Baggrund
Læsetid: 7 min.

Unge landmænd vil gentænke dansk landbrug

Trods dyb krise i erhvervet er der fremgang i elevtallet på landbrugsuddannelsen. I stedet for at forsøge at følge med den globale konkurrence for svinekød og hvede, bliver danske landbrug nødt til at tænke i nye baner, lyder det fra de unge landmænd
I dag er det et blandet publikum, der starter på landbrugsuddannelserne. Langtfra alle er vokset op på en gård. Der er flere unge fra byerne, flere med studentereksamen, flere med nye visioner for fremtiden

I dag er det et blandet publikum, der starter på landbrugsuddannelserne. Langtfra alle er vokset op på en gård. Der er flere unge fra byerne, flere med studentereksamen, flere med nye visioner for fremtiden

Sille Veilmark

Indland
6. oktober 2016

Mens landbrugsbedrifter lukker og stadig færre landmænd har fod under eget bord, rykker stadig flere unge ind på landbrugsskolerne. Og det er i stigende grad unge fra byerne, der søger ny jordforbindelse.

Ikke mindst den økologiske landbrugsskole på Kalø har markant fremgang – et signal om nybrud og nye tanker på vej i et trængt erhverv.

»For mig handler det om hele tiden at bevæge sig fremad. Vi skal stille spørgsmål til det, vi gør. Ved metoderne i landbruget, ved det faglige og praktiske, det sociale osv.,« siger Søren Vang, 20 år og nystartet elev på Kalø Økologisk Landbrugsskole på Djursland.

Læs også: Partier i kor: Mere økologisk landbrug

Han er et eksempel på de unge, der har mod på at tage livtag med de store udfordringer, som den ubønhørlige strukturudvikling giver landbrugserhvervet i disse år.

»De unge synes ikke at blive skræmt af, at landbruget er presset og ledsaget af mange dårlige historier i medierne. Tværtimod går vi frem, målt på antallet af elever,« siger Christian Schultz, sekretariatschef hos Danske Landbrugsskoler, der omfatter 11 af de 18 hjemlige landbrugsskoler, men tegner sig for 85-90 pct. af elevtallet.

I år er der på de 11 skoler 3.115 elever, der er optaget og i gang. Det er en fremgang på godt 9 pct. i forhold til året før.

Værdierne

Christian Schultz forklarer til dels fremgangen med, at politikerne har talt højt til de unge om at tage erhvervsuddannelser.

Og med det nye såkaldte EUX-forløb kan man kombinere den faglige landbrugsuddannelse med en gymnasial uddannelse, så man efter endt ophold på landbrugsskolen kan læse videre på f.eks. universitetet.

»Dertil forekommer landbrugsuddannelsen interessant for de unge på grund af de værdier, der er knyttet til den: det grønne, bæredygtigheden, produktionen af fødevarer, omgangen med dyr – ting, der er forbundet noget positivt med,« siger sekretariatschefen.

Samme billede har Kaj Aage Højgaard, forstander på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, der har uddannet landmænd i 60 år.

»Fødevarer og det at dyrke jorden er meget oppe i tiden, og det fylder f.eks. meget i fjernsynsprogrammer. Det handler om det nære og passer unge mennesker, der midt i globaliseringen, hvor alting går så stærkt, har behov for at blive grounded,« siger han.

Færre landmandssønner

Tidligere var landbrugsskolerne fyldt op af sønner, der ville overtage den fædrene gård. I dag vil Christian Schultz gætte på, at kun hver fjerde eller femte elev kommer fra landbruget.

Det hænger sammen med, at der er færre bedrifter og landbofamilier. Men det kan også være et bevidst fravalg blandt dem, der er vokset op i landbruget og har bevidnet de trange tider.

»Der er stadig mange, der kommer fra en gård, og hvis eneste drøm er at gå den vej, men de er ikke mange nok til at fylde vores uddannelse. Jeg skønner, at vi skal øge optaget med et par hundrede elever – 5-10 pct. – for at levere nok nye landmænd til at overtage de gårde, hvor de etablerede landmænd er pensionsmodne, men ikke kan komme af med bedriften.«

Filip Sylvestersen-Platz, 22 år og agrarøkonomstuderende på Bygholm Landbrugsskole, er en af dem, der har rødder i erhvervet.

Læs også: Danskerne spiser stadigt flere lokale fødevarer

»Jeg er født på et landbrug ved Silkeborg og har fået en forsmag på erhvervet fra barnsben af. Jeg har på et tidspunkt overvejet noget andet, men fandt ret hurtigt ud af, at det skulle være landbruget,« fortæller han.

Filip Sylvestersen-Platz har gennemført landmandsuddannelsen og læser nu videre til agrarøkonom.

»Der stilles stadig større krav til det at være landmænd, så der skal noget mere i værktøjskassen. Meget kan jo ændre sig, men på sigt kunne jeg godt tænke mig at blive selvstændig med min egen gård. Landbruget er ikke så velset, som det har været, men det tager jeg som en udfordring,« siger han.

Bygholm-forstander Kaj Aage Højgaard vurderer, at der blandt dagens elever er lige så mange som før, der egentlig gerne vil ud og have en ejendom.

»Men der er en stigende tendens blandt dem til at læse videre, fordi de ikke tror på, de kommer ud og bliver landmænd. Det med at binde sig over 30 år til en gæld på 60-80 mio. kr. er måske ikke lige det, de har lyst til,« siger han.

Flest piger

Især på den økologiske landbrugsskole er det nye segmenter af unge, der søger ind. 

»Vores elever er stort set ikke børn af landbofamilier, hovedparten er piger, langt de fleste kommer med en studentereksamen, og en del har en længerevarende uddannelse,« siger Morten Erbs.

På skolen i Kalø er elevtallet vokset fra 55-65 årselever de seneste fem år til 95 i år og med udsigt til måske 120 næste år.

Søren Vang, eleven fra Kalø, kalder sig selv atypisk for skolens elever, fordi han faktisk er opvokset på landet og har siddet på en traktor.

Men han er samtidig ganske typisk derved, at han forinden har læst en periode på universitetet – statskundskab – og fordi han ikke sigter på en livstidsgerning som producent i landbruget, men gerne vil bruge den faglige og praktiske indsigt fra uddannelsen og gerne kombinere en tilknytning til jorden med andre gøremål.

»Jeg vil arbejde så meget med landbruget som muligt. Både med det landbrugspolitiske, det biologiske, praktiske og sociale. Måske i en international kontekst. Samtidig vil jeg gerne have en mindre gård på f.eks. 50 hektar som deltidsbeskæftigelse, men ikke bare for sjov. Det skal være en produktion med salg for øje, og det skal hænge økonomisk sammen,« siger Søren Vang.

Han understreger, at han har stor respekt for de konventionelle landmænd, der i disse år kæmper en hård kamp.

»Det er forfærdeligt, at vi er endt i den situation, men man må også sige, at de selv har valgt det. De har selv skrevet under på kontrakterne, taget lånene osv. De har selv valgt at købe foderet hos det store grovvareselskab og at sælge produkterne til et andet stort selskab uden egentlig at have indflydelse på prisen, eller hvor og hvordan produkterne sælges.«

»Vi vil gå en anden vej og have indflydelse på, hvad vi får for vores varer,« siger Søren Vang om de nye landbrugselever.

»Vi vil selv tage ansvar for fødevareforsyningen og -afsætningen. Det tror jeg, der bliver et større og større marked for. Jeg siger ikke, at det bliver nemt, men der er nogle gode muligheder, og Kalø er et godt sted at udvikle det.«

– Nogle i det traditionelle landbrug kunne finde på at kalde de nye elever fra byerne og med studentereksamen for café latte-københavnere, der ikke ved noget om virkeligheden i landbruget?

»Men dem har jeg den allerstørste respekt for, fordi de faktisk vil ud og lære noget om landbrug. De kunne jo være blevet på caféerne, have købt økologisk og troet på, at det var godt nok. Men det er ikke at tage ansvar. Dem, der går her, tager et praktisk ansvar for fremtiden,« siger Søren Vang.

Den gamle model holder ikke

Ifølge Morten Erbs er man på Kalø stærkt optaget af at uddanne de unge til et andet scenarie for landbruget end den konstante effektivisering, der har stået på de seneste 30-40 år, og som mange landmænd har knækket nakken på.

»Nu spørger de unge: Producerer vi egentlig det rigtige? Skal vi virkelig konkurrere på verdensmarkedet for hvede, når det er indlysende, at f.eks. Ukraine har et bedre klima til det formål og meget lavere lønomkostninger? Harmonerer det med økologien at satse ensidigt på én produktion? Og hvis vi i stedet skal have mindre produktioner, men flere af dem, hvordan skaber vi så rentabilitet? Skal vi nødvendigvis sælge til Arla, DLG og Coop?«

Læs også: Københavnerne skal trække landmændene til økologi

Derfor fokuserer uddannelsen på værdikæderne, på innovation, på samarbejde og på nye ejerformer, siger Kaløs forstander.

Filip Sylvestersen-Platz på Bygholm er selv optaget af økologi, men har ikke lagt sig fast på, hvad han skal producere som landmand.

»Men vi er nødt til at forandre os og være åbne for nye muligheder. Jeg fornemmer, der er ved at opstå en modvægt til det konventionelle landbrug i form af landmænd, der ikke vil have med den traditionelle stordrift at gøre, men i stedet være små og producere til nicher. Og måske skal de store også lære noget og overveje vejen frem. At forsøge at følge med på markedet for svinekød eller hvede ude i verden, det kan vi slet ikke. Det skal vi ikke producere i Danmark. Vi skal producere ny viden og sælge den,« siger han.

Dialog med forbrugerne

Jesper Zeihlund, der arbejder som local food strategist hos Nordisk Center for Lokale Fødevarer i Odsherred, har mødt og undervist de nye elever på bl.a. Dalum Landbrugsskole ved Odense. Han er stærkt opmuntret af deres anderledes tilgang til erhvervet.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der er et opbrud på vej. Man kan ikke blive selvstændig landmand på den gamle måde, og derfor begynder de unge at se mod det lokale marked, mod nicheproduktioner og mangfoldighed og mod gastronomisk kvalitet,« siger han, der selv startede som kok.

Nogle landbrugselever er ifølge Zeihlund meget præget af, hvad de har hørt af kritiske ting om forbrugerne hjemme ved kaffebordet.

»Men andre er indstillet på at gå i dialog med forbrugerne i de store byer, for de kan godt se, at det er helt åndssvagt at gøre sig uvenner med de potentielle kunder.«

»I dag er der ikke megen anerkendelse til den almene danske landmand fra den almene befolkning. Så dette er også de unges måde at få den anerkendelse: at vise befolkningen, at man vil gå nye veje.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mona Blenstrup

Ja men landbrug er også meget andet en malkekøer, svin og korndyrkning. Der er meget andet jordbrug af tage fat på. Og hvis de får ideer til andet end det der er for meget af, så har de en chance for et godt landmandsliv.

Michael Kongstad Nielsen

At det er trendy fjernsynsudsendelser om fra jord til bord, madlavning m.v., der driver udviklingen, lyder lidt modepræget og overfladisk synes jeg. Men ok, hvis det er det, der skal til.

Helene Kristensen

De unge landmænd ønsker nok også en fremtid uden sygdomme der ikke kan behandles, kræftsygdomme pga. det forurenede drikkevand og omgivelsernes fordømmelse og foragt.

http://www.politiko.dk/nyheder/eksperter-landbrugspakke-kan-forurene-dri...