Læsetid: 4 min.

Politisk flertal vil gøre frie skoler mindre frie

Indgreb mod rabiate muslimske miljøer stiller nu til alle friskoler strengere krav om ’demokratisk dannelse’, end der gælder for folkeskolen. Fagfolk spørger, om partierne går for langt
Dansk Friskoleforening er bekymret over fremtiden for landets 526 frie skoler med mange forskellige religiøse og ikkereligiøse grundholdninger, fordi et flertal i Folketinget har planer om at skærpe friskolelovgivningen med et krav om »demokratisk dannelse«.

Dansk Friskoleforening er bekymret over fremtiden for landets 526 frie skoler med mange forskellige religiøse og ikkereligiøse grundholdninger, fordi et flertal i Folketinget har planer om at skærpe friskolelovgivningen med et krav om »demokratisk dannelse«.

Nils Lund Pedersen

8. oktober 2016

Den lave, skarpe efterårssol falder ind over Folketingets Landstingsstal, mildt filtreret af de store vinduespartiers hvide gardiner.

Mødet i salen er indkaldt for også at kaste lys. Nemlig på et folketingsflertals planer om at skærpe friskolelovgivningen med et krav om »demokratisk dannelse«. Mødet er en høring, indkaldt af Dansk Friskoleforening.

Den er bekymret over fremtiden for landets 526 frie skoler med mange forskellige religiøse og ikkereligiøse grundholdninger og nu med et samlet elevtal på 96.000 elever – over for folkeskolens 600.000.

Når friskolerne er bekymrede, skyldes det, at Folketinget de sidste 15 år har stillet stadigt strammere krav til deres undervisningsindhold.

Senest i år med en politisk aftale om at forlange, at friskolerne »skal styrke og udvikle elevernes demokratiske dannelse«.

Kravet er en del af den politiske reaktion på TV 2’s dokumentarrække Moskeerne bag sløret, der vakte opsigt ved sine eksempler på en håndfast muslimsk indskoling i værdier, der ligger fjernt fra traditionel dansk frihedstænkning.

Et af de tre indkaldte ekspertvidner, professor emeritus i pædagogik ved Aarhus Universitet, Ove Korsgaard, fremhæver, at lovgiver oprindeligt forestillede sig, at friskolerne skulle være netop friere stillet i forhold til statsmagten end folkeskolen.

»Det eneste, der forlanges i grundlovens §76 om friskoler, er ’at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen’,« påpeger Korsgaard.

Ukendt begreb

Om det krav om »demokratisk dannelse«, som et folketingsflertal af V, K, DF, LA, S, SF og R nu stiller og som skal udmøntes i lov, siger Korsgaard, at begrebet slet ikke findes i standardværket Klassisk og moderne pædagogisk teori, hvor seneste udgave er fra 2012.

Korsgaard henviser til en betænkning, som han er medansvarlig for, nemlig Højskoleudvalgets betænkning fra 2005.

Heri siges, at »demokratisk dannelse« ikke er et entydigt begreb, men derimod et dilemma: Hvordan fastholde den enkeltes selvbestemmelsesret og samtidig definere, hvad der er godt for andre?«

Endvidere: »At forsøge at fjerne dilemmaet vil være at gøre demokratiet en bjørnetjeneste. Et kendetegn ved totalitære politiske systemer er nemlig, at individet anskues, som om det retsløst går op i kollektivet. Frem for at forsøge at fjerne dilemmaet er der brug for indsigt i de spændinger, som demokratiet ikke kan frigøre sig fra.«

Netop den citerede sætning får Korsgaard til at fremhæve, at man med kravet om demokratisk dannelse flytter fokus over fra undervisningen til, hvad der foregår inde i hovedet på den enkelte elev.

Korsgaard forudser, at det vil give meget store forskelligheder i udøvelse af det skærpede tilsyn med friskolerne, som folketingsflertallet også har aftalt.

Et af dagens andre vidner er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter. Han har til friskoleforeningen udarbejdet et responsum om, hvor langt grundloven tillader Folketinget at gå over for friskolerne.

Rytter fastslår, at grundlovsbestemmelsen om friskoler er en ubetinget frihedsrettighed: Forældrene fritages for pligten til at sende deres børn i folkeskole, hvis de kan sørge for, at barnet får en undervisning, der står mål med folkeskolens.

Afgørende tilskud

Jens Elo Rytter vurderer, at grundlovsretten til at sende sine børn i friskole ikke omfatter retten til at få tilskud til skolerne: »Det gælder uanset den udbredte enighed om, at en reel skolefrihed forudsætter et offentligt tilskud til private skoler,« tilføjer Rytter.

Ifølge Rytter kan lovgivningsmagten som betingelse for tilskud stille krav, der går længere end grundlovens – og også længere end de krav, der stilles til folkeskolen.

Rytter medgiver, at det kan siges at stride mod »ånden« i grundloven: »Rent juridisk er det imidlertid sådan, at en retstilstand ikke bliver grundlovsstridig, blot fordi den forekommer (nogle) at stride mod grundlovens »ånd«.

Her møder Jens Elo Rytter imidlertid modstand fra dagens tredje ekspertvidne, professor (mso) i ret, religion og samfund ved Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen.

Hun mener, at staten ikke ved sin administration af tilskudsregler kan sætte sig ud over den frihed, som grundloven giver friskolerne.

Som Lisbet Christoffersen udtrykker det: »Argumentet indebærer, at den friskole eller det trossamfund, som tager imod statslig medfinansiering, herefter er på herrens mark – eller i hvert fald uden for grundlovens beskyttelse af henholdsvis skolefrihed og forkyndelsesfrihed.«

Lige som Ove Korsgaard rejser Lisbet Christoffersen spørgsmål ved, hvordan kravet om »demokratisk dannelse« skal gives et konkret indhold. Hun siger: »Spørgsmålet er ikke filosofisk, men retligt: Hvilke kriterier findes for, at tilsynet kan fastlægge, at en skole er uden for skiven? Og for, at en skole kan sikre sig at være inden for skiven?«

Menneskeretten

Information spørger de tre eksperter:

 – Hvis spørgsmålet om de strengere krav til friskoler kommer for domstolene, skal de så ikke inddrage menneskeretskonventionens krav om ligelig behandling af trossamfund i deres vurdering?

Jens Elo Rytter svarer: »Konventioner kan man jo træde ud af. I øvrigt er der ingen ret til at få tilskud i menneskeretskonventionen. Ergo kan staten afskaffe tillskud. Eller i det mindste stille krav for, at man kan modtage tilskud.«

Lisbet Christoffersen siger til Rytter: »Det er dér, jeg synes, din kæde hopper af. Det følger hverken juridisk eller logisk, at staten – når den giver tilskud – kan sætte sig ud over grundlovens krav.«

Ove Korsgaard siger: Jeg er enig med Lisbet Christoffersen i, at det ikke kan være sådan, at tilskudsreglerne overruler den frihed, der ligger i grundlovens § 76.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mens træbiller gnasker videre i spanterne

Det er da godt, at pædagogerne og specialisterne har noget at diskutere og kritisere, dog mest kollegerne – men hvad med at se på, hvorfor et bredt flertal i Folketinget nu finder det nødvendigt at skære grundlaget for friskolerne mere ud i pap og skærpe tilsynet …

Også på det undervisningsmæssige område er det blevet en luksus at bevare den særlige danske ordning med friskolerne, fordi misbrug er dokumenteret og en vis træghed til at rette ind også her har sat samfundet på prøve – den næsten daglige ’eksamen’ …

’Demokratisk dannelse’ er givetvis ikke noget éntydigt begreb, men det gælder vistnok det meste i denne uvidenskabelige branche – prøv med ’didaktisk refleksion’ eller bare retningslinjerne for karaktergivningen, hvor enkelte religiøse friskoler passende kan fremvise høje karaktergennemsnit, sikkert planlagt ud fra mottoet – der skal ikke være noget at komme efter …

