Læsetid: 6 min.

’Brændende kærlighed sviner ad helvede til, men smager skidegodt’

I dag behandler Folketinget et lovforslag, der skal stramme forholdene for flygtninge på tålt ophold. En af dem er afghanske Elias Sher, der skulle være overflyttet til Kærshovedgaard i Jylland. Men af hensyn til sine børn har han nægtet at flytte og fortsætter i stedet med at arbejde i køkkenet på en afvænningsinstitution i Nordsjælland
Elias Sher er afghansk flygtning, på tålt ophold efter en narko- og udvisningsdom. Han arbejder frivilligt i køkkenet på afvænningsinstitutionen Kongens Ø.

Elias Sher er afghansk flygtning, på tålt ophold efter en narko- og udvisningsdom. Han arbejder frivilligt i køkkenet på afvænningsinstitutionen Kongens Ø.

Sille Veilmark

23. november 2016

Et år før Elias Sher kom til Danmark i 1992 som kvoteflygtning, konverterede han fra islam til katolicismen.

Han har derfor intet problem med at stå en torsdag formiddag i køkkenet på narkoafvænningsinstitutionen Kongens Ø ved Dronningmølle i Nordsjælland og stege en bradepande fuld af bacon og løg.

Elias Sher tørrer fingrene af i forklædet, når fedtet fra baconen sprutter og sprøjter.

Han åbner en spand med syltede rødbeder og går derefter over til røremaskinen for at gøre kartoffelmosen klar.

Elias Sher og hans makker har travlt, for om en halv time skal middagsmaden være færdig til de omkring 40 stofbrugere, der prøver at blive clean og slippe stofferne, mens de er på Kongens Ø.

»De første to år er et rent helvede. Alle ens følelser kommer tilbage, det er alle de tanker, du har bedøvet med stofferne,« siger Elias Sher.

Han kender turen indefra. Han er selv tidligere stofbruger, men efter et ophold på Kongens Ø har han nu været stoffri i »ni år, én måned og seks dage«, som han siger det.

Efter en narkodom i 2004 på otte år, hvor han samtidig blev dømt til udvisning for bestandig fra Danmark, er Elias Sher på tålt ophold. Egentlig burde han for flere uger siden være blevet overflyttet til udrejsecentret Kærshovedgaard, som ligger afsides i nærheden af Ikast.

Her har udlændingeminister Inger Støjberg bestemt, at alle flygtninge på tålt ophold sammen med kriminelle udlændinge dømt til udvisning skal tage ophold.

Elias Sher har nægtet at flytte med. I mere end otte år har han passet sine ugentlige meldepligter og hver nat sovet på Center Sandholm samtidig med, at han har arbejdet som frivillig i køkkenet i Kongens Ø om formiddagen.

I seks år har han på den måde opretholdt et familieliv med sin samlever og parrets tre små børn, som han har været sammen med om eftermiddagen og aftenen i Hillerød, inden han skulle til Sandholm for at sove. Det har været hårdt, men har trods alt kunnet lade sig gøre, fortæller han.

Elias Sher laver i dag brændende kærlighed på afvænningsinstitutionen Kongens Ø, hvor han arbejder frivilligt.

Sille Veilmark

Men hvis Elias Sher flyttes til Jylland, vil familielivet gå tabt, frygter han. Og derfra vil vejen til igen at blive stofafhængig ikke være lang, fordi der også skal indlogeres udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

»Jeg kommer i dårligt selskab. I dag er jeg slet ikke i forbindelse med kriminelle, men går i stedet regelmæssigt til møder i Narcotics Anonymous. Jeg skal ikke omgås aktive narkomaner, det vil være alt for farligt for mit liv,« siger han.

Advokaten Gunnar Homann har flere gange forsøgt at få domstolene til at ophæve udvisningsdommen for Elias Sher. Hidtil er det ikke lykkedes, men mere om det senere.

Dømt otte år for besiddelse

Allerede da Elias Sher som 22-årig kom til Danmark som kvoteflygtning, var han stofafhængig. Det har han været næsten siden sin barndom i Afghanistan, hvor opium blev brugt til at få børnene til at falde i søvn. I Danmark kom han i kontakt med nogle kriminelle iranere og fik snart erfaringer med amfetamin og kokain. Det gik hurtigt galt.

»For at skaffe stoffer skal man enten røve en bank eller opbevare stoffer for andre. Jeg blev dømt for opbevaring.«

Sammen med et par andre tiltalte blev Elias Sher dømt for besiddelse af »meget betydelige mængder heroin og kokain samt et kvantum amfetamin med henblik på videreoverdragelse«, som det udtrykkes i dombogen. Samtidig blev han og de øvrige også dømt for besiddelse af en revolver.

»Jeg havde aldrig brugt den revolver, men på det tidspunkt var jeg så paranoid og bange for at blive overfaldet og frarøvet de stoffer, jeg opbevarede, at den gav mig en slags tryghed.«

Efter tre års afsoning i Nyborg Statsfængsel blev han overflyttet til Vridsløselille Fængsel og opnåede at få en friplads på Kongens Ø. Derfra blev han senere løsladt til Center Sandholm på tålt ophold.

Elias Sher har tidligere været gift med en dansker, som han fik en søn med i 2002. De blev skilt, da han blev anholdt. I 2010 fandt han sammen med sin kone, og sammen har parret fået sønnerne Qajs på fem år, Khan på fire og datteren Setera, der snart fylder tre. Derudover har parret også en niårig pige..

Gunnar Homann har både ved Retten i Hillerød og ved Østre landsret prøvet at få ophævet udvisningsdommen. Domstolene erkender ganske vist, at Elias Shers personlige forhold er forandrede siden dommen i 2004, og henviser til, at han i en årrække har været stoffri og arbejdet som frivillig hos Kongens Ø, samt at han nu taler og skriver dansk.

Dertil kommer, at hans samlever og parrets tre børn, der alle er danske statsborgere, har medført en øget tilknytning til Danmark. Men det er ikke nok til at få ophævet udvisningen.

Domstolene lægger nemlig vægt på, at forholdet til samleveren er etableret på et tidspunkt, hvor Elias Sher var udvist, og derfor »ikke havde en berettiget forventning om at kunne forblive i landet«, hedder det i dombogen.

Og selv om en udvisning »givetvis« vil »vanskeliggøre Elias Shers familieliv«, så mener domstolene ikke, at en udvisning henset til den begåede grove kriminalitet vil være i strid med menneskerettighedskonventionens artikel otte om ret til familieliv.

Vil føre sag om overflytning

Også Kongens Ø har i et brev til Inger Støjberg protesteret mod overflytning af Elias Sher til Jylland.

»Elias er vores frivillige kok og passer sit arbejde på niende år upåklageligt og med stor kompetence og kvalitet,« skriver behandlingschef Michael Beringer i brevet, der fortsætter: »Elias er også en god behandlingsassistent, såvel for danske borgere, som for danske borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er en stor hjælp i det daglige arbejde, da Elias har et bredt menneskeligt kendskab.«

Gunnar Homann har også forsøgt at bringe udvisningssagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men den 18. oktober kom der afslag. Afslaget er ikke begrundet, mener Gunnar Homann, der i et brev til Elias Sher finder det »klart utilfredsstillende, at vi ikke kan få en nærmere begrundelse«.

Foreløbig er det nu mere den påtvungne overflytning til Kærshovedgaard, der optager Elias Shers tanker.

»Jeg har samarbejdet med politiet i otte år nu, mens jeg har været på tålt ophold. Jeg har passet min meldepligt uden nogen problemer, men jeg tror, at det vil gå ud over mine børn, hvis jeg flytter til Kærshovedgaard.«

Elias Sher har fortalt politiet, at han i stedet for at flytte til Jylland overnatter hos familien i Hillerød.

»Jeg gemmer mig altså ikke for myndighederne. De er hele tiden helt klar over, hvor jeg er, og hvordan de kan komme i kontakt med mig, hvis det skulle blive nødvendigt.«

Han er nu blevet sigtet for overtrædelse af meldepligten og manglende ophold i Kærshovedgaard, fordi han ikke er flyttet med til Jylland.

»Jeg ved ikke, hvad der sker, om jeg får en bøde, eller det ender med en fængselsdom. Jeg gør det her for mine børns skyld og må tage én dag ad gangen.«

Gunnar Homann har søgt om fri proces til at rejse en sag mod Udlændingestyrelsen om overflytningen til Kærshovedgaard.

»Efter min vurdering vil en overflytning til Kærshovedgaard være så voldsomt et indgreb i Elias Shers tilværelse, at det ikke er proportionalt, fordi man afskærer ham fra en meget stor del af hans familieliv sammen med hans samlever og hans børn,« siger Gunnar Homann, der peger på, at der mangler domspraksis på området. Hidtil er det kun lykkedes i en enkelt sag at få ophævet udvisningen, men der var tale om en noget mildere straf end de otte år, Elias Sher er blevet idømt.

»Hvis man f.eks. ser på den betænkelighed, Institut for Menneskerettigheder har udtrykt i forhold til regeringens nye lovforslag om yderligere opstramning af forholdene på tålt ophold, så tror jeg, at vi har en god argumentation for, at det vil være en voldsom krænkelse af Elias Shers familieliv, hvis han overflyttes til Kærshovedgaard,« siger Gunnar Homann.

Tilbage i køkkenet på Kongens Ø er middagsmaden færdig. Elias Sher placerer kartoffelmosen, rødbederne og det stegte bacon på et rullebord og kører det hen til spisestuen.

»Af og til, når vi har andre afghanere her, der skal afvænnes, så tør de ikke spise svinekød. Men så siger jeg, at jeg selv er blevet katolik, og jeg skal nok lade være med at sladre. Brændende kærlighed sviner ad helvede til, men det smager skidegodt,« som Elias Sher siger.

Fakta om L 51

Lovforslag L 51 vil ud over at skærpe strafferammerne for manglende overholdelse af melde- og opholdspligt også indføre en ny underretningspligt.

Udlændinge på tålt ophold skal fremover give underretning om, hvis de ikke er på indkvarteringsstedet mellem kl. 23 og 06.

Derudover vil L 51 bl.a. medføre muligheden for øget varetægtsfængsling ved gentagen overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligten.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sætningen: Ved at forholde sig til mennesker ens behandles de forskelligt, men ved at forholde sig til mennesker forskelligt kan de behandles ens, synes jeg passer her, hvis den altså når der til.
Men systemer er så bange for at hvis nogen får en lillefinger vil alle have hele hånden.

Christel Gruner-Olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er en uskik at genindføre den middelalderlige straf landsforvisning. Ydermere er det latterligt i tilfælde, hvor dommen ikke lader sig eksekvere - i stedet burde man afholde sig fra den rabat, der tales om så tit.