Læsetid: 4 min.

Vismændene: Uligheden tager til

Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande, lyder det fra vismændene. DA og Cepos mener ikke, der er grund til bekymring, hvorimod LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at 2025-planen og allerede aftalte forringelser for kontanthjælpsmodtagere vil øge uligheden yderligere
Mens den promille, som har de højeste indkomster, har tredoblet deres andel af de samlede indkomster, er antallet af fattige fordoblet siden 2005 fra 20.000 til 40.000. Arkivfoto fra julen 2015, hvor Frelsens Hær uddelte julehjælp på Frederiksberg.

Mens den promille, som har de højeste indkomster, har tredoblet deres andel af de samlede indkomster, er antallet af fattige fordoblet siden 2005 fra 20.000 til 40.000. Arkivfoto fra julen 2015, hvor Frelsens Hær uddelte julehjælp på Frederiksberg.

Jens Dresling

12. oktober 2016

De rige bliver stadig rigere og de fattige fattigere.

Det viser en ny rapport fra De Økonomiske Råds formandsskab, de såkaldte vismænd, som har undersøgt, hvordan lønninger og formuer har udviklet sig det seneste kvarte århundrede.

Ginikoefficienten, som måler indkomstuligheden, er således vokset med syv point siden 1990, eller fra 0,20 til 0,27, og er nu på sit højeste niveau i perioden.

En ændring, som også medfører, at de, der tjener allermest, får en større andel af de samlede indkomster, mens antallet af personer i fattigdom er steget.

Læs også: Ulighed er ikke et opråb

Mens den promille, som har de højeste indkomster, har tredoblet sin andel, er antallet af, hvad vismændene kalder »fattige«, fordoblet siden 2005 fra 20.000 til 40.000.

Til gengæld er uligheden i formuerne, som er større end for indkomsterne, dog ikke steget i samme periode.

 »Uligheden er steget i Danmark, men vi er fortsat blandt verdens mest lige lande,« siger overvismand Michael Svarrer med henvisning til, at uligheden også er steget i de fleste andre vestlige lande.

»Der er ikke en enkelt forklaring på den stigende ulighed. Men en del af den stigende ulighed skyldes, at kapitalindkomsterne er steget, og de tilfalder i høj grad de rigeste. Formuerne er generelt mere ulige fordelt end indkomsterne, men der er ikke tegn på, at fordelingen af formuer er blevet mere ulige de seneste 20-25 år.«

De samme personer

Når de højere kapitalindkomster medfører en større ulighed, skyldes det, at det oftest er de samme personer, som i forvejen har høje lønninger, der også har renteindtægter, aktieindkomst samt lejeværdi af egen bolig.

En anden udvikling, som trækker i samme retning, er den øgede lønspredning på arbejdsmarkedet, ligesom flere studerende også fører til større ulighed.

Og endelig bidrager overførselssystemet i dag mindre til at mindske uligheden end førhen. Ikke alene fordi en række af overførselsindkomsterne ikke har fulgt med lønudviklingen.

Men også fordi overførselssystemet ikke spiller en lige så stor indkomstudjævnende rolle som i midten af1990’erne, hvor ledigheden var høj.  

Selv om den stigende ulighed i indkomsterne modereres af, at skattesystemet er progressivt, har rækken af skattereformer de seneste 20 ikke hjulpet med til at mindske uligheden. Tværtimod. Reformerne har gjort skattesystemet mindre progressivt.

LO og AE advarer mod skattelettelser

Både LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der begge er medlemmer af De Økonomiske Råd, advarer mod at fortsætte med at give skattelettelser til de rige og færre penge til de fattige.

»Både IMF og OECD har fremlagt forskning, der viser, at det ikke er den rigtige vej at gå, hvis vi vil skabe et samfund, hvor vi er rige, lige og trygge,« siger LO’s formand, Lizette Risgaard. »Der er ikke et modsætningsforhold mellem lighed og vækst.

Det er desværre bare ikke åbenlyst for alle, hvilket kan resultere i, at 2025-planen kommer til at hæmme væksten ved for eksempel at gennemføre besparelser på uddannelse, dagpenge og kontanthjælpen«.

AE-Rådet skriver i en kommentar til vismændenes rapport, at det er »bekymrende, at uligheden vokser så markant, og særligt den voksende gruppe af fattige er bekymrende«

Læs også: Regeringen underdrev ulighed i helhedsplanen

»Samtidig risikerer antallet af fattige at blive endnu større fremover, når kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen med videre får fuld effekt«, hedder det.  

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som også er medlem af De Økonomiske Råd, »anerkender«, at uligheden er steget, men mener ikke, at det er et problem, fordi Danmark – sammenlignet med andre lande – stadig er et land med små indkomstforskelle. Forskelle, der netop skyldes flere årssager og ikke alle – som for eksempel det stigende antal studerende – er lige bekymrende.

»Beskæftigelse er det bedste middel til at reducere uligheden i samfundet,« skriver DA i en kommentar.

»Gennem beskæftigelse mindsker vi antallet af personer på overførselsindkomst og øger deres indkomster. Derfor er det også i den sammenhæng vigtigt med en mere aktiv arbejdsmarkedsindsats og reformer, der øger arbejdsudbuddet«.

Cepos i De Økonomiske Råd

Regeringen har netop foreslået at ændre sammensætningen af De Økonomiske Råd, så tænketanken Cepos indtræder på »en ledig plads på arbejdsgiversiden« (som det hedder i det netop fremlagte lovkatalog).

Cepos' cheføkonom, Mads Lundby Hansen, hæfter sig ved, at selv om formuerne er mere ulige fordelt end indkomsterne, så er fordelingen altså ikke blevet mere ulige i løbet af de senere årtier. En udvikling, den franske økonom Thomas Piketty ellers forudser i sin berømte bog »Kapitalen i det 21. Århundrede«.

De 10 procent mest formuende ejer i dag næsten halvdelen af nettoformuen (inklusive pension).

Læs også: Verdens mest magtfulde finansministre og centralbankchefer har indset, at voksende ulighed kan true den sociale sammenhængskraft

»Det er bemærkelsesværdigt, at de 10 procent rigestes formueandel ikke er steget de seneste 20 år,« siger Mads Lundby Hansen.

»De 10 procent rigestes indkomst er nemlig steget mere end resten af befolkningens. Dette burde trække i retning af, at deres formueandel skulle være steget. Analysen svækker klart Thomas Pikettys tese om, at formuerne i større og større omfang bliver koncentreret hos de rigeste. Danmark har den tredje laveste indkomstulighed i OECD, og man må konstatere, at de 10 pct. rigestes formueandel ikke er steget de seneste par årtier. I Danmark er udfordringen derfor ikke ulighed, men mangel på vækst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvorfor har Danmark ingen ambitioner.
Bør vi ikke stræbe efter at være dét mest lige land istedet for et vi-er-jo-ikke-så-ulige-som-i-usa-cepos blandt de mange andre ulige lande ?

Philip B. Johnsen

Hvad ved økonomer egentlig om skabelsen af økonomisk vækst, beskæftigelse, fordeling af velstand og fattigdom?

"Læren fra de seneste års reformer under Løkke og Thorning er, at når der skal gennemføres reformer, der øger beskæftigelsen og velstanden, så er bieffekten lidt højere ulighed,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen."

Fakta tjek:
De menneskeskabte klimaforandringer, de såkalte økonomiske videnskablig eksperter, ulighed og velstand.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået, skabelsen af økonomisk vækst, fornuftig beskæftigelse, rimelig fordeling af velstand og fattigdom?

Derfor har Cepos cheføkonomer, som Mads Lundby Hansen helt overordnet set, ikke fortjent andet end, at oppebære en titel, som voredages politikers taburet klister pushere, ord som velstand og ulighed, når det kommer fra Cepos og Mads Lundby Hansen, giver overhoved ingen menig, det er bare narko pushere snak, til de økonomisk vækst afhængige politikere.

Økonomisk vækst og økonom i samme sætning, har ikke givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.

Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Flemming S. Andersen

Jamen fortsæt da bare i det spor.
Gør uligheden og utrygheden større for flere og flere, og se i vejviseren efter den forkætrede vækst der skal løse alle problemer i samfundet.

Benægt også fortsat hårdnakket at fremtiden vil kalde på løsningen af fordelingsproblemet, og ikke mangel på arbejdskraft. Måske skal robotter stemme på fremtidens politikere.

Udfordringen for Danmark er væksten i antallet af hofnarre ansat af de rige. På en hofnar bider intet argument, for de er programmeret til at gentage sig selv i en uendelighed - og de siger kun det, som er i overensstemmelse med meningen hos dem, der betaler dem. De er sande hofnarre.

Philip B. Johnsen

Politikere og økonomer forstå verden gennem kapitalisme, imperialisme og har ingen reel forståelse for fordelingspolitik.

Kapitalisme:
Kapitalismen bygger på laissez faire princippet, det frie marked, hvor individer udveksler varer og serviceydelser uden statens indblanding.
Det er årsagen til den katastrofe, verden står midt i en katastrofe, der kun kan underdrives.

Husk på hvem der er beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen (V):

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Politisk planlagt løndumpningspolisik, der skal sikre, at de fattige er sultne nok til, at tage et job man ikke kan leve for, det holder gruppen i fattigdom (working poor), hvilket er nødvendighedens politik for, at Danmark skal holdes konkurrencedygtige over for udlandet i den globaliserede verden.

Økonomer og politikere har generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer og politikere har ikke forstået, skabelsen af økonomisk vækst, fornuftig beskæftigelse, rimelig fordeling af velstand og fattigdom?

Det eneste politikere og økonomer generelt og samlet set kender er magt, kapitalisme og imperialisme.

Peter Bækgaard

det er da klart at ulighedens tiger hvis de der er i job får flere penge i lønningsposen end de der er på overførsel ( og hvor overførslerne reguleres efter helt andre principper).
Er det slemt at der er nogen der kan tjene en 600.000 som smed? Det er jo ikke et sjældent syn.Hvis de gik fra at tjene 500.000 til nu at tjene 600.000 så er det da klart at der er stigende ulighed.

..."Danmark er udfordringen derfor ikke ulighed, men mangel på vækst." Tros reform på reform for at "sikre velfærden" med øget arbejdsudbud og vækst, så er væksten udeblevet. Så længe de velhavende får større forbrugsmuligheder, som de ikke har noget at bruge til, så stiger opsparingen, uden der kommer vækst. Nej giv flere penge til mennesker med lave indkomster så vil forbruget stige, det er det vi kalder vækst.
Selvom topskatten er faldet gennem mange år, så er væksten udeblevet, men, huspriserne stiger og stiger. Hvis høje skatter var så dræbende for vækst og fremgang, så kunne Danmark ikke være så velhavende som det er tilfældet.
I lande med stor ulighed er der et enormt spild af uudnyttede menneskelige ressourcer.