Analyse
Læsetid: 4 min.

Støjberg ville selv til Nauru

Det viser sig nu, at integrationsministeren var særdeles interesseret i ved selvsyn at se den omstridte australske flygtningelejr
Indland
6. oktober 2016

I dag klokken 12 mødes Folketingets Udlændingeudvalg for bl.a. at evaluere studieturen til Australien for godt en måneds tid siden.

Det var den tur, hvor et eller andet gik galt, i hvert fald blev tre af delegationens seks folketingsmedlemmer – Naser Khader (K), Jacob Mark (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) – i slutningen af august nægtet indrejsetilladelse til lilleputstaten Nauru.

På den afsides beliggende stillehavsø driver Australien trods omfattende international kritik et detentionscenter for asylansøgere for at forhindre, at flygtningene sætter foden på australsk jord.

Selv om der i både danske og australske aviser har været skrevet meget om udvalgets forgæves studietur til Nauru, har det ikke før været fremme, at integrationsminister Inger Støjberg (V) selv havde meldt sig som en meget ivrig deltager.

Hidtil har det kun været kendt, at det var efter ønske fra Martin Henriksen, DF’s udlændingeordfører og tillige formand for Udlændingeudvalget, at udvalgsturen også skulle omfatte et besøg til Nauru.

Nu viser det sig, at også Støjberg var særdeles interesseret i ved selvsyn at se en af de flygtningelejre, som Australien driver på de to små øer, Manus og Nauru.

»Fra UIBM's (Støjbergs ministerium, red.) side blev der lagt meget stor vægt på, at ministeren fik mulighed for at aflægge et besøg på et oversøisk detentionscenter,« står der således i svaret på et af de spørgsmål, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) har sendt til Folketinget.

Som Information tidligere har beskrevet, kunne den britiske avis The Guardian for nylig på baggrund af lækkede dokumenter fra detentionscentret berette om massive overgreb ikke mindst mod børn.

Læs også: Folketinget på teatertur i australske flygtningelejre

Også set på den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Støjberg personligt lagde så stor vægt på selv at komme til Nauru.

Ministerens interesse for de afsides, men kontroversielle detentionscentre i Stillehavet er dog ikke af ny dato.

Tilbage i september 2015 svarede hun således på to folketingsspørgsmål fra Søren Espersen (DF), der bl.a. ville høre, om Danmark ville følge Australiens eksempel og drøfte oprettelsen af danskdrevne flygtningelejre med f.eks. regeringen i Marokko »eller andre egnede afrikanske lande«.

»Australien har fundet en interessant model, som tilsyneladende fungerer i en australsk kontekst. Regeringen vil løbende vurdere mulighederne for håndtering af migrationsstrømme ved inddragelse af erfaringer fra andre lande, herunder Australien,« lød Støjbergs svar dengang. Ministeren understregede dog tilbage i efteråret 2015, at regeringen ikke havde »aktuelle planer om at indføre en identisk model i Danmark«.

Det fremgår også af udenrigsministerens svar, at udvalget allerede i september 2015 havde ønsket at besøge et detentionscenter på en stillehavsø, men at det havde vist sig forbundet med »praktiske vanskeligheder«.

Først da Støjbergs ministerium i midten af juli orienterede den danske ambassade i Canberra om ministerens stærke personlige ønske om selv at se et detentionscenter, blev vanskelighederne overvundet.

Men den 16. august meldte Støjberg så afbud. Forklaringen er ifølge presseafdelingen i Integrationsministeriet »helt lavpraktisk«: Selv om Støjberg havde »et klart ønske om at deltage i turen«, skulle hun deltage i det udvidede pressemøde, som blev afholdt i Statsministeriet tirsdag den 30. august, hvor regeringens 2025-plan blev præsenteret af seks ministre.

Martin Henriksens rolle

Når udvalgsmedlemmerne i dag skal evaluere studieturen, vil et af spørgsmålene være, om den daværende danske ambassadør i Canberra hurtigt nok orienterede Udenrigsministeriet i København om, at Naurus myndigheder havde afvist de tre danske folketingsmedlemmer.

Ifølge de seneste svar fra udenrigsministeren vidste ambassadøren således allerede fra en telefonopringning »mandag formiddag« lokal tid den 29. august, at der kunne opstå problemer. Men først »ca. kl. 22« lokal tid samme aften – altså mere end 10 timer senere – skulle ambassadøren have orienteret Udenrigsministeriet telefonisk.

Tilsvarende blev Jensens ministersekretariat af Udlændingeudvalgets sekretær først orienteret »ca. kl. 22« lokal tid, dvs. mandag eftermiddag i København. I de afgivne svar har udenrigsministeren lidt afmålt oplyst, at ambassadøren har orienteret »på passende vis«, og at han er »tilfreds« med ambassadørens indsats.

Størst opmærksomhed vil der nok være om udvalgsformanden, Martin Henriksen. Også her er spørgsmålet, om han tilstrækkelig tidligt har orienteret sine udvalgskolleger om, at Naurus myndigheder havde stillet sig på bagbenene. Det skete først mandag aften ved ca. 23-tiden lokal tid, da delegationen efter indkvartering på deres hotel i Canberra holdt et internt møde.

Ifølge svarene fra Kristian Jensen blev Martin Henriksen dog orienteret allerede efter telefonsamtalen »mandag formiddag«, hvorefter han og ambassadøren om eftermiddagen havde kontakt til Naurus justits- og immigrationsminister.

Med andre ord fik de danske politikere først oplysninger om de opståede problemer 11-12 timer efter, at Martin Henriksen selv fik kendskab til dem.

Selv har Martin Henriksen over for Information forklaret, at indtil delegationen med en mail fra Naurus myndigheder mandag kl. 17.26 lokal tid fik oplyst, at de tre danske politikere ikke havde fået indrejsetilladelse, var sagen »i proces«, og at han derfor ikke fandt anledning til at orientere tidligere.

At der så yderligere skulle gå mere end fem timer, forklarer Martin Henriksen med, at delegationen skulle flyve fra Sidney til Canberra og først have overstået et planlagt møde på ambassaden med lokale repræsentanter for UNHCR og Amnesty International.

Først da delegationen derefter blev indlogeret på hotellet, kunne han sætte de andre ind i situationen.

Om udvalgsmedlemmerne vil stille sig tilfreds med den forklaring, må evalueringen i dag vise.

Læs også: Hele stedet er sat op til at gøre folk skøre, få dem til at begå selvmord eller tage hjem

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

AT Støjberg ville se herlighederne er helt i tråd med hvad hun ellers står for , men at den pæne Johanne Schmidt-Nielsen ville med, kom dog som noget af en overraskelse.

Hans Houmøller

Johanne S.-N. har da forklaret sig tydeligt tidligere. Prøv at søge på nettet.

Hans Houmøller

At sted med Støjberg uden returret.

Flemming S. Andersen

Det altid positivt at søge viden FØR man beslutter sig for eller imod en given ting:
Det kan vel ikke ligge kun de personer man ikke kan lide til last, at også de søger viden.