Analyse
Læsetid: 3 min.

Stilheden før den politiske efterårsstorm

Kulissen for statsministerens åbningstale er i år de igangværende 2025-forhandlinger. Forhandlinger som kan resultere i, at Lars Løkke Rasmussens tale kan blive hans sidste af slagsen
Indland
4. oktober 2016

Det plejer at være et af de dramatiske højdepunkter i det politiske år: Statsministerens tale ved Folketingets åbning den første tirsdag i oktober.

Dronningen, og alle der er noget ved musikken, er mødt op i deres pæneste tøj, og når Folketingets formand klokken 12:00 ringer med sin klokke og givet ordet til statsministeren, har denne alles udelte opmærksomhed de næste 40 minutter.

Men i år er kulissen for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) åbningstale om muligt endnu mere dramatisk.

Siden Lars Løkke Rasmussen for en måned siden afslørede sin 2025- eller helhedsplan om at »stramme alle bardunerne på en gang, så teltet står stærkere og kan modstå regn og storm«, er han nemlig ikke kommet længere med sin sikring af teltet. Tværtimod.

En række »sættemøder« hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med alle partierne, der siden blev afløst af syv »temamøder« med henholdsvis Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative på den ene side og Socialdemokratiet samt Radikale Venstre på den anden, har mest handlet om en teknisk gennemgang af de forskellige temaer i 2025-planen.

Det har givet partierne mulighed for at stille spørgsmål til regeringen (100 styk ved den seneste optælling). Men møderne har ikke efterladt regeringen med den ønskede sikre fornemmelse af, hvad partierne egentlig vil være med til.

Efter det sidste temamøde forrige mandag – og et opsamlende møde torsdag – er regeringen dog tvunget til at gøre regnebrættet op og finde ud af, hvad der nu skal ske.

Selv om der ikke for øjeblikket er indkaldt til nye møder, ventes regeringen at fortsætte det nuværende langstrakte forhandlingsforløb frem mod deadline i slutningen af november - i håbet om, at tiden alligevel arbejder for den. Håbet er dels at skabe tillid mellem forhandlingsparterne og dels at øge presset på de problematiske af slagsen (læs: Liberal Alliance).

Mens en række erhvervsledere, borgerlige kommentatorer og senest Dansk Industri (DI) forventeligt har opfordret Liberal Alliance til at opgive sit ultimative krav om, at topskatten også skal sænkes for millionærer, så kniber det til gengæld med de tillidsskabende foranstaltninger.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har om muligt talt sig endnu længere væk fra hinanden i den seneste måned, efter at sidstnævntes formand, Kristian Thulesen Dahl, i forbindelse med partiets årsmøde gjorde det klart, at når han ikke vil være med til at sænke topskatten, så er det lige så ultimativt som Liberal Alliance-formandAnders Samuelsens krav om topskattelettelser.

Og hvis regeringen stadig skulle ønske at holde Socialdemokratiet i baghånden, så har det ikke hjulpet, at Claus Hjort Frederiksen senest har kritiseret socialdemokraternes langsigtede økonomiske plan for ikke at hænge sammen.

Problemet er, at Dansk Folkepartis og Liberal Alliances uenighed om topskatten synes uløselig, hvilket efterlader partierne med frygten for, at det hele kan ende med et folketingsvalg i dette efterår. I denne situation afholder alle sig fra at give kontroversielle indrømmelser, som de risikerer ikke at få noget til gengæld for, men blot skal ud og forsvare under en valgkamp.

Af samme grund spekuleres der i, at regeringens langsommelighed med at præsentere en ny model for ejendomsvurderingssystemet skyldes, at den først vil være sikker på, at der kommer en aftale.

Det nye ejendomsvurderingssystem vil uundgåeligt efterlade nogle boligejere med en højere boligskat, hvis andre skal betale mindre, og den politiske regning risikerer regeringen at hænge alene på under en valgkamp, hvis der alligevel ikke kommer nogen aftale.

For at der alligevel kommer en aftale til sidst taler dog stadig, at blå blok – og ikke mindst statsministeren selv – står til at tabe magten, hvis der kommer et folketingsvalg.

Mandag viste en meningsmåling fra Voxmeter, at 52,2 procent af vælgerne ville stemme på rød blok mod 47,8 procent til blå, og søndag viste en meningsmåling fra Gallup, at 44 procent foretrækker Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, mens kun 30 procent foretrækker den nuværende af slagsen.

Sidstnævnte meningsmåling viste, at Mette Frederiksen vinder mano a mano med Lars Løkke Rasmussen i alle politiske spørgsmål, undtagen når det handler om forsvarspolitikken. Selv når det gælder udlændingepolitikken, som et flertal anser for det vigtigste spørgsmål, taber statsministeren til oppositionens statsministerkandidat.

Lars Løkke Rasmussens åbningstale kan derfor ende med at blive hans sidste af slagsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Sterling

Kaos i den kriminelle skatteunddragende overklasse, symptomerne ligner en mellemting mellem ADHD og grådighedsstress, vi har den mest dysfunktionelle mindretals regering i mands minde, et liberalt eliteprojekt, komplet idiotisk og uvidende om miljøet, nationens tilstand samt principperne for god regeringsførelse, en regering som er styret af magtsyge, grådighed, had og blind ideologi, skaden for Danmarks vedkommende er umådelig stor.

Gensidige tjenester, hemmelighedskræmmeri, blind lydighed og magtbegær holder Venstre sammen, her belønnes hensynsløshed i stedet for empati, de foretrækker kolde, kyniske chefer, som bliver belønnet for deres evne til systematiskt at nedbryde mennesker i nød.

Uden opbakning fra befolkningen er der kun ét tilbage - at tilrane sig så meget som muligt før lukketid, at dele ud til sig selv og sine egne venner, at smadre staten og al statslig indgriben i markedet og indføre Minimalstaten, den sorte klub er igang med at udføre danmarks historiens største røveri. Alt vil de tage fra lavindkomstlagene, de unge, kulturen, miljøet og den offentlige sektor, de kaster sig over se syge og de svage.

Sygeplejerskerne knokler nu 140% og stressen ødelægger helbredet. Beskæftigelsesministeren har indført tilstande som langsom æder energi, humør, menneskelige ressourcer og optimisme. Det kan ikke betale sig at arbejde, men pengene havner beviseligt oppe i toppen af samfundet, enorme skattelettelser gives til millionærerne, der er kun en løsning - lad være med at arbejde. Civil ulydighed er begreber, der trænger til at blive trukket frem i lyset.

U-løkke regeringen efterlader et delt Danmark, hvor hadet imellem befolkningsgrupperne aldrig har været større. R.I.P U-løkke regering, lad nu Danmark få ro og lov til at komme sig over velfærdsrøveriet, I efterlader er land i en tilstand af Post Dramatiskt Stress.

Ved at fjerne indtægterne i bunden kommer der mere velfærd - magen til syg sociopatisk nonsens, grænseløst stupiditet, korruption og inkompetente. Velfærden er stille og roligt blevet udpint eller omdirigeret til de velbjærgede af skiftende liberaltosser, som med deres aggressive, udprægede kynisme og sociopatiske egenskaber honorerer menneskefjendsk, destruktiv adfærd.

Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Erik Jensen , Helmut R., Bernd Åke Henriksen, Flemming Berger, Ivan Breinholt Leth, Ebbe Overbye, Benta Victoria Gunnlögsson og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Godt sagt - og så lige et par bandeord (mens man hørte talen)...
Hvad gør man ved det?

Benta Victoria Gunnlögsson

Det er som at være tilskuer til et absurd
Teaterstykke.

Peter Sterling

Den 4. oktober markerer den dag hvor Danmark de fakto er et delt land, demonstrationer over hele landet imod de sociale nedskæringer dækkes ikke af et eneste medie, undtagen naturligvis brugernes egne sociale medier, de rige journalister er nu en fast del af den blå blok, de jubler over udsigten til markante skattelettelser, men er kolde over dem som betaler prisen.

En uafhængig presse er en forudsætning for et demokratisk land, i øjeblikket er de største medier ejet eller styret af 10 % af de rigeste, journalisternes høje lønninger har løftet dem væk fra den barske virkelighed, de er købt og betalt.

Vi opfordrer alle ofrene til at samles på de sociale medier, det er på tide at danskerne siger fra overfor den stigende ulighed, man kan se på de sociale medier at guillotinen er slebet skarp. Nedskæringerne i bunden af samfundet vidner om et umådeligt sociopatiskt had, hvor man smadrer andres eksistensgrundlag af ideologiske årsager.

Danskerne kan ikke tolerere tilstande som i USA, vi kan ikke leve med et korupt system hvor bankerne køber sig ind i folketinget. Vi oplever er et voldeligt angreb på underklassen, kampen for velfærden kan nu kun foregå på gaderne, blokader mod handelsstandene, demonstrationer i gågaderne og civil ulydighed på arbejdspladserne.

Vi skal have demokratiet tilbage, der kan ikke være rigdom uden retfærdighed og medmenneskeligheden, bunden skal iltes for at landet kan gro. Når magtballancen er genoprettet skal vi have alle pengene tilbage som folketinget har taget ved nedskæringerne, og det med renter og renters rente.

Endelig kan vi igen koncentrere os om at genoprette velfærden, igen få liv i Skat og andre institutioner, få demokratiet tilbage ud af Magtelitens grådige klør, og genindføre en anstændig behandling af sociale nødstedte, vi skal have folkevalgte råd for hele socialministeriets område, så vi undgår "På arbejde med sygeseng". Pædagoger og plejepersonale ved bedst hvordan omsorg skal være, væk med topstyringen. Vi skal have kommunernes økonomi ud at reformhelvedet.

Estermarie Mandelquist og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar