Læsetid: 6 min.

Regionsformand: Man kan ikke blive ved med at presse citronen i psykiatrien

Trods en milliardpakke til psykiatrien fra 2015-2018, så bliver der færre penge pr. patient både i voksen- og børnepsykiatrien. Det skyldes blandt andet, at antallet af patienter er steget markant, mens kun halvdelen af de ekstra midler til psykiatrien går direkte til behandling, forklarer regionsformand Bent Hansen
Man kan ikke bare presse citronen år efter år, hvor antallet af ambulante patienter stiger og så én gang tilføre nogle penge. Det løser ikke problemerne,mener Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.

Man kan ikke bare presse citronen år efter år, hvor antallet af ambulante patienter stiger og så én gang tilføre nogle penge. Det løser ikke problemerne,mener Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.

Ditte Valente

5. oktober 2016

2,2 milliarder ekstra til psykiatrien lyder måske af meget, men det er det i realiteten ikke. Det mener Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner.

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget at tilføre 2,2 milliarder kroner til psykiatrien fra satspuljen fordelt over fire år.

De første penge kom i 2015, men alligevel har der været et yderligere fald i udgifterne pr. patient i netop det år, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner.

Særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er udgifter per patient faldet med 13 procent fra 2011 til 2015, og fra 2014 til 2015 faldt de med tre procent. Også i voksenpsykiatrien er udgifterne per patient faldet over årene.

Danske Regioner oplyser, at det reelt kun er halvdelen af pengene fra hjælpepakken, der er gået til direkte drift, og som dermed kan ses, når man udregner, hvor mange kroner, der er blevet brugt pr. patient i børnepsykiatrien og psykiatrien generelt.

Den direkte drift går til aktiviteter, der får patienter gennem systemet og dækker blandt andet over sengepladser og ansættelser i psykiatrien.

Resten af pengene fra hjælpepakken går blandt andet til efteruddannelse, en psykologordning og opførelse af aktivitetsstuer eller andre faciliteter. Derudover bliver pengene spredt over fire år fra 2015 og frem til 2018.

Det betyder, at der i 2015 kun er blevet tilført 200 millioner til driften af psykiatrien i alle regioner, viser tal fra Danske Regioner. Og det er ikke et »reelt løft«, mener Bent Hansen.

»Man kan ikke bare presse citronen år efter år, hvor antallet af ambulante patienter stiger, og så én gang tilføre nogle penge. Det løser ikke problemerne,« siger han.

Udviklingen i driftsudgifter pr. patient i børne- og ungdoms-psykiatrien fra 2011 til 2015

Regionsformanden mener ikke, at man kan forvente, at de fremtidige patienter bliver lettere og derved koster mindre. Helt konkret betyder det, at regionerne på sigt vil blive nødt til at skære i den tid, psykiatere har med børnene, hvis antallet af kroner pr. patient bliver ved med at falde.

»Den tid, psykiateren er sammen med barnet, danner basis for, at man stiller den rigtige diagnose. Hvis den hele tiden bliver presset, så kan man frygte, at der kommer diagnoser, der er for overfladiske. Og så falder kvaliteten,« siger regionsformanden.

Handler ikke om kvalitet

Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom i kommunernes og regioners analyseinstitut, KORA, mener ikke, at de færre penge pr. patient siger noget om kvaliteten i børne- og ungdomspsykiatrien.

»Der er ingen tvivl om, at patientrettigheder som udredningsgarantien har presset psykiatrien. Det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. Men man kan ikke bruge tallene til at understøtte det,« siger han.

Han forklarer, at antallet af patienter, der diagnosticeres med tunge diagnoser, er ret konstant.

»Det er dem, der virkelig er syge, som måske anbringes på institution i et år. Og det koster boksen. Men det, der stiger, er antallet af lette patienter som for eksempel dem med ADHD. Det stiger til gengæld meget markant, men det er heller ikke lige så dyrt at behandle som de tunge diagnoser. Så det med at betragte en gennemsnitsomkostning er bare ikke sigende for, om der mangler penge eller ej,« siger han og tilføjer, at man i KORA ikke har nogen data på, om kvalitet i børnepsykiatri er blevet bedre eller dårligere over årene

Marie Kruse, der er sundhedsøkonom på Syddansk Universitet, mener, at den voldsomme stigning i aktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien blandt andet er et udtryk for, at der har været en pukkel af syge børn og unge, som nu kommer i behandling.

