Læsetid 4.1142857142857 min.

Kan en advokat forsvare udlændinge og samtidig være med i Pegida?

Rasmus Paludan har været forsvarsadvokat for frihedsberøvede udlændinge. Samtidig er han stærkt udlændingekritisk og har i år deltaget i alle demonstrationer for ’For Frihed’ – det, der før hed Pegida. Det møder kritik, men Paludan selv kan ikke se problemet
Uwe Max Jensen har malet to malerier til Rasmus Paludan. Det ene forestiller Lars Hedegaard og hænger på Paludans kontor. Det andet, som her er ved at blive indrammet, forestiller Paludan selv, der beskytter en skræmt politimand mod en terrorist.

Uwe Max Jensen har malet to malerier til Rasmus Paludan. Det ene forestiller Lars Hedegaard og hænger på Paludans kontor. Det andet, som her er ved at blive indrammet, forestiller Paludan selv, der beskytter en skræmt politimand mod en terrorist.

Sille Veilmark
22. oktober 2016
Delt 167 gange

Jeg har knap fået overtøjet af, da forsvarsadvokat Rasmus Paludan udsætter mig for sin danskertest.

»Hvem har øjne så store som Rundetårn?« spørger han.

Jeg bliver lidt overrasket over at blive testet i mit kendskab til eventyr og kan ikke huske, om det er den anden eller tredje hund i H. C. Andersens Fyrtøjet, der har så store øjne, så jeg svarer bare »hunden«.

Det svar er tilstrækkeligt, synes Rasmus Paludan. Ikke at han ville have smidt mig ud af sit kontor i den københavnske sydhavn, hvis ikke jeg kunne svare rigtig, forsikrer han mig. Men han har tænkt over, at det er en god måde at teste på, hvorvidt nogen kender til dansk kultur eller ej.

Rasmus Paludan er forsvarsadvokat, og flere af hans sager handler om udlændinge. Samtidig er han med i den højreradikale forening For Frihed, som nok bedst er kendt ved sit gamle navn, Pegida.

Disse to kendsgerninger har vakt opsigt blandt flere flygtningeaktivister, for hvordan kan en indædt indvandrings- og islamkritiker forsvare udlændinge loyalt og ordentligt, når han samtidig ønsker de fleste af dem ud af landet? Kan han virkelig argumentere en udlændings sag helt ud til fingerspidserne?

Det kan han sagtens, siger Rasmus Paludan selv, der hverken mener, at der er noget juridisk eller moralsk problematisk i, at han som forsvarsadvokat har de holdninger, han har.

»Det problematiske ville være, hvis det, jeg mener privat, havde indflydelse på mit professionelle virke. Men nu er det jo sådan, at mit professionelle virke er fuldstændig i overensstemmelse med, hvad jeg mener privat: advokatens opgave er at give det bedste mulige forsvar inden for lovens grænser. Det gælder også, når klienten er udlænding.«

Ingen redningsveste

For et år siden begyndte Rasmus Paludan at gå til møder i Trykkefrihedsselskabet, og fra januar i år begyndte han at gå til For Friheds demonstrationer. Faktisk har han deltaget i samtlige demonstrationer, som foreningen har afholdt i Danmark i år, og ved den seneste demonstration den tredje oktober holdt han en tale.

»Vi er toppen af isbjerget, og de fremmede fjenders skib vil støde ind i isbjerget og synke. Og der er det vigtigt at huske på, at vi har ikke tænkt os at kaste redningsveste ud. Vi viser ikke de fremmede fjender nogen nåde af den simple årsag, at de viser ikke os nogen nåde,« sagde han blandt andet.

Men hvis han har det sådan med visse udlændinge, hvorfor vil han så forsvare dem som advokat?

»Forsvarsadvokater forsvarer mennesker, der er anklaget for at have gjort noget ulovligt. Der er jo ikke nogen, der påstår, at jeg er tilhænger af grov vold, eller at jeg er tilhænger af manddrab eller voldtægter. Men alligevel forsvarer jeg jo folk, der er det. Så at kræve, at jeg skal være tilhænger af, at folk opholder sig ulovligt i Danmark, for at jeg kan være deres advokat, forekommer mig ret latterligt,« siger Paludan, der siden 2014 har han haft sin egen praksis som forsvarsadvokat.