Korsgaard spørger: ’Hvordan fastholde den enkeltes selvbestemmelsesret og samtidig definere, hvad der er godt for andre?’ - det er da meget nemt – pres de samme religiøse fantasmer ned over alle høvederne – selvbestemmelse i visse kredse er vist nok en mangelvare – og videre: ’Et kendetegn ved totalitære politiske (og religiøse) systemer er nemlig, at individet anskues, som om det retsløst går op i kollektivet’ – ja, netop – ’og religiøse’ er her tilføjet for egen regning, da det ikke i enhver sammenhæng er muligt at adskille det politiske fra det religiøse …

Ernst Enevoldsen, Toke Andersen, Britt Kristensen, Hans Aagaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Skoler med krav om bestemt påklædning og daglige bønner samt pligtstudier af hellige skrifter, er vel ikke studier for alle og skal det være det.?

Man kan stille spørgsmål om det fremmer integrationen og senere den assimilering, som kendetegner dem som har fundet deres plads i fællesskabet, eller kan man finde plads i fælleskabet som den/dem man er.?

Det sender vel mere et kraftigt signal om at man ønsker at værne sig imod de værdier som "gæstelandet" står for, ved at oprette egne skoler, skoler som bidrager med noget andet til fællesskaberne.

Så problemstillingen går vel i al sin enkelthed ud på om man ser det som en tilføjelse til et stærkt samfund som i forvejen rummer meget forskellighed og som gerne ser en udvikling der søger mod stærkere kulturer med endnu større mangfoldighed i udtrykket.

Eller om man ser det som en trussel som tager noget fra os.

Jacob E Hansen

Danmark har importeret mange mennesker med mange forskellige kulturer - og må tage konsekvensen.
Ja det er herligt ikke ? Fordi du og dine formentlig i fuldskab har importeret mange mennesker skal vi andre tage konsekvensen.
Jeg har været imod så længe jeg kan huske og skal ikke tage konsekvensen af noget som helst.
Det kan du holde for dig selv

Ernst Enevoldsen, Kim Houmøller, Britt Kristensen og Benjamin Nedergaard Leonhard anbefalede denne kommentar

Hvad er der galt med det fint fungerende system med friskoler som vi har nu?
Det vil være et stort tab for vores samfund hvis vi skal indføre nye og helt igennem uigennemskuelige regler..
Jeg mener de regler som findes allerede fungerer fint..der føres kontrol og der sanktioneres hvis skolerne ikke følger lovgivningen.
Det er som om man vil problematisere alt som vedrører de danske muslimer. Her deres ret til at oprette friskoler.
Og derved ramme alle friskoler - vi er ved at miste noget værdifuldt - tilliden til hinanden og samtidig miste vores helt grundlæggende princip om at man er uskyldig til det modsatte er bevist.
Effekten vil være her at der skal føres endnu mere kontrol end der allerede er og med indførsel af nogle værdiladede krav som så skal fortolkes og der vil helt sikkert opstå konflikter pga disse nye regler for hvordan skal de forstås.. det duer bare ikke.

Mig bekendt har der været friskoler gennem meget lang tid, hvor demokratibegrebet og religiøsitet har ligget et pænt stykke fra det vi ser meste af. Tvind, diverse socialister, og hvad med kostskolerne for de rige? I Vestjylland dyrker luthersk mission bestemt en anderledes moral og har sine skoler rundt i landet. Muslimer eller nogen af dem vælger så desværre også egne veje og her holder "vi" os væk trods det at mange forældre er utilfredse med folkeskolen. Personlig går jeg ikke ind for friskoler de bliver let "frelste" og i øvrigt er de helt fattige udelukket, hvilket i sig selv går imod vores demokrati, hvor alle i princippet bør være lige.