Læsetid: 4 min.

Jurister kritiserer Politikens udgivelse af PET-bog

Det er et anslag mod retsstaten, når Politiken ikke ville vente på landsrettens afgørelse, men i stedet tog sagen i egen hånd og trods fogedforbud udgav bog om PET-chef Jakob Scharf, siger jurister. Der er ingen farlige oplysninger i bogen, svarer Politiken
Politikens chefredaktør, Christian Jensen, afviser kritikken fra jurister efter søndagens udgivelse af bogen om tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Politikens chefredaktør, Christian Jensen, afviser kritikken fra jurister efter søndagens udgivelse af bogen om tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Peter Hove Olesen

10. oktober 2016

Juridiske eksperter kritiserer nu Dagbladet Politiken for at bryde fogedforbuddet mod bogen Syv år med PET – Jakob Scharfs tid ved at have bragt bogen som en særsektion i avisen søndag.

Selv om nogle chefredaktører har brugt udtryk som »skandale« (Radio24syvs Jørgen Ramskov) samt »amatørarbejde« (Ekstra Bladets Poul Madsen), og Politikens Christian Jensen selv kalder fogedforbuddet for »censur«, mener de juridiske eksperter, at mediecheferne overser en afgørende pointe: I en retsstat er det nu engang op til domstolene at afgøre, om der virkelig er tale om censur, amatørarbejde eller en skandale, når Politiets Efterretningstjeneste (PET) har bedt om tid til at undersøge, om bogen indeholder »fortrolige oplysninger«. Men med Politikens beslutning har avisen kortsluttet domstolenes arbejde.

»Politiken har forbrudt sig mod respekten for retsstaten og det forhold, at domstolene er midt i at behandle sagen, ved at offentliggøre bogen,« siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.

»Politiken skulle have ventet, og alle de indvendinger, avisen har, kunne den have indbragt for landsretten og sagt: Bør det her fogedforbud virkelig opretholdes? Og alt sammen under forudsætning af, at PET – efter at have haft chancen for at læse bogen – stadig ville have fastholdt fogedforbuddet. Hvis det var endt med, at domstolene sagde, at denne bog ikke kan trykkes af de og de årsager, var det en anden situation, hvor man kunne forholde sig til begrundelsen. Men bare fordi nogle bryder deres tavshedspligt, har man ikke altid som medie pligt til at udnytte det.«

Uholdbar præmis

PET valgte at bede om fogedforbuddet i Københavns Byret, efter at forlaget People’s Press i en pressemeddelelse havde beskrevet, hvordan den tidligere chef for efterretningstjenesten Jakob Scharf, som er en af kilderne i bogen, »blotlægger PET-operationerne, de kendte og de ukendte, og han portrætterer tjenestens dedikerede agenter og kunsten at hverve en meddeler«.

Forinden havde PET udbedt sig manuskriptet fra Peoples’s Press for ved egen gennemlæsning at sikre sig, at bogen rent faktisk ikke indeholdt sådanne fortrolige oplysninger. Oplysninger som – med efterretningstjenestens ord – kan »bringe personer i fare og skade PET’s muligheder for at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser«. Men forlaget nægtede at udlevere det.

Læs også: LEDER: PET-skræk

Lektor ved Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Anders Henriksen advarer om konsekvenserne af Politikens beslutning om at offentliggøre bogen.

»Politikens præmis om, at man godt må trykke noget, fordi man er uenig med en byretsdom, er uholdbar. Det vil nemlig sige, at medierne kun skal rette sig efter de domme, som de er enige i. Det er jo reelt avisens forsvar, og et sådan samfund kan vi jo ikke have. Og beslutningen kan især ikke forsvares i denne sag, hvor der ikke er noget, som taler for, at det haster så meget med at få udgivet bogen, og at man havde kunnet vente på, at landsretten eventuelt tog stilling til spørgsmålet, og PET havde fået kigget bogen igennem,« siger Anders Henriksen.

’Krænker retsstaten’

Justitsminister Søren Pind (V) henviser på Facebook ligeledes til, at det var for sent for PET at vurdere, om bogen indeholder fortrolige oplysninger, når først den var udkommet.

