Læsetid: 2 min.

Jurist: Lovforslag mindsker uklarhed om videnskabelig snyd

Domstolene har de seneste år to gange frifundet forskere, som de statslige uredelighedsudvalg (UVVU) havde kendt skyldige. Det har ført til hård kritik af UVVU. Nu skal et lovforslag mindske forvirringen om, hvad der er videnskabelig uredelighed
31. oktober 2016

Da den internationalt anerkendte sundhedsforsker Bente Klarlund i kølvandet på Milena Penkowa-sagen i 2013 fik stemplet uredelig, vakte det hård kritik af Udvalgene for Videnskabelig Uredeligheds (UVVU) arbejde.

Kritikken blev ikke mindre, efter at Østre Landsret sidste år frikendte Bente Klarlund for det uredelighedsstempel, som UVVU havde givet hende.

I foråret 2016 var det psykologiprofessor Helmuth Nyborg, som blev frikendt i Venstre Landsret for at have begået videnskabelig uredelighedt.  

Efter en ekspertgruppes anbefalinger til ændringer af lovgivningen omkring uredelighed ligger der nu et nyt lovforslag klar.

Thomas Riis, der er professor i jura og formand for udvalget for god videnskabelig praksis på Københavns Universitet, mener, at det med lovforslaget lykkes at indsnævre definitionen på videnskabelig uredelighed i forhold til de nuværende regler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu