Læsetid: 6 min.

Sårbare unge anbringes sammen med kriminelle

På fem år er antallet af ikkekriminelle unge, der anbringes på sikrede institutioner med dømte, tredoblet. Den pædagogiske behandling, de får, er utilstrækkelig, siger forsker, der har interviewet flere af de anbragte. Anbringelserne kan være konventionsstridige
På de sikrede institutioner anbringes stærkt traumatiserede og psykisk sårbare unge i stigende grad. ’Efter min bedste vurdering får de ikke den rette behandling,’ lyder det fra ekspert.

På de sikrede institutioner anbringes stærkt traumatiserede og psykisk sårbare unge i stigende grad. ’Efter min bedste vurdering får de ikke den rette behandling,’ lyder det fra ekspert.

Sofie Amalie Klougart

15. oktober 2016

Teenagere med voldsomt stofmisbrug, psykiske lidelser eller risiko for selvskade bliver i stigende grad anbragt på en af landets otte sikrede institutioner for kriminelle børn og unge, fordi andre offentlige tilbud ikke kan håndtere dem.

På fem år er antallet af sociale anbringelser mere end tredoblet på de sikrede ungdomsinstitutioner, fra 34 personer i 2010 til 114 i 2015. Det viser en opgørelse fra Danske Regioner.

De psykisk sårbare unge, der ikke har begået noget ulovligt, anbringes på afdelinger med varetægtsfængslede og kriminelle, der typisk er dømt for grov vold eller seksuelle overgreb. Det er et råt miljø, som risikerer at skade de ikkekriminelle unge yderligere, mener Ann-Karina Henriksen.

Hun har lavet feltarbejde på de sikrede ungdomsinstitutioner og skriver nu postdoc. på Aalborg Universitet om emnet.

»Der er stærkt traumatiserede og psykisk sårbare unge, som efter min bedste vurdering ikke får den rette behandling på de sikrede institutioner. Det ligner mere en form for opbevaring. Personalet er ansat til at tage vare på kriminelle, og det hensyn gennemsyrer pædagogikken, aktiviteterne og indretningen af afdelingerne,« siger Ann-Karina Henriksen.

Hun får opbakning fra overlæge Anne Marie Christensen, som er forkvinde for Børne- og Ungdomspsykiatrisk selskab i Danmark:

»Det er forfærdeligt, hvis der er tale om psykisk syge unge, som anbringes på sikrede institutioner og ikke får den rette hjælp. De hører til på en psykiatrisk afdeling. Når de ikke ender der, tror jeg desværre, det skyldes, at alle andre psykiatriske tilbud er blevet mere trængte.«

Læs også: På de sikrede institutioner anbringes seksuelt krænkede unge sammen med voldtægtsforbrydere

Også Bedre Psykiatris landsformand, Birgit Elgaard, finder udviklingen kritisabel:

»Det er en falliterklæring at placere psykisk syge børn på sikrede institutioner. De her børn skal selvfølgelig hjælpes og behandles og ikke spærres inde – og slet ikke sammen med hårde krimielle. Hvis kommunerne ikke selv har andre tilbud til dem end indespærring, må de samarbejde med andre kommuner der har,« siger hun.

Hos Danske Regioner anerkender formand for regionernes Psykiatri- og Socialudvalg, Charlotte Fischer (R), problemet.

»Det er en svær problemstilling, som jeg tænker, vi vil tage op og diskutere samlet i Danske Regioner,« siger hun.

Fakta: Færre kriminelle – flere selvskadende

Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik over de otte sikrede institutioner for kriminelle børn og unge, der findes på landsplan. Derudover udgiver De Sociale Indikatorprogrammer (SIP) hvert år en rapport om trivslen på institutionerne. Af rapporterne fremgår det, at:

I perioden 2010-2015 er antallet af sociale anbringelser mere end tredoblet, fra 34 personer til 114 personer. Det dækker over unge, der ikke har begået noget kriminelt, men anbringes efter ’farlighedskriteriet’, ’pædagogisk observation’ eller ’længerevarende behandling’.

Mest markant er stigningen af unge, der anbringes efter ’farlighedskriteriet’. Det betyder, at de er akut til fare for sig selv eller andre. I 2010 blev otte anbragt med denne grund. I 2015 var det steget til 64 personer.

I samme periode er antallet af unge, der anbringes i varetægtssurrogat, næsten halveret fra 628 personer i 2010 til 321 personer i 2015. Forklaringen er, at ungdomskriminaliteten generelt er faldende.

For første gang har regionerne også fordelt anbringelserne efter køn. I 2015 var der således 475 drenge og 52 piger anbragt på de sikrede institutioner i Danmark.

Det gennemsnitlige ophold for en anbringelse er 61 dage.

Knapt 6 ud af 10 anbragte har anden etnisk baggrund end dansk.

Hver femte af de unge er diagnosticeret med en psykisk lidelse. SIP vurderer imidlertid, at der underdiagnosticeres, og at »andelen af unge på de sikrede institutioner med en psykisk lidelse reelt set er markant større«.

Kilde: Danske Regioner, Rapport for SIP for sikrede institutioner 2014

På kanten af menneskerettighederne

Ann-Karina Henriksen fremfører sin kritik på baggrund af 300 observationstimer på de sikrede ungdomsinstitutioner, hvor hun har overnattet på afdeling med de anbragte.