»Politiken krænker retsstaten med sin beslutning. Politiken sætter sig ud over den og har tonet rent flag som hævet over grundlovens lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det er ikke en acceptabel retstilstand«, skriver Søren Pind.

Chefredaktør Christian Jensen henviste søndag på forsiden af Politiken – under overskriften »Derfor bringer vi PET-bogen« – til, at fogedforbuddet alene baserer sig på forlagets pressemeddelelse, eller såkaldte bagsidetekst, som er blevet sendt ud til landets boghandlere.

Samtidig mente chefredaktøren dog, at det var »med god grund«, at People’s Press har afvist at udlevere manuskriptet til PET på forhånd:

»Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger – eller avisartikler – til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: censur.«

PET opgiver

I dag afviser Politikens chefredaktør kritikken fra de juridiske eksperter af avisens beslutning om ikke at afvente domstolenes arbejde.

»Vi vurderer, at der er stærke principielle interesser på spil og vurderer, at bogen ikke indeholder oplysninger, som kan kompromittere rigets sikkerhed eller efterretningstjenestens arbejdsmetoder. Det afgørende er, at vi har en fri presse og nogle forlag, som kan udgive bøger, når de ønsker det. Det er den frie presses vilkår, og hvis et forlag, eller vi, skal undlade at gøre det, skal det være velbegrundet. Det vigtige er at forholde sig til bogens indhold, og det sker jo ikke, så længe ingen får lejlighed til at læse bogens indhold,« siger Christian Jensen til Information.

PET har nu opgivet at opretholde fogedforbuddet mod udgivelsen af Syv år for PET, fordi det efter Politikens offentliggørelse ikke længere er »praktisk muligt« at opretholde forbuddet.

»PET har intet ønske haft om at forhindre udgivelsen af bogen,« skriver efterretningstjenesten i en pressemeddelelse.

»PET har haft det mål at sikre, at bogen ikke indeholdt fortrolige oplysninger, som kunne skade PET's operationer, forholdet til samarbejdspartnere eller bringe PET's medarbejdere eller andre personer i fare. PET vil nu vurdere, om der i forbindelse med bogudgivelsen foreligger brud på tavshedspligten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Chemnitz Larsen

Søren Pind burde feje for egen dør først

hvorfor?

Fordi Justitsministeriet igen og igen har misbrugt embedet til uberettiget fordel for ministre og især topembedsmænd og til skade for de forurettede borgere, der blandt andet har været udsat for afpresning via trussel om store dummebøder.

Alt fremgår af de ansvarlige myndighedspersoners egne dokumenter.

Københavns Politi har afvist anmeldelser som forældede, selvom anmeldelserne tidligst er forældet i 2020, svarende til faktuelt misbrug af myndighed.

Det samme har statsadvokaten i København og rigsadvokaten gjort..

Forhold/fakta som justitsministeriets departement har dækket over ved misbrug af myndighed.

Britt Kristensen, Arne Lund, Gert Romme, Søren Johannesen, Kurt Nielsen, Per Jongberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Bravo Politiken, Thoegers eftermaele ...

Lige som sidst velkommer jeg dette "anslag" mod retsstaten.

Steffen Gliese

Det er en ideologisk kamp, en af de vigtige i vor tid, hvor vi ikke længere vil finde os i hemmelighedskræmmeri: det er det stærkeste våben at være åben. Der er undtagelser, men de er tydeligvis som regel i et magtfuldt mindretals interesser fremfor "den kompakte majoritet"s - modsat hos Ibsen i "En folkefjende", hvor man dog godt kan argumentere for, at det netop er det bedre borgerskab, der vil hemmeligholde af begærlighed, mens det for alle andre, også almindelige borgere, er sundheden, der er på spil.
Det mest fatale eksempel på forsøget på at hemmeligholde som strategi var Saddam Hussein, der ved at spille med lukkede kort fremprovokerede en krig og sin egen og statens undergang.

Ole Chemnitz Larsen

Borgernes ret og myndighedspersoners uret

Når borgernes ret er ministre og topembedsmænd uret

bliver borgerne retsløse og ministre og embedsmænd korrupte/sammenspiste

Dette viser fakta på fakta desværre,

svarende til at borgerne betaler for at blive snydt af deres tjenere, især overtjenerene.

Roald Andersen

Ytringsfriheden er en frihed under ansvar. Hvis bogen afslører forhold, som kan bringe liv i fare, er det problematisk, og så må de ansvarlige (Scharf mv.) stå til regnskab, hvis det sker, men det er ikke det, der er tale om her. Som sædvanligt, når det drejer sig om PET, mener PET, at de kan fortolke virkeligheden, som de vil, og alle andre skal afvente og tie til oraklet har talt.

Principelt mener jeg, det er alt for let at få nedlagt et fogedforbud, og at retterne er alt for følgagtige til at efterkomme, bl.a. PETs, ønsker.
Om Scharf har afsløret fatale hemmeligheder er uklart, men PET har ikke sandsynliggjort, at det var tilfældet (og det vil de for nuværende aldrig gøre), og retten har (i mine øjne) pr. refleks blot pareret ordre.

Adskillelsen af den lovgivende, udøvende og dømmende magt er ikke synlig her. PET har sagt stop. Retten har sagt stop (helt uden valide argumenter), men hvad ville der være sket herefter?
Det ville aldrig ske, at PET ville sige, at der efter nærmere gennemlæsning ikke er sket en offentliggørelse af hemmeligheder med fatale følger. Tværtimod, PET ville (uden blot et øjeblik at blive konkret) hævde, at der var røbet hemmeligheder, med fatale følger ... for sådan tænker og er PET. I det mindste er det den tanke, man får som udenforstående.

Enhver problematicerende omtale af PET er i institutionens logik problematisk og landsskadelig – og sikkert også farlig for agenter i marken og samarbejdspartnere – det siger de i hvert fald, og når PET siger det, så ér det sådan.
Hvad ville konsekvensen være, hvis PET fik magt, som de har akt? Sådan som presseforlydenderne har været, ønskede PET at udskyde offentliggørelsen og efterfølgende redigere i teksten. Altså er vi tilbage i besættelsestiden 1940-1945, hvor avisartikler skulle til forhåndsgodkendelse hos besættelsesmagten censur.
§ 77 i grundloven siger: »Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.«
Men PET er ikke besættelsesmagten, endnu. Her søgte en ret, som jeg ser det, at genindføre censuren, på argumenter, der er baseret på reklamerygter ... fra bagsidereklameteksten fra bogen.

Folketingets kontrol med PET er ikke tilstrækkelig og de nødvendige diskussioner af PETs virke saboteres bevidst af PET. Hvor tit har vi ikke oplevet at medlemmerne af Folketingets kontrolgruppe skræmmes til tavshed, og vi har forstået at alene omtalen af mulige informationer bringer liv, lemmer og informanter i fare. Måtte f.eks. Scharf ikke gå, fordi PET nærmest var nødt til at afsløre mulige problemer – eller snarere mangel på samme –ifb. med Pia Kjærsgaards Christianiabesøg?
PET beklikker kritikerne af PET, uanset emnet, at de afslører hemmeligheder, som vil skade samarbejdet med udenlandske magter, skade agenter i marken, skade PETs arbejde osv., eller man finder på en endnu mere tåget forklaring ... også i denne sag ... bare vent!

Ivan Breinholt Leth, David Zennaro, Jens Erik Starup, Arne Lund, Carsten Mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

At PET ønsker sig et fogedforbud er jo forståeligt, men at en domstol udsteder det på baggrund af ......ingenting (udover et ønske) -og får det! Det er da skræmmende i en tid hvor ytringsfriheden besynges dagligt.

Jens Winther, Søren Johannesen, Ivan Breinholt Leth, David Zennaro, Hans Larsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Formelt set har de to juridiske eksperter ret i at Politiken sætte sig over domstolene. Når det alligevel er grund til kippe med flaget, et det fordi avisen havde mod til for at trodse statsmagtens (indbyggede) totalitære tendenser. Civil ulydighed går af og til ud over magtens tredelingsprincip, det kan ikke være anderledes.
Ved at trykke bogen bidrager Pol. (og EkstraBladet og Radio 24/7) til, at domstolene - i bedste fald - fremover stiller større krav til bevisbyrden, end løse påstande fra Dupont og Dupond, der tror, at de bare kan komme rendende kl 2 om natten, og få det lige som de vil.
PET skal være tilfredse med, at sagen ikke skulle gå den vante gang gennem retssystemet med appel til først landsretten, og evt. videre til højesteret. For jo mindre medieomtale der er omkring PET's indgreb i trykkefriheden, desto hurtigere glemmes sagen - og hvor tykt PET har gjort sig selv til grin.
Om en uges tid er det hele glemt igen, så sover nationen videre, og venter på den næste kagedyst-skandale.