For ham personligt er udlændingekritikken vigtig, men det, der er endnu vigtigere, er individets beskyttelse fra staten, forklarer Paludan, der kalder sig selv for libertarianer.

Der findes flere eksempler på politisk aktive forsvarsadvokater som f.eks den venstreorienterede Knud Foldschack. Men disse advokater har oftest ført sager, hvor de forsvarer klienter, som de politisk er enige med.

Martin Lavesen, der er formand for Advokatrådets Regel- og tilsynsudvalg, fortæller, at der ham bekendt ikke findes fortilfælde, hvor Advokatnævnet har fundet, at en advokat har overtrådt god advokatskik på grund af udmeldinger om sin politiske overbevisning.

Men han kan godt forestille sig en situation, hvor Advokatnævnet vurderede, at en advokats meget tydeligt udtalte politiske holdninger vil medføre, at han ikke kunne repræsentere en bestemt klientgruppe uden at komme i en interessekonflikt. Uden at ville kommentere situationen med Paludan nærmere, forklarer han det således:

»Det skulle være en ekstrem situation, hvor advokaten for eksempel har tilkendegivet, at han ikke ønsker, at der kommer nogen indvandrere til Danmark og samtidig repræsenterer en asylansøger. Og hvor advokatens holdninger er egnet til at øve indflydelse på hans rådgivning,« siger Martin Lavesen.

Idealisme

Rasmus Paludan forsvarer »en stor bunke« udlændinge i straffesager, men det er kun en relativt lille del af hans sager, der drejer sig om frihedsberøvede udlændinge. I alt anslår han, at han har haft 15 sager med frihedsberøvede flygtninge over det sidste halvandet år.

Frihedsberøvede udlændinge får som oftest beskikket en forsvarsadvokat af staten. Det er ifølge Rasmus Paludan en »lortetjans« at tage sagerne, blandt andet fordi betalingen er dårlig, og fordi man sjældent får klienterne frikendt. Derfor er der få advokater, der tager dem af egen drift. Oftest vælges advokaten ud fra en liste.

Men for nylig bad en udlænding, der har siddet fængslet i cirka fem måneder i Vridsløselille, hvor man frihedsberøver udlændinge, specifikt om at få Rasmus Paludan som advokat.

Manden havde angiveligt hørt godt om forsvarsadvokatens resultater gennem en anden indsat. I sidste uge efter to retsmøder med Paludan som forsvarer, blev klienten løsladt, og han virker ifølge advokaten »meget tilfreds«.

Det er netop denne sag, der har rettet flygtningeaktivisters blik mod Rasmus Paludan. Løsladelsen skete, fordi Paludan rådede sin klient til at søge asyl. En asylsag tager tid, og i den tid kan myndighederne ikke frihedsberøve udlændingen. Derfor er han nu blevet flyttet til Sandholm Centeret, hvor han ikke er indespærret.

En af de flygtningeaktivister, der er utryg ved, at Rasmus Paludan tager udlændinges sager, er Bwalya Sørensen, der er frivillig i Vridsløselille. Hun frygter, at det kan få negative konsekvenser for klienten, at han efter Rasmus Paludans råd har søgt asyl, fordi han »højst sandsynligt« vil blive deporteret fra Danmark og måske har mistet sin mulighed for at søge asyl i andre lande, siger hun.

»Måske har Rasmus Paludan ret i sin rådgivning, det ved jeg ikke. Men jeg har ikke tillid til ham og hans motiver. Når han står til en demonstration og tordner med rabiate slagord mod udlændinge, hvordan skal jeg så kunne stole på, at han to dage senere vil hjælpe en asylansøger,« spørger hun.

Rasmus Paludan er »skuffet« over det, han kalder aktivisternes anklager, men mest af alt finder han det absurd, at der skulle være nogen som helst sammenhæng mellem hans professionelle virke og hans politiske holdninger.

