Læsetid: 3 min.

Tidligere PET-chef: Sikkerhed vigtigere end Flemming Roses ytringsfrihed

Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef hos PET, vil ikke kritisere de begrænsninger i ytringsfriheden, som Flemming Rose blev udsat for med henvisning til sikkerheden for de ansatte i JP-Politiken
’Fornuftige tiltag’ af hensyn til medarbejderne, kalder tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen Jyllands-Postens krav om, at Flemming Rose ikke måtte udtale sig om blandt andet Muhammed-tegningerne

’Fornuftige tiltag’ af hensyn til medarbejderne, kalder tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen Jyllands-Postens krav om, at Flemming Rose ikke måtte udtale sig om blandt andet Muhammed-tegningerne

Jacob Ehrbahn

29. oktober 2016

»For mig er der ingen tvivl om, at hvis jeg sad i PET og skulle vurdere den situation, så ville hensynet til avisens medarbejdere stå tydeligere end hensynet til Flemming Rose.«

Det siger Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef for PET, når han skal vurdere de omfattende begrænsninger, som Flemming Rose måtte underlægge sig, efter at han i maj 2011 blev omfattet af en speciel ’Rose-håndfæstning’, som den daværende formand for koncernbestyrelsen Jørgen Ejbøl havde formuleret.

Som Information har beskrevet, indebar håndfæstningen bl.a., at Flemming Rose slet ikke måtte deltage i tv- eller radioprogrammer hverken i Danmark eller internationalt, og han måtte heller ikke holde foredrag eller kommentere religiøse emner, herunder Muhammed-tegningerne.

Læs også: Mediefolk bakker op om Rose – men også om JP/Politikens ledelse

Det var Flemming Rose, der tilbage i september 2005 havde stået for offentliggørelsen af de 12 Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten, som i løbet af kort tid satte store dele af den muslimske verden i brand.

Få måneder før, Jørgen Ejbøl sendte sin mail med håndfæstningen, havde PET således afværget endnu et planlagt terrorangreb mod JP-Politiken. Fire bevæbnede mænd blev anholdt i Herlev den 29. december, netop som de skulle til at tage ind til Rådhuspladsen for at dræbe så mange som muligt i JP-Politikens Hus.

Terrormål

Efter at Jyllands-Postens københavnerredaktion i 2009 var rykket ind i Politikens Hus, var det gamle avishus blevet et oplagt terrormål, og følelsen af utryghed var udbredt blandt medarbejderne. I februar 2011 kunne Berlingske afsløre, at mindst fire ansatte på Politiken nu havde sagt deres arbejde op på grund af frygt for en ny terroraktion.

Begrundelsen for begrænsningerne i håndfæstningen fra maj 2011 var ifølge Jørgen Ejbøl, at JP/Politiken nu var »i en helt ekstraordinær situation«, hvor »menneskeliv er vigtigere end principper«, og hvor sikkerheden altid skulle »veje tungest«.

Hans Jørgen Bonnichsen har læst både Jørgen Ejbøls mail fra maj 2011 om håndfæstningen og Informations interview med Flemming Rose. Den tidligere PET-chef er mest enig med Jørgen Ejbøl.

»Det er en reel sikkerhedsmæssig vurdering, der er foretaget, hvor det er helt afgørende vigtigt, at man ikke medvirker til at kaste benzin på et i forvejen glødende bål,« siger han.

Trusselsniveauet bliver hævet

– Så initiativerne over for Flemming Rose har været fornuftige?

»Ja, de har været fornuftige af hensyn til de andre medarbejdere.«

– Men har de ikke været en smule overdrevne?

