Læsetid: 5 min.

’Som jeg så det, havde jeg mistet min fremtid. Jeg kunne kun blive førtidspensionist, det var min eneste udsigt. Så skidt havde jeg det’

Michael Frank Mørup gled ud af sin køjeseng og fik en hjernerystelse. Det førte til angst, depression og en frygt for aldrig at kunne genoptage et normale liv igen
For Michael Frank Mørup førte den fysiske smerte fra en hjernerystelse til en psykisk smerte i form af angst. Først da han fandt ud af det, begyndte han at få det bedre

For Michael Frank Mørup førte den fysiske smerte fra en hjernerystelse til en psykisk smerte i form af angst. Først da han fandt ud af det, begyndte han at få det bedre

Sigrid Nygaard

24. oktober 2016

Nogle dage tænkte jeg, om livet var værd at leve. Jeg var ikke ligefrem selvmordstruet, men jeg havde da de tanker, som ikke kan undgås, når man ligger isoleret på sit mørke værelse uden at kunne klare sig selv i månedsvis. Hvis jeg skulle have det sådan, var det så værd at leve?

Det var ikke første gang, jeg havde hjernerystelse. Jeg havde haft det to gange før, men denne tredje gang var den værste. Jeg var godt i gang med økonomistudiet, da vores studie tog på hyttetur. Og som studerende nu gør på hyttetur, så drak vi os fulde.

Da jeg skulle sove, krøb jeg ned i min sovepose i underkøjen i køjesengen. Jeg vrikkede min krop på plads med armene nede i posen, men jeg mistede balancen og gled ud over sengekanten.

Det var ikke et særligt langt fald, men jeg røg med hovedet først direkte ned på et koldt klinkegulv uden mulighed for at tage fra med armene, som lå fastspændt langs min krop. Det startede et månedslangt hjernerystelsesforløb med smerte, angst og depression.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John S. Hansen

Michael;ikke for at være uhøflig eller spotte dig, men det er faktisk sværere at blive førtidspensionist end økonom!
Sådan har reformerne virket, og paradoksalt nok er det økonomernes magt og logik, som har skabt denne situation.

Det glæder mig at høre at du er kommet dig og har det godt!

Mvh. John

Hanne Koplev, Roselille Pedersen, Kirsten Andersen, Henrik Brøndum, ingemaje lange, Niels Duus Nielsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Det var da en uheldig historie.. Jeg har to kommentarer..

1) Alkohol, ethanol er et giftigt opløsningsmiddel! Spred ordet!

2) Nej, kære unge mand, du ville aldrig være blevet tilbudt en førtidspension! Om du så var blevet kronisk hjerneskadet af dit fald!

Derimod ville du på et rehabilitering møde være blevet fortalt hvordan din kommunes sagsbehandler og et sundhedsfaglig personale selvfølgelig sagtens kunne se dig på arbejdsmarkedet. Og hvordan man i øvrigt ikke giver førtidspension til folk under 40, fordi man selvfølgelig tror på mennesker og på menneskers ret til at klare og realisere sig selv.. I særdeleshed sådan en kompetent og ambitiøs ung mand som dig selv.. Andet ville da være trist.. Så var du blevet tilbudt et 1-5 årigt ressourceforbrug hvor du kunne få lov at selvransage og arbejde med dine nye udfordringer, samt sandsynligvis en mentorordning og en mentor der kunne komme og kontrollere din velvilje og opfordre dig til at komme lidt i ud i stedet for at ligge og dovne den. Alt sammen men et luftigt henblik på at du efter dit ressourceforløb skulle opnå tilknytning til arbejdsmarkedet på fleksjobvilkår, der så også ville sikre dig livslang fattigdom.. Alting for din egen skyld selvfølgelig! Og dertil er det vigtigt at du udtrykker taknemmelighed for en sådan mulighed! Livsmulighed!

Tilslut mangler du bare at finde en lønarbejdsplads der lige står og mangler en kronisk hjerneskadet fleksjobber, uden uddannelse.. Imens du leder kan du få ledighedsydelse..

Hanne Koplev, Roselille Pedersen, Sonic Prayer, Leif Andersen, Kirsten Andersen, Claus Nielsen, John S. Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum. Man skal ikke ønske ulykke for sine medmennesker. Du synes at fornægte virkeligheden for disse mennesker, så jeg kunne ønske mig at du selv blev "indrullet" i systemet. Nogen lærer bedst ved egne erfaringer og nogen drager aldrig lærer deraf.

ingemaje lange

Kære Michael, tak for din historie. Må jeg have lov at spørge hvorden du opdagede og behandlede den angst som havde 'plejet'din hovedpine? Jeg spørger fordi et menneske tæt på mig står i en lignende situation..