Læsetid: 7 min.

Overset handelsaftale kan få store konsekvenser for dansk velfærdsmodel

Mens de to handelsaftaler CETA og TTIP gradvist får mere opmærksomhed, er handels- og investeringsaftalen om serviceydelser, TiSA, gået under radaren i de danske avisspalter. Men ifølge kritikere kan handelsaftalen, der forhandles mellem EU, USA og 21 andre lande, få store konsekvenser for den danske velfærdsmodel
21. oktober 2016

I starten af sidste måned annoncerede flere medier, at handelsaftalen mellem EU og USA, TTIP, var lagt i koma.

Og mens den store investeringsaftale lader vente på sig, er blikket fra mange sider i Europa rettet mod CETA, den allerede færdigbehandlede aftale mellem EU og Canada.

Men i de hjemlige aviser har en tredje handelsaftale – TiSA (Trade in Services Agreement) – ikke taget meget spalteplads.

I denne uge mødtes ledende forhandlere i Washington D.C. for at sætte dagsordenen for den 21. forhandlingsrunde, som begynder den 2. november.

Mødet er et led i en fortsat indsats for at afslutte forhandlingerne inden årsskiftet.

Trade in Services Agreement

TiSA-aftalen er en af de er tre omfattende globale handels- og investeringsaftaler også kaldet de ’Tre store T’er’, der også tæller TTP og TTIP. Aftalen har til hensigt at liberalisere den globale handel med serviceydelser.

USA tog intitiativ til forhandlingerne i 2012 og har sammen med EU været den centrale drivkraft i forhandlingerne. Aftalen er al i hemmelighed blevet forhandlet siden 2013 af en gruppe på i alt 50 nationer, som internt kalder sig de »rigtig gode venner af service«.

De involverede parter omfatter næsten alle avancerede økonomier på verdensplan med undtagelse af BRIKS-landene – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Aftalen led et nederlag september 2015, hvor både Uruguay og Paraguay meddelte, at de ville forlade forhandlingerne. De to lande begrundede udtrædelsen af forhandlingerne med bekymringer om, at aftalen vil forhindre dem i at regulere i offentlighedens interesse.

TiSA er en aftale om handel med tjenesteydelser, der i øjeblikket forhandles af 23 medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO), herunder EU og USA.

Aftalen kan ifølge kritikere få vidtrækkende demokratiske konsekvenser for de involverede parters mulighed for offentlig regulering.

Herhjemme mener kritikere, at aftalen vil betyde privatiseringer af kernevelfærd og er bekymrede for, at den på længere sigt kan vise sig at underminere den danske velfærdsmodel, da indbyggede klausuler i aftalen vil gøre det svært at rulle liberaliseringer tilbage.

Dennis Kristensen, formand for FOA, kalder TiSA-aftalen for et »brækjern« for liberaliseringer på velfærdsområdet. Han mener, at aftalen handler om mere end blot at fjerne handelsbarrierer.

»Den risiko for, at vi ikke bare taler toldmure, men at vi også taler om muligheden for en begrænsning af vores selvbestemmelsesret på valg af samfundsmodel, er vi rigtigt bekymrede for. Fordi velfærd og service jo er en helt central del af den samfundsmodel, vi har valgt i Danmark,« siger Dennis Kristensen.

TiSA-aftalen er ligesom TPP, TTIP og CETA en del af den såkaldt nye generation af handels- og investeringsaftaler, der er mere vidtgående i deres definitioner af handelsbarrierer.

Men i modsætning til sin søsteraftale, TTIP, omhandler TiSA ikke varer i traditionel forstand, men service eller tjenesteydelser, som overordnet kan betegnes som den slags varer, man ikke kan tabe ned over foden.

Økonomisk set henviser det til op til ca. 160 sektorer, eksempelvis ydelser på teleområdet, finansielle ydelser og bankvirksomhed, sundhed, uddannelse, vand og energi.

Skraldeklausuler

Et af de mest omstridte elementer i aftaleteksten, er henholdsvis de såkaldte Standstill- og ratchetklausuler og negativlister. Kritikere mener, at det er disse områder af aftalen, som forhindrer lande i at rulle privatiseringer tilbage og regulere i offentlighedens interesse.  

På dansk kan standstill- og ratchetklausul oversættes til stilstand- og skraldeklausul.  Det vil sige, at når først et område er liberaliseret, fastfryses det. Skraldeklausulen henviser til en skralde, som er den spærrefunktion til for eksempel et spil eller værktøj, hvor hager bevirker, at tandhjulet låses, så det kun er muligt at dreje den ene vej.

Ifølge Europa-Kommissionens egne offentliggjorte dokumenter om TiSA betyder en skraldeklausul, at et land ikke kan genindføre en bestemt handelshindring, som den tidligere har fjernet på et område, når det pågældende land først har forpligtet sig på aftalen.

