Hvad nu hvis alle danskere rev et par dage ud af kalenderen og brugte dem på et lille stykke slægtsforskning og fandt frem til, at vi alle – næsten alle – har rødder et sted i dansk landbrug.
Som mig, tredjegenerations-københavner, der via internet og lokalhistorisk arkiv har gravet mig frem til forfædre blandt bønder i Kalvslund uden for Ribe.
Har sågar fundet og besøgt den gård, familien ejede, og drukket kaffe med en meget fjern, hidtil ukendt, slægtning, der stadig driver gården.
Hvis vi kendte vor egen historie og fik bedre fornemmelse for rødderne og forbindelsen til jorden, kunne vi, de store byers forbrugere, måske anskue dagens landmænd med andre øjne og mere åbent sind.
Læs også: Kan forbrugerne ændre dansk landbrug?
Og hvis omvendt dagens hårdt pressede mælke- og svineproducenter for en kort bemærkning kunne forlade deres store stalde og vidtstrakte marker og i byerne møde ukendte slægtninge fra café latte-segmentet for at opdage, at disses interesse for sunde, naturlige fødevarer og for et bære- og levedygtigt landbrug er både dybfølt og velfunderet, ja, så kunne det tænkes, der opstod en samtale om årsagerne til landbrugskrisen og forståelseskløften mellem land og by.
Hvad kunne der ikke ske, hvis nogen tog initiativ til f.eks. Samtalesaloner efter Borgerlyst-konceptet, gademiddage som udviklet af KW3 eller kaffe med blødt brød i forsamlingshuset – med bønder og byboere som deltagere.
De store besøgstal ved Køernes forårsfest hos økologerne i april og Åbent landbrug i september hos både konventionelle og økologiske landmænd vidner om interessen for at mødes, gå i dialog, skabe jordforbindelse og finde løsninger.
Kunde-bonde-modellen
Hvad nu hvis forbrugerne i højere grad gjorde, som de sagde, og købte økologisk, lokalt eller blot dansk og betalte, hvad det kostede, og dermed gav landmændene større sikkerhed for at kunne sælge deres produkter herhjemme.
Det kunne for mange landmænd blive et alternativ til trædemøllen på det globaliserede, hæsblæsende eksportmarked, som presser til vedvarende effektivisering, ekspansion og store investeringer og som alligevel ender med, at de fleste bukker under, må lukke og slukke.
Hvad nu hvis mange flere forbrugere lod sig inspirere af de mere end 25 eksisterende fødevarefællesskaber og lavede aftaler med lokale, økologiske producenter om løbende levering af varer – ud over at opbygge fællesskaber ville det give landmanden en større del af indtægten fra salget end ved levering via grossister og supermarkeder.
Eller hvad nu hvis man gjorde som Blakgården ved Silkeborg, hvor landmand Janus Sølvsten har indført ’kunde-bonde-modellen’ på sit økologske familielandbrug.
Læs også: Unge landmænd vil gentænke dansk landbrug
Næsten 100 lokale forbrugere er medlemmer af dette fællesskabsstøttede landbrug, hvor man for et fast beløb pr. sæson kan hente grøntsager og æg fra Blakgårdens produktion, og hvor medlemmerne og landmanden mødes jævnligt, driver fælles blog på nettet, tager del i det praktiske arbejde m.m.
Eller hvis man lod sig inspirere af Johanne Schimming, der på Hegnsholt Hønseri i Lejre tilbyder forbrugerne andele i produktionen af økologiske kyllinger – og lam – og dermed skaber en produktion skræddersyet til forbrugernes ønsker.
Eller som hos landbrugslauget Brinkholm ved Karise, hvor 500 forbrugere er andelshavere og dermed både medejere og medansvarlige foruden direkte aftagere af landbrugets produktion.
Eller den økologiske bedrift Gothenborg ved Them, hvor Lone og Lars Hedegaard har realiseret en ny, lønsom forretningsmodel ved at kombinere fjerkræproduktion, gårdbutik, firmaarrangementer og kostvejledning, alt sammen bakket op af en kreds af frivillige fra lokalområdet, Gothenborgs Venner.
By og land bindes sammen, landmanden får grundlag for en alsidig bedrift og større andel i salgsindtægten, forbrugerne får lokalt produceret økologi, frisk luft og jord under neglene, når man gør sådan.
De nye ejerformer
Hvad ville der ikke ske, hvis borgere gik videre og etablerede lokale jordbrugsfonde, der opkøber og siden forpagter kriseramte landbrug, frem for at lade dem gå ned eller blive overtaget af udenlandske investorer med jordspekulation for øje.
Hvis man gjorde som på Samsø, hvor en lokal jordbrugsfond har købt foreløbig én bedrift og er ved at rejse kapital til flere – med omlægning til økologi som et af forpagtningskriterierne. Eller som man nu forsøger på Orø i Isefjorden, hvor borgere undersøger muligheden for i fællesskab at købe øens altdominerende, konventionelle storlandbrug, der er sat til salg.
Eller tænk hvis et flertal i Folketinget ligefrem kunne se perspektivet i det forslag til en statslig jordbrugsfond, som var ved at have flertal for 15 år siden, indtil Anders Fogh Rasmussen og Venstre overtog regeringsmagten og skrottede det. Hvis staten overtog lukningstruede bedrifter, kunne man også realisere en udstykning af de stadig større industrilandbrug, der ensretter landskabet og får folk til at flytte fra landet.
Og hvad nu hvis fornyelse og omstilling blev hjulpet på vej ved en oprydning i den gigantiske gældsbyrde, landbruget slæber rundt på – p.t. 379 mia. kr. – og som spærrer for generationsskifte og nye ejerformer. Hvad hvis de banker, der op til finanskrisen lokkede landmænd til at tage uansvarlige lån, blev tvunget til at tage en større del af tabet via gældssanering?
Det offentlige Danmarks ansvar
Hvad nu hvis både stat, regioner og kommuner tog større ansvar for den omlægning til økologi, som bl.a. miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) besynger, men som er afhængig af sikker afsætning for de landmænd, der lægger om?
Hvis kommunerne fulgte eksemplet fra Københavns Kommune, hvor næsten 90 pct. af alle måltider serveret i de kommunale køkkener og kantiner nu er økologiske?
Man kunne slå følge med Albertslund, Roskilde og andre kommuner, der med professionel bistand fra Københavns Madhus er i hælene på København. Og regionerne kunne tage ved lære af Regionshospitalet i Randers, der med 93 pct. økologi lige har fået Det Økologiske Spisemærke i guld – Region Hovedstaden har netop besluttet at gå samme vej.
Læs også: Partier i kor: Mere økologisk landbrug
Man kunne rundt om i landet hente inspiration hos projekt Madfællesskabet, hvor Københavns Kommune og Hovedstadsregionen som potentielle aftagere og økolandmænd i Bornholm og Lejre kommuner som potentielle leverandører arbejder frem mod faste samarbejdsaftaler, der kan sikre byboerne økovarer og landmændene sikkerhed for afsætning.
Staten kunne forpligte sig til omlægning af sine mange køkkener til økologi og stile højere end den aktuelle, frivillige målsætning på 60 pct. Og tænk hvis man dertil besluttede, at alle jorde ejet af det offentlige skulle drives økologisk – i dag er kun en fjerdedel af arealet omlagt.
Og hvis regeringen genindførte sit eget gamle nationale mål om fordobling af det økologiske areal i 2020. Og benyttede lejligheden, der melder sig næste år, til at reservere 15 pct. af EU’s landbrugsstøtte til økologi og andre miljøtiltag via landdistriktsmidlerne.
Robustheden
Hvad ville det ikke kunne betyde, hvis politikere, landbrugsorganisationer og andre indså perspektiverne i at forcere udviklingen af Danmark som økologisk frontløber? Det ville ikke alene genskabe en folkelig stolthed over landbruget, det ville også kunne give os samme kontante fortrin på den internationale scene, som frontløberpositionen på grøn energi har sikret.
Men tænk især, hvad det ville betyde, hvis det blev erkendt, at dagens stærkt eksportorienterede og konkurrencepressede primærlandbrug godt nok producerer tre gange så mange fødevarer, som danskerne selv kan spise, men trods det bidrager med en stadig mindre andel – nu kun ca. 10 pct. – af landets samlede eksport og med under to pct. til det danske BNP.
Læs også: Danskerne spiser stadigt flere lokale fødevarer
Hvad ville der ikke kunne opnås af robusthed i det danske landbrugserhverv, hvis man erkendte, hvad en ung landbrugselev forleden sagde til Information – »At forsøge at følge med på markedet for svinekød eller hvede ude i verden, det kan vi slet ikke« – og i stedet brugte innovationskraften og forbrugernes stigende interesse og velvilje til at udvide den lokale, økologiske produktion til hjemmemarkedet?
Hvad nu hvis landmændene havde en hovedorganisation, som ikke lod små og mellemstore landmænd i stikken ved at italesætte strukturudviklingen, landbrugets trædemølle og erhvervets fortsatte dødsspiral som uundgåelig.
Og som ikke på én og samme gang skulle foretage ’politisk interessevaretagelse’ for mindre økobønder og store sprøjtemiddelproducenter som Monsanto – begge er i dag medlemmer hos Landbrug & Fødevarer.
Tænk hvis landbrugets organisatoriske talsmænd turde tro på, at processen, der på et halvt århundrede har tvunget 85 pct. af landbrugene i knæ, hverken er en naturlov eller lykkebringende.
Fornemmelsen for jorden
Tænk hvor langt vi kan nå i retning af et mere modstandsdygtigt, bæredygtigt og livsbekræftende landbrug, hvis vi alle er bærere af lige dele ømhed for og indsigt i naturens og landbrugets kredsløb.
Hvis vi formår at se og i bogstavelig forstand værdsætte landbruget som en instans, der ikke kun skal producere varer til kølediskene, men også på samfundets vegne værne vore drikkevandsreserver og øge den frugtbare jords organiske indhold og evne til klimalindring via CO2-optag – begge dele med den økologiske jordbrugspraksis som redskab.
Hvad hvis vi lige fra livets start lagde vægt på at etablere og værne jordforbindelsen? Hvis de danske børnehaver i højere grad blev reelle børne-haver, hvor de små fra start lærte regnormene, spirerne og kyllingerne at kende?
Hvis alle skoler fik skolehaver som den på 1.500 kvadratmeter, Borgerskolen i Høje-Taastrup er ved at etablere? Eller de Mobile Skolehaver som tre skoler i Ry driver i samarbejde med de lokale Coop-butikker.
Eller hvis vi voksne fastholdt nærheden til fødevareproduktionen via deltagelse i bylandbrug som tagfarmen ØsterGro i København eller via netværk som deljorden.dk og merelivihaven.dk, igangsat af foreningen Praktisk Økologi.
Hvad nu hvis vi tog alvorligt, at vi kun har den jord, vi vandrer på, og de landmænd, vi tager vare på?
Vores jord – vores mad
Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.
Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.
I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.
Seneste artikler
’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’
18. oktober 2016Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministerenHvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre
13. oktober 2016Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattetBønderne rykker ud og investorerne ind i EU
12. oktober 2016Landbrugsjord opkøbes af kapitalstærke investorer over alt i EU. Det sætter fart på strukturudviklingen, så det bliver stadig sværere for lokale landmænd at købe og drive landbrugsbedrifter, og fødevaresikkerheden risikerer at blive undergravet, advarer Europa-Parlamentet
ja, det kan ikke gå hurtigt nok, vi skal tilbage til "husmands" brugene
Hvad nu hvis myndigheder slækkede en smule på kontrol, systemer, regnskaber, miljøregler for jord til bord konceptet, som Jørgen Steen Nielsen her drømmer om. Desværre er der så et men, vil byboerne hjælpe landmanden i stalde og mark og vil myndigheder/ regering give så meget til de nye på kontanthjælp så de faktisk er i stand til at købe økologi. Når vi sidder og ser Bonderøven får vi næsten lyst til at være med eller er det bare hygge med tanken: Det er sgu godt det ikke er mig der knokler sådan? Men nu er det så nok de færreste som har Franks talent.
Husk landbruget pisser i vores grundvand fordi, der skal opfostres 13 mio eksportsvin årligt. Landbruget udpiner og sælger ud af danskernes natur, for at de købestærke kan få valuta til import af luksus fra udlandet.
1000 tak til Jørgen for denne formidable artikel. Hvad ligger der ikke af indsigt og arbejde bag. Jeg følger nogenlunde med på området, og jeg synes det hele er med - og det er det forhåbentlig ikke alligevel, for hver dag sker der nyt.
Den politiske ændring ligger dog i Venstre og de partier, der bakker regeringen op. Derfor er det et vælgerskred, der skal til. At sig det her, er stormløb på en åben dør med et par enkelte undtagelser, ved jeg, men ens modstandere får man sjældent kontakt med. Jeg har fx lige skrevet til ti MF'ere, og kun fået to ikke-svar, vil jeg kalde det.
Er der så enighed fra S og ud? Overfladisk set, ja, men det er ikke fra S og R, at forandringen kommer. Den artikel, som Jørgen har skrevet, bliver der nok ikke klappet højt af i fagbevægelsen og bestyrelseslokalerne, hvor der vil blive grinet af Mia Mottelsons vidunderlige tegning.
Viggo: Byboerne vil gerne hjælpe. Der har lige været et klip i TV om folk ude i kommunerne, der lavede frivilligt arbejde.
Tendensen går også på, at produktionen af fødevarer flytter derhen, hvor folk bor. Den gamle akse land-by skal omdefineres - og er i færd med at blive det.
Tænk sig hvis denne tanke blev kombineret med borgerløn, så frivilligheden for alvor blev frigivet.
...Mange gode tanker.
Forleden var det igen tid til at købe popkorn korn, til at lave popkorn af :-) Køber normalt den konventionelle til 14 kr. for 900 gram. Men den var udsolgt. Tog derfor den økologiske fra nutana til 20 kr. for 400 gram - Det er vist kun velhavende københavnere, som har råd til at købe den til daglig.
...Men som sagt mange gode tanker.
Jan: Ja, økologisk, fællesskabsdrevet landbrug og borgerløn vil giver os et helt andet samfund - en hel anden tilværelse.
Nogle spørger bekymret, hvor pengene skal komme fra. Hvor kommer de 379mia. fra til det kemiske landbrug og alle kontanthjælpsmilliarderne og alle hjælpepakkerne til bankerne og... og...???
Når industrilandbruget krakker, bliver jorden jo delt op igen - som den er blevet lagt sammen og delt op igen gang på gang op igennem historien.
'Udkantsdanmark', forbrugere og naturelskere venter på, at det sker.
Men hvis de idealistiske tanker her skal føres ud i livet og muligheden opstår, så skal byboere og andre "flygtninge" fra landet være villig til at få jord under neglene og ikke rynke på næsen af møg.og ajle lugt og heller ikke være bange for at arbejde i døgndrift periodevis. Nu er jeg 71,så det bliver nok ikke i min tid, men jeg skal så hilse og sige jeg har været der og at jeg en dag som i dag glæder mig over ikke at skulle i marken og tage roer op.
Herman Hansen, jeg vil tro majs til popcorn, er et importeret produkt, og økologi er jo en mindre andel af den udenlandske producentvaremængde. Det betyder så til gengæld, at de købestærke kunder i foreksempel USA og Kina river økologiprodukter, også fra Danmark, ned af hylderne. Desværre kan man ikke i en kapitalistisk produktion, som den danske, bare lige omlægge produktionen efter kundernes nye erkendelse. Man må først igennem en række konkurser - finanskapitalismens ulidelige spild af ressourcer.
...i øvrigt, som inkarneret økologikøber (hellere økologi og kvalitet, end billig kvantitet (børnene er flyttet hjemme fra)), så møder jeg faktisk ind imellem økologiprodukter, der er billigere end ikke-økologi - til stadig undren for min københavnske uvidenhed om landbrugsproduktionens fordyrende mellemled.
Viggo: Byboerne har i din tid stået på fabrikkerne i røg, støj og møg. Hvem der har haft det værst, skal vi ikke strides om. Det væsentlige er at skabe et liv med mening. Kan man det, kan man døje meget.
Bill Atkins - du aner overhovedet intet om landbrug, det lyser langt væk af din kommentar. Du kunne alvorligt trænge til et ophold hos en landmand og se hvordan tingene foregår.
Enhver landmand er udmærket klar over at du ikke kan udpine jorden med mindre din ambition er at gøre den gold. Derfor er man påpasselig med at bruge for meget gødning og med at vælge de rigtige plantetyper i bestemte cyklusser.
Men tag du nu en tur på landet og bliv lidt klogere på forholdene.
I Thailand findes det ovenstående. Men ikke af lyst, men af nød. Millioner af fattige thaier brødfører sig nødtørftigt gennem små landbrug, hvor de så sælger varerne på lokale markeder. Der er som oftest tale om økologiske og manuelt producerede vare, da de ganske enkelt ikke har råd til hverken kunstgødning eller maskiner. Produkterne er af meget høj kvalitet til super lave priser, da det sælges lokalt til andre mindre bemidlede - Dansk "kvalitets svinekød" kan i øvrigt godt pakke sammen i sammenligning med det thai produserede svinekød. Thailand har faktisk to økonomier. By og land økonomi.
Så ideal billedet af landbruget findes. Paradoksalt nok skabt i nød for at overleve pga. fattigdom. Men det er jo den kurs svindler regeringen har sat for Danmark. Men her kan du ikke bare slå dig ned på landet med et lille landbrug da jordpriserne er drevet på himmelflugt af finanskapitalen som ejer dig fra vugge til grav som en anden slave.
...Velkommen til det "moderne" Løkkeland.
Peter Bækgaard, som sædvanligt går du hovedløst efter manden - sæt dig dog ind i tingene inden du klaprer din uvidenhed ned på tastaturet.
...ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større mar- ker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græs- sende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. (Pjece: Sådan ligger landet, Dansk Naturfredning)
Stop dette maskinlandbrug/ udpining af dyr og forurening - stop denne asociale regering (som det første) - forlang økologi/ grøn balance og behold den flora/ fauna, der er ved at blive ødelagt - af landbruget.
Altså, landbruget SKAL have en fremtid ;o) Alt andet giver jo ingen mening, da vi jo alle SKAL have mad... Derfor en noget dum og misvisende overskrift, for sjovt nok, så ER der vist mennesker, som lige glemmer den detalje... Og slet ikke nødvendigt at slægtsforske for at vide det ;o)
Stort TAK til selve artiklens indhold! Jeg savner især Danmarks Radio, der har alt for travlt med at nyheds-bombardere befolkningen, konkurrere med TV2 og glemmer sin public-service forpligtelse til at oplyse os alle. Blandt andet om landbrugets store krise og det indlysende rigtige: At vi har et landbrug, der arbejder sammen med naturen og kloden! Økologi, høj dyrevelfærd, biodynamisk dyrkning og ligende naturvenlige tiltag afprøves allerede med succes, men det ser vi ikke meget til på DR TV eller hører i DR radio. Godt vi har Bonderøven ;o) ;o) Det er et program med stort udsyn, men det har DR vist heller ikke opdaget, når man læser omtalen i TV-oversigten eller hører 'reklamer' for programmet...
Kunne Information og Jørgen Steen Nielsen ikke være en noget mere ihærdig lobbyist for natur og klima? ;o) Eller er DR bare blevet en lukket medieboble, hvor selv seriøs journalistik fra Information ikke har en chance?
...Stop finansindustrien, som dræner real økonomien for real værdi. Det amerikanske mega investerings selskab Blackrock forvalter i dag en formue på 35 billioner kr. (35.000.000.000.000 kr.). En formue som udelukkende bruges til at suge bunden ud af real økonomien og overføre værdien til verdens økonomiske magt elite. En dyb dyb umoralsk forretningstilgang, som dræner resten af verden og gør os alle sammen til slaver. Formuen er den langt langt største akkumuleret i verdens historien og den er betalt af dig. Formuen overstiger værdien af Microsoft, Google, Apple, Facebook med et mange fold - Tænk hvis den voldsomme formue befandt sig i hænderne på real økonomien og blev brugt på en positiv udvikling af verden og ikke i lommerne på verdens økonomiske magt elite? Og tænk så hvis alle penge brugt på krig, død og ødelæggelse blev lagt oven i? Så ville alle verdens problemer være løst for stort set altid og bæredygtighed (den økologiske altså) ville være en selvfølgelighed.
Det er de helt forkerte personer (for mennesker vil jeg ikke kalde sådan nogen) som bestrider magten, såvel politisk og økonomisk. Et sammensmeltet netværk af forbrødrede banditter som udbytter verden og dækker over hinanden. Et resultat af denne mafia struktur er bl.a. den deregulerede finansverden, samt krav om privatisering for at kunne udbytte dig og dine børn.
Stort set alle mennesker ønsker et liv i fred med hinanden med alle fornødenheder til rådighed. Det er kun nogle få magt begærlige personer som ønsker krig, dø og ødelæggelse udelukkende for at rage til sig selv - En krig, dø og ødelæggelse du, jeg og vores børn skal udkæmpe, mens den politiske og økonomiske magt elite og deres børn soler sig i sikkerhed for elendigheden.
...Velkommen til det "moderne" Løkkeland.
Landbruget skal aldrig være en faktor i danmarks økonomi, det skal sikre sund mad og skal være hvor folk bor.
Fællesskaberne skal være stærkt tilknyttet jorden og alle skal være bekendt med dyrkning og udvikling af fødevarer til os selv.
Den viden som der fremkommer på mange parametre er rent guld for danmark og kan sagtens inspirere omverdenen.
Der er grund til at antage at kontanthjælp og pensionist tilværelse over tid forsvinder når fællesskaberne bliver solide og baseret på fælles drift af det vigtigste i et samfund, fødevarer.
bill Atkins, jeg giver ikke en døjt for DN - denne forenings totale mangel på indsigt i landbrugsdrift er himmelråbende, og deres eneste formål er at omdanne hele landet til én stor naturpark. Kan ikke bruge noget som helst fra den forening, som af mange opfattes som en forening der har patent på sandheden.
Dernæst er min anklage på dig møntet på at du skærer alle over en kam. Du mangler simpelthen tilstrækkelig indsigt i hvordan et landbrug drives, og så er den ikke længere.
Det svarer til at jeg jeg skriver at alle der kører cykel ikke kan finde ud af færdselsreglerne.
Du burde anstrenge dig lidt mere og sætte dig ind i moderne landsbrugsdrift før du udtaler dig om noget du helt tydeligt ikke har begreb om.
Lokal produktion løser mange problemer.
Syd for København er de udvidede motorveje allerede for små, fordi lastbiler transporterer tomater fra Spanien. Skibstransporten forurener for at kunne bringe slavevin hertil fra Sydafrika.
Spis ikke svinekød, køb det lokale mad, brug fællesbankerne.
Så begynder muren at slå revner, så det kan mærkes.
Lasse ellegårds leder 19/10 Omh.Syrien initiativet & de hvide hjelme,blev hurtigt pillet af,var der
faktuelle fejl i lederen,eller har Information været under pres. Mvh
Peter Bækgaard, jeg ved ikke om jeg absolut skal hive denne torsk i land, men din stil er simpelt hen for gakket til, at jeg lader dig hoppe af krogen.
Hvad tror du "DMU" mon står for? (se 10:02)
Bølgen er startet og spredes internationalt. Folk vil ikke have det svineri. Snart lukker svinefabrikkernes vigtigste eksportmarkeder. Skide godt Jeremy!
https://youtu.be/wlapsiIAbms
Erik Winberg.
https://www.information.dk/debat/leder/2016/10/hvide-hjelmes-graazone
Niels-Simon Larsen ang. motorveje
6 timer ·
Jevons paradoks: Når teknologiske forbedringer medfører, at ressourcer kan anvendes mere effektivt, stiger mængden af anvendte ressourcer. Vi kender det især fra transportområdet: Mere energieffektive biler fører til flere kørte kilometer, og flere motorveje øger trængslen.
https://ing.dk/artikel/leder-hvem-tojler-de-energislugende-monstre-vores...
Torben Skov
Men det undre mig den så hurtigt blev "pakket" væk
Vi snakker og snakker os der bor i byen, men når jeg er i SuperBrugsen (den er faktisk ret stor her på Christianshavn) kigger jeg til stadighed forgæves efter en økologisk flæskesteg (af en eller anden grund er der altid kun økologiske svinekoteletter og mørbrad) - hvad bliver der af resten af den økologisk gris?) Og hvordan skal vi kunne stemme med indkøbsvognen, når de varer vi ønsker ikke føres? Det ender med vi selv må ud på gårdene og handle, når altså der er kommet tilstrækkelig med bonderøve der gider producere kvalitet til stenbroen. Hvor pengene skal komme fra? Ah, hold op vi har jo masser af penge og i øvrigt kan det ikke passe at en flæskesteg kun skal koste 75 kr. og en liter mælk under en tier. Der er bare noget helt galt i landbruget og det har der været snart så længe at de færreste lægger mærke til det.
Hvad med at starte en økologisk indkøbsforening, eller gå ind i en eksisterende, Søren. Og brok dig til COOP. Tal med butikkens slagter. Har butikken en slagterafdeling er kotteletterne skåret ud af en flæskesteg der. Koteletter er flæskesteg i skiver.
Bill Atkins
21. oktober, 2016 - 09:36
"Man må først igennem en række konkurser - finanskapitalismens ulidelige spild af ressourcer"
Bill Atkins, det er faktisk noget af det jeg frygter for vores børns fremtid, at hele kloden i kapitalismens og konkurrencens navn skal en tur igennem den vridemaskine med klima og det hele. Bare for at tilfredsstille de fåes magt behov - Det ser i hvert fald ud til at være den kurs, der er lagt i min optik. Trist og frustrerende at være vidner til, når der nu en gang er langt bedre veje at gå.
Jeg kan kun være enig, Herman Hansen. Dog håber jeg på at underskoven af kommunikation på de sociale medier globalt giver mulighed for at ændre forbrugernes fokus, og mon ikke nedlukningen af globalismen og stordrift, sammen nedlukning af flygtningelejre og slumkvarterer byggeboom som vi ser i Kina er sådanne forestående situationsændringer. Det er ikke underklassen der har et forklaringsproblem.
Den statslige jordbrugsfond, som Niels Steen Larsen skriver om var der faktisk indgået forlig om mellem Socialdemokraterne, Radikale og Venstre (og vist også et par andre partier?) helt tilbage i 1979. Meningen var den, at en sådan statslig jordbrugsfond skulle eje jorden, og så udleje den til landmændene, i 99 år, for en billig penge; meningen var også at forhindre det som er sket nu her 35-37 år efter 1979; konkurser blandt landmænd, at spekulanter i jord, ofte store globale (finans)-koncerner driver prisen på landbrugsjord op i DK, at landmændene skulle komme i gæld til banker mm. fordi jordens prisværdi steg så hurtigt, så landmanden blev tvunget nærmest til at tage lån i banken - mod sikkerhed i jorden. Og så når det ikke gik mere, så kunne banken lukke for kasse-kreditten og overtage gården, den fædrene gård, og sælge den videre til enten en dansk eller udenlandsk kapitalfond. Derfor lavede man det her forlig i 1979 - hvorfor har man så aldrig hørt mere til det?
Fordi Venstre ikke ville være med, da det kom til stykket. Måske især fordi storbønderne i Venstre ikke ville være med; de var nemlig godt tilfredse med, at de kunne opkøbe de små husmands bedrifter, skulle de gå nedenom og hjem. Men havde man gennemført den her statslige jordbrugsfond, så havde meget set anderledes ud i dansk landbrug i dag. En anden ting er den her: Socialdemokraterne kan vi heller ikke regne med her; drømmen om dansk landbrug for dem er store gårde, godser, hvor enten en storgodsejer ejer det hele, eller den kapitalfond, dansk eller udenlandsk ejer det hele, og så en hel masse landarbejdere, der arbejder på gårdene...og som vel stemmer på Socialdemokratiet også...
