi flere firmaer fortsat kan sende samtidige sideløbende trådløse signaler. De enkelte trådløse signaler som 3G skal holde sig under ICNIRPs høje grænseværdier, der kun vedrører signalstyrken, og som på ingen måde er helbredssikre.
Kan grænseværdierne overholdes med mange samtidige og krydsende signaler? Under en høring om 3G sendere på master på Det frie Gymnasium d. 3.2.04, spurgte journalist Ulrik Dahlin på Information, om grænseværdierne ville blive overskrevet, hvis 5 i salen talte i mobiltelefon. Svaret fra Henry Galle Stech i IT- og Telestyrelsen - nu i Erhvervsstyrelsen - var JA!. Mange trådløse mobil- og bredbånds signaler er siden opsat udendørs og indendørs. GSM/2G, HSPA/3G, LTE/4 G, TETRA, WiFi, Wlan og Wimax er aktive, og sidstnævnte kan opsættes uden kommunal godkendelse, og registreres ikke på www.mastedatabasen.dk.
Der må stilles krav om kontrolmålinger, og en offentlig myndighed kan bestille målinger hos DELTA. Holder samtidige bestrålingen fra flere trådløse signaler sig under grænseværdien?
Hvor højt er strålingsniveauet i metroen, når mange passagerer er aktive på en iPhone samtidig? Hvor højt er strålingsniveauet i klasseværelser, når elever samtidigt bruger en iPad?
Hvor højt er strålingsniveauet på trådløse arbejdspladser, hvor mange medarbejdere bruger trådløs teknik i samme rum?
Der tales om psykisk stress, men det er tabu at tale om Elektrostress, selv om det er fakta på et sub-molekulært celleniveau. Der er ikke kun interferens/ forstyrrelser mellem ydre elektromagnetiske signaler, men også med de indre menneskelige elektromagnetiske signalsystemer. Det forties, og biofysisk forskning frasorteres. Vi lever i et postfaktuelt samfund.
Sundhedsstyrelsen nedlagde i 2004 det Allergologiske speciale, selvom antallet af allergier og overfølsomhed er stigende. Overfølsomhed over for trådløse signaler og kemiske stoffer øges dag for dag, og symptomerne bliver ikke kvalificeret lægeligt udredes, men fejlskønnes som liaisonpsykiatriske funktionelle lidelser. Miljøskadede mennesker får pålagt et eget ansvar for samfundsskabte gener. Det må betegnes som overgreb.
Danmark er blevet et kraftigt udbygget trådløst samfund, hvor der ikke levnes plads til White Zones med lav bestråling. Det kan derfor ikke undre, at flere og flere mennesker rammes af ElektroHyperSensitivity, EHS, der er anerkendt som et funktionsnedsættende handikap (impairment) i Sverige, og som kan udredes i Frankrig. I Sverige findes der allerede interne EHS flygtninge, og EHS ramte i Danmark har været nødt til at flytte til White Zones i Frankrig. Hvor kan danske EHS ramte få mulighed for at leve i fremtiden, hvis f.eks. iPads skal kunne bruge i skoler overalt?
Sundhedsstyrelsen har netop nedsat en Arbejdsgruppe om Funktionelle Lidelser med fokus på regionernes organisering af selvsamme. Definitionen på Funktionelle Lidelser, hvor miljøfaktorer, ætiologi/årsagsforklaringer og forskelsbehandling af syge i det sociale system ikke er til diskussion. Det er uhørt arrogant.
Forebyggelse skal opprioriteres, mens fejlskøn og fejlbehandling af miljøskadede skal udfases.
Ellers kan det blive meget dyrt for samfundet og den enkelte på lang sigt.