Læsetid: 5 min.

Kan man være en god politimand eller lærer, hvis man går til prostituerede?

At være kunde hos prostituerede er uforeneligt med at bestride et arbejde som lærer, dommer eller politimand, siger Socialdemokratiet formand, Mette Frederiksen, i en ny bog. Det synspunkt er ’helt ude i hampen’ mener flere feministiske debattører
Det er uforeneligt at være kunde hos prostituerede og passe et job som lærer eller politimand, mener Mette Frederiksen. Men om det nytter at forbyde prostitution er hun mindre sikker på.

Det er uforeneligt at være kunde hos prostituerede og passe et job som lærer eller politimand, mener Mette Frederiksen. Men om det nytter at forbyde prostitution er hun mindre sikker på.

Peter Hove Olesen

24. oktober 2016

En mand, der går til en prostitueret, kan ikke samtidig være en god politimand, politiker eller lærer. Det er Mette Frederiksens påstand i portrætbogen Mette F, som udkommer i næste uge, og som allerede har fået en del opmærksomhed på grund af følgende passage:

»Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er forenelig med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,« skriver Mette Frederiksen i den nye portrætbog Mette F, som er skrevet af Berlingskes Bent Winther og Peter Burhøi.

»Det sætter sig, når vi har relationer, der er helt skæve,« mener hun.

Men er det et rimeligt udsagn? Og er det den rigtige vej at tage den danske prostitutionsdebat?

Seksualiseret vold?

Ja, mener Hanne Helth, som er talsperson for 8. marts-initiativet, der arbejder for et forbud mod købesex i Danmark. Hun glæder sig over, at Socialdemokratiets formand har »fået hovedet ud af busken«, og hun erklærer sig dybest set enig med Mette Frederiksen.

»Det at købe et andet menneske for at få en seksuel tilfredsstillelse er udtryk for et meget ulige magtforhold, og jeg tror, hun har ret i, at man bringer det dårlige kvindesyn videre i alle mulige andre relationer, man har i sit liv.«

Hanne Helth vurderer, at Mette Frederiksen dybest set har samme holdning til prostitution, som hun hele tiden har haft:

»At hun dybest set stadig går ind for et forbud, da prostitution er at betragte som seksualiseret vold, men at hun ikke kan få politisk opbakning til sit synspunkt.«

Men, mener Hanne Helth, det er ærgerligt, at hun ikke vil tage den lovgivningsmæssige konsekvens af sin holdning.

»Jeg er ikke kun moralsk enig. Der er faktisk andre gode grunde til, at vi ønsker et forbud mod købesex. Det bremser blandt andet salget af handlede kvinder,« siger Hanne Helth.

Tilbage i 2001, i starten af sin politikerkarriere, arbejdede Mette Frederiksen for et forbud mod købesex på linje med 8. marts-initiativet. Siden har hun måttet indtage en mere pragmatisk position. I bogen Mette F siger hun blandt andet: »Vi bliver nødt til at lytte til mange af dem, der er i miljøet, som er meget bange for det forbud, fordi det vil føre mange andre ting med sig.«

Men hendes personlige holdning til prostitution er ikke blevet mildere med årene.

»Min modstand mod prostitution er fuldstændig intakt, og den er meget indædt, for jeg synes, at det er forkert.«

Anerkend kvinders nej OG deres ja

Manuskriptforfatter og feministisk aktivist, Eini Carina, er dybt kritisk over for den forestilling om køn og ligestilling, der ligger til grund for Mette Frederiksens udsagn.

»Hvis jeg nu fortæller, at jeg engang købte en middag til en fyr, og at han til gengæld slikkede min fisse, gør det mig så ukvalificeret til at bestride et offentligt embede ifølge Mette F? Eller er det noget andet, fordi jeg er kvinde? Og hvis det er, hvilke forestillinger om ’kvinder’ og ’mænd’ ligger så egentlig til grund for Mette Frederiksens forslag?« siger hun.

»Jeg mener som feminist, at det er et kæmpe ligestillingsproblem, at vi ikke anerkender kvinder som selvstændige i en seksuel sammenhæng. Det er ekstremt vigtigt, at vi respekterer, når kvinder siger nej, og det kan vi ikke komme til, hvis vi ikke samtidig respekterer, når kvinder siger ja, også hvis det ja er et ja til at sælge sex,« understreger Eini Carina.

Det eneste gode er, at Mette Frederiksen skriver, at hun »lytter til miljøet«, og på den måde melder ud, at hun er klar over, at sexarbejderne ikke selv ønsker et forbud.

»Det forpligter, for når hun ved det, ved hun også, at sexarbejdere i stedet kræver rettigheder, bedre arbejdsvilkår og ikke mindst afstigmatisering. Hvis hun virkelig interesserer sig for sexarbejdernes ve og vel, bør hun tage de krav alvorligt.«

Helt ude i hampen

Eini Carina er ikke den eneste feminist, der er mindre begejstret for Mette Frederiksens tilgang til området.

»Jeg synes, det udsagn er helt ude i hampen,« siger forfatter og journalist Pia Fris Laneth, der ikke bryder sig om prostitution, men som mener, man må anerkende kvinders frie valg til at vælge den levevej som alternativ til alt muligt andet. Det gælder også den nigerianske kvinde på hjørnet.

»Jeg siger ikke, det er godt, men hvis man ser det ud fra kvindens synspunkt, er det en handel mellem en mand og en kvinde. Skulle det så diskvalificere en mand til et job? Der er jo ikke tale om et overgreb på samme måde som en pædofil, der laver overgreb på et barn.«

»Men Mette Frederiksen går også ind for kriminalisering, og det gør jeg ikke. At sige at det enten er sælgerens eller køberens skyld i en seksuel relation, det er lige vanvittigt. Det er en handel mellem to mennesker.«

De onde prostitutionskunder

Christian Groes, lektor og kønsforsker på RUC, slutter sig til koret af kritikere. Det er selve præmissen i Mette Frederiksens udsagn, den er gal med.

»Hendes udsagn hænger først og fremmest sammen med forestillingen om, at det at betale for sex eller gå til en prostitueret er udtryk for dårlig dømmekraft eller manglende ansvar – at det i virkeligheden er en udnyttelse af et andet menneske.«

Det er ved at følge den logik, at Mette Frederiksen argumenterer for, at det kan være uforeneligt med visse ansvarspositioner, men det er et endimensionelt billede af virkeligheden, mener Christian Groes.

»Det udelukker muligheden for, at der kan være folk, der går til prostitueret, fordi de er ensomme, eller fordi de savner selskab, omsorg eller intimitet, som er nogle helt andre kriterier. Hvis man kigger på nogle af de undersøgelser, der er lavet, viser de, at mange søger en intimitet, som de ikke har i deres liv.«

»Hvis det er tilfældet, så stemmer det hun siger jo ikke.«

Døren til forbud på klem

Spørgsmålet er, hvorfor Mette Frederiksen melder ud, som hun gør i sin bog lige nu. Hvad kan den politiske agenda være?

Christian Groes spekulerer på, om det er en måde for Mette Frederiksen at teste sit bagland og folkestemningen på området på.

»Det kunne godt ses som en prøveballon i forhold til, hvor vi står i dag. Hvordan reagerer offentligheden? Hvordan reagerer de andre partier og kvindeorganisationerne?«

I bogen reflekterer Mette Frederiksen over, hvad henholdsvis kulturændring og lovgivning kan flytte, og her åbner hun døren på klem for en fornyet debat om forbud: »Spørgsmålet er, hvor meget vi kan flytte kulturelt, og hvor meget vi kan med lovgivning. Jeg er ikke fast i kødet på noget af det. Loven flytter noget. Men kultur flytter mere, og nogle gange kan man flytte kulturen ved at flytte lovgivningen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Robert Ørsted-Jensen
Ejvind Larsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ikke nogen, der kan lide menneskehandel. Derfor er det forbudt. Forhindrer det menneskehandel?

Jeg er ikke blind for prostitutionens problemer, men jeg tror ikke at forbud hjælper.

Det eneste, der sker er at det kommer væk fra gaden. Ude af øje, ude af sind - ikke sandt?

Der er masser af tiltag, man kunne gøre, hvis det virkelig var de prostitueredes vilkår, man er bekymret for. Bare spørg de prostituerede! I stedet oplever jeg at man bruger problemet som drivkraft for at bekæmpe noget man ikke kan lide - eller i det mindste ikke kan lide at se (eller som man tror man kan score lidt vælgere på fordi DE ikke kan lide at se på det...)

Jeg er hverken for eller imod prostitution, men jeg er imod de svages stadigt ringere vilkår i samfundet. Det er dér jeg savner lidt action fra MF og co. Mette Frederiksens udtalelser er en gratis omgang, som prøver at få lidt klangbund hos visse vælgergrupper.

De, der argumenterer her med at MF jo bare vil komme trafficing og alle dårligdommene til livs, stiller stråmænd op. Lyt til hvad MF siger: Folk (dvs. mænd) som køber sex kan ikke opfylde tilidshverv eller have et arbejde hvor de er rollemodeller. Det lyder temmeligt religiøst i mine ører.

Jeg siger bare:
Lad den uskyldige kaste den første sten.
Hvis din hånd forråder dig, så skær den af.

Måske skulle man bede de prostituerede om at pege politikere ud, som selv har prøvet det? Statistisk set skulle der vel være nogle stykker (dvs. blandt mændene ifølge MF).

Jeg troede egentlig at Mette Frederiksen var gjort af et andet stof.

Marie Sanne Caroline Malmros

Politiforeningen har været ude og sige at så længe kunder til købesex ikke er kriminaliseret kan de ikke gøre det som Mette F advokere for. Jeg tænker de 2 ting hænger tæt sammen.

Jeg har set flere argumenter for Mettes holdning er for skarp. En af dem er at det er mangle på respekt og ligestilling og stole på at de kvindelige prostituerede ikke selv kan overskue deres valg. Forskningen viser at det kan det store flertal ikke. De gør sig ikke omkostningerne klart. Hvis et erhverv har så omfattende skadevirkninger, så vil arbejdstilsynet normat skride ind. Men det kan man ikke rigtig her for det ligger i erhvervets natur. I andre sammenhængen beskytter man også voksne imod uansvarlige valg f.eks. er der en grænse for hvor meget samtykke man kan give til skade i en sm relation.

Et andet argument er at mændene sagtes kan skille tingene ad. Ja det kan de sikkert på et forholdsvis overfladisk plan, men ikke i de dybere lag. Et grelt eksempel for at illustrere problemstillingen er at nazibødler også kunne være søde imod kone og børn. Det var flere civile massemordere også. De har et dobbeltliv. Uden at jeg dermed sammenligner mordere og nazister med prostitutions kunder.Er der trygt med en med en sådan dobbelt personlighed er politimand , hvor han sagtens kan støde på prostituerede i sit job?

Er prostitutions kunder efter min mening etisk set langt værre end pornobrugere? Ja uden tvivl for der er direkte kontakt og mængden af ofre er også langt større.

Problemet er betalingen. Hvis folk tænder på at sexe foran andre og af den grund går swinger klub eller er til dogging, så for min skyld ingen alarm. Mht. gratis at sætte egen pornofilm på nettet kan dog være svært at kontrolerer mht. skjult betaling og det kan også få nogle langsigtede konsekvenser man ikke lige har overvejet i the heat of the moment.

Sider