Læsetid: 5 min.

Scharf: Bred elektronisk overvågning giver sjældent resultater

Danske politikere burde ikke automatisk uddele flere penge og nye beføjelser til efterretningstjenester, når der sker terrorangreb som på Krudttønden. Det skaber falsk tryghed og risikerer at sætte for stor lid til bred elektronisk overvågning, som reelt ikke er effektiv. Sådan lyder det fra tidligere PET-chef Jakob Scharf i ny bog
Danske politikere burde ikke automatisk uddele flere penge og nye beføjelser til efterretningstjenester, når der sker terrorangreb som på Krudttønden. Det skaber falsk tryghed og risikerer at sætte for stor lid til bred elektronisk overvågning, som reelt ikke er effektiv. Sådan lyder det fra tidligere PET-chef Jakob Scharf i ny bog

Joachim Adrian

12. oktober 2016

Politikerne træffer ofte overilede beslutninger, når de lige efter terrorangreb uddeler millioner af kroner og nye beføjelser til efterretningstjenesterne.

Det er besnærende at give spiontjenester som Forsvarets Efterretningstjeneste og NSA flere penge og mere råderum, fordi de opererer i sikker afstand fra verdens brændpunkter og i takt med den teknologiske udvikling kan få adgang til steder, man før ikke kunne få adgang til.

Men reelt risikerer de mange penge, som f.eks. blev givet til tjenesterne efter angrebet på Krudttønden, at flytte fokus fra det efterretningsarbejde, som er mest effektivt.

Kritikken kommer fra tidligere PET-chef Jakob Scharf i efterskriftet til den nye bog 7 år med PET, som er skrevet af journalist Morten Skjoldager.

Politiken valgte søndag at trodse et fogedforbud mod JP/Politikens Hus og udgav bogen som en særsektion, men udtalelserne fra Jacob Scharf om efterspillet efter Krudttønden er at finde i efterskriftet til bogen, som Politiken ikke trykte.

Ved at falde ned af stolen

Jakob Scharf forklarer i bogen, at han »var ved at falde ned af stolen«, da SR-regeringen kort efter angrebet på Krudttønden foreslog, at Forsvarets Efterretningstjeneste skulle have mulighed for at aflytte danskere i udlandet uden dommerkendelse.

En bredere adgang til aflytning af egne statsborgere end selv amerikanske NSA har. At direkte gå efter danskere, havde FE hidtil kun haft lov til, hvis PET bad dem om det – og inden da havde fået en kendelse ved domstolene:

»Det ville være at bryde med helt grundlæggende retsprincipper, og jeg tror også, at vi ville være løbet ind i problemer i forhold til menneskerettighedskonventionerne, hvis det var blevet gennemført,« siger Jakob Scharf i bogen. 

Et ikkeeksisterende problem

Daværende FE-chef Thomas Ahrenkiel begrundede behovet med, at PET først kunne få en kendelse hvis det var som led i en strafferetslig efterforskning, og man dermed havde et vist mistankegrundlag.

Der ville FE gerne have mulighed for at overvåge, selvom man altså ikke havde nogen indikationer at fremlægge for en dommer.

Forslaget endte med at blive ændret efter hård kritik fra flere sider, og ifølge Jakob Scharf var det politiske forsøg på at fjerne kravet om retskendelser baseret på et ikkeeksisterende problem:

»Jeg har aldrig oplevet det som en problemstilling. Hvis man har oplysninger om en person, der opholder sig i et konfliktområde som Syrien, og man kan begrunde en mistanke om, at den pågældende er involveret i kampe, så får man en aflytningskendelse. Det har aldrig været et problem. Så jeg har svært ved at se, hvad det er for et behov, som ikke er dækket af de tidligere regler,« siger Jakob Scharf.

Læs også: Anmeldelse:Spionen, der undslap fogedretten

Han peger i stedet på, at problemet er, at terrorister bruger kryptering eller andre former for modforanstaltninger mod aflytning – men altså bestemt ikke dommerkendelser.  

»For det første kunne vi i PET altid få en dommerkendelse meget hurtigt. For det andet kunne vi efter reglerne i visse situationer give tilladelse til aflytning uden kendelse, hvis det skulle gå meget hurtigt, og så først gå i retten for at få en kendelse bagefter. Jeg har ikke oplevet en eneste situation, hvor vi ikke kunne iværksætte en aflytning meget hurtigt,« siger Jakob Scharf.

Penge er ikke løsningen

Med terrorpakken efter angrebet på Krudttønden fik politiet og efterretningstjenesterne en ekstrabevilling på 970 millioner kroner. Budgetterne til PET og FE  var i forvejen vokset i takt med den stigende terrortrussel, og i følge Jakob Scharf risikerer den store pengestrøm at resultere i, at tjenesterne bruger pengene forkert.

