Læsetid: 4 min.

Skjulte ledige presser 2025-plan

'Vi er ikke ude og sige, at vi skal øge arbejdsudbuddet,' lyder det fra DF, efter at nye tal afslører 53.000 såkaldte skyggeledige. Arbejdsgiverorganisationer kan dog ikke genkende billedet af, at så mange gerne vil have et arbejde
25. oktober 2016

Mens regeringen i 2025-planen endnu engang lægger op til at øge arbejdsudbuddet de kommende år, viser nye tal, at der er tusindvis af skjulte ledige, som gerne takker ja til et arbejde, hvis de ellers fik tilbudt et.  

Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse var der således 53.000 sådanne skygge- eller AKU-ledige i andet kvartal, hvilket får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har analyseret tallene, til at opfordre regeringen til i stedet at bruge kræfterne på at sikre, at denne gruppe har de rigtige kvalifikationer.

Problemet er ikke mangel på arbejdskraft, men mangel på uddannet arbejdskraft, lyder det fra AE’s cheføkonom, Erik Bjørsted:

»Regeringen lægger op til blandt andet at hæve pensionsalderen, ligesom skattelettelserne også skal få folk til at arbejde mere. Men der er reelt mere arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, end man umiddelbart har indtryk af. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at arbejdskraften har de rigtige kvalifikationer, og hvis det er ufaglærte, kan det være svært at komme ind på arbejdsmarkedet. Men netop derfor skal vi have fat i dem og få dem ind i nogle målrettede forløb, så de bliver et aktiv for virksomhederne. Og sådanne nogle aspekter mangler i 2025-planen,« siger Erik Bjørsted.

Flere ledige

Den registrerede bruttoledighed var således i juni nede på 4,2 procent, eller 112.400 personer, hvilket har ført til frygt for mangel på arbejdskraft. Men der er altså flere ledige, end bruttoledigheden umiddelbart afslører. Bruttoledigheden er alene en optælling af antallet af registrerede arbejdsløse dagpengeberettigede og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede.

Derudover er der en stor gruppe, der ikke er registrerede som ledige, men som står uden for arbejdsmarkedet og ønsker og søger arbejde – og vil kunne tiltræde inden for kort tid. Det kan være alt lige fra hjemmegående husmødre til arbejdsløse, som efter at have opbrugt deres dagpenge ikke kan få kontanthjælp, fordi ægtefællen har en indkomst, de kan leve af.

DA og DI kan ikke genkende billedet

Hverken Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller Dansk Industri (DI) kan dog genkende billedet fra arbejdskraftundersøgelsen, som basererer sig på interviews med 85.000 personer i alderen 15 til 74 år.

»Vi er noget skeptiske – for ikke at sige uenige i – antagelsen om, at der er 53.000 ekstra derude som skulle stå på spring, og at man derfor kan afblæse manglen på arbejdskraft,« siger Jens Troldborg, chefkonsulent i DA.

»Efter vores opfattelse er den største udfordring på arbejdsmarkedet manglen på kvalificeret arbejdskraft, og det bliver stadig sværere for virksomhederne at få folk til at tage de stillinger, som de har. Spørgsmålet er også, om de folk ikke bare er interesserede i at få et arbejde, men rent faktisk også den slags arbejde, som man har svært ved at få besat for øjeblikket. Det handler både om stillinger, som kræver en uddannelse, og dem, som faktisk ikke kræver nogen formel uddannelse. En af grundene til, at vi ikke har en markant mangel på arbejdskraft, er, at vi har fået meget udenlandsk arbejdskraft ind. Så hvor stærkt er ønsket egentlig i denne gruppe? Eller har de måske en mere snæver opfattelse af, hvilken type arbejde de er interesserede i?«

DI: Behov for uddannelse

Vicedirektør i DI, Kent Damsgaard, er enig med AE-Rådet i, at der er behov for at uddanne dem, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Men Kent Damsgaard er uenig i, at der ikke samtidig er behov for at øge arbejdsudbuddet med nye reformer.

»Vi har de senere år oplevet, at virksomhederne får stadig vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere. Selvfølgelig er det it-eksperter og ingeniører, men det er også meget bredere. Vi skal gøre mere, hvis vi ikke skal komme til at mangle arbejdskraft,« siger vicedirektøren.

Regeringen foreslår i 2025-planen, som også er blevet døbt Helhedsplanen, at øge antallet af arbejdende danskere med 250.000 i perioden. Et tal, som dog dækker over, at størstedelen af stigningen skyldes dels befolkningstilvæksten, dels de reformer, der er vedtaget de forgangne årtier. I alt ventes 31.000 at komme i arbejde som følge af selve 2025-planen.

Flertal uden om regeringen

Et flertal uden om regeringen er dog enig med AE i, at problemet det kommende årti ikke bliver mangel på arbejdskraft, men mangel på uddannet arbejdskraft.

»Vi er ikke ude og sige, at vi skal øge arbejdsudbuddet,« siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.

»Vi ser hellere, at man får opkvalificeret de ledige til de job, som arbejdsgiverne siger, at de mangler arbejdskraft til. Det handler om at finde jobbene til de ledige og gøre dem klar til dem og ikke lave reformer efter, hvor stort arbejdsudbuddet skal være.«

Den samme opfordring kommer fra Socialdemokraterne og Enhedslisten.

»I stedet for at lave alle mulige reformer, som skal øge arbejdsudbuddet, skulle vi så ikke sørge for, at alle dem, som vi har gående derude, får mulighed for at få et arbejde,« spørger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen.

Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen, mener, at det handler om at øge efterspørgslen – og ikke udbuddet – af arbejdskraft:

»Hvorfor investerer vi ikke i grøn omstilling, alment boligbyggeri og den kollektive trafik, som vil være godt for samfundet og skabe nogle arbejdspladser?«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) eller Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • Kurt Nielsen
Alan Strandbygaard og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det ville klæde Information, hvis avisen lod være med at benytte det sprogforbistrende udtryk 'arbejdsudbud' og brugte det mere mundrette og ærlige begreb 'ledige hænder'.
DI og DA udbyder ikke flere stillinger, men ønsker flere ledige at vælge imellem når de bruger dette misvisende udtryk.

Anne Eriksen, Finn Lindberg, kjeld jensen, June Pedersen, Heidi Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Sonic Prayer, Ole Henriksen, Flemming S. Andersen, Torben Skov, Steffen Gliese og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis der er denne store mangel på arbejdskraft, må arbejdsgiverne jo bruge de kanaler, der er, for at synliggøre jobbene for de potentielle aftagere. Man kan jo ikke lige gætte hvilke af de små 200.000 danske firmaer, der rent faktisk mangler arbejdskraft, eller til hvad.
Danske arbejdsgivere må være vedens mest forkælede.

Anne Eriksen, Finn Lindberg, kjeld jensen, June Pedersen, Claus Nielsen, Mona Blenstrup, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt, Torben Arendal, Hans Larsen, Sonic Prayer, Ole Henriksen, Flemming S. Andersen, Jens Erik Starup, Kurt Nielsen, Torben Skov, Tue Romanow og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Danske lønninger er ikke steget i et par årtier nu.
Hvordan stemmer det med et arbejdsmarked med en eftertragtet vare??

Eskild Nielsen, Steffen Gliese og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Spørgsmålet er også, om de folk ikke bare er interesserede i at få et arbejde, men rent faktisk også den slags arbejde, som man har svært ved at få besat for øjeblikket."

Deri har manden jo ganske ret.
Arbejde er ikke bare arbejde.
De fleste mennesker har en opfattelse af, at de vil have en anstændig løn for at påtage sig et arbejde. Mange arbejdstagere har også ønske om at have indflydelse på eget arbejde, at have avancementsmuligheder eller tryghed i ansættelsen, at have nogle gode kolleger og måske endda, at arbejdet ikke slider deres kroppe eller hjerner op inden pensionsalderen.

Hvis arbejdsgiverne kan tilbyde mennesker sådan et anstændigt job på en velfungerende arbejdsplads, hvor der kompenceres for at den arbejdendes tid og indsats på anstændig vis
så er arbejdskraften der også.

Det kniber i alarmerende grad med arbejdsgiverforeningens forståelse for, at de også selv skal gøre en indsats.

Christel Larsen, Anne Eriksen, Finn Lindberg, June Pedersen, Helene Kristensen, Sascha Olinsson, Flemming S. Andersen, Mona Blenstrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At svindler regeringen ønsker at hæve arbejdsudbuddet har intet at gøre med mangel på arbejdskraft. Det har udelukkende til formål at lægge pres på lønnen på særligt de lavest lønnede jobs. Det samme gælder kontanthjælpsloftet og 225 timers regelen.

Målet er ene og alene at få lønnen på det danske lavlønsarbejdsmarked presset fra de nuværende ca. 115 kr. til ca. 70 kr. i timen (hvilket svare til de 8,50 euro der er mindstelønnen i Tyskland).

Hvorfor skal en slagteriarbejder tjene 225 kr. i timen, når han kan nøjes med 100 kr.? Hvorfor skal en skraldemand tjene 175 kr. i timen når han kan nøjes med 70 kr.? Hvorfor skal en frisør tjene 165 kr. i timen når hun kan nøjes med 70 kr. i timen? Hvorfor skal en kassedame tjene 145 kr. i timen når ud kan nøjes med 70 kr. i timen?

Ja, hvis du er en af dem, som ikke bare vil nøjes, så skal du ikke sætte din stemme hos f.eks. Dansk Folkeparti, som du jo ved støtter svindler regeringen og deres politik og dermed målsætninger - Så er du advaret om, hvad der venter dig.

...Men det siger svindler regeringen ikke offentlig.

Finn Lindberg, kjeld jensen, June Pedersen, Helene Kristensen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Eskild Nielsen, Flemming S. Andersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Folketingsmedlemmerne tjener stort på nedskæringerne, men de medvirker til at save den gren over som de sidder på, medmindre vi gør effektivt oprør, de fleste sociale institutioner er allerede mere end halverede.

Omfordelingen fra fattig til rig gavner husejerne, de højtlønnede, virksomhedsejerne og aktionærene som holder Århundredes Fest, der er indtil videre overført mere end 1000 milliarder til de rige, Skat er sparet ihjel, man pisker arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere til at tage jobs som ikke er der, da mere end halvdelen af erhvervslivets penge går til aktieopkøb i udlandet, og derved til skattely, i stedet for til jobskabelse.

Vi oplever er et voldeligt angreb på underklassen, alt vil de tage fra lavindkomstlagene, de unge, kulturen, miljøet og den offentlige sektor, de kaster sig over se syge og de svage, man saboterer bevidst ideologiskt de sociale institutioner for at fremme privatiseringer, men derved ødelægger man fundamentet under Danmark nemlig det danske velfærdssystem.

Anne Eriksen, Finn Lindberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Vi har gennem årene udviklet velfærdsstatens offentlige sektor til en mastodont, der ikke er råd til. Sagt på en anden måde - som den private sektor ikke kan betale.
Der klages over nedskæringer. Hvorfor ikke klage over ondets rod : Regeljunglen ! Alle love og regler skal administreres. Vil man skære, så skær i reglerne. Så falder antallet af offentlig ansatte automatisk - og dermed deres løn. Indfør UBI-Basisindkomst.

Statistik der viser 53000 "skygger". Hvad så med alle de krampagtige jobs med tilskud. Hvor mange er disse deltidsledige på samfundets regning, som heller ikke ses i ledighedstallet.

Der mangler arbejdskraft - i visse fag.
Hvorfor uddannes så ikke de rigtige. Hvorfor så fri adgang til gymnasier, hvor eleverne godt støttet af deres forældre, går efter gode stillinger i det offentlige.
Hvorfor overproduktion i de højere luftlag til ledighed.
Hvorfor uddanner/efteruddanner erhvervene så ikke dem de har brug for. Svar - de er blevet vænnet til at det offentlige står for uddannelse.
Erhvervene klager. Så betal højere løn efter princippet udbud og efterspørgsel. Det kan staten støtte istedet for at lægge bureaukratiske hindringer i vejen.

Så kommer en regering med et halvt års senere pensionsalder ! Der burde slet ikke være en pensionsalder baseret på dåbsattesten.
Undskyld - det er jo bare til at grine af, hvis det ikke var så sørgeligt - den måde dette land styres på.

Søren Kristensen

Mangel på uddannet arbejdskraft er også mangel på arbejdskraft. Men forestillingen om at man kan uddanne de ledige til at matche dette krav i større målestok er syg. Hvis de ledige var i stand til at tage en højere uddannelse havde de nok gjort det for længst, når man tænker på alle de fordele der er ved at have en højere uddannelse. Nu har vi kørt i den samme rille i en halv menneskealder. Skal vi ikke se at komme videre i teksten?

Jeg mener, at teksten er, at et land skal passer til dets borgere og ikke at landet styres på en måde, der efterlader mange borgere i en passiv situation imod eget ønske.
Når tilstanden er som den er, må styret tage konsekvensen og indføre UBI-Basisindkomst.
Så vil folketinget leve fuldt ud op til Grundlovens § 75.

Det er da ikke nyt. Vi var da nogle, som efter september 2008 diskuterede forskellen på nedgangen i beskæftigede og tilmeldte i arbejdsløshedssystemet. Det var temmeligt mange.

Søren Kristensen

Teksten er at mange politikere foregøgler os det er muligt i effektivt omfang at opgradere de ledige så de matcher de angiveligt mange stillinger som kræver lidt mere end syvende klasse. Mens virkeligheen er at alt for mange ledige, hvoraf nogle er syge og burde være på førtidspension, efterløn eller i fleksjob, holdes hen med en sludder for en sladder. om at det er deres egen skyld hvis de ikke har eller kan få et arbejde. Forestillingen om en stor udnyttet "uddannelsesreserve" tjener både til at holde indfødte på kontanthjælp og kvalificeret udlændinge ude. Nettoresultatet bliver herefter business as usual eller som jeg skriver: den samme rille. Og når man har kørt i den samme rille længe er det klart at ethvert ændringsforslag vil se revolutionært ud - og at basisløn aldrig nærmer sig tegnebrædtet. Endelig bliver vi nødt til at få styr på den udefra kommende arbejdskraft og indvandring i det hele taget, før vi kan få et fornuftigt socialvæsen og arbejdsmarked op at stå igen, fordi indvandringen i praksis har vist sig bl.a. at indebære en konkurrence på løn, som er uforenlig med fornuftige overførselsindkomster. Med fornuftige mener jeg overførselsindkomster der er til at leve for. Alt i alt selvsagt lettere sagt end gjort. Men ikke desto mindre.

Leo Nygaard, Flemming S. Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Til tingenes tilstand lægges, at arbejdet skaber de mange syge mennesker som følge af arbejdets art, som tilrettelægges oppefra.
De ansatte og deres mellemledere flere steder er dog selv medskyldige, når man ikke formår at sige fra i urimelige situationer i regeljunglen.
Lyt til socialrådgivernes formandinde (husker ikke lige hendes navn).