Jens Winther, Søren Johannesen, Ivan Breinholt Leth og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Vi ser effekten af digitalisering: Et fogedforbud mod medieindhold er håbløst.

Kilden til miseren er dog en anden: Hvordan kan det gå til at en tidligere chef for PET taler åbent om tjenesten? Hvis ikke det er for egen vindings skyld, hvad er det så for?

Personligt ville jeg forvente at en PET-chef tog alle hemmelighederne med i graven. Den slags format er åbenbart ikke længere gængs valuta.

Med venlig hilsen
Lennart

Politiken har trådt forkert i denne sag - både juridisk og moralsk.

Politikens argumenter er logisk set simpelthen for "rodede" - hvilket antyder, at redaktionen på Politiken inderst inde og "bag lukkede døre" godt ved, hvordan sagens realiteter er.

Selvfølgelig bør tidligere PET-chefer ( som nævnt i tråden) afholde sig fra at tale om deres tidligere arbejde

- men på den anden side, så har offentligheden behov for at vide, hvad PET går og laver, og PET har brug for en posítiv respons fra befolkningen for at kunne løse sine opgaver.

Man kan kun opfordre til, at så meget som muligt om PET's "daglige" arbejde bringes til almen kendskab - det kan vel gøres på en måde, der ikke skader arbejdet og samtidig garantere , at befolkningen har den fornødne og berettigede tillid til , at PET er en ordentlig statslig arbejdsplads med loyale medarbejdere og en god virksomhedskultur ?

Erik Mortensen

Man kunne påstå at Politikken har gjort os alle en bjørnetjeneste. Opretholdelse af fogdeforbuddet er nyttesløst. Instanserne trækker sig tilbage. Argumentation standser. Derfor opdager vi nok aldrig hvilke indvendinger PET eller vores justitsminister kunne have haft til div. indhold i bogen. Den debat der kunne komme ud af den indsigt ville nok være lige så værdifuld, som den umiddelbare, og velkendte, diskussionen om ret og pligt og ytringsfrihed og hensyntagen til magternes tredeling, nepotisme, og indspisthed. Ærgeligt hvis pressens berettiget selvfornærmelse og deraf manglende tålmodighed kommer til at stå i vejen for større sag; oplysning om, indsigt i og forståelse af magtens sorte box.

Søren Kristensen

@ Erik Mortensen
Magtens tredeling: nepotisme, indspisthed og ... Hvad er det tredje element?

Sagen minder mig i øvrigt om engang for nogle år siden, hvor jeg en tidlig morgen kørte over for rødt lys på cykel i Indre By. Der var ikke et øje på gaden, men tilfældigvis en politibil bag mig, som jeg ikke havde set. De morgenfriske betjente skulle selvfølgelig lige pointere at jeg tekniske set havde overtrådt loven og efter en længere polemik om Per Nittengryn og hans trælse virke, slap jeg med en advarsel. Det håber jeg også Politiken gør, for ellers kan der næsten kun være tale om en ganske alvorlig sag.

1940 / Poul Henningsen:
Man binder os på mund og hånd
Men man ka' ikke binde ånd
1953 / Grundlovens § 77:
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Michael Kongstad Nielsen

"... - dog under ansvar for domstolene - ..."

Kaare Grue: hvad betyder det?

Efter min mening har Politiken været lige lovlig frisk i det. Måske for at leve op til forne tider under Tøger Seidenfaden, men det niveau er dog forlængst forladt.

Niels Peter Jensen

"I en retsstat er det nu engang op til domstolene at afgøre, om der virkelig er tale om censur". Så står vi med en fogedrets dommer der kan dømme alting ulovligt. Selv om det er åbenlyst grundlovsstridigt.

PET kom ikke med noget, der på nogen måde anskueliggjorde, at rigets eller personers sikkerhed ville blive bragt i fare. Den dommer skal minimum til en "kammeratlig" samtale, for den dom uden grundlag.

Torben Lindegaard

@Niels Peter Jensen

"PET kom ikke med noget, der på nogen måde anskueliggjorde, at rigets eller personers sikkerhed ville blive bragt i fare."

Det er stjernevrøvl -
PET havde ikke læst bogen, så hvordan Dælen skulle PET kunne komme med al det.

PET fik nedlagt et midlertidigt fogedforbud netop for at kunne få lejlighed til at læse bogen inden udgivelsen. Jakob Scharf har i forbindelse med sin fratrædelsesordning underskrevet en skærpet tavshedserklæring, der forbyder ham at videregive oplysninger i bøger, artikler og offentlige foredrag uden først at få tilladelse fra PET.

Det valgte han at sætte sig ud over i forbindelse med "7 år for PET"
Han ved sikkert, hvad han gør - Scharf er en af rigets topjurister - men PET har i sagens natur ikke en chance for a priori at anskueliggøre noget som helst problemområde i en bog, de ikke har læst.

PET har nu anmeldt Jakob Scharf og Politiken til Politiet, så får vi om ikke andet syn for sagn vedrørende den skærpede tavshedserklæring, Scharf underskrev.

Men det bliver aldrig afklaret om bogen indeholder sikkerhedsmæssigt kompromitterende oplysninger; PET kan jo aldrig nu i fuld offentlighed udpege de eventuelt kritiske passager.

Jens Erik Starup

Ja, Torben Lindegaard. Det er naturligvis op til domstolene at afgøre, om der kan være tale om censur.

Det kan tilsyneladende klares på 20 min. i en sen nattetime, hvor kun den ene af parterne er tilstede i retten.

Så meget for ytringsfriheden. Velbekomme.

Torben Lindegaard

@Jens Erik Starup

Der kan siges meget om PET's og Kammeradvokatens tekniske udførelse af kravet om det foreløbige fogedforbud - herunder er det helt på månen at udstede fogedforbud natten til lørdag til EkstraBladet efter bladet er trykt og distribueret. Det kan man grine meget af.

Men hvis Jakob Scharf's udvidede tavshedspligt overhovedet skal have mening, er det nødvendigt for PET at gøre indsigelse inden bogen kommer på gaden - det er simpel logik.

Jakob Scharf har i forbindelse med sin fratrædelsesordning underskrevet en skærpet tavshedserklæring, der forbyder ham at videregive oplysninger i bøger, artikler og offentlige foredrag uden først at få tilladelse fra PET.
Peoples Press nægtede at udlevere bogen til PET til gennemsyn, så PET var begrænset til at købe "7 år for PET" i boghandlen som alle os andre.

Denne skærpede tavshedskontrakt er vedlagt Byrettens (=Fogedrettens) kendelse - så Radio24Syv, EkstraBladet, Politiken og alle andre interessenter har været bekendt hermed, inden de offentliggjorde.

Så det er da indiskutabelt, at de pågældende medier har faciliteret Jakob Scharf's brud på den tavshedserklæring, han selv accepterede i forbindelse med sin fratrædelsesordning, hvor han beholdt sin gamle løn i et lavere rangeret job.

Scharf nu i det private erhvervsliv og blæser åbenbart på den gamle aftale; men det gør ham da slet ikke til en helt.

Der er heller ikke meget helt over hverken Christian Jensen eller Jørgen Ramskov, der begge har hævdet igen og igen, at fogedforbuddet alene baserede sig på forlagets bagsideskræp - ingen talte om det vedlagte bilag med Scharf's underskrift på den skærpede tavshedserklæring.

Ikke alene undlod de at fortælle om pågældende bilag, - de påstod hårdnakket, at fogedforbuddet alene baserede sig på bagsideskræppet.

Christian Jensen & Jørgen Ramskov er begge 2 fulde af løgn -
også selv om de måske kunstfærdigt har snakket i ubestemte tåger på kritiske punkter.