»Nej, i allerhøjeste grad ikke. De har bund i realiteterne. Når du revitaliserer den diskussion, medvirker det til, at vi bliver fastholdt på terroristernes måltavle. De bruger det som et mobiliseringsprojekt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og tilføjer:

»Hver gang man genoptrykker tegningerne eller nævner dem, medvirker det til at stabilisere trusselsniveauet, hvilket gør det svært at vaske truslen mod Danmark væk fra måltavlen.«

Da Flemming Rose udgav sin bog Tavshedens Tyranni i 2010, hvori Muhammed-tegningerne blev genoptrykt, udtalte Hans Jørgen Bonnichsen, at bogen hverken kunne gøre fra eller til i forhold til terrortruslen, som allerede var meget høj.

»Genoptrykningen af Muhammed-tegningerne har ikke nogen betydning, fordi det ifølge PET`s trusselvurderinger ikke kan blive værre i forhold til, hvor udsat Danmark er,« sagde han dengang.

Hans Jørgen Bonnichsen har været kritisk over for udgivelsen af Muhammed-tegningerne siden første færd. Senest i 2015 advarede han mod at gøre dem til fast pensum i skolerne, fordi de ifølge ham kunne radikalisere eleverne.

Læs også

– Skulle ledelsen have sagt udadtil, at de havde lagt bånd på dig?

»Nej, men de skulle i hvert fald ikke svinge den der pressefrihedsfane i alle mulige sammenhænge. Der er et element af hykleri i det. Men det er jo svært, ikke. For fanden, altså… Jeg ved ikke, hvad de skulle have sagt udadtil. Det har jeg ikke tænkt igennem. Men der er en diskrepans mellem ord og handling.«

Læs interview med Flemming Rose: ’Vi er ikke en skid bedre end de medier, der arbejder under diktaturer’

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Grethe Preisler
Oluf Husted og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

I den ideelle verden, hvor der ikke er nogen psykopater, kan man tale frit. Man kunne også spørge, hvem der er skyld i psykopatien? Hvem er psykopater? De, som pga hemmeligholdelse har et ikke nærmere defineret medansvar for den geostrategiske politik i fx mellemøsten og dennes konsekvenser, eller beboerne i mellemøsten, som historisk har været udsat for geopolitiske overgreb? Seneste forfærdelige eksempel på geopolitisk idioti ses i afghanistanindsatsen og irakinvasionen. Med den ulovlige krig i irak startet af den krigsliderlige, dumme og korrupte 'coalition of the willing', som i nyere tid har genantændt den eksplosive situation i syrien og mellemøsten.

Niels Duus Nielsen, Einar Carstensen, erik winberg, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

Det har hele tiden været en dårlig ide med de tegninger.

En flok radikaliserede "frihedselskere" provokerer en dødskult under foregivelse af at ville skabe en debat. En historie om en forudsigelig ulykke.

Men vi lever i et liberalt demokrati, hvor selv dødselskende provokatører har rettigheder.

Grethe Preisler

Køb, læs og abonner på den mindst ringe avis i DK - altid forud for deadline med stoffet fra morgendagens udgave af samme

Der kom Dahlin og Abramhamsen da vist indlandsredaktøren i forkøbet med at styre 'web-debatten'' i weekend-udgaven i den ønskede retning. O fagre ny digitale verden - spøjs måde at drive nyhedsformidling på i konkurrence med Ritzaus hæsblæsende formidling af 'hakkelsen fra døgnets rejsestald' .. ;o)

Ole Brockdorff

”Hver gang man genoptrykker tegningerne eller nævner dem, medvirker det til at stabilisere trusselsniveauet, hvilket gør det svært at vaske truslen mod Danmark væk fra måltavlen”, siger den tidligere operationschef Hans Jørgen Bonnichsen fra PET, der i sin bog ”Frygt og fornuft – i terrorens tidsalder” fra 2008 skrev, ”at et nøglebegreb i islams historie altid har været tolerance over for andre trosretninger”.

Den samme PET-operationschef hævdede også efter Muhammed-krisen i 2006, ”at vold ikke indgår i Hizb-ut-Tahrirs ideologi”, selv om organisationens leder kort forinden havde modtaget tre måneders fængsel for trusler mod statsminister Anders Fogh Rasmussen, og to måneders fængsel på grund af opfordring til vold mod jøder.

Nu fortæller den samme mand så dagbladet Informations læsere, at hver gang man nævner blot det mindste om Muhammed-tegningerne i medierne, foredrag, seminarer eller som pensum i skolerne, ja, så opnår man kun at stabilisere trusselsniveauet, hvilket ifølge den tidligere PET-operationschef ”gør det svært at vaske truslen mod Danmark væk fra måltavlen”, og derfor er selvcensur og Jyllands-Postens handlinger over for Flemming Rose i orden.

Kort sagt siger den tidligere PET-operationschef til os alle sammen, at vi bare har at være bange for islamiske terrorister, der truer vores åndsfrihed og ytringsfrihed på livet, for det er jo helt afgørende vigtigt, ”at man ikke medvirker til at kaste benzin på et i forvejen glødende bål”, og at folk som Flemming Rose, Kurt Westergaard, Pia Kjærsgaard og Naser Khader med flere, der lever under politibeskyttelse, ikke skal regne med hans åndelige og intellektuelle opbakning i fremtiden.

Hans Jørgen Bonnichsen er altså enige med Jyllands-Postens ledelse i deres initiativer over for Flemming Rose, der forbød ham at omtale islam på nogen som helst måde med henvisning til medarbejdernes sikkerhed, og dermed kan man vist roligt konkludere, at det er godt for Danmark og vores personlige frihedsrettigheder, at den civile efterretningstjeneste ikke længere har sådan en konfliktsky mand til at forsvare ytringsfriheden i vores land.

Enhver islamkritiker herhjemme ville i dag under Hans Jørgen Bonnichsens ledelse som PET-operationschef formentlig være jaget vildt for alle mulige voldsfikserede islamister, for der vil ikke være nogen hjælp og forståelse at hente hos denne politisk korrekte mand, der aldrig nogensinde kunne drømme om at forsvare demokratiets kronjuvel – ytringsfriheden – med næb og klør over for hvem som helst, der ønsker at tage denne gennem flere hundrede år tilkæmpede frihedsrettighed fra os.

Politisk korrekte mennesker som Hans Jørgen Bonnichsen ville i stedet sige til islamkritikerne, at de skal holde op med at skrive noget som helst negativt om islam, at denne religion altid har været tolerant over for andre trosretninger, men at de selvfølgelig gerne må kritisere den katolske pave i Rom samt alle mulige andre trosretninger, for det er jo noget ganske andet end kærlighedens og fredens religion.

Gad vide hvordan en mand som Hans Jørgen Bonnichsen egentlig ville reagere, hvis PET-hovedkvarteret i morgen bliver truet med at blive sprængt i luften af terrorister, hvis man ikke omgående stopper med løbende, at overvåge og efterforske potentielle islamiske terrorister? Ville den samme Bonnichsen så foreslå PET-ledelsen, at man fremover bør lukke ned for overvågning og efterforskning af potentielle islamiske terrorister af hensyn til de 900 medarbejderes sikkerhed? Kort sagt at reagere på samme måde som Jyllands-Postens ledelse: nemlig lukke ned for enhver aktivitet, hvis medarbejderne bliver truet på livet?

Det ville Hans Jørgen Bonnichsen formentlig gøre som den politiske korrekte mand han nu èn gang er, og som han har vist sig at være gennem de sidste 10 år med sin konfliktsky tilgang til debatten om islam som en trussel mod de vestlige demokratier, så tabet af ham som PET-chef kan vi alle sammen nok komme over.

Men det gør straks mere ondt i sjælen på alle frihedselskende demokrater, at en fremtrædende avis som Morgenavisen Jyllands-Posten i den grad har ladet sig tromle ned på ytringsfriheden af den latente trussel fra den islamiske verden, og efterfølgende bruger et billigt argument om, at de udelukkende gør det af hensyn til medarbejdernes sikkerhed, selv om JP/Politikens Hus har været under tæt beskyttelse af PET i mange år.

Ytringsfriheden har virkelig fået trange kår i Danmark.

torben - nielsen, Johan Clausen, Lars Riber , Oluf Husted, Finn Thøgersen, Anders Hede, Henrik Brøndum og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Flemming Rose - fra kommunist-fobist til islam-fobist -en mand der breder hadets budskab - er endelig kommet hjem - til den mest reaktionære tænketank der findes i USA : Cato-instituttet.
Må han kløjs i sine reaktionære udmeldinger - DER.

Torben K L Jensen

Flemming Rose - fra kommunist-fobist til islam-fobist -en mand der breder hadets budskab - er endelig kommet hjem - til den mest reaktionære tænketank der findes i USA : Cato-instituttet.
Må han kløjs i sine reaktionære udmeldinger - DER.

...Muhammed tegningerne var fjollede. Men Anders Fogh Rasmussens håndtering af dem var en katastrofe.

Grethe Preisler

Det er da ret interessant (og en nyhed for mig), at Trykkefrihedsselskabets darling, tidligere kulturredaktør på Jyllandsposten Flemming Rose, ikke - som han oprindeligt hævdede - i sin tid affyrede startskuddet til 'Muhammed-krisen i Danmark', fordi hans ven Bent Blüdnikow havde skrevet en børnebog om muslimernes profet, som han ikke kunne finde en dansk illustrator til på grund af Ayatollah Khomeinis fatwa mod succesforfatteren Salman Rushdie efter publiceringen af romanen "De sataniske vers".

Nu er det så blevet til, at det ikke var på eget initiativ, men efter ordre fra højere sted i JP/Politikens redaktionelle hierarki, den stakkels Flemming Rose endte som en PET-bevogtet sikkerhedsrisiko og forsynet med mundkurv af dem, der i sin tid beordrede ham til at agere som 'nyttig idiot' for daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Som for sit eget vedkommende var i bekneb for en undskyldning for at have tilsluttet sig den ligeledes daværende amerikanske præsident George Walker Bush's 'Coalition of the willing' med henblik på at styrte 'islamisten Saddam Husseins regime' i Irak og erstatte det med et mere 'demokratisk' styre under NATO-alliancens militære paraply.

Og hvad kan man så lære af det? At man bør omgås eksplosiver med forsigtighed, hvis man ikke selv har opfundet krudtet?

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Einar Carstensen, Per Jongberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettelse: det var Kåre Bluitkens børnebog om Muhammed, der if.Flemming Rose ikke kunne findes en tegner, der turde illustrere den til i 2005 (undskyld Bent Blüdnikow)

Karsten Aaen, Einar Carstensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Den tidligere efterretningschef har fagligt set 100% ret i, at det ud fra hensynet til medarbejdernes sikkerhed o s v var rimeligt at dæmpe ytringsfriheden som det skete i denne sag.

Men det sikkerhedspolitisk fagligt rigtige behøver ikke at være det politisk rigtige/korrekte.

Bekæmpelse af undertrykkelse og modstand mod pression indebærer fare for vold - og det er så et politisk ansvar at træffe beslutningen om at gøre modstand og kæmpe ( - med de farer det indebærer for vold/ terrorangreb o s v).

De to agent provocateurs Naser Khader og Pia Kjærsgård er ved at falde over deres egne ben - og andres med - for at hænge JP ud som fejge medløbere, der tilpasser sig terroristerne. De får ubegrænset taletid til at forlange tegningerne genoptrykte - ad nauseam. De ansattes sikkerhed ligge dem ikke på sinde. Heller ikke Rose bekymrer sig derom - se Deadline fredag aften - èn lang opvisning i patetisk selvpromovering.
De ignorerer den besindige Bonnichsen, der her siger, at "hver gang man genoptrykker tegningerne eller nævner dem, medvirker det til at stabilisere trusselsniveauet, hvilket gør det svært at vaske truslen mod Danmark væk fra måltavlen".
Så hvem er det, der er fundamentalister?

Randi Christiansen

Flemming rose og andre ytringsfrihedsfundamentalister : er I parate til at lade ikke kun jeres eget men også andres liv i jeres kamp for jeres version af ytringsfriheden?

Vi er som menneskehed havnet i en grim suppedas af konflikter, vi ikke formår at håndtere hensigtsmæssigt. Konsekvenserne af århundreders uintelligent, snæversynet og selvisk geopolitik, kan ikke imødegås funktionelt med provokationer og krigerisk adfærd. Her må anvendes mere intelligente strategier. Som at forstå hvorfor mennesker er, som de er og i overensstemmelse hermed anlægge sin overlevelsesstrategi. Fx ignoreres det faktum, at mennesker, der har, hvad de skal bruge, kun langt vanskeligere end ud fra en mangelsituation kan rekrutteres til krig og terror. Men det er selvfølgelig et standpunkt, som essentielt vil udfordre konkurrencestatens rovdyrskapitalisme, der nu er ansvarlig for dødshærg af planeten og dens beboere.

Randi Christiansen

Michael, har du spurgt rose om det, eller går du bare ud fra, at det er tilfældet?

Og i så fald vil jeg meget - i lighed med mange andre - have mig frabedt jeres utidige ytringsfrihedskorstog på mine vegne.

Randi Christiansen

Ok toke, tilbage til substansen - hvor min pointe er den enkle, at provokation ikke altid er det smarteste at gøre, især ikke i en højspændt situation.

Og når du så tilmed sætter principper over menneskeliv, synes jeg, du er et nummer for stålsat på andres vegne.

Randi Christiansen

Hvis man skulle analysere den udfordring, som toke mener er så enkel, at "sikkerhed må naturligvis underordnes bærende demokratiske principper" kunne man nævne scavenius, som meget modvilligt påtog sig opgaven som danmarks statsminister under ww2. Hans eftermæle som landsforræder er helt berettiget nu nuanceret i en ny bog, således at det bliver endnu tydeligere, hvor latterligt billige point anders fogh forsøgte at score på at hævde, at danmark i 1940 burde have gentaget fiaskoen ved slagtebænk dybbøl i 1864.

Ligeledes bør udfordringen med at hævde dansk ytringsfrihed angribes langt mere pædagogisk og intelligent, end det der skete i forbindelse med muhammedtegningerne, som kan sammenlignes med at kaste benzin på bålet. Fx kunne man jo begynde med at se på terrorens underliggende dynamikker, og det vil så forhåbentlig stå klart, at mennesker, der har hvad de skal bruge, kun vanskeligt vil kunne rekrutteres til terror. Det vil så også stå klart, hvor langt vestens agenter, coalition of the willing og andre, har rodet sig ind i en hvepserede af konflikter i hvilken 'bærende demokratiske principper' systematisk krænkes, og som man sår, høster man. Terroranalysen er i livsfarlig grad ensidig, og selvretfærdigheden, hvormed vestlige aktører fører sig frem i 'kampen mod terror', er kvalmende.

Randi Christiansen

Forstår du toke, at det eneste, jeg opfordrer til, er en mere nuanceret analyse end det hidtil har været tilfældet, hvor selvretfærdighed har omtåget udsynet og indsigten, inden man kaster sig ud i at forsvare sin version - af 'bærende demokratiske princippr' som ofte gradbøjes til ukendelighed.

Randi Christiansen

Så lad mig sige det sådan - jeg går kun ind for kamikaze aktioner som sidste udvej. Indtil da går jeg ind for pædagogik og empati på højniveau. VIrker det ikke, er jeg på scavenius' hold.

Jens Erik Starup

Det er naturligvis legitimt at melde sig på Scavenius' hold.
Men det er heller ikke uden omkostninger.
I alt menes 2. verdenskrig at have kostet omkring 60 millioner døde. (Wikipedia).

Jens Erik Starup

Mon ikke Scavenius’ kendingsmelodi var:

Stå aldrig til søs!. Lad de andre stå!
I får stribevis af kors og bånd og stjerne på!

Admiralens vise ( Pinafore )

Randi Christiansen

Jens, du glemmer, at scavenius kun meget modvilligt påtog sig opgaven. Og mener du, at danmark i stedet skulle have gentaget den heltemodige kamikaze aktion ved dybbøl i 1864?

Morten P. Nielsen

Udover at Bonnichsens holdning er principløs, så er den jo irrelevant. Hvordan Information kan komme på den idé, at en tidligere PET-chef kan benyttes som overdommer i en politisk, principiel problemstilling, kan godt undre.

Lennart Kampmann

Hm. Den 4. statsmagt er blevet en flok lønmodtagere, der går hjem klokken fire, eller hvad?. "Altid frejdig når du går" er blot en hyggesang man synger til Tante Annas begravelse. Resten af verset har man glemt.
Og hvis kommentaren er særligt bidsk, bliver den jo hurtigt slettet.
Det kunne være spændende at høre hvad Børge O. ville have sagt.

Med venlig hilsen
Lennart

Jens Erik Starup

Randi Christiansen 22:35. Hvor har du den oplysning fra? Efterrationaliseringer skal man tage sig i agt for.
Jeg mener djævelen ligger begravet i detaljen. 2. verdenskrigs udfald. Var resultatet blevet det modsatte, så ville Scavenius være blevet fulgt til graven af den samlede jublende magthaverleflende presse.

Jens Erik Starup

Det er vel Birgithe Kosovics roman om Scavenius, der bliver omtalt i radioen?
I Det Radikale Venstres danmarkshistorie, Politikens Danmarkshistorie, nævnes, at Scavenius overtog udenrigsministerposten efter kraftig pres fra P. Munch.
Men det ændrer jo sådan set ikke noget.
Der er omkostninger ved at føre krig. Selv om man ikke som land har lidt større tab, kan man da godt vise lidt taknemlighed overfor de naboer, som tog en større del af omkostningerne.
Men bevares, mener man 2. verdenskrig var unødvendig, så er det naturligvis en anden sag.

Randi Christiansen

Jens, når jeg bruger scavenius som eksempel, er det jo pga af det valg, som udgjorde hans dilemma : modstand med æren i behold? men med sikker udslettelse til følge, eller et samarbejde med henblik på at opnå de i en umulig situation bedst mulige betingelser for danmark. (Og på trods af hvad fogh og co måtte mene herom - var det ikke egl noget valg.)

Dette i modsætning til konflikten med visse fundamentalistiske islamister. Her var alle pædagogiske og empatiske værktøjer ikke afprøvet, og man kunne heller ikke tale om, at danskere var i livsfare, fordi de i en tid med højspændte konflikter måtte belægge deres ord varsomt, og måske i stedet for at reagere med provokationer burde overveje en mere dybtgående analyse af konflikten. Og livsfaren, ja den blev først netop aktuel pga provokationerne om at måtte tåle hån, spot og latterliggørelse.

Parallellen til scavenius er den, at det mest hensigtsmæssige valg kan være at tabe et slag men at satse på at vinde krigen. Under alle omstændigheder må man jo konstatere, at en død modstander ikke er meget værd. Man må holde sig i live for at kunne kæmpe for de 'bærende demokratiske principper', og når virkeligheden er så grum, at der kæmpes til døden, må andre udveje til at forsvare vores ytringsfrihed end lige netop provokationer, der aktiverer selvmords-og anden terrorisme rettet mod civile, forsøges først.