Læsetid: 5 min.

’Jeg sov 20 timer i døgnet’

Når hjernen bliver rystet, bliver ens liv vendt på hovedet. 26-årige Frederikke West har i flere omgange isoleret sig selv fra omverdenen på grund af sin hjernerystelse
’Jeg gik flere gange til lægen, men det var, som om han ikke troede på mig,’ siger Frederikke West om forløbet efter hendes hjernerystelse.

’Jeg gik flere gange til lægen, men det var, som om han ikke troede på mig,’ siger Frederikke West om forløbet efter hendes hjernerystelse.

Sille Veilmark

21. oktober 2016

Den dér støj, der kommer fra en skærm.

Når man begynder at bruge skærme igen, så lægger man virkelig mærke til, hvor hårdt det er for hovedet. Den er der jo hele tiden.

Det er overalt, i alt hvad jeg laver. Fjernsynet, telefonen, computeren, reklamer. Støjen er overalt.

Jeg har haft hjernerystelse to gange. Jeg væltede på min cykel i november 2014. Ikke fordi jeg var fuld, ikke fordi jeg kørte for hurtigt eller over for rødt.

Jeg holdt bare stille i et lyskryds, da min kærestes snørebånd viklede sig ind i hans pedal. Han mistede balancen, faldt og væltede ned over mig.

Jeg nåede lige akkurat at tage fra med min hånd på kantstenen og skåne mit hoved, da jeg endte sammenklemt under ham og cyklerne.

Men så væltede en parkeret cykel på fortovet ned over mig og en spids herresaddel ramte mit baghoved.

Besvimede jeg? Jeg fik en ud af kroppen oplevelse, det hele snurrede, og jeg så mig selv sidde på kantstenen udefra.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tobias Hjorth
  • ingemaje lange
Tobias Hjorth og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Høgfeldt Pedersen

Hjernerystelse, skal man absolut ikke spøge med. Jeg kørte galt på motorcykel i juni, der resulterede i en brækket fod og en hjernerystelse. Jeg oplevede en total mangel på vejledning, fra skadestuen på Horsens sygehus i hvordan, jeg skulle håndtere hjernerystelsen udover, at min samlever skulle holde øje med mig indtil middag dagen efter. De første to uger gik som beskrevet i artiklen med, at sove det meste af døgnet, fuldstændig udkørt af, at spise morgenmad.
Samtidig blev jeg skubbet lidt af arbejde, der nok mente, at jeg godt kunne arbejde hjemmefra med en brækket fod, for mig var det ikke bruddet, der gav anledning til bekymring, men hovedet. Heldigvis kunne jeg trække på en sygeplejerske jeg kender privat, med rådgivning om hvordan jeg skulle passe på mig selv.
Men det er lidt trist, hvor lidt en hjernerystelse bliver taget alvorligt af verden omkring en, inkl. skadestuen i Horsens.

Blev overfaldet af tre fyre som spillede fodbold med mit hoved. Vågnede op i fosterstilling på jorden, at komme tilbage er en meget lang proces. Efter tre måneder i sengen og uden bøger, computer, smartphone etc var jeg nogenlunde tilbage. Nu 3/4 år efter er jeg tilbage men ikke den samme, at vågne op i fosterstilling og med hjernen resetting har været som at blive født påny.
En utroligt spændende oplevelse som jeg ikke vil anbefale nogen.