Og samtidig at man fra politisk side giver det indtryk, »at man kan betale sig ud af den trussel, vi står over for«:

»Forøgede bevillinger er altid velkomne, men det er også en let måde at skyde ansvaret fra sig på, og det kan virke hæmmende i forhold til behovet for hele tiden at kigge kritisk på, om man kan gøre tingene anderledes og bedre,« siger Jakob Scharf i bogen.

Det stigende fokus på at indhente millioner af efterretninger i de globale kommunikationsstrømme kan nemlig ende med at efterretningstjenesterne ikke kan prioritere det, der er vigtigt.

»Det er vigtigt, at enhver efterretningsindhentning er styret af operative hensyn. Efterretninger skal ikke blot indhentes, fordi det er muligt, men fordi det er nødvendigt. I modsat fald risikerer man også at drukne i værdiløse oplysninger, hvilket forøger risikoen for, at man overser det vigtige,« siger han.

»Terrorangrebene i Paris og Bruxelles giver anledning til bekymring for, om efterretningstjenesterne er, hvor de skal være, når det gælder kildearbejdet (...) Det kan være fristende at fokusere på den tekniske indhentning, som kan foregå på afstand, men indhentningen via menneskelige kilder er og bliver den mest effektive metode, når trusselsbilledet er dynamisk og komplekst,« siger han og tilføjer, at tjenesterne i højere grad bør forbedre deres tekniske kompetencer ift. efterretningsindhentning via internettet og andre åbne kilder.

Slet ikke så effektivt

Særligt efter afsløringerne af NSA’s globale masseovervågningsprogram har der været debat om, hvor effektive de omfattende elektroniske indhentninger reelt er.

En af ambitionerne med den brede elektroniske indhentning er, at man kan finde frem til trusler fra personer, som man slet ikke var opmærksomme på i forvejen.

Kritikere hævder dog, at det reelt ikke virker, men tværtimod fjerner ressourcer fra det mere klassiske fokus på overvågning af allerede kendte mål.

Både amerikanske og danske politikere havde i NSA-debatten svært ved at komme bare med enkelte eksempler på, at denne brede indhentning havde haft positive resultater, og ifølge Jakob Scharfs udtalelser i bogen var det med god grund:

»I forhold til hele debatten om NSA og masseovervågning er det min erfaring fra min tid i PET, at den tekniske indhentning – den elektroniske overvågning – sjældent giver ret meget. Den tekniske indhentning kan slet ikke måle sig med kildearbejde,« siger han, der ellers ofte oplevede, at PET blev tippet af udenlandske samarbejdspartnere på baggrund af elektronisk kommunikation.

»Så får PET en efterretning om, at der er nogen, der kommunikerer om noget, som omhandler en mulig trussel mod Danmark. Men ofte er der tale om så diffuse oplysninger, at man ikke har mere at gå efter. Man er måske ikke engang i stand til at identificere, hvem der har skrevet de pågældende mails. Jeg siger ikke, at man slet ikke har brug for den tekniske indhentning. Når det handler om trusler, der kommer fra udlandet, er det et nødvendigt værktøj i efterretningsarbejdet. Min erfaring er bare, at den tekniske indhentning typisk først har betydning, når du allerede har identificeret en trussel. Når man ved, at man vil holde øje med en bestemt person, så kan den tekniske indhentning bruges til at finde ud af, hvem vedkommende kommunikerer med, og hvad de taler om,« siger Jakob Scharf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Anne Eriksen
  • Hans Aagaard
Sup Aya Laya, Anne Eriksen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Politikerne træffer ofte overilede beslutninger, når de lige efter terrorangreb uddeler millioner af kroner og nye beføjelser til efterretningstjenesterne." indledes artiklen med.

Det er vel blot et generelt fænomen, at hvis noget "brænder på" så går for mange politikere og for stor en del af medierne i "selvsving" , og så pumpes penge ud uden omtanke.

I artiklen er det konkret penge til PET , det drejer sig om, men det kunne lige så godt være penge til bekæmpelse af multiresistente mikroorganismer, særlige kræftbehandlinger, fødevaresikkerhed o s v.
Når "panikken" indtræder, ruller det altid ud med uigennemtænkte forslag fra diverse ordførere fra partierne i folketinget og diverse ministre (det gælder om at få så megen TV-tid og så megen omtale i medierne , som muligt)

Artiklens problem er dybest set IKKE et "PET-problem" , men et generelt adfærdsproblem i næsten alle" panikprægede" politiske beslutnings processer

Manden har ret, også i den grad - men der var nu også en del almindelige borgere, der klart kunne se panikken. At sammenligne attentatet med Paris var egentlig også lige i overkanten. Vore politikere må have et kæmpe behov for at bevise, at de er handlekraftige?