EU’s handelspolitik på vippen

Endnu torsdag aften havde Vallonien ikke bøjet sig for presset og sagt ja til CETA-handelsaftalen mellem EU og Canada

Den såkaldte CETA-aftale mellem EU og Canada »kan blive vor sidste frihandelsaftale«, advarede EU-Rådets præsident Donald Tusk i går eftermiddag med henvisning til krisen omkring den belgiske region Valloniens modvilje mod at acceptere aftalen.

CETA-aftalen vil kun kunne tiltrædes af EU, hvis samtlige 28 medlemslande og en håndfuld regionale parlamenter siger ja. Belgiens regering vil kun kunne sige ja, hvis det vallonske regionalparlament også gør det.

Endnu i aftes forelå der ikke nogen melding fra EU-topmødet i Bruxelles, om Vallonien har bøjet sig for det massive pres fra EU-toppen og andre EU-lande for at godkende aftalen.

EU-topmødet skal efter planen diskutere CETA fredag formiddag. Ender diskussionen resultatløst på grund af et belgisk nej, betyder det ikke blot, at den canadiske premierminister Justin Trudeau kan blive hjemme fra det europæisk-canadiske topmøde den 27. oktober, hvor CETA officielt skal underskrives. Det betyder også, at hele EU’s handelspolitik og EU’s evne til at tage fælles beslutninger er i dyb krise.

»EU-Kommissionen og medlemslandene er i en svær situation, fordi de skal vise, at de store frihandelsaftaler, som har konsekvenser for borgernes liv, er et resultat af demokratiske processer. Det har de gjort ved at åbne for, at alle 28 lande skal ratificere aftalen,« siger Ramain Pardo, politisk-økonomisk analytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, til Ritzau.

Men hvis bare ét land – eller et regionalparlament – siger nej, falder aftalen. Og at forestille sig, at EU-toppen for at få CETA eller TTIP igennem bakker på graden af demokrati, uden at kritikken vokser sig endnu voldsommere, er svært. jsn

Kenneth Haar, der er er researcher i den lobbykritiske organisation Corporate Europe Observatory, som holder til i Bruxelles, er overbevist om, at en eventuel aftale vil betyde privatiseringer på offentlige kerneområder.

Han forklarer, at aftalens omfattende karakter blandt andet har at gøre med de omtalte klausuler og negativlister. Negativlister betyder, at man udtrykkeligt skal anføre de områder, man ikke vil have liberaliseret. Hvis ikke man har anført undtagelser på et specifikt område, kan området principielt anses for fuldt ud liberaliseret. Ifølge Kenneth Haar vil det blive svært, hvis ikke umuligt at rulle liberaliseringer tilbage, når først de er implementeret via aftalen.

»Standstill- og skraldeklausulen er indrettet sådan, at man kan liberalisere mere, men at man omvendt ikke kan liberalisere mindre,« forklarer han.

I det danske fagforbund for IT-ansatte, PROSA, er man enige i kritikken. Jakob Ruggaard, der er ledelseskonsulent i PROSA, ser ligeledes skraldeklausulen som det primære problem ved aftaleteksten.

»Det, som er helt fuldstændigt uacceptabelt for mig at se ved TiSA-aftalen, er Ratchet- og Standstill-klausuler. En ting er jo at gå og ind og sænke told og sørge for, at handel bare glider lettere over landegrænserne. Men noget helt andet er at gå ind og bestemme, hvad et land selv må regulere. Og det gør TiSA-aftalen. Det her handler jo om, at de vil lave penge på vores sygehuse, vores skoler, vores universiteter og vores forskning. Det er noget, der ligger langt, langt væk fra en dansk måde at gøre tingene på,« siger Jakob Ruggaard.

Men det afviser EU-Kommisionen. Ifølge Kommissionens egen hjemmeside har man fra EU’s side besluttet at undtage flere områder af offentlige services som for eksempel sundhed, uddannelse og vand.

»Så påstande om, at en skraldeklausul i TiSA kan bruges som en bagdørsmekanisme til at privatisere offentlige forsyningsselskaber såsom offentlig vandforsyning, er simpelthen usande,« skriver Kommisionen på sin hjemmeside.

Dansk Industri er positivt stemt over for aftalen, og seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard er uforstående over for diskussionen.

»Hvis man én gang har åbnet et marked op, hvad skulle rationalet så være for at lukke det ned? Det, som man gør, når man liberaliserer leverancen af en tjenesteydelse, er jo, at man siger, at de lande, som deltager i sådan nogle forhandlinger, forpligter sig på at være villige til at åbne deres marked for udenlandske operatører på serviceydelser,« forklarer Peter Bay Kirkegaard.

