Læsetid: 4 min.

Voldsramte kvinder risikerer at gå forgæves til krisecentre

Landsorganisation af Kvindekrisecentres sekretariat er truet af lukning, efter at Socialstyrelsen har afvist organisationens ansøgning om støtte. Socialministeren anerkender betydningen af organisationens arbejde, men vil ikke love fortsat støtte
Når en voldsramt kvinde i dag kommer til et fyldt kvindekrisecenter, kan personalet på krisecentret slå op i en database for at finde ud af, om der er ledige pladser på andre centre. Med lukningen af LOKK’s sekretariat er der ingen til at drive den database.

Når en voldsramt kvinde i dag kommer til et fyldt kvindekrisecenter, kan personalet på krisecentret slå op i en database for at finde ud af, om der er ledige pladser på andre centre. Med lukningen af LOKK’s sekretariat er der ingen til at drive den database.

Tine Sletting

22. oktober 2016

Kontorene står tomme i Landsorganisation af Kvindekrisecentres (LOKK) sekretariat. I knap 30 år har sekretariatet være garant for, at voldsramte kvinder ikke skulle gå forgæves til et krisecenter. Men til nytår er det slut.

Organisationen har fået afslag på sin ansøgning om støtte fra Tips- og Lottopuljen til særlige sociale formål, der hører under Socialstyrelsen. En støtte de ellers har modtaget fast gennem 14 år.

»Jeg blev vanvittig overrasket og skrækslagen, da vi fik afslaget. Jeg var klar over, at nu var det slut. Folk tænker nok, hvad betyder det, at et lille nollert sekretariat lukker? Men det katastrofale er, at det er hele den samlede koordinering mellem krisecentrene, man lukker ned for,« siger bestyrelsesformand i LOKK Birgit Søderberg, der selv er forstander på krisecentret Kvindehjemmet i København.

Konsekvenserne af sekretariatets lukning bliver, at der ikke længere vil eksistere en onlinedatabase, som medarbejderne på landets krisecentre kan slå op i for at se, på hvilke krisecentre der er ledige pladser.

Der er stor mangel på pladser på krisecentrene, og uden databasen vil de ansatte blive nødt til at skulle sidde og ringe rundt for at finde plads til en voldsramt kvinde og hendes eventuelle børn.

Dorte Fritzemeier, der er leder af Silkeborg Krisecenter, er bekymret over udsigten til den situation.

»Stort set hele året har jeg ikke haft nogle ledige pladser på mit krisecenter. Så intranettet er et meget vigtigt redskab for mig i forhold til at kunne henvise de kvinder, der henvender sig, videre. Jeg bruger det hver eneste dag, så jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan min hverdag skal hænge sammen uden,« siger hun.

Dorte Fritzemeier understreger, at det er de voldsramte kvinder som bliver taberne. De kommer til at skulle vente i timevis, eller i værste fald blive afvist ved krisecentrets dør, fordi der ikke er ressourcer til at hjælpe dem.

Ekspertise

Udover at være bindeled mellem 43 af landets 45 krisecentre, har LOKK også fungeret som vidensbank og sparringspartner for de enkelte krisecentre. Birte Lundgreen, leder af krisecentret Danner, har nydt stor gavn af LOKK’s ekspertise:

»Det er her, vi henter viden, når vi ikke selv kan løse en situation. For eksempel i forhold til noget juridisk eller særlige problematikker i forhold til etniske unge. Så vi bliver noget handikappede i vores arbejde, når vi ikke længere har LOKK i baghånden,« siger hun.

LOKK’s sekretariat taler også voldsramte kvinders sag i offentligheden, og organisationen fungerer som sparringspartner, når der skal laves indsatser på området, og har kommenteret på en lang række initiativer og lovforslag gennem årene.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) anerkender organisationen som en værdifuld samarbejdspartner.

»De gør en stor indsats for at hjælpe voldsramte kvinder og deres børn. Det gør de blandt andet som sparringspartner for politikere og ministerier, gennem de mange projekter, som organisationen er med til at udføre, og gennem dens arbejde med at synliggøre krisecentrenes arbejde for at hjælpe de kvinder og børn, som lever med vold i nære relationer. Den indsats fortjener anerkendelse,« siger Karen Ellemann.

Hun understreger dog også, at indsatsen på landets krisecentre vil fortsætte, uanset om LOKK eksisterer eller ej.

Samme kriterier

Hvad der ligger til grund for Socialstyrelsens afvisning af LOKK’s ansøgning, står uklart for Birgit Søderberg.

»Vi har fået at vide, at vi ikke længere opfylder betingelserne. Men det plejer vi at gøre. Det er jo stort set den samme ansøgning, vi sender hver gang, og det plejer altid være godt nok. Men nu skal der åbenbart noget mere til,« siger hun.

Ansøgninger til puljen bliver vurderet af embedsmænd i Socialministeriets tilskudsforvaltning. De oplyser til Information, at der ikke er blevet ændret på kriterierne for puljen. Birgit Søderberg fortæller dog, at de er blevet oplyst om, at der er blevet »strammet op« på kriterierne.

I sidste uge forsøgte Yildiz Akdogan (S) i Folketingssalen at få Karen Ellemann til at komme med en konkret plan for at forhindre lukningen af LOKK. Det ville ministeren dog ikke, og hun henviste flere gange til det armslængdeprincip, som betyder, at hun som minister ikke må blande sig i, hvordan støttepuljens midler fordeles.

»Ministerens svar var meget vage. Hun sagde, at det var en pulje, så derfor må hun ikke blande sig i det. Men eftersom det her er så presserende, og LOKK løfter så afgørende en opgave, så må ministeren simpelthen prøve at finde de her penge. Det er jo ikke, fordi det vælter regeringens budget. Det er virkelig et begrænset beløb, vi snakker om,« siger Yildiz Akdogan.

LOKK’s sekretariat har de seneste år fået 1,5 mio. kroner i støtte,  som dækker udgifter til husleje og løn til sekretariatets fire medarbejdere i to år. Men som følge af afslaget på støtte og udsigten til lukning, har bestyrelsen allerede afskediget alle medarbejderne i sekretariatet, fortæller Birgit Søderberg.

Venter på et mirakel

Birgit Søderberg mener, at det eneste, der kan redde LOKK nu, er et mirakel, eller at »nogen vender om på hælene«. Karen Ellemann giver udtryk for, at man ved efterårets satspuljeforhandlinger muligvis kan finde penge til LOKK.

»Lige om lidt begynder forhandlingerne om næste års satspulje, og der er jeg naturligvis indstillet på at lytte til alle de emner, som partierne måtte ønske at drøfte. Det gælder også, hvis partierne ønsker at drøfte LOKK’s økonomiske situation.«

Hvilke projekter, der skal støttes af satspuljen aftales årligt af et flertal af Folketingets partier. Støtten gives i en tidsbegrænset periode, og derfor giver Birgit Søderberg ikke meget for den løsning.

»Det ville være fuldstændig hovedløst af os at begynde at byde ind på endnu en pulje, som vi ikke kan regne med fremadrettet. Man er nødt til at afsætte et fast beløb på minimum en million årligt til os på finansloven. Det er det, vi har lært af det her – vi magter ikke flere kortsigtede løsninger.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
Anne Eriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må være de nøgler, jeg har tænkt på at kaste i hovedet på den værste regering, vi har haft i rigtig lang tid!
Vi mangler pladser på krisecentrene, så det er en god ide at forringe vilkårene, så bliver de mere effektive - eller tror man ikke at de mere velhavende bliver udsat for vold?
Det sker i hele samfundet - høj og lav - ligegyldigt hvilken etnisk baggrund, du har.

Det er jammerligt, det her...

Jeg har overhovedet ingen sympati for nedskæringer der rammer svage, gamle eller børn. Det er aldeles usympatisk, at financierer skattelettelser - især i toppen, på den måde.

Når det er sagt, er det så ikke ganske enkelt, at lave en automatisk database, der kan vise status uden et bemandet sekretariat? Alternativt kan man bruge f.eks. Dropboks eller såmænd bare en lukket Facebookgruppe, hvor krisecentrene på to minutter kan melde ud og rette forespørgsler?

Det er ikke det samme som et bemandet sekretariat, det ved jeg godt, men når den blåfrosne kulden bredder sig fra højre, er det måske en mulighed for at holde lidt på varmen?

Det er naturligvis altid muligt (næsten altid) at finde løsninger på problemer, dog undtaget at vi får endnu mere brug for kriseentre i fremtiden. Men som mange andre annulleringer af gode tiltag vil det tage tid og oplysninger fra arbejdet, som jo vitterligt ikke er en "luksus", men derimod et særdeles nyttigt samfundsgode.

Det kan ikke passe, at så mange asociale nedskæringer bare skal accepteres...
Resultatet bliver, at det bare fortsætter og på et tidspunkt skal man så rette op på fejlene - ganske som SKAT :)