Robert Kroll, jeg vil ikke give dig ret i penge til "multiresistente mikroorganismer, særlige kræftbehandlinger, fødevaresikkerhed o s v." - det kommer op i medierne med store bogstaver, men så sker der ikke så meget mere...

Hobbyknive og andre bagateller kan få hurtige, uigennemtænkte regler til at blomstre, hvilket så kræver rettelser igen, igen.
Den evige kamp i Pusherstreet og en nu valen stillingtagen til de klare beviser for cannabis i sygdomsbehandling, kan forhåbentlig få en fornuftig udgang til en legitimering af hamp (som man godt kan finde ud af i andre lande) - ryger med lidt held ikke ud i glemslen - som alle de andre ting?

Børge Rahbech Jensen

"Min erfaring er bare, at den tekniske indhentning typisk først har betydning, når du allerede har identificeret en trussel. "

En begrænsning er, at kommunikation ikke altid kan findes efterfølgende. Det er uklart, om det kan være medvirkende til dansk politis vanskeligheder med bevisbyrden i sager om terror.

"Terrorangrebene i Paris og Bruxelles giver anledning til bekymring for, om efterretningstjenesterne er, hvor de skal være, når det gælder kildearbejdet (...)"

Ja, snak endelig om dem i stedet for de danske sager fra Krudttønden og Kundby. Det giver også anledning til bekymring, at Omar El-Husseins venner sad varetægtsfængslet i et år, før politiet var klar til en retssag, hvor de anklagede blev frikendt, og en mistænkt pige fra Kundby for nylig fik sin varetægtsfængsling forlænget, efter hun havde været fængslet i ni mdr., fordi politiet ikke var færdig med sin efterforskning. Hvis de varetægtsfængslede personer var med i terrorceller, havde disse terrorceller op til et år til at forsvinde eller udføre flere angreb. I bogen omtales efter sigende også en trussel mod hjemvendte danske soldater, hvor PET fik anholdt nogle mistænkte, men ikke kunne løfte bevisbyrden efterfølgende. Dét taler vi ikke højt om.

Efter terrorangrebene i Paris og Bruxelles virkede fransk og belgisk politi professionelt, og det så ud, som om de fulgte de spor, de fandt ved efterforskning af angrebene. De havde selvfølgelig også en europæisk efterforskningskendelse, som er omfattet af Danmarks retslige forbehold i EU.

Børge Rahbech Jensen

Nå ja, det bliver selvfølgelig heller ikke bedre af, at mange af de politibetjente, der kunne lave efterforskning af evt. terrorangreb, holder vagt ved enten grænsen, som ikke trues af terror, eller steder, som tidligere blev udpeget som mulige terrormål, men ikke minder om målene for de fleste terrorangreb i Europa siden Charlie Hebdo i januar 2015. Det ligner lidt en tanke, at Danmark helst skal være en slags sikkert land for terrorister.

Hvor befriende at læse en mand der har haft fingrene i suppen, udtale sig kritisk om de mangeårige ad libitum bevillinger der er givet til efterretningsdrengene! Hvis der er nogle der kan få hvad de peger på, så er det dem. Politikerne synes ikke i tvivl om når det gælder efterretningsindustrien, at der skal ressourcer - altså penge og mandskab - til, for at erhvervet kan opnå resultater. Det skal så ikke sammenlignes med vilkårne for pædagoger, lærerer, sygeplejersker osv.
Kunne det tænkes at den massive indsamling af data, intet har med terror at gøre? At terrorfrygten bruges som et alibi? At de exorbitant præcise personprofiler der kreeres af vore ytringer, økonomiske transaktioner, bevægelser, netværk, sygdomshistorik, opgave-afleveringer, civilstand, biometriske data og alle de andre digitale fodspor kan bruges til at skabe de skønneste naturtro robotter? Jeg vil ikke blive overrasket hvis min arbejdsgiver om 10 år kan købe en kopi af mig ...

Hvor befriende at læse en mand der har haft fingrene i suppen, udtale sig kritisk om de mangeårige ad libitum bevillinger der er givet til efterretningsdrengene! Hvis der er nogle der kan få hvad de peger på, så er det dem. Politikerne synes ikke i tvivl om når det gælder efterretningsindustrien, at der skal ressourcer - altså penge og mandskab - til, for at erhvervet kan opnå resultater. Det skal så ikke sammenlignes med vilkårne for pædagoger, lærerer, sygeplejersker osv.
Kunne det tænkes at den massive indsamling af data, intet har med terror at gøre? At terrorfrygten bruges som et alibi? At de exorbitant præcise personprofiler der kreeres af vore ytringer, økonomiske transaktioner, bevægelser, netværk, sygdomshistorik, opgave-afleveringer, civilstand, biometriske data og alle de andre digitale fodspor kan bruges til at skabe de skønneste naturtro robotter? Jeg vil ikke blive overrasket hvis min arbejdsgiver om 10 år kan købe en kopi af mig ...