Læsetid: 5 min.

’Det er skamfuldt for min familie, at jeg er vantro’

Det fik alvorlige konsekvenser for Ercan Alici, da han stod frem som ateist. Han er i dag blandt talerne på en konference på Christiansborg om vanskelighederne for muslimer ved at vende deres religion ryggen
’Jeg ville beskytte min pige mod at skulle stå til regnskab for andre menneskers religiøse forventninger,’ siger Ercan Alici om sin beslutning om at stå åbent frem og fortælle, at han ikke er muslim.

’Jeg ville beskytte min pige mod at skulle stå til regnskab for andre menneskers religiøse forventninger,’ siger Ercan Alici om sin beslutning om at stå åbent frem og fortælle, at han ikke er muslim.

Michael Drost-Hansen

26. oktober 2016

Dagen begyndte som så mange andre i Ercan Alicis 27-årige liv. Han havde vasket sig rituelt, præcis som han havde lært, og var gået i gang mad sin daglige bøn.

Men pludselig fik han en mærkelig følelse i kroppen. Gud var væk. Der var kun ham selv og de arabiske ord, som han ikke forstod, men havde vænnet sig til at recitere. Ercan Alici stirrede frem for sig.

»Jeg stoppede midt i bønnen, og det gør man bare ikke i islam. Man skal hengive sig og altid gøre den færdig. Men det eneste, jeg så, var den hvide væg.«

Fra den dag i 2006 var Ercan Alici ateist. Der skulle dog gå yderligere fire år, før han fortalte det til sine forældre.

»Jeg havde ikke lyst til at udsætte dem for skuffelsen.«

Men da han fire år senere blev far til sit første barn, besluttede Ercan Alici sig for at stå åbent frem over for alle.

»Jeg ville beskytte min pige mod at skulle stå til regnskab for andre menneskers religiøse forventninger.«

Islam og ateisme

Ercan Alici er blandt de danske eksmuslimer, der i dag er inviteret til Christianborg for at fortælle om deres oplevelser med at vende religionen ryggen.

Rammen er debatmødet ’Islam og ateisme’, og anledningen er den danske udgivelse af bestsellerbogen Allahs fængsel af bloggeren og islamkritikeren Waleed al-Husseini, der i dag bor i Frankrig.

Læs også: Mange unge indvandrere ønsker slet ikke at være danske

Bogen er en selvbiografi om hans vej væk fra Islam, der blandt andet er gået gennem forfølgelse og syv måneders fængsling i Palæstina. 

»Mange eksmuslimer må leve med trusler som en del af hverdagen, hvis de overhovedet tør fortælle andre om det,« lyder det i facebookinvitationen.

Arrangørerne spørger: »Hvorfor er det så svært for mange muslimer at acceptere, at en muslim kan vende islam ryggen og blive ateist? Og hvorfor har danske eksmuslimer ikke en forening, hvor de kan finde støtte og udveksle erfaringer?«

Skamfuldt

Ercan Alicis barndomshjem var »moderat muslimsk«, fortæller han. Forældrene var kommet til Danmark fra Tyrkiet i begyndelsen af 1970’erne, og da Ercan var fem-seks år gammel, sendte de ham i weekendkoranskole i Herning.

»Det var jeg rimelig god til,« siger Ercan Alici.

»Jeg lærte hurtigt at recitere versene, selv om jeg ikke forstod dem. Vi talte ikke arabisk derhjemme. Men jeg fik ros af min underviser, og mine forældre fik anerkendelse i deres netværk, for jeg var en god muslimsk dreng. Alt var godt.«

Sådan er det ikke i dag. Når Ercan Alici besøger sine forældre, forsøger alle rundt om middagsbordet så vidt muligt at tale uden om.

»Det er skamfuldt for dem, at jeg er vantro. Især for min mor, der er en respekteret kvinde i sit muslimske miljø.«

Læs også: Jeg skal altid være klar med en løgn

Ercan Alici var igennem sine 20’ere blevet mere og mere skeptisk over for islam. Og hjulpet på vej af en kæreste og medstuderende på pædagoguddannelsen, der stillede kritiske spørgsmål, havde han fået nok.

Han har ikke følt sig truet, efter at han stod frem som ateist. Men han er blevet mere påpasselig med at kritisere nogle muslimers tolkning af koranen.

»Sidste år kommenterede jeg på facebookopslag med en artikel om eksmuslimer og kritiserede et koranvers for at tillade mænd at slå kvinder. I løbet af ingen tid fik min kommentar 200 likes, men der kom også en masse enormt perfide kommentarer og trusler. Jeg blev vildt bange, for jeg har jo en familie. Ville der pludselig stå en islamist foran døren?«

Ercan Alici bor i dag sammen med sin hustru og tre børn på en hemmelig adresse.

Ingen kender omfanget

27-årige Waleed al-Husseinis selvbiografi er i det franske dagblad Le Figaro blevet kaldt den »hidtil vigtigste bog, der er skrevet om farerne ved at være fritænker i den islamiske verden«.

Allahs fængsel er vigtig, fordi selvbiografien er den første bog om at være eks-muslim udgivet på dansk, lyder det fra Bjarke Larsen.

Han er forlagsdirektør for Pressto, der står bag udgivelsen og debatarrangementet på Christiansborg i dag.

»Vi taler mere og mere om social kontrol i nogle indvandrermiljøer i Danmark, men det er som regel i forbindelse med pigernes påklædning og arrangerede ægteskaber. Undertrykkelsen af dem, der ønsker at forlade islam, hører vi ikke om,« siger han.

Men ingen kender omfanget af frafaldne muslimer i Danmark, fortæller Brian Arly Jacobsen, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet.

»Der mangler forskning om emnet,« siger han.

Tegn på sindssyge

Brian Arly Jacobsen advarer i den forbindelse imod, at man tager Waleed al-Husseinis fortælling ud af den palæstinensiske kontekst og overfører den direkte til Danmark.

»Hvor det i Mellemøsten ofte er forbundet med alvorlige straffe at blive ateist, er det mindre problemfyldt i en dansk kontekst. Men det kan selvfølgelig føre til social ekskludering, og det kan være nok så alvorlig en straf at miste kontakten til familien,« siger han.

Blandt de mere konservativt orienterede familier, der følger sharia, kan det anses for et tegn på sindssyge at ville frasige sig islam, fortæller Brian Arly Jacobsen.

»Man kan sammenligne det med Jehovas Vidner. Ikke alle er på samme måde, men blandt de mest ’rettroende’ er der alvorlige sanktioner imod dem, der vælger frafald.«

Os og dem

Så hvorfor er der ingen danske foreninger for dem, som tager springet fra muslim til ikketroende?

Ifølge lektor Brian Arly Jacobsen skyldes det først og fremmest, at Danmark er et lille land.

»Forbillederne er der i lande som England, Tyskland og Frankrig qua størrelsen på deres muslimske mindretal. Men i Danmark er det simpelthen svært at finde nok mennesker, der ønsker at forlade islam,« siger han.

Forlagsdirektør Bjarke Larsen tror, at det handler om at »prikke hul på bylden«.

»Nogen skal stille sig frem som de første og turde mødes,« siger han.

Dyb krise

Ercan Alici kan tælle de frafaldne muslimer, han kender, på en enkelt hånd. Det er ikke noget, folk taler åbent om, og han har selv savnet nogen at tale med.

»Jeg var i dyb krise, inden jeg tog den endelige beslutning. Det, der foregik i mit hoved, var ligesom de dér amerikanske filmtrailers med hurtige klip og larm, hvor det hele går op i en spids. Jeg havde brug for ro, og det tror jeg en forening, et forum eller en hjemmeside kunne have givet mig,« siger han.

»I min optik er problemet med koranen, at den har så mange vers om, at vantro skal straffes og i helvede. De oplysninger blev jeg selv fodret med som barn i koranskolen. Sådan er det ikke for alle, og masser af muslimer lever i fred og fordragelighed med deres omgivelser. Men i nogle tilfælde kan den her skelnen mellem ’os’ og dem’ skabe spild mellem muslimer og ikketroende.«

Ercan Alici har faktisk oprettet en hjemmeside under domænet www.exmuslim.dk. Men med familieliv og arbejde har han endnu ikke fået tid til at fylde indhold på den.

Information har spurgt Det Islamiske Trossamfund, hvordan de håndterer henvendelser fra muslimer, der overvejer at give afkald på religionen. Men foreningen er ikke vendt tilbage inden deadline.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ivan Tønder
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Estermarie Mandelquist
  • Poul Sørensen
  • Viggo Okholm
  • John Fredsted
  • Peter Møllgaard
  • Bill Atkins
  • Klaus Lundahl Engelholt
Ivan Tønder, Robert Ørsted-Jensen, Estermarie Mandelquist, Poul Sørensen, Viggo Okholm, John Fredsted, Peter Møllgaard, Bill Atkins og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Hvis det ikke er skamfuldt for dig er det heller ikke skamfuldt for din familie (så længe de bor i et ikke-muslimsk land).

...Hvorfor er ingen buddhist eller hindu inviteret? Fordi islam først og fremmest er politik frem for religion. Basta.

Flemming S. Andersen

Det er et ganske privat anliggende hvilken tro indbyggerne måtte have eller vende sig fra.

Det kan næppe blive et samfundsproblem.

Det kan derimod blive et samfundsproblem, hvis nogle borgere forsøger at fastholde andre i en bestemt tro og ikke mindst en bestemt adfærd.
Det er tvang og bør ikke finde sted i et frit sekulært samfund.

Robert Ørsted-Jensen, Gert Romme og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

"I min optik er problemet med koranen, at den har så mange vers om, at vantro skal straffes og i helvede," udtaler Ercan Alici.

Det er fuldstændig rigtigt. Tag bare og læs kapitlet 'The Problem with Islam' i bogen 'The End of Faith' af Sam Harris. Heri opregner han over godt fem sider en lang række citater fra Koranen, der fordømmer, og opfordrer til vold mod, de (såkaldt) frafaldne og de (såkaldt) vantro.

PS: Men helt generelt er religion et problem, når den troende ikke er villig til at lade de såkaldt åbenbarede sandheder, der fremgår af denne eller hint religions hellige skrifter, udsættes for kritik, eller kritisk undersøgelse.

Ole Olsen, Robert Ørsted-Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Ernst Enevoldsen

"Ercan Alici bor i dag sammen med sin hustru og tre børn på en hemmelig adresse." Sådan er det når en rimelig alsidig religion fra 1979 får infuceret milliarder og atter milliarder af oliemønter i en målrettet salafistisk omformning. Kombiner det i Europa med jobtab og digitalisering, og balladen ruller.

Lisa: Jeg tror du blander storpolitik og konspirationsteorier ind i en værdi diskussion.
Det at tro er en privatsag fortalte min genbo som er tyrker og en tidlige somalisk forældre. Begge er troende muslimer, altså tror på Gud. Historierne om at miste sin tro, enten helt eller skifte til anden religion er vigtige at få med uanset politisk ståsted. I min optik, som ret så rolig omkring Islam, ligger der bare den klare mening at det må være ok at blive skuffet i familien med en tradition, men fuldstændig utilstedeligt at vende ryggen til et menneske man holder af, bare fordi man ikke kan tro på Gud. I øvrigt er det jo lidt som jeg kan have det: min søn stemmer på DF og har en religiøs leder som er direkte antimuslim. (Buddhismen) Jeg vil aldrig kunne vende ham ryggen.

Henrik L Nielsen

Det han beskriver er vel mildere end reaktionen som frafaldne børn af Jehovas vidner oplever. De er som døde for familien.
Men det handler om islam og så er det farligt interessant.
Det mest interessante i artiklen er at den skyder hul i den gamle DF påstand om at der er dødsstraf, også i Danmark, for at forlade islam.

Hvis han ikke tror på Islam, skal han selvfølgelig have lov til at være åbent omkring det uden frygt for vold. Graden af social ekskludering er sådan set et spørgsmål om, i hvilken grad familen og vennerne lever i et "parallelsamfund". Dette gælder formentlig begge veje.

Hvis man var oprigtig interesseret i at løse problemet, kunne man starte med boligpolitikken for at komme parallelsamfund til livs.

En gang var der meget, meget højt til loftet i Islam, men de tiderne sluttede lang tid siden. Dog er ekstremismen accelereret indenfor de sidste 40 år gennem Wahabiseringen verden over, og her spiller Saudi-Arabien en central rolle. Små muslimske samfund kan gøre nok så meget, men det har været svært at stå imod de milliarder af dollars Saudi-Arabien har brugt på Wahabi-propaganda gennem de sidste 40 år på TV, skoler, radio osv.

Det er et spil for galleriet, når man afholder disse konferencer. Man må se på vinderne og taberne i verdens nuværende tilstand og spørge sig selv, om vinderne virkelig ønsker at ændre noget.

Ernst Enevoldsen, Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu er det jo ikke Jehovas vidner han snakker om. Men fordi det nu er islam så er der så mange hvis'er og når'er og mere af samme skuffe og man bliver jo ikke slået ihjel i Danmark og man skulle jo nødigt støde nogen. Nej uha uha og så har vi da heldigvis Jehovas vidner.

Poul Sørensen

Islam har været fortolket forskelligt på forskellige tidspunkter og mon ikke der snart kommer en mere tolerant udgave på banen. Det er selvfølgelig helt indlysende at mennesker selv har ret til at bestemme hvad de vil tro på her i landet. - VI HAR RELIGIONS FRIHED....og det gælder alle her i landet.

Islam er bestemt ikke "venlig" over for frafaldne og andre religioner.

Man hører ofte fra både moderate og radikale muslimer, at Islam er en fredens religion med stor respekt for alle mennesker
- så er det bare pudsigt, at de lande, hvor Islam er "rettesnor" for hele samfundet, stort set alle er mislykkede/fejlslagne stater med indre konflikter, undertrykkelse og borgerkrige.

Hvis Islam var så fremragende, som tilhængerne siger , så ville alle de muslimske stater jo være super lækre og lykkelige velfærdssamfund med ultra høj livskvalitet og super respekt for alle menneskerettigheder o s v ?

Måske er der grund til at gøre opmærksom på, at Koranen egentlig ikke er en religion i gængs forstand. Den skal nærmest opfattes som en livvejledning, som en vis monark gav sit folk for 1.500 år siden. Og der er faktisk gjort en række forskellige fortolkninger af den ved behov i gennem tiderne.

Det der her beskrives, er mere en form for forstokket kultur, end noget der har med Koranen at gøre. Og jeg kender i hvert fald mange såkaldte muslimer, der har en langt mere tidsvarende tilgang til emnet, og de fleste kommer ikke engang i moskeen.

Men hvis man gider at forholde sig til biblens gamle testemente, vil man finde tilsvarene helt vanvittige udlægninger af, hvordan man forholder sig til frafaldne. Og der er faktisk kristne, der også har et forstokket forhold til deres religion f.eks. the Lord’s Resistance Army, og de højreradikale kristne i USA,der netop er blevet "genaktiverede".

Islam har det på samme måde som Jehovas Vidner og Scientology med frafaldne: Det er den værst tænkelige forbrydelse i den troendes øjne!

Uanset om der er dødelige konsekvenser ved at sige det til familie, venner og samfund, så er den umiddelbare udstødelse det helt normale resultat.

Jeg bemærkede også at Ercan Alici bor på en hemmelig adresse. Hvorfor gør han det?
Jeg bemærkede også at mødet foregår på Christiansborg. Hvorfor gør det det? Jo, for dér kan man bedre beskytte deltagerne mod folk som mener den slags skal dø? Jeg er meget utilfreds med at det skal være den nye normal for den slags arrangementer! Ville ønske flertallet af muslimer også var det.