Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ministeren ønsker mere styring, lægerne vil have flere penge

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) ønsker bedre styring af psykiatrien. Det var en af konklusionerne på et åbent samråd i Sundhedsudvalget om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien. Men både læger og pårørende rystede efterfølgende på hovedet. Frem for mere styring ønsker de sig flere ressourcer
Sundhedsminister Sophie Løhde afviser at justere på udredningsretten. Og kaldte det »en misforståelse« fra lægernes side, når den blev koblet sammen med en travl og hektisk arbejdsdag: »Udredningen kan godt strække sig over mere end 30 dage, især når man har med børn og unge at gøre,« sagde ministeren på samråd mandag.

Sundhedsminister Sophie Løhde afviser at justere på udredningsretten. Og kaldte det »en misforståelse« fra lægernes side, når den blev koblet sammen med en travl og hektisk arbejdsdag: »Udredningen kan godt strække sig over mere end 30 dage, især når man har med børn og unge at gøre,« sagde ministeren på samråd mandag.

Ida Munch

Indland
25. oktober 2016

»Et højt, nødvendigt og ærligt opråb.« Sådan beskrev SF’s psykiatriordfører Trine Torp indledningsvis det brev fra 50 yngre læger og psykologer til danske politikere, som var baggrunden for et åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget om forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien mandag aften.

I det åbne brev til de danske politikere trykt i Dagbladet Information, sagde de den 14. september fra over for forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor de mener, at grundige undersøgelser og omsorg for patienter er blevet nedprioriteret til fordel for fokus på måltal og processer.

En kritik, sundhedsminister Sophie Løhde (V) på samrådet fortalte, at hun havde læst med stor alvor:

»Det er en særlig sårbar patientgruppe, jeg som minister forventer modtager en grundig udredning, og det er ganske alvorligt, når så mange læger og psykologer er ude og råbe vagt i gevær,« sagde ministeren.

Et af omdrejningspunkterne på samrådet var ’udredningsgarantien’ på 30 dage, som blev indført under den forrige regering og udvidet under den nuværende, som ligestiller psykiske og somatiske patienters ret til hurtig udredning. Selv om garantien har været med til at nedbringe ventelisterne, har den ifølge personalet også været med til at forcere behandlingsforløb, så kvaliteten og indholdet af behandlingen er blevet mindre vigtig.

»Spørgsmålet er, om vi er nået til et punkt, hvor idealet om kortere ventetider øger risikoen for, at man ikke får den rette hjælp,« sagde Trine Torp som indledning til det næsten to en halv time lange samråd.

Sundhedsministeren afviste at justere på udredningsretten. Og kaldte det »en misforståelse« fra lægernes side, når den blev koblet sammen med en travl og hektisk arbejdsdag:

»Udredningen kan godt strække sig over mere end 30 dage, især når man har med børn og unge at gøre,« sagde ministeren, og påpegede at det tydeligt fremgik af lovgivning og vejledning.

»Det nytter ikke noget, at man hurtigt stiller diagnoser for at sætte hak i et skema, for at overholde reglerne, hvis diagnosen er forkert,« sagde Sophie Løhde, der påpegede, at styringen var regionernes ansvar, og at det var lægernes ansvar at leve op til de kliniske retningslinjer.

Skyder ansvar fra sig

Det faldt Trine Torp for brystet, at ministeren på denne måde skubbede ansvaret over ikke kun på regionerne, men også på de enkelte læger:

»Når der kommer sådan et opråb fra praksis, er det tankevækkende, at man i stedet for at tænke, at her er nogle, der tager et ansvar, har travlt med at skyde ansvaret fra sig,« sagde Trine Torp.

Sammen med Yildiz Akdogan, psykiatriordfører for Socialdemokratiet, ville hun have ministeren til at redegøre for, hvordan de 2,2 milliarder kroner, der for to år siden blev tilført regionerne til psykiatrien via satspuljerne, er blevet brugt. Ministeren kaldte det et godt spørgsmål:

»Jeg undrer mig da over, hvordan de ekstra midler afspejler sig i indsatsen,« sagde Sophie Løhde, der har taget initiativ til en ny opfølgningsmodel på, hvordan midlerne anvendes, samt en bedre og mere ensartet styring af psykiatrien. Sidstnævnte skal ske i samarbejde med Danske Regioner og forventes færdigt til foråret. Ministeren lovede også at følge op på, hvordan regionerne hver især har arbejdet videre med personalets kritik om et halvt år.

Økonomisk udsultet

Landsformanden for pårørendeforeningen Bedre Psykiatri, Birgit Elgaard, overværede samrådet og sagde efterfølgende:

»Jeg er glad for, at ministeren virker til at tage det her alvorligt, men jeg fik indtryk at, at det primært er styringsparametrene, hun er optaget af, « sagde hun og tilføjede:

»Og jeg er nødt til at sige, at man altså ikke fortsat kan hænge sin hat på, at de 2,2 milliarder kroner fra satspuljerne skal løse alle problemer, set i forhold til at psykiatrien har været økonomisk udsultet i mange år.«

Selv om lægerne i deres opråb peger på, at udredningsgarantien skaber et pres, er det ikke selve garantien, men de manglende ressourcer til at udføre den, som er problemet, siger hun:

»Inden udredningsgarantien havde vi en alenlang venteliste, nu udreder de hurtigere, end det giver mening. Så vi ser gerne nogle beviser på, at ministeren har forstået, at der skal penge med i det, og at det er nødvendigt at få dem over finansloven,« sagde Birgit Elgaard.

Provokerende minister

Til stede på samrådet var blandt andre Kristin Sanne, læge i Region Sjælland og medunderskriver på opråbet i september. Hun var forarget over, at ministeren lagde det frem, som om at lægerne ikke kendte til de kliniske retningslinjer for, hvordan man skulle udrede i forhold til garantien:

»Det føles provokerende, når ministeren fremstiller det som om, at ledelsen og lægerne har misforstået udredningsgarantien, og fremhæver, at man sagtens kan bruge mere end 30 dage på det, så længe det er fagligt påkrævet. Det handler om manglende kapacitet og ressourcer, og en styreform og ensretning som ikke giver rum for individuelle vurderinger. Det handler heller ikke om, at vi ikke kender de kliniske retningslinjer. Det er jo netop, fordi vi kender retningslinjerne, at vi har rejst kritikken,« siger Kristin Sanne.

Hendes kollega Louise Lundstrøm fra Region Hovedstaden var også med til samrådet og begge mente, at det var spændende at høre politikerne debattere deres speciale i næsten to en halv time.

»Vi fornemmede, at der er nogle, der tager det alvorligt, som vil nogle ting med vores område. Men jeg savner noget mere håndfast om, hvad der skal komme ud af det. Ministeren vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal komme med et udspil om et halvt år. Men i den tid er der altså gået rigtig mange patienter og pårørende igennem systemet.«

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi har brug for mindre styring, og at folk i stedet gør, hvad de kan i kraft af deres faglighed. Styring tjener kun til at forhindre, begrænse og forsinke opgaveløsning.

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Anne Schøtt, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Helene Kristensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er så besynderligt. Det er ikke længe siden man fandt ud af, at medarbejdere der var selvstyrende, selv planlagde og udførte - og ikke blev kontrolleret i hoved og ende af regnedrenge, faktisk var enormt produktive og faktisk lavede førsteklasses arbejde uden at sløse med tid og penge.

Jeg nægter simpelthen at tro på, at folk flest er blevet dovne og dumme og helt ude af stand til at foretage sig noget godt og produktivt uden at have 3 kontrollører i hælene konstant. Jeg har arbejdet både i det private og det offentlige, og alle steder er man kommet længst med tiltro og tillid.

Men hele kontrolcirkusset i det offentlige har jo også kun et formål, at ødelægge og umuliggøre godt arbejde, så magthaverne til sidst er "nødt til" at gøre alt privat. Absurd og tåbeligt, og slet ikke i samfundets interesse. Tænk hvor kunne man spare meget rent menneskeligt og økonomisk, hvis man fyrede kontrollørerne og lod dem omskole til selvstyrende arbejdere.

Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen, Colin Bradley, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Hvad fanden foregår der oppe i Venstre hovederne? Jeg kan ikke finde hverken rationalitet eller sammenhæng i deres neoliberale tilgang til alt. Er det virkelighedsfornægtelse?

Anne Mette Jørgensen

Jeg kan ikke gennemskue om klinikcheferne kritikløst lægger alle de tossede regler ned over de, der i sundhedssystemet skal udføre arbejdet eller om det direkte står i diverse lovforordninger.
Hørte i dag JBO i radio 24 syv, som fortaler for effektivisering på 2 % forsvare det med, at når det går dårligt på visse afd. er det ledelsens skyld. De har frihed til at tilrettelægge. Har de nu også det?
Som indlagt patient ( godt nok ikke psykiatri) har jeg utallige gange oplevet totalt manglende fornuft i arbejdsgangene.
På akut Bispebjerg tildeles man en såkaldt kontakt sygeplejerske.
Hvis man spørger en anden skal vedkommende henvise til den kontakt sygeplejerske, som også lige er mødt ind og ikke kender patienten og starter med at sige, jeg har ikke haft tid til at læse om dig:
Eller hvis man formaster sig til at ringe på klokken for en medpatient, som tydeligvis er så dårlig at vedkommende ikke kan selv. Man har overhørt at lægen har ordineret et bestemt præparat, men lægen har "glemt" at skrive det ind, og så nægter sygeplejersken at give det. Hvis man så siger, jamen jeg hørte lægen sige det, så er svaret, vi har styr på det. Nej, det har de ikke.
Eller damen med blodprop som ikke selv kan få skeen til sin mund, og der ikke er tid til at give hende mad. Ham der ender med at tisse i sengen, fordi der ikke er tid til at få hjælp til at komme på toilet stol eller toilet. Hende der får totalt forkert medicin med hjem.
Men jeg tror alle gør det så godt de kan, men det er bare ikke godt nok og jeg forstår godt de, der ender med at gå deres vej.
På akut afd. er der stor udskiftning, fordi de afdelinger er beregnet til at vurdere og sende videre til den afd. hvor kompetancen er. Men bl.a jeg skal ikke hver gang udredes, så hvorfor bruge kostbar tid på at komme der for bagefter at flyttes?

Mange er der kun får timer, andre få dage.
Så morgenmad kan kun serveres af en bestemt sygeplejerske. Og hvorfor er det en sygeplejerske, der skal gøre et patientbord rent i stedet for at drage omsorg for patienten?
Man bruger ikke et bakkebord til de 4 på stuen men i stedet render der 4 sygeplejersker op og ned ad gangen og henter mad til hver deres patient.
Medicin akkurat på samme måde.
Der er ikke stuegang mere. Lægen kommer måske kl. 22 og har dårligt tid.
Lægen skal så bagefter måske efter flere timer huske hvad patienten har sagt, og journalen er fuld af fejl. Men det ser man som patient først efter flere dage.
Læger der ikke forstår eller taler dansk er blevet hverdag!
Hvem i hhh har besluttet en så åndsvag struktur?
Kortere og kortere indlæggelser og dårligere og dårligere behandling. det er det vi har fået, og jeg ved hvad jeg taler om.
Ps. psykiatrien er en farce, og har været det i årevis.
Jeg har, da jeg selv arbejdede der været til en udskrivningskonference, hvor 4 læger gjorde sig skråsikker på patienten de aldrig havde talt med.
Forældre kan opdrages til at forstå men så skal man også ha haft dem fra små.