Jeg vil nu gerne slå et slag her for den konventionelle danske kamsteg fra en konventionel dansk gris. Og jeg mener kamsteg, Ikke den ribbenssteg, de fleste i DK lader sig nøje med. Har man en gang smagt en rigtig kamsteg, om det så er fra en konventionel dansk gris, vil man aldrig have andet igen - når man skal have flæskesteg!
Grunden til at Kvickly eller Bilka eller Føtex ikke har økologiske flæskesteger (kamstege) er vel den, at produktet er alt alt for dyrt? eller?
Det kan også tænkes, at "økologiske kamsteger" er et eksporthit. Det er jo eksportens bagside: at landet bliver berøvet kvalitetsråvare, samt at produktionen drejes væk fra lokale behov og over i produkter efterspurgt på verdensmarkedet. Denne eksportens "dræning" af landets kvalitet, giver en indtægt i fremmed valuta som kommer de købestærke tilgode som importere luksus fra udlandet.
For ikke så længe siden havde Netto økologiske kamstege. Meny har et ret stort udvalg af økologisk og fritgående, både fra hov- og klovbærende.
De rigtige tanker for landbruget: http://knuthenlund.dk/biodiversitet-som-en-driftsform/
Mor du dig bare Bill Atkins, jeg er fløjtende ligeglad. Det handler om at du påstår at landbruget over en kam er ude på at udpine naturen og, dybest set skide højt og flot på naturen. Det passer simpelthen ikke.
Din argumentation vidner jo om at du intet aner om det du udtaler dig om - landbruget.
Perspektiver:
Den frie landmand som traktorchaufførslave for multinationale slavecentraler a al Monsanto.
For et års tid siden skrev en om 'blokvognslandbruget'. Det bestod af vandrende/kørende arbejdskraft, der servicerede det europæiske landbrug i de forskellige sæsoner. Ren monopolbaseret forretning, ren udpining af alt, der kunne udpines. Ikke ræset mod bunden, men ræset på bunden.
Vi står nu over for valget mellem den globale slavestat og de demokratiske stater baseret på en høj grad af lokal produktion, selvforvaltning og en filosofi om det gode liv.
NIels-Simon Larsen, de der pt. agerer slaver for bankerne, er kommet i den situation af mange forskellige årsager.
Forbrugerne vil ikke betale det som et hyggelandbrug koster at drive. De vil betale mindst muligt.
Hvis efterspørgslen for økologi er stor nok, så skal skiftet nok også komme, men sådan er det bare ikke.
Dernæst har de investeret alt for meget i dyrt produktionsudstyr for lånte penge, for at kunne holde produktionsomkostningerne nede - det er deres egen skyld, men det ændrer ikke på at det var for at kunne tilfredsstille efterspørgslen på billigt og endnu mere billigt output.
jeg erindrer en udsendelse jeg så lige efter krisen rigtig slog igennem, Det var en 35 årig landmand der havde en gæld på over 25 mio. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre...? Så ser man hans maskinpark. Alt var John Deere, og alt sammen kostede uhyggelige summer. Han blev spurgt om hvorfor han havde investeret i det. Han svarede, for at kunne følge med prispresset.
Hvem er det der presser priserne? Det er dig og mig og alle forbrugerne.
Forbrugernes stigende efterspørgsel efter økologi, og landbrugets modvilje mod at overgå til økologiske produktion, modsiger jo dit gætteri, Peter Bækgaard. At modviljen stammer fra bankernes greb om landbrugets økonomi er en mulig forklaring.
Peter Bækgaard, jeg betaler som forbruger i omegnen af 10 kr. for en liter mælk, som jeg kan se, at landmanden får ca. 2 kr. for at levere. Hvordan er mælken blevet så meget dyrere på vejen fra landmandens mælketank til mit morgenbord?
Er det pap, der er dyrt, er det transporten, der er dyr, er det mejerierne, der er dyre? Eller er det den profit, som beregnes i hvert enkelt led af kæden?
Hvis du har ret i, at jeg som forbruger presser prisen, hvorfor er det så ikke papproducenterne, transportfirmaerne, mejerierne og detailhandelen, som klager sig? Hvorfor er det kun bønderne, det går ud over?
https://m.facebook.com/sickpigsdk-501052586664283/?locale2=da_DK