Potentiale

Ifølge Verdensbankens tal omfatter tjenesteydelser omkring 75 pct. af EU's økonomi og 80 pct. af den amerikanske økonomi. Ligesom den globale økonomi er ved at flytte sig i retning af en mere serviceorienteret økonomi.

I Danmark anslår Dansk Industri og Dansk Erhverv, at serviceydelser udgør 40 procent af den samlede danske eksport. Derfor er det ifølge de to erhvervsorganisationer godt nyt for en lille økonomi som den danske, når den globale handel på serviceområdet sættes fri.

»Det, som de her forhandlinger handler om, er at finde ud af, hvordan kan man liberalisere handlen med services, og hvordan man kan gøre det lettere at handle med tjenester på tværs af landegrænserne. Og det er jo noget, som vi bakker fuldt ud op om, fordi service bliver en større og større del af verdensøkonomien,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Chefkonsulent i Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen, der er fagansvarlig for international handel og virksomheders internationalisering, er enig i den betragtning.

»Vi har ventet så utroligt længe på, at de forhandlinger skulle rykke sig, og vi er blot glade for, at der kommer et resultat, og håber på, at det bliver realiseret så hurtigt som muligt. I det hele taget synes vi, at international handelspolitik slæber sig ekstremt langsomt afsted i forhold til den store hastighed, som den globale økonomi udvikler sig med,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • ulrik mortensen
  • Kurt Nielsen
David Zennaro, ulrik mortensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Stor tak til den belgiske region Vallonien.

De sidste venner og beskyttere af demokrati imod det modbydelige lyssky og samfundsundergravende EU's politik, hjulpet på vej, af de danske politiske anti-demokratiske håndlangere i regeringen

Regeringen vil/ville sætte CETA-aftale i kraft før politisk godkendelse i Danmark, hvilket er et godt biled af forskellen, på et Danmark med demokrati og et i dag ikke demokratisk Danmark, som er medlem af EU, hvor det såkalte frie deregulerede marked, afskaffer demokratisk bestemmelse med et bl.a. overstatsligt ISDS retssystem (Investor-state dispute settlement).

Nogle tror muligvis ISDS ikke er en del af TTIP længere, det er forsøgt politisk mørklagt, men det overstatslige retslige ISDS er med i aftalen, hvilket fremgår af det vedhæftede link.

Fra link: 19/02/2016 B
"Nevertheless, ISDS is expected to be back on the agenda of negotiators next week after the EU Commission’s DG Trade after Malmstroem had taken it off the agenda while the public consultation in the EU was ongoing."
Link: http://www.ip-watch.org/2016/02/19/ttip-alternative-isds-no-real-alterna...

CETA og TTIP med ISDS, det er røveri ikke ved højlys dag, men som med TiSA, gement røveri for nedrullede gardiner i EU og regeringen i Danmark.

Sådan fungere det, når du bliver bestjålet demokratiet i Danmark.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Det er røveri ikke ved højlys dag, men for nedrullede gardiner.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen, John Christensen, Erik Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Ud fra den viden offentligheden har på nuværende tidspunkt - må det STÅ HELT KLART at vi som nation skal afgive suverænitet for at være del af de ovennævnte internationale aftaler. Det kræver ifølge grundloven enten 5/6 flertal i folketinget at vedtage, eller en folkeafstemnig der bakker op om forslagene.

Det kommer ikke til at ske!!!

Hvor længe vil du ydmyge dig (dansker)????

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

I Politiken i dag kan vi læse, at en af Valloniens grunde til at sige nej er, at de ikke vil have import af hormonbøffer.
Det betyder jo så omvendt, at det har de danske politikere ikke sagt nej til.

Erik Jensen , Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

"Hvis man én gang har åbnet et marked op, hvad skulle rationalet så være for at lukke det ned?" - ja, fx, at det viste sig at være en dårlig idé, at betingelserne ændrede sig - eller at befolkningens politiske mening flyttede sig.
Det sidste er faktisk noget, man normalt regner for en del af demokratiet: At folkets mening kan ændre sig.
Det er derfor, at enhver skraldeklausul er uantagelig.

Det er jo en absolut vanvittigt aftale, og så udarbejdet i al hemmelighed! - Det elitære system gør da også alt for at få os til at hade hele EU projektet, som tydeligvis ikke er konstrueret til at hjælpe os til et godt liv eller beskytte os mod overgreb. På en måde kan man godt forstå Trumpisterne og Englands oprør. Jeg er også begyndt at være særdeles kritisk over de verdensfjerne politikere, der primært fokusere på pengestrømme istedet for mennesker. Hvordan går det hos vores venner i syd. Mon de mennesker føler, at EU har været en hjælp efter pengemarkedes kollaps, og hvordan går det med at hjælpe vores ukrainske venner. Mere af det EU? Nej tak siger jeg bare. Det er jo gået fuldstændigt over gevind, i forhold til det der blev lovet os.