Nyhed
Læsetid: 5 min.

Mediefolk bakker op om Rose – men også om JP/Politikens ledelse

Ledelsen i JP/Politikens Hus møder kritik fra journalister og redaktører, efter Flemming Rose har afsløret de restriktioner, ledelsen underlagde ham i årene efter Muhammed-krisen. Samtidig må kritikerne erkende, at truslen mod JP/Politikens Hus var så stor, at det er svært at pege fingre
Indland
29. oktober 2016
2011 gennemtrumfede daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl en liste over emner, som Flemming Rose ikke måtte kommentere journalistisk, og begivenheder han ikke måtte deltage i. Listen fik navnet ’håndfæstningen’.

2011 gennemtrumfede daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl en liste over emner, som Flemming Rose ikke måtte kommentere journalistisk, og begivenheder han ikke måtte deltage i. Listen fik navnet ’håndfæstningen’.

De fleste mediechefer i Danmark priser sig nok lykkelige over, at det ikke lige er dem, der har siddet med det tunge ansvar i JP/Politikens hus i årene omkring Muhammed-krisen.

Hvor stor en risiko kunne husets medier tillade sig at løbe på medarbejdernes vegne i forsvaret for den uindskrænkede ytringsfrihed? Ingen har lyst til at trække den linje.

I en ny bog, der allerede har påkaldt sig stor opmærksomhed, afslører tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose, at den øverste ledelse i JP/Politikens Hus gik temmelig langt i forsøget på at holde Rose ude af den offentlige debat i årene 2011-2016.

Læs også: Tidligere PET-chef: Sikkerhed vigtigere end Flemming Roses ytringsfrihed

Blandt andet gennemtrumfede daværende bestyrelsesformand Jørgen Ejbøl i 2011 en liste over emner, som Flemming Rose ikke måtte kommentere journalistisk, og begivenheder han ikke måtte deltage i. Listen fik navnet ’håndfæstningen’.

Flere erfarne danske mediefolk mener nu, at han gik for langt.

»Det er ikke en bestyrelsesformands opgave at lægge linjen,« siger Lisbeth Knudsen, tidligere chefredaktør og direktør på Berlingske Tidende og nuværende chefredaktør og direktør på Mandag Morgen.

»Sådan er det ikke i Danmark. Men sådan er det åbenbart på Jyllands-Posten.«

Uforeneligt

Flemming Rose fik blandt andet forbud mod at deltage i radio og tv og mod at kommentere religiøse emner, herunder »tegningerne«.

»Det er simpelthen uforeneligt med, at vi som medier skal forsvare ytringsfriheden,« mener Lisbeth Knudsen.

Hun har selv været med til at genoptrykke Muhammedtegningerne som chefredaktør på Berlingske Tidende. Og hun understreger, at hun har stor forståelse for det dilemma, ledelsen i JP/Politikens Hus har stået i.

»Men det værste ved det her er hykleriet. Det er jo topmålet af hykleri, at man udadtil har stået for den ultimative ytringsfrihed og har givet fine taler rundt om i verden om det, mens politikken indadtil har været en ekstremt stram styring af, hvad der måtte siges og gøres.«

En djævelsk tragedie

Anders Jerichow er journalist på Politiken og tidligere præsident for Dansk Pen, der kæmper for det frie ord.

Han har sin daglige gang i JP/Politikens Hus og har også selv genoptrykt Muhammed-tegningerne i de to bøger Profetaffæren og Bladtegnere i et globalt minefelt.

Han kalder den konflikt, der nu udspiller sig offentligt mellem de to gamle venner og allierede i kampen for ytringsfriheden, Flemming Rose og Jørgen Ejbøl, for en tragedie.

»Ingen dramatiker kunne have skrevet det her stykke mere djævelsk. De to ofre, Rose og Ejbøl, farer i flæsket på hinanden, mens voldsmændenes apologeter sidder og griner et eller andet sted bag horisonten,« siger han.

Læs også: ’Vi er ikke en skid bedre end de medier, der arbejder under diktaturer’

På spørgsmålet om, hvorvidt Jørgen Ejbøl som bestyrelsesformand er gået for vidt ved at blande sig i Jyllands-Postens redaktionelle beslutninger, svarer han:

»Det er enhver bestyrelses ret at ansætte og fyre sine chefredaktører. Men det er ikke god tradition at blande sig mellem hyringen og fyringen. Jeg kender ikke aviser, hvor det har været normalt at bryde den tradition.«

Alligevel anerkender han ligesom Lisbeth Knudsen det svære dilemma, som ledelsen i JP/Politikens Hus har stået i, da de besluttede at lukke munden på Flemming Rose.

»Er det selvcensur? Ja! Er det ulykkeligt? Ja, det er det fandeme også. Men er det forståeligt? Ja, for pokker! Jeg ville føle mig som en hykler, hvis jeg ikke forstod Ejbøls motiv,« siger Jerichow.

»Det ulykkelige er, at voldsmændene vinder. Kun på festdage identificerer vi os med Charlie Hebdo og tager T-shirts på. I praksis er vi truet til at bøje os, og vi gør det.«

Begge har ret

Det er ikke let at få andre danske mediechefer og -eksperter til at forholde sig til de afsløringer, der kommer frem i Roses bog. De har enten ikke tid, ikke lyst eller er inhabile, fordi de selv har en relation til JP/Politikens Hus.

De, der gerne vil udtale sig, erkender åbent, at de sympatiserer med både Ejbøl og Rose. Det gælder også Erik Bjerager, chefredaktør på Kristeligt Dagblad.

»Det her er en enormt ulykkelig sag, hvor begge parter har ret,« siger han.

Han er kritisk over for Ejbøls håndfæstning. Men han understreger også, at JP/Politikens Hus har stået i en helt usædvanlig situation efter Muhammed-tegningerne. Og han kan ikke afvise, at han selv ville have gjort noget tilsvarende i Ejbøls sted.

»Jeg ved ikke, om Ejbøl har blandet sig i andre sager. Men det ville næsten være ansvarsløst af en bestyrelsesformand, hvis han ikke blandede sig i, hvad der stod i avisen, hvis det kunne true medarbejdernes liv.«

Rystende

Anderledes ligefrem er programchef på Radio24syv Mads Brügger. Han kalder Ejbøls indblanding i de redaktionelle beslutninger på Jyllands-Posten for »rystende«.

»I forhold til redaktionel frihed og publicistiske principper virker det, som om det er helt ude af kontrol. Jeg har aldrig hørt om en bestyrelsesformand, der er så meget nede i bolledejen,« siger Brügger.

Han mener, det havde været mere rimeligt bare at fyre Flemming Rose frem for at tvinge ham til at holde mund.

Han kritiserer desuden, at JP/Politikens ledelse udadtil har forsvaret ytringsfriheden og indadtil har lagt bånd på Flemming Rose og truet ham med fyring, hvis han ytrede sig om visse emner.

»Man skal altid passe på med at kalde andre for hyklere,« siger Mads Brügger.

»Men jeg håber, at jeg havde handlet anderledes end Ejbøl i den her sag.«

Afviser anklage

Bestyrelsesformand og tidligere direktør i JP/Politikens Hus Lars Munch har endnu ikke villet stille op til interview om afsløringerne i Flemming Roses bog. Men i går udsendte han et skriftligt forsvar til flere medier.

I det lægger han vægt på, at Jyllands-Posten har bakket Flemming Rose op »i enhver henseende« trods omfattende sikkerhedsforanstaltninger og personlige omkostninger.

Munch afviser, at han og resten af koncernen har krænket Flemming Roses ytringsfrihed.

»Gå tilbage og læs Jyllands-Posten i årene efter Muhammed-tegningerne. Ingen kan for alvor mene, at der blev lagt låg på ytringsfriheden,« skriver han.

