Læsetid: 3 min.

Kritikere: Regeringens boligudspil vil skabe ulighed

Med sit nye boligudspil vil regeringen sikre en glidende overgang til et nyt system for ejendomsvurderinger, men det vil skabe ulighed på længere sigt, påpeger kritikere
Regeringen indfører et nyt system for ejendomsvurderinger, som træder i kraft fra 2019. Det vil for mange boligejere betyde en stigning i værdien af deres boliger, og dermed også en højere boligskat. Det er det, regeringen vil afhjælpe med boligudspillet. 

Regeringen indfører et nyt system for ejendomsvurderinger, som træder i kraft fra 2019. Det vil for mange boligejere betyde en stigning i værdien af deres boliger, og dermed også en højere boligskat. Det er det, regeringen vil afhjælpe med boligudspillet. 

Michael Hansen

6. oktober 2016

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fremlagde i går regeringens boligudspil.

Med udspillet vil regeringen skabe »tryghed i maven såvel som i tegnebogen« for boligejerne, som Karsten Lauritzen formulerede det.

Det indebærer blandt andet en nedsættelse af ejendomsværdiskatten og grundskylden og en permanent skatterabat til boligejere, der køber eller har købt en bolig inden 2021.

Men trygheden gælder ikke alle. I 2021 træder nogle nye skatteregler i kraft, som betyder, at nye boligejere vil skulle betale mere i boligskat.

»Det er ikke særligt hensigtsmæssigt,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Ifølge ham vil det skabe mindre mobilitet på boligmarkedet.

Han bakkes op af post doc Jeppe Druedahl, der forsker i konjunkturteori ved Københavns Universitet.

Ifølge ham er det en »voldsom« skatterabat, regeringen vil give de boligejere, der ejer eller køber en bolig inden 2021. Rabatten giver en permanent besparelse til folk, hvis bolig stiger eller er steget i værdi, og den ophører først den dag, man sælger sin bolig.

»Normalt ville man lave en form for indfasning, så folk i starten ville have en særordning for derefter at stige langsomt til det, som andre skal betale,« siger han.

Politikere fra Alternativet, SF og Enhedslisten har allerede kaldt regeringens udspil for »ulighedsskabende« og »generationstyveri«.

Mindre progressiv skat

Et andet element i regeringens plan, der vil øge uligheden på boligmarkedet, hvis den bliver gennemført, er en sænkning af ejendomsværdiskatten.

I dag skal boligejere betale 1 procent i ejendomsværdiskat af de første 3 mio. kr. af ejendommens værdi. Al ejendomsværdi over 3 mio. kr. bliver beskattet højere, nemlig med 3 procent.

Men hvis det står til regeringen, skal grænsen hæves, så den højere beskatning kun gælder ejendomsværdi over 6 mio. kr.

Derudover vil regeringen sænke ejendomsværdiskatterne fra henholdsvis 1 til 0,6 procent og 3 til 1 procent.

Ifølge Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejdernes Erhvervsråd, skaber det ulighed, når man ændrer i den progressive skat på den måde.

»Vi synes, at den nye progressive skat er sat for blødt, og vi så hellere, at knækket var noget lavere end 6 millioner, da det ville være mere progressivt,« siger analysechefen og peger på, at konsekvensen af forslaget bliver, at dem med »de rigtig dyre huse« får en større rabat, hvilket i sidste ende skaber ulighed.

Han bakkes op af Jeppe Druedahl.

»På denne måde bliver der mindre progressivitet, og dem med den største boligformue får den største gevinst,« siger han.

Jeppe Druedahl tilføjer desuden, at boligudspillet vil skabe endnu mere ulighed mellem boligejere og lejere, eftersom beskatning af boligformue fortsat vil være lavere end beskatningen af afkast på andre investeringer.

Til gengæld vil regeringen også tilbagebetale penge til de boligejere, der har betalt skat af en for høj ejendomsvurdering. Det vil formentlig komme boligejere i provinsen til gode, vurderer Bo Sandemann Rasmussen. Det er nemlig her, vurderingerne typisk har været for høje.

»Udspillet vil være en lempelse til de mere tyndt befolkede områder,« siger professoren.

Ophæver skattestop

Regeringens udspil vil ikke kun øge uligheden mellem de enkelte boligejere. Det kan også øge uligheden mellem kommunerne, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

Udspillet vil betyde, at boligejere samlet set ikke skal betale mere i boligskatter frem til 2021 – selvom grundskylden stadig kan stige. For de fleste boligejere vil det endda indebære en besparelse.

Men hvis ejendomsvurderingerne fortsætter med at stige, vil boligejere, der køber bolig fra 2021 og frem, formentlig betale mere i boligskat. Det vil især tilgodese de i forvejen rigeste kommuner, hvor de dyre boliger ligger.

»I de kommuner, hvor man nedsætter grundværdierne og sænker grundskyldspromillen, vil de få færre indtjeninger fra grundskylden. Så udkantskommunerne vil formentlig få mindre og de store kommuner mere,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Regeringen vil også indføre et »nyt og forbedret boligskattestop«. Men reelt er der snarere tale om en ophævelse af skattestoppet fra 2002. Det vil for fremtiden betyde, at både ejendomsværdiskat og grundskyld skal fastlåses til en procentdel af boligens værdi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Ejendomskatten er den ikke en betaling for fordelene ved at have egen bolig?
Mener regeringen at fordele ved egen bolig er faldet så beskatningen af fordelene derfor skal sættes ned og er værdien af de store dyre huse er blevet endnu mindre fordelagtigt.
Kan regeringen og Hjort Frederiksen , der eller altid er mere end villig til at beregne alle andres forslag med sin KRITISKE-regnemaskine i Finansministeriet, ikke foretage en beregning, så det kan vises, at det forholder sig sådan eller om det alene er en omfordelings handling til fordel for de bedrestillede ?

Når man lapper på kaos, får man kaos.
Når man generalliserer, synes nogen det er godt og andre at det er skidt.
Når man vil gøre det godt for alle, gør man det skidt for alle.
Enhver, der har fulgt boligskattedebatten, har forlængst tabt tråden.
C - Brian sagde noget fornuftigt : Man skal da slet ikke betale skat for at bo i sin bolig. Man skal betale skat af fortjenesten ved salg,
Ok, han glemte negativ skat ved et tab ved den dårlige handel.

Og jeg tilføjer : Rigtigt, vi betaler da heller ikke for at ligge på vores sofa.
Ja, når jeg ikke kan få gennemført min politik på området, kan jeg da gøre grin med alle de andre - næsten alle andre.