Læsetid 3.8542857142857 min.

At børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte

Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere kreative, bedre til at løse problemer eller mere digitalt kyndige, viser ny bog. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, mener forfatteren bag
Hvis vores børn skal mestre en af fremtidens med sikkerhed vigtigste kompetencer: at lære at lære, er der behov for det omvendte af multitasking: nemlig unitasking

Hvis vores børn skal mestre en af fremtidens med sikkerhed vigtigste kompetencer: at lære at lære, er der behov for det omvendte af multitasking: nemlig unitasking

Kasper Løftgaard
21. november 2016
Delt 231 gange

Når den toårige ubesværet manøvrerer rundt på iPad’en, den otteårige spiller computerspil, og den 14-årige lægger selfies på Instagram, er det nemt at se, hvor begrebet om de digitalt indfødte kommer fra.

En ny bog om børn og teknologi gør imidlertid op med myten om, at de digitalt indfødte har en helt anden måde at tænke på, har større teknologiforståelse, er mere kreative og bedre til at løse problemer.

Forfatteren bag Teknologiens testpiloter er videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, der via en lang række interview med forskere og undersøgelser blandt børn og unge viser, at vores idé om, at øget adgang til digitale medier i sig selv skaber digitalt indfødte, er forkert.

Nok har børn og unge en mere intuitiv tilgang til ny teknologi, men den giver dem ikke nødvendigvis nogen særlige evner, hvis ikke vi hjælper dem på vej, påpeger Camilla Mehlsen.

»De ting, vi har sagt, børn og unge bliver bedre til på grund af ny teknologi som for eksempel at samarbejde, være kreative, løse problemer og opnå teknisk indsigt, er der ingen beviser for, at de kan,« forklarer Camilla Mehlsen.

I den internationale ICILS-undersøgelse af 8. klasse-elevers it-kompetencer fra 2014 klarer danske børn sig godt, og danske børn har førertrøjen på, når det gælder adgang til teknologi.

Men når det gælder indsigt i teknologisk sprogbrug, kritisk stillingtagen på nettet og mere teknisk viden om f.eks. programmering, så ved danske børn meget lidt. Ifølge EU Kids Online ser størstedelen af børnene da heller ikke selv sig som mere digitalt kyndige end deres forældre.

»Vi tror, at børnene er teknologiske eksperter, og derfor glemmer vi at være autoriteter. Det er selvfølgelig svært at være en autoritet på noget, som man ikke selv forstår, men det betyder ikke, at vi skal overlade det til børn og unge selv, for vi kan jo også lære noget af det,« siger Camilla Mehlsen.

Blind teknologitro

Både i uddannelsessystemet og i hjemmet hersker der en idé om, at den lette adgang til smartphones, iPads og internet overalt i sig selv har en positiv effekt.

Men som professor i didaktik Jeppe Bundsgaard siger i bogen, så indfris vores forhåbninger til, hvad ny teknologi kan, kun sjældent: »IPad-bølgen er udtryk for, at man endnu en gang tror, at teknologi kan løse problemet, uden at man forandrer alt det, der ligger rundt om. Folk forestiller sig, at undervisningen forandrer sig, bare teknologien er der. Vi kræver evidensbaseret viden på alle mulige områder, men når det gælder investeringer i it, er det hovedet under armen. Der er ingen evidens for, at store investeringer i teknologi virker.«

Børn og unge ender oftere som passive forbrugere af de teknologiske muligheder end digitalt indfødte med indsigt nok i teknologien til, at de kan tænke nyt. Som den amerikanske forsker og forfatter Howard Gardners studier blandt unge viser, præger de nye teknologiske løsninger snarere de unge i retning af afhængighed frem for at gøre dem mere uafhængige og kreative.

»Vi tror, at de unge bliver bedre i stand til at tænke ud af boksen og bryde med systemet, men som Howard Gardners studier viser, sker det ikke i de unges omgang med teknologi. Voksne gør det samme. Vi har taget teknologien til os, og den hjælper os med at finde vej, men vi tager den for meget for pålydende og bliver for afhængige af den i stedet for at bryde med den, udvikle os og blive mere kreative,« siger Camilla Mehlsen.

Helt galt står det dog ikke til. I Howard Gardners studier går det godt nok tilbage for de unges skriftlige kreativitet, men visuelt er de unge blevet mere kreative. Som eksempel fremhæver Camilla Mehlsen de unge YouTuberes evne til at inddrage brugerne og tale i øjenhøjde som et område, hvor de unge bruger de digitale udtryksformer på en ny og kreativ måde, som vi andre kan lære noget af.

Skaberkraft

Hvis børn og unge skal blive kritiske og konstruktive brugere af de teknologiske muligheder og ikke blot passive forbrugere, skal både skole og forældre sætte barren højere for, hvad de unge skal vide og kunne rent digitalt, mener Camilla Mehlsen.

Undersøgelser viser nemlig, at det ikke er antallet af timer, børn bruger på digitale medier, der gør en forskel for deres digitale kundskaber. Eleverne skal lære at arbejde mere med avancerede programmer i skolen, før det øger deres viden og mulighed for at handle mere selvstændigt digitalt.

»Ikke alle børn skal lære at programmere, men de skal vide noget om, hvordan vores teknologi, internettet og de sociale medier virker, fordi der formentlig ikke vil være noget job, når de bliver voksne, hvor teknologi ikke indgår. Det er abstrakt og svært, men det er den type af viden, som kan gøre dem mere aktivt skabende. Det er der ikke meget af i uddannelsessystemet i dag, men der må vi sætte barren højere. Hvis børn og unge lærer at bruge teknologi til at producere med, bliver de bedre i stand til at se, hvordan de kan skabe nyt,« siger Camilla Mehlsen. 

Digital kritik en mangelvare

Det er ikke kun den tekniske indsigt, der mangler blandt børn og unge. Også når det gælder de mere humanistiske dyder som at kunne reflektere og se mere kritisk på, hvad digitale medier er, halter børn og unge bagefter.

»De unge er ikke gode til at afkode kommercielle budskaber på nettet. Kun to procent af eleverne er der, hvor de skal være. Det, synes jeg, er ret rystende, fordi vi har en kultur og et skolesystem, hvor vi plejer at være gode til at opfostre kritisk tænkende selvstændige individer,« siger Camilla Mehlsen.

Selv om kildekritik er en god, gammel faglig dyd, er det dog langt mere tvetydigt, hvad der foregår på nettet, når en YouTuber, som de unge føler et fællesskab med, taler om den bedste læbestift eller det bedste sted at spise kebab, forklarer Camilla Mehlsen:

»Vi skal lære børn og unge at sætte spørgsmålstegn ved, hvad det er for budskaber, de får på nettet. De skal vide, at de er en vare, og at deres data er en vare. De skal lære om deres ret til privatliv, men det kan de kun, hvis vi voksne holder op med at være så teknologisk tossegode, som vi har været indtil nu.« 

Børn skal unitaske

Digitale medier rummer muligheden for at multitaske konstant. Forskningen viser imidlertid, at multitasking er en rigtig dårlig måde at lære nyt stof på og på længere sigt skaber stress.

Hvis vores børn skal mestre en af fremtidens med sikkerhed vigtigste kompetencer: at lære at lære, er der behov for det omvendte: unitasking.

»Vi lader børn få lov til at multitaske for meget. Det er også vigtigt at have evnen til at fokusere på en ting ad gangen,« siger Camilla Mehlsen og påpeger, at unitasking også kan foregå digitalt som i f.eks. computerspil, der er et af de digitale medier, hvor man multitasker mindst.

En anden vigtig evne for at kunne koncentrere sig og lære nyt er, at vi er i stand til at slukke for skærmene indimellem. Oftest har børn og unge et ønske om at kunne slukke, men det er svært, forklarer Camilla Mehlsen.

»Det er selvfølgelig fint med en mobilfri uge på skolen, men det nytter ikke med forbud hele tiden. Vi skal lære vores børn at mærke efter, så de selv kan sige stop for digitalt input og fokusere på noget andet,« siger Camilla Mehlsen.

Det er lettere sagt end gjort, men ifølge Camilla Mehlsen handler det også om, at børnene langt tidligere skal opleve voksne, der tager del i og snakker med dem om, hvad de oplever og laver på digitale medier. I dag sker det ofte først, når børnene er blevet teenagere.

»Dialogen skal starte længe før. Når børnene er mindre, er de langt mere åbne og vil gerne have dig med, så der kan du blive en naturlig del af barnets digitale liv. Vores samfund er baseret på tillid og troen på det selvstændige barn, og det er godt, men det skaber nogle problemer i forhold til det daglige digitale liv, som kan gøre, at vi får et dårligere liv, og i værste fald kan skade barnet resten af livet, hvis de begår en lille fejl,« siger Camilla Mehlsen.

’Teknologiens testpiloter – 10 ting, der ruster børn og unge til en digital fremtid’. Af Camilla Mehlsen. Forlaget Mindspace.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Lars Rasmussen
    Lars Rasmussen
  • Brugerbillede for Chr. Mondrup
    Chr. Mondrup
Lars Rasmussen og Chr. Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Hvor er det godt, at nogen endelig siger det: det er denne middelalderens tro på, at børn, de uskyldige små, fødes med bedre evner end de tidligere generationer. Desværre begynder alt forfra, alt skal læres, og faren for, at det ikke sker, er stor, fordi man netop har denne tendens til at tage det alment kendte for givet.
Det har ødelagt mange års skolegang, at man ikke altid har forstået, at der skal begyndes fra bunden.
Derfor er troen på højtuddannede lærere også tit en misforståelse: de skal snarere have sans for det banale og almene, som skolen skal bibringe børnene, så de kan fungere i et allerede eksisterende samfund - og derfra foretage fuldkommen vidunderlige nye beslutninger, baseret på de opdagelser og idealer, deres generationer finder frem til.

Brugerbillede for Lasse Glavind

Det er på ingen måde for at underkende Camilla Mehlsens analyser - det er rigtig fint, at der er nogen, der tør - men det er sgu også lidt forstemmende, at hun sådan set bare stiller helt indlysende simple kritiske spørgsmål, som enhver journalist da for længst burde have stillet per automatik.

På Informations redaktion har det hidtil været budskabet til kritikerne af den officielle danske it-jubeloptimismen, at de var reaktionære maskinstormere, værdikonservative økoflippere og forbudsevangelister - på niveau med tidligere tiders kritikere af telefonen og tegneserien. Tone har været bestemt af en tilbagevendende nedladende argumentationsfigur: "De gamle har altid kritiseret ny teknologi og de unge - (og har altid taget fejl)" det har været budskabet fra Information, når man dristede sig til at være bare almindelig saglig kritisk.

Computeren er kommet for at blive - det har der vist aldrig været nogen tvivl om - men vi har her i DK spildt rigtig mange penge og ressourcer og tid på ikke at stille det helt banale spørgsmål til teknologien: "Virker det så også i praksis?"

Brugerbillede for Bill Atkins

Computeren former de små hjerner på godt og ondt. Jeg hørte mit lille barnebarn på tre år råbe: "Jaaaah Amerika vinder. Jeg el'ker når amerika vinder..." Jeg tror det er en god ide hvis forældrene følger lidt mere med i hvad de unger ser på computeren. Når mit lidt større barnebarn på 6 år har lånt Ipaden kigger jeg altid på hvad han har set på og spillet bag efter... uden at jeg bemærker noget til det ..men jeg tænker lidt over hvordan jeg kan putte lidt fornuftigt ind i rækken af sites. Nu skal jeg også til at følge den yngste.

Iøvrigt er de mere spektakulære dyreoptagelser med løver der bliver sparket af giraffer og kvælerslanger mod leopard osv ganske populære. De to har lige fået kat så kattedyr er på højde med Batman og Kaptain America.

Brugerbillede for Niels Nielsen

At jeg er skidegod til at trykke på kontakten, så det elektriske lys tændes, beviser, at jeg er ekspert i elektricitet. Hvis lyset ikke tændes, og det ikke bare er pæren eller sikringen, der skal skiftes, må jeg dog tilkalde en rigtig fagmand, en såkaldt "elektriker".

Når min computer ikke makker ret, har jeg lært nogle tricks, der kan få den til at køre igen - som fx at tjekke, om jeg har husket at tænde for den. Derfor tilhører jeg kategorien "superbruger", som det hedder. Hvis mine tricks ikke får maskinen i gang igen, må jeg gå den tunge gang ned til reparatøren, som ved noget om, hvad der rent faktisk foregår inde i maskinen.

Jeg skulle mene, at de fleste børn er "superbrugere" i forhold til de fleste voksne. Primært fordi de er befriende respektløse over for teknologien. Jeg husker fx dengang min meget unge søn fik min synthesizer til kun at ville kommunikere på japansk, fordi han syntes de japanske skrifttegn var flotte. Det tog mig hele natten at få den til igen at skrive latinske bogstaver.

Sjovt nok, de fleste af mine tricks har jeg lært af min søn, som kunne blive helt blå i hovedet af arrigskab, hvis han ikke kunne spille sit yndlingsspil, fordi computeren drillede, og hans far var for dum til at løse problemet.

Så at man er dygtig til at spille computerspil beviser kun, at man er dygtig til at spille computerspil - men der kan sagtens tænke at være afledte færdigheder, som styrkes af denne accepterede form for ludomani.

Venlig hilsen fra en ludoman.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Engang var det sådan at man skulle kunne programmere for at bruge en computer - i dag er det blot et værktøj der kan bruges med større eller mindre succes alt efter evner på det digitale område,som feks. brug af de mange søgemaskiner der har mange forskellige svar på stillede spørgsmål.
Den læring foregår gennem leg (Homo Ludens) hos børn og sådan har det altid været.
Kanhuske at børn blev forbudt at lege med krudt og kugler af træ eller plastik af velmenende pædagoger vel vidende at det betød udelukkelse af den leg som binder børn sammen i sociale sammenhænge. De mennesker er dårlige pædagoger hvis de misforstår børns minisamfund i legen.

Bill Atkins, Karsten Aaen og Lars Rasmussen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Engang var det sådan at man skulle kunne programmere for at bruge en computer - i dag er det blot et værktøj der kan bruges med større eller mindre succes alt efter evner på det digitale område,som feks. brug af de mange søgemaskiner der har mange forskellige svar på stillede spørgsmål.
Den læring foregår gennem leg (Homo Ludens) hos børn og sådan har det altid været.
Kanhuske at børn blev forbudt at lege med krudt og kugler af træ eller plastik af velmenende pædagoger vel vidende at det betød udelukkelse af den leg som binder børn sammen i sociale sammenhænge. De mennesker er dårlige pædagoger hvis de misforstår børns minisamfund i legen.

Brugerbillede for Mikael Velschow-Rasmussen
Mikael Velschow-Rasmussen

Det er selvfølgelig for en række af os, sådan lidt ... hvad sagde jeg :-)

Jeg har arbejdet med computer netværk siden 1995 og har længe ment, at den unge generation blot er - som Niels N. siger - superbrugere.

Men jeg synes også, at det er hovedrystende, at man tror, at det eneste saliggørende er at uddanne i STEM (Science, Technology, Engineering, Mathematics).

Følgende debat på Computerworld fortæller meget godt, hvad jeg mener:
(http://www.computerworld.dk/art/233213/skal-vi-have-it-eller-oldtidskund...)

Min kommentar kommer nederst, men jeg kopierer den også lige her:

*****

Nu læste jeg lige først om Folkeskolen og Sløjd og Håndarbejde/Håndgerning. Og synes egentlig at de fleste kommentarer meget fint fik tilkendegivet at uden motoriske/fin-motoriske fag, får vi altså fx. ikke nogen håndværkere og dermed ikke nogen huse, og så kan vi jo i stedet fryse ihjel udenfor med vores smartphones, tablets og PC'ere :-)

Jeg er tilbøjelig til at mene, at noget lignende er tilfældet med Oldævl i Gymnasiet !

Ikke fordi jeg ikke synes man skal indføre noget mere teoretisk IT (i stedet for blot praktisk anvendelse). Har selv arbejdet proffesionelt med Computer netværk i ca. 20 år.

Men jeg synes stadig gymnasiet skal være en almen uddannelse (og også dannelse) der forbereder unge mennesker til, hvad de vil vælge senere i uddannelsen. Og der derfor skal være plads til lidt af hvert.

Jeg synes personligt, at der er alt for stor fokus på, hvad erhvervslivet 'tror' de skal bruge !
(empirisk viser dette sig stort set aldrig at have været en god ide - og hvis man følger lidt med i forskningen osv. om, hvad for en type services der bliver brug for i fremtiden, skulle man ærligt talt tro, at alle ville være enige om at specielt de humanistiske uddannelser skulle opprioriteres, idet automatisering stort set vil overtage alle de jobs som erhvervslivet mener de har brug for lige nu, og specielt - service ydelser og oplevelses tilbud - bli'r det, der bliver brug for).

Jeg synes der er alt for lidt; Historie, filosofi, logik, 'kritisk tænkning', kunst og kultur i gymnasiet - og Oldævl passer jo fint ind her.

I fremtiden vil der være brug for folk der ved noget om disse fag netop fordi de services, produkter og ydelser der ikke kan automatiseres befinder sig her.

Jobskabelse vil i fremtiden bl.a. blive baseret på kreativitet og informations-samfundet og vil ligge indenfor: Kunst, kultur, musik, dans, film, billeder, fotografi, litteratur, spil, leg, rejser, oplevelser, sport, fritid, etc. Og alle disse kræver viden om de ovenstående fag i lighed med IT, matematik og lingvistik.

Bemærk at med den fokus der er på STEM (Science, Technology, Engineering, Math) lige nu, er jeg ikke bange for, at vi ikke skulle uddanne nok af disse.