Hun mener, at vilkårene kan være på kant med menneskerettighederne, fordi de socialt anbragte unge får indskrænket deres rettigheder, så de er på linje med de varetægtsfængslede, som ikke må have kontakt med omverdenen af hensyn til igangværende efterforskning.

»De socialt anbragte har ikke adgang til internettet eller deres mobiltelefoner, og de kan ikke ringe frit. Personalet er bekymret for, at de kan blive presset til at videregive beskeder fra de andre på afdelingen. Ifølge Børnekonventionen skal børn have lov til at opretholde kontakt med deres familie og venner. Det er en grundlæggende menneskeret, som jeg mener, institutionerne vakler på kanten af at bryde her,« siger hun.

Information har forelagt Ann-Karina Henriksens oplysninger for Institut for Menneskerettigheder, hvor seniorforsker Peter Vedel Kessing kalder vilkårene, som de er gengivet, for »stærkt problematiske«.

»Rent menneskeretligt sondrer man mellem dømte og ikkedømtes rettigheder, og så sandelig også mellem dem, der skal i behandling og dem, der skal dømmes. Så det virker grundlæggende forkert for mig, at de socialt og de retligt anbragte sidder sammen. I behandlingsøjemed burde den første gruppe jo være på en psykiatrisk afdeling,« siger han.

»Derudover finder jeg det problematisk, at de unge afskæres kommunikationsmuligheder med omverdenen. Det er der ikke grundlag for i menneskerettighederne, og man fjerner dem fra deres sociale netværk. Det kan være kontraproduktivt for deres behandlingsforløb,« mener Peter Vedel Kessing.

Juridisk dilemma

Lars Emil Andersen, som er forstander for de sikrede ungdomsinstitutioner Koglen og Grenen, anerkender problematikken.

»Det er et juridisk dilemma, som jeg har påpeget flere gange højere op i systemet. Vi har at gøre med retligt anbragt unge, der er frihedsberøvede og ikke må være i besiddelse af en mobiltelefon. Men det må de socialt anbragte gerne, og det er faktisk en grundlovssikret ret, som vi har svært ved at tilgodese tilstrækkeligt,« siger Lars Emil Andersen.

»Som det er i dag, er vi nødsaget til at indskrænke de socialt anbragtes adgang. Ellers ville det udgøre en for stor en trussel i forhold til vores opgaveløsning generelt, for de varetægtsfængslede i særdeleshed samt for den sikkerhed og orden, der er forudsætningen for et trygt behandlings- og arbejdsmiljø.«

»Til gengæld giver vi dem på vores institutioner adgang til at bruge telefon og internet flere gange om ugen. Hvis vi skulle give dem fuld ret, ville det kræve, at de socialt anbragte under ingen omstændigheder måtte være på afdeling med de retligt anbragte. Alternativt at de anbringes på helt adskilte matrikler, fordi kommunikation på tværs af afdelingerne er svært at undgå.«

Institutionel uenighed

Information har talt med tre forstandere, der repræsenterer fire af Danmarks otte sikrede ungdomsinstitutioner, om Ann-Karina Henriksens observationer.

De forklarer en del af stigningen af ikkekriminelle anbringelser med, at antallet af unge, der anbringes i varetægtssurrogat som led i en kriminalefterforskning, er næsten halveret siden 2010, til 321 personer i 2015. Dermed er det sandsynligt, at de socialt anbragte unge tidligere er blevet afvist, fordi de retligt anbragte unge har optaget alle ledige pladser.

Forstanderne er internt uenige om, hvorvidt de sikrede institutioner er gearede til at håndtere socialt anbragte unge.

Lars Emil Andersen, forstander på Koglen og Grenen, ser ikke umiddelbart et problem i, at socialt anbragte unge placeres side om side med de retligt anbragte.

»Man kan sammenligne os med akutmodtagelsen på et hospital. Vi modtager unge med alle mulige forskellige problemstillinger, og en af vores første opgaver er at stoppe ulykken og i den forbindelse at afdække og forstå problemerne for den enkelte unge,« siger han.

»Derfra udarbejder vi anbefalinger, som kommunen kan anvende, når de træffer afgørelse om, hvordan den enkelte unge skal hjælpes, når den kortvarige anbringelse hos os ophører.«

På Kompasset i Nordjylland kalder forstanderinde Tina Maria Larsen det en falliterklæring, at stadig flere unge med psykiske udfordringer anbringes på de sikrede institutioner.

»Et eller andet sted har det psykiatriske system spillet fallit, når de her ekstremt selvskadende unge ender hos os. Mange af dem genanbringes igen og igen, og derfor tænker jeg, at der mangler et længerevarende skærmende tilbud til de unge i psykiatrien. Jeg formoder, at der også mangler pladser på de lukkede afdelinger i psykiatrien,« siger hun.

’Ikke vores kerneopgave’

Tina Maria Larsen understreger, at hun har et højt faguddannet personale, som efter bedste evne tager vare på de unge. Men de reelt psykiatriske patienter udgør en særlig problematik.

Derfor har Kompasset valgt at tilknytte en privatpraktiserende børne- og ungepsykiater i erkendelse af, at det har været svært at oprette et tæt samarbejde med den offentlige psykiatri.

»Hvis jeg selv skal sige det, har vi lavet et fremragende tilbud, også til unge med psykiatriske problematikker. Men det er jo ikke vores kerneopgave. Det er, fordi vi føler os nødsaget til at lave et tilbud, når alle andre siger nej,« siger hun.

Læs også: Sårbare unge anbringes sammen med kriminelle

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Majbritt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Majbritt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu