Nyhed
Læsetid: 3 min.

Scleroseforeningen opfordrer lægerne til ikke at stritte imod forsøgsordning med medicinsk cannabis

På den ene side efterlyser Lægeforeningen mere viden om medicinsk cannabis. Men på den anden side vil de ikke rigtig være med til den forsøgsordning, som netop skal skaffe mere viden. Det hænger ikke sammen, mener Klaus Høm, direktør for Scleroseforeningen
Indland
15. oktober 2016

Mens Folketingets sundhedsordførere arbejder sig frem mod enighed om en forsøgsordning med medicinsk cannabis, opfordrer Klaus Høm, direktør for Scleroseforeningen, nu Lægeforeningen til at blive en mere aktiv deltager i projektet.

Hidtil har Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing bl.a. her i Information tilkendegivet, at han på vegne af foreningens godt 28.000 medlemmer »siger fortsat nej« til medicinsk cannabis, fordi han ikke mener, at der er et tilstrækkeligt lægefagligt grundlag til at anvende medicinsk cannabis.

Denne uvilje bliver nu kritiseret af direktør Klaus Høm fra Scleroseforeningen.

»Det kan være svært at forstå, at Lægeforeningen stritter så meget imod. Hvis vi bare fortsætter som i dag uden at komme i gang med en forsøgsordning, så får vi ikke den evidens, som lægerne selv efterspørger,« siger han.

På et kort møde fredag blev sundhedsordførerne og sundhedsminister Sophie Løhde (V) ifølge Carolina Magdalene Maier (Alt.) i øvrigt »helt enige« om den model, som skal gælde for den fireårige forsøgsordning.

Sundhedsordførernes eneste udestående er nu finansieringen af den fireårige forsøgsperiode. Måske skal det ind under satspuljeforhandlingerne, så sundhedsordførerne skal formentlig mødes igen kort efter efterårsferien.

Et spørgsmål, som i den forbindelse ikke er endeligt afklaret, er størrelsen på patienternes egenbetaling.

Her regner Carolina Magdalene Maier med, at der vil kunne samles et flertal blandt partierne for en egenbetaling på omkring tusind kroner. Når det så er på plads, vil der kunne udarbejdes et lovforslag, så forsøgsordningen kan komme i gang fra 2018.

Forsøgsordningen giver viden

Et vigtigt element i den planlagte forsøgsordning er en erfaringsopsamling, og der er afsat fem millioner kroner til forskning. Formålet er, som der står i det seneste oplæg fra Sundheds- og Ældreministeriet, at skabe »et større fagligt videnskabeligt grundlag for brugen af cannabis planteprodukter«.

Det er netop dét, som Scleroseforeningens direktør nu opfordrer Lægeforeningen til at vise større velvilje over for.

»Det er lidt som en diskussion om hønen og ægget, hvad der kom først. Jeg kan sagtens forstå, at Lægeforeningen forsvarer det godkendelsessystem, som er evidensbaseret, når det drejer sig om medicin. Og jeg kan også godt forstå, at lægerne synes, at det derfor kan være problematisk, når man nu politisk vil vedtage, at cannabis anvendes som et lægemiddel, selv om der ikke er den tilstrækkelige evidens,« siger han, men fortsætter:

»Det ændrer dog ikke på, at hvis lægerne ikke vil være med i forsøgsordningen, så kommer der ikke den viden, som de selv efterlyser,« siger Klaus Høm, der derfor finder det »ærgerligt, at lægerne er så tilbageholdende.«

Scleroseforeningen har tidligere meldt ud, at knap tusind af dens medlemmer ikke får tilstrækkelig lindring mod smerter og spasmer af den traditionelle medicin, og at de derfor bør have mulighed for at få adgang til medicinsk cannabis.

Tilbageholdende medicinalindustri

Klaus Høm mener, at uden en forsøgsordning kommer der måske aldrig et større fagligt grundlag til at indføre medicinsk cannabis som lægemiddel.

Medicinalindustrien er ifølge direktøren nemlig tilbageholdende med at investere i massiv forskning i medicinsk cannabis, bl.a. fordi det kan være svært at patentere et naturprodukt.

I et brev til sundhedsordførerne har Lægeforeningen i september selv slået til lyd for, at hvis politikerne insisterer på at lave en forsøgsordning, så skal den indeholde »et klart system, så vi kan få viden om effekter og bivirkninger«.

»Vi er absolut tilhængere af forskning og af at blive klogere,« siger Andreas Rudkjøbing fra Lægeforeningen. Men han vil ikke ændre sin negative opfattelse af forsøgsordningen, selv om der kobles fem millioner kroner på til forskning:

»Bare fordi der også er forskningsmidler, synes vi ikke, at forsøgsordningen er god. Det ideelle scenarie vil være, at alt det cannabis, der fremover vil blive ordineret i forsøgsordningen, bliver en del af et egentligt forskningsprojekt,« siger Andreas Rudkjøbing.

Han mener ikke, at forsøgsordningen, som den hidtil er beskrevet, i tilstrækkelig grad vil sikre, at man bliver klogere.

»Der skal mere traditionel klinisk forskning til efter vores mening. Dertil kommer så, at vi har den grundopfattelse, at man skal afvente med at tage ting i brug, før det er godkendt som lægemiddel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Er der en skjult agenda bag modviljen over for medicinsk cannabis ? Mange selvmedicinerende patienter beretter om positive virkninger, og det er muligt de alle tager helt fejl, eller der er tale om placebo hele vejen rundt, men er det sansynligt?

Tue Romanow, Ken Sass og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar