Læsetid: 10 min.

Partier i kor: Mere økologisk landbrug

På andre områder er der mindre politisk enighed om, hvad der kan og bør gøres for at sikre danske landmænd en fremtid i erhvervet
At dreje dansk landbrug mod økologisk produktion kan ske ved at øge den andel af EU-støtten, der som landdistriktsmidler er tiltænkt natur- og miljøstøtte til landmændene. Den daværende regering valgte i 2014 at reservere fem-syv pct. af støtten til landdistriktsmidlerne, selv om EU tillader at gå til 15 pct.

At dreje dansk landbrug mod økologisk produktion kan ske ved at øge den andel af EU-støtten, der som landdistriktsmidler er tiltænkt natur- og miljøstøtte til landmændene. Den daværende regering valgte i 2014 at reservere fem-syv pct. af støtten til landdistriktsmidlerne, selv om EU tillader at gå til 15 pct.

Rune Aarestrup Pedersen

3. oktober 2016

»Landbruget er så vigtigt for Danmark. Vi har virkelig brug for landbruget til at løse en række af vore største udfordringer. Vi skal have mange flere landmænd.«

Det kan være svært at høre, om det er bøndernes parti Venstre eller venstrefløjen, der taler. Men stemmen er Maria Reumert Gjerdings, landbrugsordfører for Enhedslisten.

Hun er en af de ordførere, som Information op til Folketingets åbning har konfronteret med de vanskeligheder, dansk landbrug står overfor.

Med en strukturudvikling, der hver dag tvinger en til to landmænd til at lukke, og som siden 1960’erne har elimineret 85 pct. af de danske bedrifter.

Landmændene er hårdt pressede, dybt forgældede og i konflikt med forbrugere, der ikke kan lide de industrielle produktionsformer.

De adspurgte landbrugsordførere er enige om, at situationen er kritisk – og mindre enige om, hvad der bør gøres for at sikre erhvervet som bæredygtig levevej for landbofamilierne.

Et nøglespørgsmål, der deler, er, om strukturudviklingen mod stedse større bedrifter og stedse færre landmænd er som en naturlov for et landbrug, der orienterer sig mod det globaliserede konkurrencemarked.

Læs også: Københavnerne skal trække landmændene til økologi

»Det er alles kamp mod alle. Den, der er hurtigst til at opkøbe nabobedrifterne, overlever,« bemærker Maria Reumert Gjerding.

»Det er gået så galt, fordi man har lagt en industriel tænkning ned over landbruget, som var det en fabrik, der laver sko eller tasker og er orienteret mod maksimal eksport og uafbrudte produktivitetsstigninger. Den tænkning giver ikke mening, når man arbejder med natur og dyr,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti mener Lise Bech, at strukturudviklingen har sin egen dynamik.

»Det er ikke en politisk drevet udvikling. Det er fødevarepriser, teknologi m.m., der driver udviklingen, og det er ikke noget, politikerne har indflydelse på,« siger hun.

Socialdemokratiets Simon Kollerup siger »nej« til strukturudvikling på bekostning af antallet af landmænd, men han mener, der er behov for en »konsolidering« på vejen mod et mere robust landbrug.

»Den nuværende udvikling vil fortsætte en tid endnu, og der er landmænd, der skal hjælpes ud af erhvervet, fordi de ikke er dygtige nok og har en høj gæld. Men den udvikling skal nå sit endepunkt, før vi står med blot ét landbrug tilbage,« siger Kollerup.

De Konservatives ordfører Rasmus Jarlov ser ingen nemme løsninger.

»Landbruget er meget vigtigt for Danmark, men vi har nogle svære år foran os. Vi skal finde en balance mellem hensynet til landbrugets konkurrencevilkår og hensynet til miljøet,« siger han.

Alternativets ordfører, Christian Poll, siger, at »strukturudviklingen skal vendes på hovedet«.

»Vi skal væk fra det store, industrielle landbrug og bevæge os mod en bæredygtig produktion med større diversitet i produktion og ejerskab og en direkte kobling til borgerne, så landbruget igen bliver en grundpille i livet på landet.«

Mere hjemmemarked, mindre eksport?

Spørgsmålet er, om landbruget kan blive mere modstandsdygtigt, så flere landmænd kan overleve, hvis man skifter fokus fra konkurrencen på eksportmarkedet til at prioritere hjemmemarkedet.

»Nej. Landbrugseksporten er meget vigtig for handelsbalancen og dansk økonomi,« siger Jarlov.

»Eksport har høj prioritet, men begge dele er vigtigt. Lokale råvarer er særdeles vigtigt,« siger Lise Bech.

»Eksport og hjemmemarked er ikke hinandens modsætninger. Der er dog en del af eksporten, som jeg gerne ser blive mindre: eksporten af smågrise, som er markant stigende. Grisene bør vokse op og blive slagtet i Danmark,« mener Simon Kollerup.

Christian Poll synes enig:

»Der skal stadig eksporteres, men i stedet for at eksportere levende eller halve grise skal vi lave højt forarbejdede kvalitetsprodukter til både hjemme- og eksportmarked.«

»Med klimaforandringerne er der ingen fremtid for en fødevareproduktion, hvor maden skal flere gange rundt om kloden, før den lander på tallerknen. Til gengæld er der en fremtid for forarbejdning af økologiske højkvalitetsfødevarer til et marked så tæt på produktionen som muligt,« mener Enhedslistens ordfører.

Gældssanering?

En samlet gældsbyrde på 379 mia. kr. gør det umuligt for mange landmænd at fortsætte og for unge landmænd at købe sig ind i en bedrift. Banker tager i dag en del af tabet, når landmænd går konkurs, men er det nok?

»Det er et mellemværende mellem landmændene og deres banker, så det skal bankerne svare på,« mener Lise Bech.

Rasmus Jarlov er på linje:

»Det vil jeg ikke blande mig i. Den sag skal afgøres mellem landmand og bank.«

Maria Reumert Gjerding ser anderledes på det.

»Bankerne er ikke ansvarsfri, så de kommer til at tage tab. De har rådgivet mennesker, der ikke altid kunne gennemskue de finansielle produkter, til at foretage utroligt risikable investeringer.«

»Men gælden er så stor, at det kan trække store dele af den danske banksektor ned. Derfor har vi et politisk ansvar for at afvikle gælden på kontrolleret vis.«

Læs også: Regeringen vil spare millioner på økologi

»Der er landbrug, der holdes i gang af bankerne, selv om det er svært at se en vej ud af det gældsfængsel, de sidder i,« siger Simon Kollerup.

Bankerne skal tage konsekvensen og skrue op for oprydningen ved at lukke de svageste landbrug og tage tabet straks, eftergive gæld eller konvertere gæld til ansvarlige lån, mener han.

Christian Poll efterlyser »en begavet måde at afvikle gælden på«, så man ikke risikerer, at også banker må dreje nøglen om.

»Vi foreslår en struktur a la Finansiel Stabilitet, hvor landbrug på vej til konkurs kan hjælpes over i en sundere og mere bæredygtig produktion.«

En statslig jordbrugsfond?

I 2001 var SR-regeringen klar med et forslag om en statslig jordbrugsfond, der kunne opkøbe landbrugsbedrifter og forpagte dem ud til f.eks. unge landmænd. Forslaget faldt bort med regeringsskiftet i 2001 – er tiden inde til at genoplive det?

»Jeg har ikke taget stilling til, om ideen skal relanceres. Jeg har mere fokus på nye ejerformer plus den måde, staten kan hjælpe på via Dansk Landbrugskapital, som vi foreslog som regering, men som den nuværende regering nøler med,« siger Simon Kollerup.

Maria Reumert Gjerding siger ja til en statslig fond:

»Fonden skal være et tilbud til landmanden, der ikke ønsker at opgive sin tilknytning til erhvervet, men gerne vil fortsætte som forpagter på en bedrift ejet af fællesskabet. Samtidig skal den sikre et samfundsnyttigt landbrug, f.eks. via en betingelse om økologisk drift, ved at stille klimakrav eller ved at splitte store landbrug op.«

De Konservatives ordfører har ikke problemer med, at staten køber jord, hvis formålet er det rette, men han ønsker ikke en fond.

»Der er ikke brug for en statslig jordbrugsfond, men vi ser gerne, at staten opkøber jord og udlægger den til skov. Vi må gøre mere for at genoprette naturen.«

»Skal det hele være statsligt? Det synes jeg ikke. Men statsgaranterede lån til køb af en gård kan være en mulighed,« mener Lise Bech.

Alternativet mener, at en fondsstruktur kan være en god ide, især hvis hjælpen kombineres med krav om omlægning til giftfri produktion.

»Men man kan samtidig have andre ejerformer: privat-offentligt samarbejde, lokale jordbrugsfonde etableret af borgere osv.« siger Christian Poll.

Internationale investorer?

I stedet for at etablere en statslig fond har Folketinget liberaliseret adgangen til at købe og drive danske landbrug. Derfor er internationale investorer begyndt at rykke ind. Er det i orden?

»Overhovedet ikke,« mener Gjerding.

»Man gambler med ejerskabet til dansk landbrug i en grad, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. Hvordan kan nogen leve med, at der nu er åbent for, at en kinesisk kapitalfond sætter sig på landbrugsjorden?«

»Det klinger ikke godt i mine ører med internationale investorer i dansk landbrug. Men gerne pensionskasser, hvis de er danske,« supplerer Lise Bech.

»Med internationale kapitalfonde, der har fokus på at trække profit ud af landbrugene, mangler vi koblingen til det nære – borgerne og naturen. Der er i det ejerskab intet, der bevæger landbruget i retning af bæredygtighed. Og mange af den slags fonde vil næppe betale skat i Danmark,« siger Poll.

Heller ikke Jarlov er glad for udenlandske opkøb.

»Hvis du spørger, om det er i orden, så er svaret nej. Det er ikke noget, vi bryder os om. Men det er ikke noget, vi skal bestemme. Landmænd kan sælge til, hvem de ønsker,« mener han.

Simon Kollerup konstaterer, at det er okay med udenlandske investorers opkøb i den forstand, at det er lovligt.

»Men vores vision er et dansk landbrug, der primært er på danske hænder.«

Flere EU-midler til det grønne?

At dreje dansk landbrug mod økologisk produktion kan ske ved at øge den andel af EU-støtten, der som landdistriktsmidler er tiltænkt natur- og miljøstøtte til landmændene. Den daværende regering valgte i 2014 at reservere fem-syv pct. af støtten til landdistriktsmidlerne, selv om EU tillader at gå til 15 pct. En opregulering kan ske i 2017.

Enhedslisten går ind for de 15 pct. Og Konservative er med.

»Vi går ind for at fremme økologien, så vi ser gerne en større del af landbrugsstøtten målrettet det formål,« siger Rasmus Jarlov.

»Det er noget, vi skal snakke om i forligskredsen,« mener Lise Bech.

Christian Poll siger, at »vi skal så højt, vi kan komme. Dagens arealstøtte er rygraden i den usunde produktion, fordi man får støtten, lige meget hvad man gør«.

Socialdemokratiets ordfører siger »ja, vi skal bruge flere af landdistriktsmidlerne på den grønne side.«

S vil dog ikke tage initiativ til at hæve landdistriktsmidlernes andel af EU-støtten til 15 pct., vurderer han.

Er priserne høje nok?

Landmænd ømmer sig over at blive kritiseret af forbrugere for at presse dyrene og miljøet, alt imens samme forbrugere insisterer på fødevarer til lavpris. Betaler forbrugerne simpelthen for lidt til at få et landbrug, der giver landmanden en rimelig levevej og skåner husdyr og miljø?

Ingen ordfører ønsker et generelt løft af priserne.

»Jeg kan se andre måder at sikre landmændene en bedre økonomi på. F.eks. ved en mere direkte afsætning fra landmand til forbruger, så flere penge går til landmanden. Samtidig skal vi betale landmanden for andre ydelser end ren fødevareproduktion – landbruget kan have en bredere samfundsmæssig nytteværdi end kun råvareleverancer,« siger Maria Reumert Gjerding.

»Fødevarerne er meget dyre i Danmark, og forbrugerne betaler tilstrækkeligt,« mener Jarlov.

»Forbrugerne skal selv bestemme, hvad de har lyst til at give penge for. Med mærkningsordninger for dyrevelfærd og måske klimabelastning kan man selv vælge – det kan sikre landmænd en bedre indtægt, hvis de går efter en stjerne mere i sådanne ordninger,« siger Lise Bech.

Læs også: For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

Også Simon Kollerup synes, forbrugerne betaler nok.

»Mit fokus er at skabe et så stort udbud af økologiske varer, at de prismæssigt bliver tilgængelige for flere.«

Christian Poll mener, fødevarerne er prissat fejlagtigt.

»En række miljø- og klimaomkostninger ved landbrugsproduktionen er ikke med i prisen. Det hober sig op til en regning, vi skal betale senere for oprydning i vandmiljøet, luften osv.«

Hvis en mere omkostningsægte pris får en række fødevarer til at koste lidt mere, kan der ifølge Alternativet kompenseres ved at justere kostens sammensætning en smule.

»Offentlige køkkener har omlagt til økologi inden for samme budget ved at reducere kødandelen lidt og øge grøntsagerne.«

Mere økologi?

Alle adspurgte partier ønsker en voksende økologisk produktion og synes positive over for det mål om et fordoblet økologiareal i 2020, som Venstre først indførte og siden har annulleret. Enhedslisten og Alternativet vil begge gå videre med et langsigtet mål om 100 pct. økologi i landbruget.

De to partier ønsker også, at en hurtigst mulig omlægning til økologi pålægges landbrugsjord ejet af stat og kommuner.

Socialdemokratiet siger nej til et regulært krav.

»Vi har en ambition om et varieret landbrug med plads til både økologiske og konventionelle bedrifter, og det skal afspejles i den måde, vi tilrettelægger de statslige arealer på. Men vi ser gerne, at økologien spiller en større rolle,« siger Simon Kollerup.

»Vi vil gerne have mere økologi på statens arealer, men jeg vil gerne se beregninger på, hvad det koster,« siger Rasmus Jarlov.

»Nej,« siger Lise Bech.

I Københavns Kommune har man på få år lagt de offentlige køkkener om til 90 pct. økologi. Ordførerne er enige om også at gå den vej i køkkener ejet af andre kommuner, regioner og stat. Men der er ikke enighed om hvordan.

Enhedslisten og Alternativet vil have et officielt 90 pct.-mål som i København, mens DF og K ikke ønsker mål sat af staten.

»Som udgangspunktet er målet om 90 pct. økologi en god ide. Men jeg har respekt for, at det er forskelligt, hvor langt de enkelte institutioner er kommet,« siger Simon Kollerup.

Han nævner Randers Regionshospital, der netop har opnået det økologiske spisemærke i guld – 90-100 pct. økologi – uden at det har kostet ekstra.

Mindre kød på tallerknen?

Økologi er ikke i sig selv et svar på landbrugets klimaudfordring. Det handler i høj grad om, hvad vi spiser.

»I Danmark har vi et for højt kødforbrug. Det er uforeneligt med klimaudfordringen og princippet om global lighed,« siger Enhedslistens ordfører.

Hun er åben for f.eks. en afgift på det mest klimabelastende kød, som foreslået af Etisk Råd.

»Men vi må tage en åben debat. Vores dilemma er, at ikke kun de rige skal have råd til røde bøffer.«

»Vi skal ikke blande os i det frie valg,« siger Lise Bech.

»Men et klimamærke kan få folks øjne op for, hvor meget klimaet belastes af rødt kød i forhold til f.eks. kylling.«

»Vi foreslår en kødfri dag om ugen i alle offentlige bespisninger som et første skridt. Men det kan tænkes, at man også må regulere, f.eks. via grænser for antallet af kvæg,« siger Christian Poll.

»Vi skal hjælpe forbrugerne til oplyste valg via debat om vore madvaner – at skære i produktionen er ikke en rigtig vej at gå,« mener Simon Kollerup.

»Folk må selv bestemme, hvad de spiser,« siger Rasmus Jarlov.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mona Blenstrup
  • HC Grau Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Anne Eriksen
Mona Blenstrup, HC Grau Nielsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad ikke landbrugspartiet Venstre ødelægge det "gode" landbrug (med fremtiden for sig) undgå udenlandske investorer, der kun vil profit. Støt ved at købe dansk økologi...

Lars Riber , Mona Blenstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, HC Grau Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Hvis ellers økologisk landbrug kan gøres rentabelt uden en masse støttekroner og samtidig kan bevise, at det er godt for naturen og mennesker så "sæt igang". Men ellers er der ikke ret meget der taler for økologi ud over blind idealisme. Hvordan skulle vi dog kunne forvente at være istand til at føde jordens befolkning ved økologisk landbrugsdrift?

Ivan Breinholt Leth

Tommy Schou
Alle disse videnskabelige udredninger om, at økologisk jordbrug ikke kan føde en verden med 9 mia mennesker, hvis antal synes at vokse, er formentlig korrekte. Men de hviler allesammen på den præmis, at forbruget af kød på verdensplan skal være ligesom i USA, Tyskland, Danmark, etc. Ingen form for landbrug er bæredygtig under sådan en forudsætning. Hvis konventionelt landbrug med et højt forbrug af kød skal føde en stigende verdensbefolkning, hvor ingen sulter, vil det medføre nedbrud i økosystemerne, forgiftning af vand og en udbredelse af multiresistente bakterier, som er ude af kontrol. Vores husdyr er omvendte proteinfabrikker. Vi skal i højere grad selv konsummere planteproteiner i stedet for at sende dem igennem dyr. Økologisk jordbrug kan føde verdensbefolkningen og gøre os allesammen sundere, hvis vi nedsætter vores forbrug af kød med 30-40%. I øvrigt viste en FAO undersøgelse for nogle år siden, at økologisk plantedyrkning i tropiske områder, giver 18% højere udbytte end konventionelt. Kun i tempererede områder er udbyttet lavere.

Lars Riber , Flemming Berger, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, HC Grau Nielsen, John Andreasen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Dansk landbrug skal ikke føde verdens befolkning. Hvad skal bonden i Afrika så leve af? Det er ham, som det intensive danske landbrug og støtteordninger bringer til tiggerstaven.

Ivan Breinholt Leth, Helene Kristensen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Anne Eriksen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

En udfordring er, at økologisk landbrug giver mindre udbytte pr. hektar end konventionelt landbrug.

Torben Skov: "Dansk landbrug skal ikke føde verdens befolkning."

Sidst, jeg kiggede på Danish Crowns hjemmeside, eksportede de mere end 90% af sin produktion af svinekød. Hvis den andel skal sænkes, har det nogle økonomiske konsekvenser, der må tages højde for.
Umiddelbart tænker jeg mere på Storbritannien end Afrika, men det er en anden debat.

Mona Blenstrup

Hvordan skulle vi dog kunne forvente at være istand til at føde jordens befolkning ved økologisk landbrugsdrift?
!Sidst, jeg kiggede på Danish Crowns hjemmeside, eksportede de mere end 90% af sin produktion af svinekød. Hvis den andel skal sænkes, har det nogle økonomiske konsekvenser, der må tages højde for.
Umiddelbart tænker jeg mere på Storbritannien end Afrika, men det er en anden debat."

Ja nemlig. Den danske produktion af svinekød, som er den man altid mener, når man taler om landbrugets eksport, går jo kun til et købestærkt publikum ude i verden. Det afhjælper ikke sult.
Men derimod opstår sult og mangel på mad, så længe man fortsætter den produktion, baseret på import af vegetabilier fra de fattige egne af kloden. Lad deres mad blive hos dem.

Helene Kristensen

max. 40.000 danske bønder, som får 10 mia. i tilskud om året. Det forekommer mig ikke just at være særlig meget mere rentabelt end økologisk landbrug. Til gengæld eksporteres så langt hovedparten, så danskerne som helhed skal altså belemres med gylle og resistente bakterier for at en lillebitte del af danskerne skal kunne dyrke deres hobby (det kalder man det, når det er noget man beskæftiger sig med og som man ikke kan leve af)fuldtids, og på den måde undgå at komme ud og finde et rigtigt arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, også for bønderne, så fjern alle de tilskud og lad dem der ikke kan leve af det de producerer - komme ud på arbejdsmarkedet og få et godt og produktivt liv til glæde for samfundet.

Ivan Breinholt Leth

Børge Rahbech Jensen
03. oktober, 2016 - 18:15
Så tager vi den en gang til af hensyn til arveprins Knud: Ingen form for landbrug kan på bæredytig vis føde verdens befolkning. Det fremgår også af Jørgen Steen Nielsens udmærkede artikel, at vi er nødt til at sænke kødforbruget. Økologisk jordbrug kan fint føde en verdensbefolkning på 9 mia,, hvis vi lader være med at hælde så mange af de proteiner som vi dyrker i dyr. I øvrigt ser det ud til, at økologisk planteavl kan give højere udbytte i tropiske områder. Se evt. ovenfor.

Hvis unge landmænd ikke har råd til at købe jord, er prisen vel for høj. Har vi ikke en kæmpeboble her?

Mona Blenstrup

"max. 40.000 danske bønder, som får 10 mia. i tilskud om året."
Ikke alle støttekorner gør til direkte landbrug, der gives store beløb til golfbaner og græsarealer uden landbrugsdrift samt andre former for tilskud.
Og ud af de ca. 40.000 landbrug er ret så mange ganske små, idet alt over 20.000 kvadratmeter landbrugsjord kan få landbrugsstøtte. Har man købt en lille ejendom med 6 tønder land, så får man mulighed for støtte. Men de store jordbesiddere har ret så mange hektarer og får hovedparten af støttemidlerne, selvom de burde kunne leve af de store ejendommes drift i sig selv.