Læsetid: 5 min.

TiSA truer databeskyttelse og retten til privatliv

Det seneste læk af forhandlingsteksten fra den globale handels- og investeringsaftale om serviceydelser, TiSA, viser ifølge rettighedsorganisationer, at europæiske menneskerettigheder såsom databeskyttelse og privatlivets fred er under pres
24. oktober 2016

Lækager, der giver indblik i forhandlingsteksten om den omstridte handels- og investeringsaftale på serviceområdet, TiSA, har fået alarmklokkerne til at ringe hos en række europæiske rettighedsorganisationer.

De mener, at dokumenter, lækket af WikiLeaks, afslører, at EU's egne sikkerhedsstandarder på området for databeskyttelse og personoplysninger bliver behandlet som handelsbarrierer i forhandlingsteksten.

Ifølge den europæiske forbrugerorganisation BEUC, viser lækket, at TiSA-aftalen ikke i tilstrækkelig grad sikrer EU-borgeres ret til privatliv og databeskyttelse, når det kommer til datastrømme på tværs af landegrænser. 

»Vi vil kraftigt opfordre EU til at holde datastrømme ude af TiSA-aftalen,« skriver BEUC på sin hjemmeside i en opfordring til forhandlerne. 

En trussel mod europæiske menneskerettigheder

Sammenslutningen af rettighedsorganisationer i European Digital Rights (EDRI) opfatter aftalen som en trussel mod europæiske menneskerettigheder. Ifølge EDRI viser lækagen et stigende pres fra store virksomheder og lobbyorganisationer for at få fjernet regler om databeskyttelse.

EDRI mener ligesom BEUC, at grundlæggende rettigheder såsom retten til beskyttelse af personlige oplysninger og privatlivets fred slet ikke bør være genstand for forhandlinger i handelsaftaler.

»Aftaleteksten behandler personlige informationer, som var det en handelshindring. Og det er ikke tilfældet, for hvis du kigger på EU's juridiske rammer, så er databeskyttelse og privatlivets fred fundamentale menneskerettigheder. Og det har intet med handel at gøre,« siger Maryant Fernández Pérez, talskvinde for EDRI.

I 2012 foreslog Europa-Kommissionen en omfattende reform af databeskyttelsesreglerne i EU, kaldet databeskyttelsesforordningen, som trådte i kraft den 5. maj i år, og som fra maj 2018 skal være implementeret i medlemsstaternes nationale lovgivning.

Formålet med det nye regelsæt er ifølge Europa-Kommisionens hjemmeside blandt andet »at give borgerne kontrollen over deres personoplysninger tilbage«.

Men ifølge EDRI viser lækagen, at TiSA-teksten strider mod databeskyttelsesforordningen og dermed mod EU's egen lovgivning om datasikkerhed.

»Det, som er vigtigt for os at understrege ved de lækkede papirer, er det faktum, at denne aftale faktisk ikke beskytter de højere standarder, som EU har fastsat på områder vedrørende databeskyttelse og privatlivets fred. Og hvorfor? Fordi databeskyttelse og privatlivets fred er opvejet i forhold til handel,« forklarer Maryant Fernández Pérez.

'Stærkt bekymrende'

Også formand i IT-Politisk Forening Jesper Lund ser med alvor på sagen.

»Der er jo bestemt ting, der er stærkt bekymrende ved forhandlingerne. Især muligheden for, at data skal flyde frit, og at hensyn til IT-industrien skal veje tungere end europæisk lovgivning om beskyttelse af privatliv og persondata. Europa har jo på mange punkter en bedre lovgivning om beskyttelse af privatlivet og persondata end for eksempel USA. USA har ikke nogen persondatalovgivning. Persondata er i USA en handlesvare, som man frit kan sælge,« siger han.

Men den kritik er Dansk Industri uenig i, siger seniorchefkonsulent i DI Peter Bay Kirkegaard.

Han forklarer, at selvom der i forhandlingsteksten skulle være henvisninger til forskellige krav fra erhvervsorganisationer, er det ikke ensbetydende med, at de vil blive indfriet i en færdig aftale. Tværtimod. Han mener ikke, at TiSA-aftalen vil kunne sætte EU's nuværende lovgivning under pres.

»Det, du ikke kan gøre i EU i dag, vil du heller ikke kunne gøre fremover. Heller ikke med de her handelsaftaler. Og det er jo heller ikke sigtet med de her handelsaftaler. Sigtet er jo ikke at undergrave alle mulige rettigheder for persondatabeskyttelse. Sigtet med TiSA er jo at skabe liberaliseringer og bedre muligheder for handel med services på tværs af landegrænser,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Forskellige standarder på sikkerhed kan betyde ræs mod bunden

TiSA-aftalen tæller i alt 50 lande lande, heriblandt USA, EU's 28 medlemsstater, Australien, Chile, Columbia, Pakistan og Tyrkiet. Fagforbundet af IT-ansatte, PROSA, er bekymrede for, at de store forskelle i lovgivning mellem landene vil betyde lavere sikkerhedsstandarder.

»I EU er ret til privatliv – som jo hænger meget sammen med datasikkerhed – betragtet som en grundlæggende menneskerettighed. Og det er klart, at vi ikke kan se det på andre måder, end at det vil betyde et ræs mod bunden, når man begynder at binde sig til internationale aftaler med lande, der slet ikke anerkender de samme datasikkerhed- og privacy-standarder, som vi gør,« siger Jakob Ruggaard, ledelseskonsulent i PROSA.

Professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Peter Blume, der blandt andet forsker i persondataret, finder det besynderligt, hvis aftalen piller ved de europæiske standarder på området for personoplysninger.

»Umiddelbart vil det være underligt, hvis Kommissionen gennemfører noget, der undergraver den forordning, som lige er blevet vedtaget af de relevante EU-organer. Nu har man arbejdet adskillige år med det. Så det er selvfølgelig problematisk, hvis aftalen (TiSA, red.) kommer ind og bryder det ned.«

En kendt problemstilling

Peter Blume er enig i, at der er stor forskel på lovgivningen imellem USA og EU.

»Det er jo en gammel kendt problemstilling. Det er rigtigt, at man ser forskelligt på det i USA og i Europa, så det vil ikke undre mig, at man fra amerikansk side vil forsøge at få beskyttelsen reduceret.«

Men Peter Bay Kirkegaard mener ikke, at man kan tale om dårligere sikkerhedsstandarder på dataområdet i USA. Ifølge ham er der i stedet tale om »andre standarder« i USA, og han henviser til den nye aftale om udveksling af personoplysninger mellem EU og USA, EU-U.S. Privacy Shield, som er en ramme for transatlantiske udvekslinger af personoplysninger til kommercielle formål mellem EU og USA.

Afgørelsen om erklæringen blev truffet i EU-Kommissionen i juli i år og har til hensigt at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med overførsel af personoplysninger fra EU til USA. 

Peter Bay Kirkegaard mener, at Privacy Shield netop vil kunne regulere, hvordan data udveksles på tværs af Atlanten. 

»EU og USA har jo lavet en Privacy-shield-aftale, som regulerer, hvordan personfølsomme data skal kunne udveksles på tværs af Atlanten, og den aftale vil jo ikke blive undergravet. TiSA skal jo være i overenstemmelse med den aftale. Så den der bekymring kan de godt pakke væk,« siger han.

Advarsler bliver overhørt 

Men ifølge Den Europæiske Forbrugerorganisation, BEUC, er EU-U.S. Privacy Shield ikke en tilstrækkelig beskyttelse af EU-borgeres personlige oplysninger.

»Det er vores mening, at det (EU-U.S. Privacy Shield, red.) ikke giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for EU-borgere, når deres personlige data sendes over Atlanten,« skriver BEUC i en analyse. 

Maryant Fernández Pérez mener ikke, at EU tager deres bekymringer alvorligt nok.

»Det er ikke første gang, vi har råbt op omkring vores bekymringer om TiSA. Vi har arbejdet meget sammen med EU's politiske beslutningstagere, og de kender vores bekymringer. Men de bliver ved med at ignorere dem,« siger Maryant Fernández Pérez.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

CETA og TTIP med ISDS, det er røveri ikke ved højlys dag, men som med TiSA, gement røveri for nedrullede gardiner i EU og af regeringen i Danmark.

Sådan fungere det, når du bliver bestjålet demokratiet og retsstaten i Danmark med TiSA, CETA og TTIP med ISDS.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

Freddy Andersen, Jonathan Smith, kjeld jensen, Ib Christensen, Bjarne Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

TISA står for Trade in Services Agreement, aftalen skal skabe mere fri handel med service- og tjenesteydelser, herunder finansielle produkter, som licensgivning, finansielle tjenesteydelser, telekommunikation, e-handel, søtransport og arbejdskraftens midlertidige bevægelse udenlands for at yde servicetjenester.

TiSA bygger på laissez faire princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding.

TiSA er skabt af anti-demokratiske og anti-retsstat politiske liberaliserings fantaster, der med ISDS (Investor-state dispute settlement), underminerer demokrati og miljø og frihed, med organiseret løndumpning stigende ulighed der leder til global destabilisering, hvis omfang kun kan underdrives.

Et hjemligt eksempel på den menneskelige afstumpethed der følger i kølvandet på TiSA.
Beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Sådan fungere det, når du bliver bestjålet demokratiet og retsstaten i Danmark med TiSA og ISDS.
(Se link)
Link: http://youtu.be/M4-mlGRPmkU

PS.
345 internationale ngo’er fordømmer på det kraftigste den hemmelige karakter af TISA-forhandlingerne, hvor borgere, parlamentarikere, fagforbund, myndigheder, servicebrugere og andre interesserede aktører, har begrænset eller ingen adgang til dem, der bestemmer forhandlingsmandatet, endsige til forhandlingerne og forhandlingsdokumenterne.

Carsten Pedersen, Jonathan Smith, kjeld jensen, Ib Christensen, erik winberg, Bjarne Andersen, Anne-Marie Krogsbøll og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Det der menes er naturligvis ikke retten til privatliv - for den ved vi jo godt er forsvundet. Det de mener er MINDRE ret og LETTERE adgang for FLERE.

PETs tidligere chef har jo udtalt for åben skærm i TV avisen at PET kan aflytte alt det de vil - og skal bare søge om en dommerkendelse indenfor 24 timer af at de har hørt noget, som de vil bruge.

Det forholder sig næppe bedre med internet kommunikation end telefoni.