Til trods for at han som daværende koncerndirektør selv var med til at lægge låg på Flemming Rose i 2011, da han deltog i et møde med ham, Jørgen Ejbøl og daværende chefredaktør Jørn Mikkelsen. Munch skriver videre i sit forsvar:

»Er det sædvanligt, at en direktør eller bestyrelsesformand blander sig i den redaktionelle linje? Nej, det er hverken sædvanligt eller ønskværdigt. Men den såkaldte Muhammed-krise og dens følger var bestemt ej heller sædvanlige. Det er en vurderingssag, hvorvidt en bestemt linje skal forlænges i det uendelige, eller om der skal gøres plads til andre perspektiver. Men når denne vurdering involverer grundlæggende publicistiske forhold, er det til gengæld ønskværdigt, at også direktør og bestyrelsesformand tilkendegiver deres holdning.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu er der gået et lille døgns tid siden Flemming Roses bog, uventet, rammer bogladerne og rigtigt mange har udtalt sig om ytringsfrihedens betingelser i JP/Politikens hus og i Danmark som så.

Allerede i maj måned 2012, anmeldte Politikens Torben Sangild, den 24/5, en timelang samtale i Radio24Syv's: "Mikrofonholder" hvor Kurt Westergaard havde inviteret Asmaa Abdol-Hamit hjem til kaffe i den, fra TV så kendte, stue. Og hvor Asmaa i de første minutter siger: "Undskyld Kurt, nu har jeg forstået din tegning" hvorefter de to uddyber deres forståelse af hinandens livssyn.

Noget af en indrømmelse fra et menneske, der havde anmeldt Westergaard for blasfemi.

Fredag den 23/8 2013 har JP's Mads Bonde Broberg og Louise Grønkjær et "Efterblik" på side 10 i
Indland's sektionen, hvor Ahmed Akkaris "omvendelse" nu støtter Kurt Wesrwegaards tegning.

Hvorimod fem fremtrædende personer, som i 2005-2006 havde kritiseret tegningerne, stadig fastholdt deres kritik, fem andre, kritiske og kendte, debattører havde slet ikke lyst til at udtale sig til JP's "Efterblik" Bl. a. Uffe Ellemann-Jensen og Poul Nyrup Rasmussen, samt ARLA's dir. Tuborgh.

Asmaa Abdol-Hamid reagerede ikke på henvendelsen fra JP's to journalister, skriver De sidst i "Efterblikket", ganske uvidende om Radio24Syv's opsigtsvækkende "Mikrofonholder" 16 måneder tidligere.

Den 3/9 2013 har DR-P1 en 30 minutters: "Religionsrapport" kl. 11.30, hvor Ahmed Akkari og Asmaa Abdol-Hamid fortæller om deres nye KLARSYN.

En "ny-dannelse", som de begge priser deres ophold i "Samfundet" udenfor det muslimske, for.

Jeg finder det forunderligt, at ingen avis, i 2005-2006, der ellers har en fin tradition med satiriske tegninger, ikke sammensatte en "Mappe" med eksempler på tilsvininger af danske politiske ledere og sendte den rundt til de diplomater, der ikke fik kaffe hos statsministeren.

.

Dorte Sørensen

En ting jeg ikke forstår - hvorfor sagde FR ikke sit job op? Men her betød lønnen mere end hans hellige ytringsfrihed - eller hvordan skal det tolkes?

Robert Ørsted-Jensen

Det danske samfund, ikke midst den progressive del, har en helvedes masse lærdom til forarbejdning her. Vi man kaste oplysningstiden ud med badevandet og geninfører censur og heksejagt og offentlige afbrændinger af religiøst frafaldne i et eller andet på forhånd tabt forsøg på at imødekomme religiøse fanatikere - eller står man fast på principperne og lærer at man naturligvis også skal stille krav til nyankomne om respekt for ytrings- og tankefrihed og det sekulære demokrati. .

Robert Ørsted-Jensen

Dorthe det er ikke ert godt spørgsmål. For det første er ytringsfriheden ikke "hellig" men den skal af hensyn til netop mindretal - forblive ukrænkelig. For det andet ville det ikke ha gavnet nopgen overhopvedet hvis Rose havde kastet håndklædet i ringen - da slet ikke sagen.

Jens Erik Starup

Ledelsens problem er vel ikke, at den har gjort, hvad den har gjort.
Problemet er vel, at ledelsen udadtil ønskede at fremstå i et andet lys end virkelighedens.

Rose er nået frem til at de danske medier ikke er 'en skid' bedre end medier som arbejder i autoritære samfund - og det er i sig selv overraskende indsigtsfuldt. Kilden taget i betragtning. Dermed gør Rose sig vel også klart at endog rigtigt meget af dét, han mener at vide fra den danske medieverden, ikke er pålideligt ... og det er vel altid sundt at mennesker med adgang til mikrofonerne bliver friskere i mund, ører og øjne. Hér er næste klip til Roses indre film: https://polyb.wordpress.com/2013/08/22/jyllands-posten-forfalsker-sin-eg...

Rasmus Aagaard

Hvis hele den sag så i det mindste havde handlet om retten til at publicere en begavet, indsigtsfuld tekst eller et lødigt kunstværk...

Ib Christensen, Arne Lund og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Oluf Husted
"Jeg finder det forunderligt, at ingen avis, i 2005-2006, der ellers har en fin tradition med satiriske tegninger, ikke sammensatte en "Mappe" med eksempler på tilsvininger af danske politiske ledere og sendte den rundt til de diplomater, der ikke fik kaffe hos statsministeren."

Kan jeg mon lige få dig til at overveje, hvordan disse vrede diplomater ville reagerer, når de ser os sidestille deres profet med vores nuværende politikerer? :)

Ellers en imponerende samling af information. Jeg misunder dig din hukommelse. Personligt har jeg svært ved, at huske alle detaljerne omkring ansættelsen af Foghs Spindoktor fra JP, dagen efter tegningerne blev offentliggjort.

---

Taget i betragtning af at tidspunktet for bringe tegningerne, var hvad det var. Og den efterfølgende håndtering af sagen fra politisk side. Anser jeg det stadig for mere end sandsynligt, at nogen havde et andet formål med tegningerne end forsvar af ytringsfrihed. En mand der selv tror hans iver for ytringsfrihed deles, kunne nemt ende som en nyttig idiot i andres spil.

Flemming S. Andersen, Robert Ørsted-Jensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Kære Ib Christensen, Randers?

Mange tak for gode ord og spørgsmål, samt en raffineret hilsen til "vore" nuværende ledere.

I øvrigt skulle "Mappen" med Roald Als's og 11 andres tegninger, ha' været sendt i hælene på Ahmed Akkari og de andre danske imamers rundtur til mellemøsten, da det jo er kendetegnet for et ordentligt styre, at selv hånlig, spottende og latterliggørende satire tillades.

Her kan Radio24Syvs "Mikrofonholder", fra 2012, med Kurt Westergaard og Asmaa Abdol-Hamid høres:
http://www.radio24syv.dk/programmer/mikrofonholder/4801981/mohammed-tegn...

Rigtigt, det burde ha' været Politiken, der havde bragt tegningerne, det havde bedret Tøgers eftermæle og verdenssituationen.

Robert Ørsted-Jensen

Rasmus Aagaard - Jeg synes du burde sætte dig ned og studere Westergaards berømte tegning mere grundigt. Han er en fremragende og begavet kunstner på sit felt. Det er en overordentlig begavet karikatur der retter sig ikke mod nogen religion men mod misbrug af en religions vigtigste profet til voldelige formål.

Jeg forstår ar da imanerne drog af på deres rundtur viste de netop derfor ikke den tegning men erstattede den med et elendigt selvfabrikeret udklip der fornærmende fremstillede profeten som et svin. Det var der altså ret gode grunde til. Den rigtige tegning var nemlig begavet politisk satirisk kunst der dokumentere og satiriserer over et reelt politisk problem. .