Læsetid: 6 min.

Aktindsigt rejser ny tvivl om Løkkes forklaring i sagen om Ban Ki-moon-brev

Det var slet ikke hensigten, at Ban Ki-moons brev med kritik af smykkeloven skulle være fortroligt, hævder statsministeren. Men en aktindsigt viser, at Statsministeriet tilsyneladende ikke havde forberedt sig på en offentlig debat om brevet
På grund af overstregninger i presseberedskabet er det ikke muligt at se, hvad Lars Løkke Rasmussen skulle sige til pressen om  det kritiske brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der angiveligt ved en beklagelig fejl blev hemmeligholdt i næsten ni måneder.

På grund af overstregninger i presseberedskabet er det ikke muligt at se, hvad Lars Løkke Rasmussen skulle sige til pressen om  det kritiske brev fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der angiveligt ved en beklagelig fejl blev hemmeligholdt i næsten ni måneder.

8. november 2016

En detalje omkring Statsministeriets håndtering af det brev, som Lars Løkke Rasmussen i januar modtog fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, rejser nu nye spørgsmål om statsministerens hidtidige forklaring i sagen.

Da Lars Løkke Rasmussen som følge af Informations afdækning af sagen midt i oktober orienterede Udenrigspolitisk Nævn (UPN) om, at Ban Ki-moons brev med kritik af smykkeloven ved en beklagelig fejl var blevet stemplet fortroligt, udarbejdede Statsministeriet et såkaldt presseberedskab.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået fra Statsministeriet.

Men da generalsekretærens brev ni måneder tidligere, i januar, blev sendt via Udenrigsministeriet til Udenrigspolitisk Nævn sammen med Lars Løkke Rasmussens svar til Ban Ki-moon, fandt embedsmændene ikke anledning til at udarbejde et presseberedskab til statsministeren.

Åbenbart tænkte ingen i Statsministeriet dengang på, at Lars Løkke Rasmussen skulle forberedes på at blive stillet spørgsmål om Ban Ki-moons kritik på det tidspunkt. Det manglende presseberedskab skal endda ses i lyset af, at Danmark netop på det tidspunkt var udsat for omfattende kritik i udenlandske aviser, og at Folketinget var ved at behandle de omstridte stramninger af udlændingelovgivningen, der blev kendt som smykkeloven.

Det var Information, der via aktindsigt tilbage i september kunne afsløre, at brevet fra Ban Ki-moon og Løkkes svar til FN-generalsekretæren overhovedet eksisterede. Siden kunne Information afdække, at Lars Løkke Rasmussen havde oversendt brevene til Udenrigspolitisk Nævn, men at de var fortroligstemplede, sådan at de blev hemmeligholdt for almindelige folketingsmedlemmer. Det fik Lars Løkke Rasmussen til at beklage forløbet. 

»Jeg har i dag i Nævnet orienteret om den misforståelse, som er opstået omkring oversendelse af min brevveksling med FN’s generalsekretær i januar i år. Brevene er blevet udleveret i forbindelse med en aktindsigtssag i september. Der er ikke noget fortroligt i brevenes indhold. Det har heller ikke været Statsministeriets hensigt at holde dem fortrolige. I januar blev de sendt over til Nævnet, fordi jeg synes nævnsmedlemmerne skulle kende til brevene. Det er derfor beklageligt, at brevene ved en fejl er blevet oversendt til fortrolig underretning.«

Men nu er det manglende presseberedskab i januar med til at underbygge mistanken om, at det slet ikke var en fejl, at brevene blev fortroligstemplede, sådan som Lars Løkke Rasmussen giver udtryk for.

»Hvis det virkelig var en fejl, at informationen om brevene blev fortroligstemplet,« siger Enhedslistens udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen og fortsætter, »så er det ret mystisk, at embedsmændene ikke gik i gang med at forberede sig på henvendelser fra pressen.«

»Det siger sig selv, at en direkte henvendelse fra FN’s generalsekretær til Lars Løkke Rasmussen er en sag, som der vil blive stillet spørgsmål til, og som med rette vil fylde meget i den offentlige debat,« tilføjer hun.

Rasmus Nordqvist (Alt.) mener, at det manglende presseberedskab i januar forstærker behovet for at få en redegørelse for hele sagen fra Lars Løkke Rasmussen.

– Hvad skal statsministeren redegøre for?

»Der er meget, der ser mystisk ud. Og jeg synes helt principielt, at det er for dårligt, at en voldsom kritik fra en organisation som FN, som vi ellers læner os op af, skubbes til side, og at man mere eller mindre bevidst ikke har lagt kritikken ordentligt frem. Det må statsministeren nu redegøre for,« siger Rasmus Nordqvist.

Formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen (DF), føler sig ikke i stand til at vurdere, om den fortrolige oversendelse af generalsekretærens kritiske brev er gjort bevidst eller ved en fejl.

»Det ved jeg ikke nok til at afgøre, så det er svært for mig at fortolke. Men jeg kan sige, at generelt er det mærkeligt, at man bliver flov over sin egen lov og lader, som om udlandet ikke siger noget om den. I DF deler vi bestemt ikke den flovhed,« siger han.

Overstregninger i lange baner

Det var angiveligt først i kølvandet på Informations afsløring i september af generalsekretærens brev, at det gik op for Statsministeriet, at FN’s kritik af smykkeloven var blevet fortroligstemplet.

Derefter orienterede Lars Løkke Rasmussen »af egen drift« på et møde i Udenrigspolitisk Nævn om den »misforståelse«, som havde ført til hemmeligholdelsen. Og først på dette tidspunkt blev der så udarbejdet et presseberedskab til statsministeren.

I presseberedskabet, som fylder mere end to sider, er det meste dog overstreget med sort, før det er udleveret i aktindsigt. Det er derfor ikke muligt at se, hvad Lars Løkke Rasmussen blev forberedt på at kunne sige til pressen.

Fortroligstemplingen medførte, at udlændingeordførerne ikke kendte til generalsekretærens kritik, da de den 26. januar stemte om de udlændingepolitiske stramninger. Det gjorde kun de 17 medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn samt suppleanterne til nævnet. Og de havde fået forbud mod at fortælle om kritikken, netop fordi Ban Ki-moon-brevet og statsministerens svar var blevet stemplet som fortroligt materiale.

Bad ikke om åbenhed

Det fremgår af aktindsigten, at Statsministeriet den 15. januar kl. 16.17 mailede Ban Ki-moons kritiske brev samt Lars Løkke Rasmussens svar og bad fem embedsmænd i Udenrigsministeriet om at »oversende« dokumenterne »til UPNs orientering«.

Statsministeriet gjorde ikke Udenrigsministeriet opmærksom på, at de to breve ikke behøvede at blive pålagt fortrolighed, således som det normalt er tilfældet med dokumenter som f.eks. indberetninger fra danske ambassadører, der sendes til nævnet. Men det skulle Statsministeriet have gjort, hvis det som senere forklaret af statsministeren ikke var hensigten, at de to breve skulle hemmeligholdes.

For da Udenrigsministeriet, som varetager sekretariatsfunktionen for nævnet, samme dag kl. 15.35 sendte de to breve videre til Folketinget »med henblik på fordeling til samtlige medlemmer af det Udenrigspolitiske Nævn og disses stedfortrædere«, så var det altså »til fortrolig orientering«. Det fremgår af aktindsigten, at Udenrigsministeriet har oplyst, at »fortrolig oversendelse skete i overensstemmelse med ’sædvanlig praksis’.«

Som tidligere omtalt i Information har Udenrigsministeriet nu præciseret deres praksis, således at det fremover for hvert enkelt dokument tydeliggøres, om det skal behandles som fortroligt materiale eller ej.

Ifølge aktindsigten var de to breve på nævnets dagsorden den 12. februar. Men hvad der kom ud af det møde, er overstreget i det materiale, Statsministeriet har givet aktindsigt i.

I september søgte Information aktindsigt i Ban Ki-moon-brevet. Men det fremgår af presseberedskabet, at »det indgik ikke i aktindsigtssagen, at Udenrigsministeriet havde oversendt brevene til UPN til fortrolig underretning.«

Da Lars Løkke Rasmussen knap en måned senere besvarede spørgsmål fra Rasmus Nordqvist (Alt.) bl.a. om hvorfor Folketinget ikke var blevet orienteret om kritikken fra FN’s generalsekretær, nævnte statsministeren heller ikke fortroligheden i sine svar. Statsministeren nøjedes med at meddele, at brevet var sendt til Udenrigspolitisk Nævn.

Det var angiveligt først, da to medlemmer af nævnet som følge af Informations afdækning af sagen spurgte Folketingssekretæren for nævnet, hvad de egentligt måtte og kunne fortælle om brevvekslingen, at det gik op for embedsmændene i Statsministeriet, at de to breve ved en beklagelig fejl var blevet pålagt fortrolighed.

»Som udlændingeordfører er det ret mystisk, at jeg ikke fik noget at vide om Ban Ki-moons henvendelse, eftersom vi var vi i gang med at behandle den smykkelov, som generalsekretæren skrev om. Det er ikke hver dag, at han skriver til Lars Løkke Rasmussen, og jeg går ud fra, at det er en henvendelse, der også har vakt en del opmærksomhed både i Statsministeriet og Udenrigsministeriet,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Enhedslisten har nu kaldt Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Inger Støjberg i samråd, for at de kan redegøre for, hvorfor Ban Ki-moons brev blev stemplet fortroligt og ikke oversendt til udlændingeordførerne, inden de skulle stemme om stramningerne.

Lars Løkke Rasmussen ønsker fortsat ikke at kommentere sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
  • Erik Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Britta Hansen, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Niels Duus Nielsen, Oluf Husted, Erik Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Jeg har fuld forståelse for, at vi skal have en en redegørelse for hele Ban Ki-moon sagen, fra Lars Løkke Rasmussen, men jeg tror rent faktisk, at Folketinget generelt er fløjtende ligeglade med sagen, men der er alligevel en god chance for at sagen bliver til noget, for selvom, når man holder det op imod, at Danmark har 137 livsfarlige svinefabrikker med livsfarlig svine-MRSA CC398 inficering, hvor alle førende epidemiologer opfordrer både voksne og børn til at holde sig væk fra disse svinefabrikker, en situation, hvor vi nu bruger den absolut sidste antibiotika der er tilbage og da alle bakterie mutere, så vi er snart der, hvor vi ingen behandling har for almindelige infektioner og man kan dø af øre infektion eller bihulebetændelse, så er det muligvis lige precist det, der gør den lille redegørelse mulig.

Det er ikke fordi, at det vil få Folketinget til at handle ansvarligt og slå svinebesætningerne ned, fra de kendte 137 livsfarlige inficerede svinefabrikker, som de med stor succes gør det i Norge, men det er muligvis lige det der skal bruges, en rimelig ufarlig redegørelse, af en for folketinget generelt ligegyldig sag for, at flytte focus for fra svinebondens børn, der er udstøtte af af lokalsamfundet, ikke fordi de muligvis er smittet med en livsfarlig bakterie, nej fordi de næsten helt sikker, er smittet med en livsfarlig bakterie og over på sagen om Ban Ki-moons kritik af smykkeloven.

Statsminsteren overlader alligevel snart fremtidige overfald af børn og smykketyverier fra krigsflygtninge til diktatorer i Afrika, så sagen er død og Folketinget kan når finansloven er i hus holde juleferie, det kan blive en vindersag.

Det er et godt stykke arbejde og det er perfekt timing.

Mon Slotsholmens dygtigste håndværker kan blive optaget på begynderlinien på den lokale erhvervsskole? Er der en mester, der tør ansætte Lars Løkke som murerhåndlanger?

Helt åbent demokrati er jo vanskeligt, - i hvert fald når man lusker sin underlødige og konventionspligtige politik igennem, og når man ikke samtidig tåler nogen form for kritik af sine beslutninger.

Det eneste der kan siges, er, at der helt aktuelt er mere sønderlemmende kritik på vej - både fra EU, Europarådet og FN. Men så er det jo godt, at man i ikke-demokratiets navn blot kan udskyde de nye regler for borgeres og journalisters indsigt i myndighedernes post.

Fortrolighedsstemplet har åbenbart ikke forekommet nævnets medlemmer besynderlig.

Man skulle tro, at de garvede MF'ere, der er medlemmer af nævnet, havde spurgt om det nu også kunne passe, at Folketingets øvrige medlemmer ikke måtte se brevet.

Det er lidt underligt som nævnsmedlem at sidde passivt og sløvt i en Folketingsgruppe, når ens ordfører i en sag kunne have behov for kendskab til brevet - som minimum burde nævnsmedlemmerne have reageret tilbage til Statsministeriet med kritik af fortrolighedsstemplet.

Både Statsministeriet og nævnsmedlemmerne står til "buksevand" i denne sag.

Niels Vest-Hansen, Jens Falkenberg, Anne Eriksen, Britta Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Få nu gjort det rigtige og lad ikke bankerne skabe grobund for større ulighed og splittelse i Danmark, der må handles på vanskelige handlingskrævende udfordringer, lad dem ikke vokse fra besværlig økonomi til afsked med demokrati og retsstat.