»At nogen tror, at jeg gør mig mindre umage i mine sager med udlændinge er selvfølgelig krænkende, men mest af alt er det latterligt,« siger han.

– Men betyder det ikke noget for dig, at der er en vis grad af idealisme i dit arbejde?

»Der er da helt klart en idealisme i mit arbejde,« siger Paludan med store øjne.

»Nemlig at jeg er deres bistand over for staten og sørger for, at staten kun kan gribe ind over for dem, hvis de betingelser, der er i loven, er opfyldt. Derfor er det også en professionel tilfredsstillelse, når jeg får folk sat fri, uanset om det er i straffesager, eller om det er i udlændingesager.«

Provo

På Rasmus Paludans kælderkontor hænger der et maleri malet af provokunstneren Uwe Max Jensen.

Maleren har malet flere af sine billeder med sin penis, men det er ikke tilfældet med dette billede, der forestiller Lars Hedegaard og den attentatmand, der i 2015 troppede op på Hedegaards adresse i postmandsuniform og skød efter ham med en pistol. Attentatmandens ansigt er magen til en af Muhammed-tegningerne.

Mange vil mene, at Rasmus Paludan selv er lidt af en provokatør. I 2007 stiftede han hjemmesiden kriminel.dk, hvor han lagde billeder op, som han havde taget af trafiksyndere – mest mennesker, der gik over for rødt eller cyklede på fortovet – fordi han er »dybt modstander« af enhver form for kriminalitet.

I dag overvejer han at stille op for Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti har aldrig været noget for ham, for han jo er frihedselskende, som han siger, og »det kan man jo ikke ligefrem kalde Dansk Folkeparti«.

»Og så er der jo Venstre, men de har jo Søren Pind,« siger han med et suk, himler med øjnene. »Og det kan jo være svært for frihedselskende mennesker at acceptere,« siger Rasmus Paludan, der i det hele taget gerne vil værne om frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ligestilling mellem kønnene.

»Og det er jo så dejligt, at de her synspunkter passer utrolig godt til det at være forsvarsadvokat, for der bistår jeg jo netop folk imod, at de bliver begrænset i deres frihed. Men det er klart, at hvis nogen har en kultur eller religion, der er imod frihed, som for eksempel islam, så er jeg modstander af det.«

– Politiske holdninger hos en advokat kan aldrig være et problem?

»Jo,« siger Rasmus Paludan efter en tænkepause. »Hvis man går ind for brugen af vold frem for ord, så er det et problem, uanset om man er advokat eller ej. På det tidspunkt, man ikke er tilhænger af at løse ting inden for de demokratiske retningslinjer og ikke bruger ordets magt, så strider det imod hele advokatgerningen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Det korte svar må vel være: 'nej det kan man sgu nok ikke'. Der eksisterer sådan noget som inhabilitet.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Det korte svar må vel være: 'nej det kan man sgu nok ikke'. Der eksisterer sådan noget som inhabilitet.

Brugerbillede for Anders Jensen

Min rygmarvsreaktion vil umiddelbart sige nej. Men efter at have tænkt over det vil svaret være ja.

Ellers ville det vel kræve, at samtlige forsvarsadvokater selv skulle være dybt kriminelle og selskabstømmere. Ved nærmere eftertanke: Det ér de sgu´nok også.

I den mere seriøse ende. En gennemgang af de sager, hvor han har repræsenteret udlændinge/flygtninge vil vel hurtigt afsløre, om han er god nok.

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Heldigvis har advokater ligesom dommere og parkeringsvagter deres fulde trosfrihed, ytringsfrihed og stemmeret. At forlange bestemte politiske overbevisninger i bestemte jobs er jo det rene berufsverbot.

Anne Eriksen, Thomas Petersen, Hans Aagaard og Bent Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Om jeg husker rigtigt? Forsvarede Carl Madsen ikke af og til folk, han var rygende uenig med, og som han dybest set, ønskede hen hvor peberet gror? Alligevel var han loyal overfor opgaven, og det er vel sådan, det skal være.

Anne Eriksen, Hans Larsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar