Læsetid: 14 min.

En stille epidemi af hjernerystelser?

Statistikken er ikke klar på området, men hjernerystelser synes at ramme hårdere blandt især ressourcestærke yngre danskere med travle liv. I USA taler man om en stille epidemi, men dansk professor advarer mod en modediagnose
Statistikken er ikke klar på området, men hjernerystelser synes at ramme hårdere blandt især ressourcestærke yngre danskere med travle liv. I USA taler man om en stille epidemi, men dansk professor advarer mod en modediagnose

Mia Mottelson

20. oktober 2016

Kim Friedrichs hjernerystelse endte med en henvisning til Liaisonklinikken, i folkemunde kaldet ’hypokonderklinikken’ på Bispebjerg.

Her blev han efter to konsultationer udstyret med fem forskellige psykiske diagnoser, blandt andet depression, helbredsangst og to underliggende personlighedsforstyrrelser.

Der var sket det, at han havde banket hovedet op i et støbejernsskab på sin skole. Tilsyneladende ikke noget alvorligt, ingen skadestue, ingen blødninger i hjernen. Men han blev ved med at have hovedpine, problemer med at huske og koncentrationsbesvær, som hans egen læge ikke kunne forklare.

Til sidst blev lægen træt af ham, og Kim Friedrich opsøgte en ny læge, der henviste ham til hypokonderklinikken.

»Jeg kom i den forkerte kasse fra starten, og det er meget frustrerende ikke at blive taget alvorligt,« siger Kim Friedrich.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anne Eriksen
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
Olaf Tehrani, Anne Eriksen, David Zennaro og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

...En anden årsag til problemer med tilknytning til arbejdsmarkedet for mennesker ramt af en mental forstyrrelse er stigmatiseringen på arbejdsmarkedet. Du for ganske enkelt ikke en chance for at komme ind igen uanset hvor dygtig du end måtte være.

...Mennesker, som havner på samfundets bund er hverken klynkere eller doven. Der er altså en årsag til de befinder sig i den situation de gør - Og det uanset om svindler regeringen og deres flittige demagoger forsøger at tale dem ned. Bliver de eller deres selv ramt, ja så er der naturligvis tale om et sygdomsbillede og ikke klynkeri og dovenskab.

Karsten Aaen, Thomas Toft og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Hvis folk, der er hyperaktive, bliver syge af uforklarlige grunde - så er det tegn på at de skal skrue ned for aktiviteten og tage den med ro. Den umiddelbare årsag er i reglen uvæsentlig.

Sygdomme fortæller historier - hvis man lytter nøje efter.

/O

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Måske skulle man i stedet for at fokusere på alle de digitale apparater fokusere på arbejdspladsernes opskruede tempo - og på den løsere tilknytning til arbejdspladsen, der gør det lettere at skubbe de lidt langsommere ud.
Der er mindre tolerance for en periode med lavere ydeevne - der er mindre ansvarlighed for at beholde en ellers god arbejdskraft i en periode, hvor helbredet - det fysiske eller det psykiske - halter.

bente-ingrid bruun, Hanne Koplev, Olaf Tehrani, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Thomas Toft og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Den med: "Det er vigtigt at anerkende, at smerten, den er der ..." - det er altså lidt i familie med :"jeg hører, hvad du siger ...".
Jeg kan ikke lige finde links til det - men det har længe været kendt, at dødeligheden blandt "hypokondere" er markant højere end andre menneskers. Og de dør af almindelige, fysiske sygdomme - ikke af noget mystisk. Lægevidenskaben er ikke absolut sikker i sin diagnosticering.
At tale om, at "musearm" er mindre almindelig nu - og at det nok er fordi, det ikke længere er en modediagnose - det er sjofelt. Der findes i dag talrige, ergonomiske hjælpemidler, der ikke fandtes, da computerteknologien var ny - og de bliver både købt og brugt på virksomhederne. Hæve-sænkeborde, specielt udmålte mus, skærmbriller, ruller i stedet for musen - de findes. Og naturligvis giver det færre musearme - det er en lille succeshistorie.
Fibromyalgi? Det var nok lidt en betegnelse for lidt af hvert.Kaffedamen på min tidligere skole fik den, efter at hun i flere år havde lidt af stor træthed og smerter forskellige steder. Kort efter, at hun holdt op med at arbejde, fordi hun ikke længere kunne klare det, faldt hun om og døde af en udiagnosticeret hjertelidelse.
Stigningen i piskesmæld og hjernerystelser skyldes måske, at vi oplever mange bump mod hovedet? Og at man ikke længere finder sengeleje og ro naturligt, når nogen er kommet til skade. Det hedder jo op og ud - helst straks.

Hans Kvisgaard, Mathilde Mensink, Niels Duus Nielsen, Hanne Koplev, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Erik Jensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

...Og selvfølgelig er det de ressourcestærke som bliver hørt, når de får en bold i hovedet. De ressourcesvage har slet ikke overskud til at blive hørt og taget alvorligt - de sendes bare hjem med besked om at tage sig sammen af andre ressourcestærke og tvinges til at leve eller dø med hovedpinen som f.eks. rengøringsassistent.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Thomas Toft og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Helt sikkert, psykiske lidelser af enhver art er en truende epidemi, og alt for få udviser rettidig omhu.

Hvis der var tale om f.eks. en infektion der truede med at gøre mange syge, ville samfundet straks - samtidigt med hjælpen til de ramte individer, bekæmpe kilden til problemet,

Når der er tale om liberale livsbetingelser, der ødelægger flere og flere menneskers liv, koncentrerer vi os derimod næsten udelukkende om at fixe problemet hos hver enkelt patient. Der er alt for lidt fokus på de umenneskelige krav den ultraliberale tankegang har ført til.

Konkurrence, fleksibilitet, optimering, stigende tempo, besparelser, højere indtjening osv., har været topprioriteter gennem de seneste to snese år. Prisen er dårligere livskvalitet, og et stigende antal samfundsborgere der bukker under i forsøget på at leve op til de stadigt øgede krav.

Striben af diagnoserne er lang, og der kommer hele tiden nye til. Alle peger de på, at neoliberale ledelsespricipper i såvel privat - som offentligt regi ødelægger livskvaliteten, og fører til at flere og flere kaster håndklædet i ringen.

Alt for få kræver fokus på livskvalitet, moral og fælles ansvar. Penge er blevet et mål og ikke et middel. Det vil tage år, at oplyse masserne - og vende den fejlslagne politik, men der er ingen anden vej ud at den åndsørken vi er havnet i.

Hans Kvisgaard, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Dana Hansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Funktionelle lidelser er en skraldespand for noget "vi ikke lige forstår"! - Og ja, hvis du ikke er rengøringsassistent, så er der langt større chancer for "forståelse". Også en fin diagnose måske...
Jeg synes, det er groft, at vi igen skal nedvurdere lavere uddannelser - det nævnes i snart hver anden politiske "statistik" - hvor ville det være sundt, om disse mennesker prøvede, hvad hårdt arbejde betyder.

Modefænomen? "Eller er der tale om en mental utilpashed, som får læger til at putte de PCS-ramte i samme skuffe som hypokondri, helbredsangst eller andre af tidens modediagnoser: kronisk træthedssyndrom, piskesmæld eller fibromyalgi"?
Det her er også groft - de 3 sidstnævnte er absolut fysiske og koster ofte jobbet samt en hær af medicin - smertestillende og meget andet.
Det er en ubehagelig måde at være moderne på.
Problemet er at diagnosesystemet har eskaleret vildt i mange år - og nu vil man blive ved?
Accept af menneskers smerter og problemer var nemmere før disse "dødsdomme" - nu skal alt måles og vejes - gøres op i penge. Der er også diagnoser til brug for medicinalindustrien, hvis nogen er i tvivl?

Anbefaler bogen "Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion", Svend Brinkmann & Anders Petersen - KLIM

Hans Kvisgaard, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Jacob Mathiasen og Dana Hansen anbefalede denne kommentar

(Citat): "Men de store folkesygdomme i dag er smerter i muskler og led eller mentale lidelser, som stress, depression og så f.eks. hjernerystelser. De lidelser passer dårligt med det biomedicinske paradigme, fordi det er tilstande, hvor den biologiske komponent ikke udgør hele tilstanden, og faktisk hos mange måske kun en mindre del, forklarer Jan Hartvigsen:" (citat slut).
Smerter i muskler og led eller mentale lidelser, som stress, depression samt en lang række andre symptomer kan skyldes belastning / forgiftning med diverse miljøgifte.
På grund af uvidenhed / uvilje udredes patienterne ikke for belastning / forgiftning med miljøgifte i det offentlige danske sundhedsvæsen.
Man kunne sagtens forestille sig, at den cocktail af miljøgifte, som moderne mennesker udsættes for, kunne medføre forsinket helings-proces, hvorfor mange ikke kommer sig indenfor forventet tidsramme for lidelser som f. eks. hjernerystelse, piskesmæld.
Princippet med at diagnosticere diverse sygdomme / symptomer som en "funktionel lidelse" er uacceptabel, når denne diagnose er fremkommet efter en overfladisk og sjusket undersøgelse, som mere er begrundet i myter end i reel videnskab.

Hans Kvisgaard, bente-ingrid bruun, Karsten Aaen og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Jeg har haft allergier siden jeg var ganske lille. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange folk har sagt til mig at jeg nok bare var psykisk syg. - Eller at jeg bare skulle tage mig sammen. Det gør folk heldigvis ikke længere - der er kommet bevidsthed om at allergi er noget reelt og findes. Men erfaringerne om andres syn på mig sidder i mig resten af mit liv - og afføder mit lettere kyniske syn på andre og deres generelt manglende formåen udi at forstå andres liv når det ikke lige passer ind i standard modellen.

Sådan er det nok også med mange andre sygdomme, som ikke lige er så tydelige udadtil.

Hans Kvisgaard, Hanne Koplev og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mathilde Mensink

Jeg har haft hjernerystelse. Jeg var sygemeldt i 7 måneder. Jeg bliver virkelig bange når nogen begynder at tale om det som en modediagnose og fortæller at man kan lære at leve med smerterne - at man ikke kan fjerne alle symptomer. Jeg er helt rask i dag og tilbage på fuld tid igen. Mens jeg var syg, troede til tider at jeg aldrig skulle blive rask, fordi selv de mindste ting, som at føre en samtale eller gå ud i køkkenet gav mig hovedpine.

Jeg blev rask fordi jeg fik hjælp; af en veluddannet ergoterapeut med ekspertise i hjerneskader. Hjælpen bestod bl.a. i at jeg fik redskaber til at strukturere min dag, så jeg ikke lavede for meget eller for lidt; til langsomt at "genoptræne" hjernens evne til at modtage stimuli. Hjælpen bestod også i at ergoterapeuten deltog i møder med min sagsbehandler på jobcentret og hjalp med at formidle hvad hjernerystelse egentlig går ud på.

Det er en reel diagnose og reelle smerter og man kan godt blive rask, men det er så meget lettere hvis omverdenen - pårørende, sundhedspersonale, sagbehandlere - forstår mekanismerne i hjernerystelse og møder en med tålmodighed og forståelse.

Medicinen er ro og hvile - tid og tålmodighed, men det kan godt være svært at få i det her samfund. Og det er klart, man bliver ved at være syg hvis man ikke får sin "medicin".

Ole Thofte, Hans Kvisgaard, bente-ingrid bruun og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar
Mathilde Mensink

Og Oliver Goulin. Hjernerystelse er ikke "syg af uforklarlige grunde". Man er syg fordi man har slået hovedet hårdt.

bente-ingrid bruun

Mennesker der får en whiplashskade i trafikken kan få forskellige fysiske skader, her iblandt en hjernerystelse samt skader på hjernestammen (formatio reticularis), som kan diagnosticeres ved en otoneurologisk undersøgelse, som sjældent bruges i Danmark.
Liaisonpsykiatrien med funktionelle lidelser, der bygger på en bio-psyko-social TERM model har frasorteret miljøfaktorer og ætiologi/årsagsforklaringer, og det er et besparelsesprojekt.
Sundhedsstyrelsen nedlagde i 2004 det allergologiske speciale, så alment praktiserende læger, der er uvidende om nye overfølsomhedsreaktioner på grund af miljøforurening med samtidige trådløse signaler (3G,4G og WiFi), infralyd og kemiske stoffer kan ikke henvises til kompetent udredning hos en speciallæge. Uvidenhed er erstattet af liaisonpsykiatriske påstande. Gennem aktindsigt omkring et dialogmøde d. 1. september i SST, ved vi at lægevidenskabelige udmeldinger fra patientforeninger bliver tilbageholdt af overlæge Ane Bonnevig Vind i Sundhedsstyrelsen, der er formand for en nedsat Arbejdsgruppe om Funktionelle Lidelser. Deltagerne skal ikke opdateres med internationale videnskabelige fakta. Det lugter af magtmisbrug, og direktør Søren Brostrøm er tavs som graven.