Læs også: Færre penge til psykisk syge børn trods milliardløft

Samtidig ser det ud til, at der de seneste år er sket en flytning af opgaver fra speciallæger til hospitalerne, når det gælder psykisk syge børn og unge, påpeger Marie Kruse.

Om det går ud over kvaliteten af behandlingen, mener hun ikke, man kan se med mindre man måler på, hvordan det går patienterne siden hen.

»At vi kan se en kraftig stigning i antallet af patienter og behandlinger, selvom udgifterne ikke stiger nær så meget, kan sagtens være udtryk for effektivisering, hvor man får flere igennem på kortere tid ved nye behandlingsformer og ved at inddrage flere personalegrupper i behandlingen,« siger sundhedsøkonomen og fortsætter:

»Hvis udgangspunktet er, at ventelister er noget skidt, så betyder det her måske nok, at der ikke er så meget tid til den enkelte patient, men at vi får flere i behandling. Og det er jo godt, men det siger ikke noget om kvaliteten af behandlingen, for det kræver, at man følger patienterne i længere tid og ser på, om de kommer i skole, har det bedre og får en uddannelse,« siger Marie Kruse og tilføjer, at politikerne ikke kan forvente, at de tydeligt kan se de 2,2 mia. kroner fra psykiatripakken i regnskaberne, fordi hospitaler er meget store arbejdspladser, der styres decentralt.

»Derfor kan du ikke direkte følge pengene gennem systemet,« siger Marie Kruse.

Ikke et ’kæmpe løft’

Anne Marie Råberg Christensen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, mener, at man er blevet dygtigere og mere effektiv inden for det psykiatriske område.

»Vi har jo fået afskaffet ventelisterne, så vi er blevet dygtigere til at tage ind og udrede hurtigere. Men man kan spørge sig selv, om det går lige lovlig hurtigt nogle gange. Det kan gå til en vis grænse,« siger formanden.

Birgit Elgaard, der er landsformand for Bedre Psykiatri, mener ikke, at pengene er gået til bedre behandling.

»Men man skal også passe på med at tro, at de 2,2 milliarder kommer til at betyde et kæmpe løft. Det gør de ikke, fordi grundlæggende har både behandlings- og distriktspsykiatrien været udsultet økonomisk i årevis,« siger Birgit Elgaard.

Hvis kommunerne blev styrket til at arbejde forebyggende blandt psykisk sårbare unge, mener hun, det kunne være med til at sikre, at færre børn og unge blev så syge, at de ender med at blive henvist til behandling i psykiatrien.

»Men forebyggelse og tidlig opsporing koster penge, og det kunne være et fokusområde i en psykiatriplan nr. to,« siger hun.

Det halter

Dansk Folkepartis psykiatriordfører, Liselott Blixt, mener, at det er under al kritik, at forholdene i børne- og ungdomspsykiatrien ikke er blevet bedre trods milliarderne fra psykiatripakken.

»Det er netop i børne- og ungdomspsykiatrien, der er brug for pengene, men når vi spørger ind til, hvor pengene er brugt, så kan vi ikke se, at der er sket noget,« siger Liselott Blixt, der mener, at der mangler sanktioner over for regionerne.

»Ministeren må kalde regionerne til orden, for det virker, som om at de gør lige præcis, hvad de vil med pengene. For regionerne gælder det bare om at få så mange patienter igennem som muligt, uden at se på om kvaliteten af tilbuddene er god nok,« siger Liselott Blixt.

Sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Yildiz Akdogan (S), mener heller ikke, at det er holdbart, at udgifter pr. patient er faldende, når der er et politisk ønske om at løfte psykiatrien.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien har været svigtet i forhold til somatikken i meget lang tid, men selv om der kommer flere patienter, så må det ikke gå ud over behandlingen af de unge mennesker og deres pårørerende, så det er meget uheldigt,« siger Yildiz Akdogan, der mener, at psykiatrien også fremover skal løftes.

»Nu har vi taget første spadestik, og det skal ikke være et engangstiltag, derfor er det også vigtigt, at de penge, vi afsætter, bliver brugt til at løfte psykiatrien, for der er stadig meget lang vej i forhold til somatikken,« siger Yildiz Akdogan.

Sundhedsminister Sophie Løhdes reaktion på de dalende udgifter pr. patient i psykiatrien er, at forligskredsen bag psykiatripakken selvfølgelig har en klar forventning om, at de 2,2 mia. kr. ville betyde et løft for både patienter og personale.

»Alligevel hører vi ofte, at det halter i psykiatrien. Det giver selvfølgelig anledning til at spørge, hvad vi rent faktisk har fået for pengene,« skriver hun i en mail til Information.

Serie

Presset i børnepsykiatrien

I et fælles opråb har 50 yngre læger og psykologer advaret om, at børne- og ungdomspsykiatrien er blevet samlebåndsarbejde. Kravet om hurtige udredninger går ud over kvaliteten, og det risikerer at skade børnene.

Forældrene føler sig ikke hørt af fagpersonalet, som i stigende grad giver børnene medicin, fordi der ikke er råd til terapi. Ingen undersøger, om det virker.

I denne serie sætter Information fokus på vilkårene i børne- og ungdomspsykiatrien.

Seneste artikler

  • Slået tilbage til start

    18. november 2016
    Psykisk sygdom er besværligt, langvarigt og i nogle tilfælde kronisk. Derfor vil der altid være genindlæggelser i psykiatrien, men når andelen af genindlæggelser stiger så meget, som det er sket i børne- og ungdomspsykiatrien, er der noget galt
  • Regionsformand: Forkert styring af psykiatrien fører til genindlæggelser

    17. november 2016
    Et stigende antal genindlæggelser behøver ikke være udtryk for dårligere behandling, mener leder i børne- og ungepsykiatrien. Men tallet skal ned, lyder det fra Danske Regioner, der ser det stigende antal genindlæggelser som et tegn på, at styringen af psykiatrien ikke er begavet nok
  • Flere børn og unge bliver genindlagt i psykiatrien

    17. november 2016
    Siden 2009 er andelen af genindlæggelser i børne- og ungepsykiatrien fordoblet. Udviklingen risikerer at gøre børnene mere syge, mener både SIND og Bedre Psykiatri. Danske Regioner ser med alvor på det stigende antal genindlæggelser
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Dorte Sørensen
ingemaje lange og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Er problemet ikke også, at regionerne skal tigge om penge fra regeringen HVER år og ikke selv kan styre økonomien med skatteudskrivning som de tidlige amter kunne?
Nu er Folketingspolitikerne endda så frække at de siger at regionerne skal bruge pengene efter det Folketinget har afsat dem til. Hvad med at regeringen tager HELE ansvaret for sygehusdriften. Herved kan skatteborgerne spare penge til den dobbelte administration til både Sundhedsministeriet og de 5 regioner . Men den største gevinst vil nok være at regeringen og Folketinget kan ikke tøre ansvaret af på regionerne , når noget går galt.

Ligeledes hvorfor er der blevet flere børn der rammes - kan en af årsagerne være , at far og mor er mere stressede pga arbejdspres eller pres fordi de ikke kan finde en arbejdsgiver eller er for nedslidte eller syge. Mon ikke forebyggelse vil være meget bedre for både børnene og samfundet.

Anne Eriksen, Janus Agerbo, Estermarie Mandelquist og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Hvad betyder det hr. Bent hansen, at der er kommet markant flere patienter, skal vi så også stille flere diagnoser og dermed udskrive mere antidepressiv medicin? Vi kan stadig ikke undersøge de skadelige virkninger af denne medicin, hvem stiller sig i vejen for det, økonomien?