Læsetid: 9 min.

’Det er forfærdeligt. Det er Ejbøl, der har gjort det!’

Forhenværende chefredaktør på Jyllands-Posten Carsten Juste anklager nu sin tidligere chef, ansvarshavende chefredaktør Jørgen Ejbøl, for at have lækket udlændingekritiske artikler til Venstre under valgkampen i 2001. Juste kan ikke dokumentere anklagen, men er sikker i sin sag. Også Ulrik Haagerup, der ligeledes var chefredaktør under Jørgen Ejbøl, bryder nu tavsheden om, hvad der foregik på Jyllands-Posten i dagene omkring valget. Ejbøl afviser anklagen som en vandrehistorie
Tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten Carsten Juste siger, at Jørgen Ejbøl sørgede for, at Venstre op til udlændingevalget i 2001 på forhånd blev orienteret om nogle artikler, der ville få udlændingedebatten til at eksplodere

Tidligere chefredaktør for Jyllands-Posten Carsten Juste siger, at Jørgen Ejbøl sørgede for, at Venstre op til udlændingevalget i 2001 på forhånd blev orienteret om nogle artikler, der ville få udlændingedebatten til at eksplodere

Joachim Ladefoged

25. november 2016

For 15 år siden herskede der en presset stemning på Jyllands-Postens chefredaktion i Århus-forstaden Viby J. Venstre havde lige vundet folketingsvalget den 20. november 2001, og Anders Fogh Rasmussen var ny statsminister.

Den politiske chefredaktør, Carsten Juste, var overbevist om, at hans ansvarshavende redaktør, Jørgen Ejbøl, havde hjulpet Venstre, og han delte hemmeligheden med den journalistiske chefredaktør, Ulrik Haagerup. De lovede hinanden aldrig at fortælle den videre.

De frygtede, at deres avis aktivt havde medvirket til Foghs sejr. Jørgen Ejbøl var officielt sygemeldt efter en blodprop i hjernen, men var under valgkampen oftere og oftere til stede i bladhuset.

Forholdet mellem Ejbøl og den journalistiske chefredaktør Ulrik Haagerup var dybt betændt og endte kort efter med Haagerups fyring.

Læs også: På sporet af en læk

Nu har både Juste og Haagerup besluttet at tale, og Information har interviewet dem begge. Carsten Juste siger, at Jørgen Ejbøl sørgede for, at Venstre på forhånd blev orienteret om nogle artikler, der ville få udlændingedebatten til at eksplodere.

Artiklerne havde overskrifterne ’DET STORE ASYLFUP’ og ’LILLE DANMARK’ og underrubrikken »hvordan palæstinensiske flygtninge udnytter og misbruger det danske velfærdssystem«. De blev ledsaget af en leder med overskriften »Fremmedbyrden« og blev bragt søndag den 18. november, to dage før valget.

Dagen før, lørdag den 17. november, brugte Anders Fogh artiklernes indhold imod statsminister Nyrup Rasmussen i en direkte tv-duel.

Det er der taget hånd om

Forud summede Christiansborg af rygter. En ’central Venstre-kilde’ var i onsdagens BT citeret for, at »udlændingedebatten eksploderer i weekenden«. Der gik rygter på Christiansborg om, at Socialdemokraterne uden at kende detaljerne havde lugtet, at JP ville bringe et eller andet.

Carsten Juste var urolig. Risikoen for en ubalance bekymrede ham. »Alle burde have en mulighed for at kommentere,« som Carsten Juste siger i dag, og derfor luftede han sin bekymring over for Jørgen Ejbøl:

»Under en ordveksling på Ejbøls kontor siger jeg så noget i retning af, ’Gud ved om Venstre også har kommentarer til det forløb?’« Og så siger Ejbøl: »Det er der taget hånd om.«

Den sætning har ætset sig ind i Carsten Justes erindring. Da det efterfølgende viste sig, at Venstre tilsyneladende var blevet orienteret grundigt om historien, var han sikker i sin sag: Det var Ejbøl.

– Men sætningen i sig selv ikke er et endegyldigt bevis, den kan jo i virkeligheden betyde så meget, den er jo ikke noget bevis?

»Nej, det er facts, vi taler om. Ejbøl bekræfter med andre ord, at han enten direkte eller indirekte har sørget for, at Venstre var blevet orienteret. Altså, han har taget hånd om det. Jeg er slet ikke i tvivl. Han sagde det jo. Simpelthen. Jeg fortalte det til Ulrik Haagerup, som blev dybt forfærdet. Jeg var betænkelig. Jeg havde jo været med til at udforme de reklamer for avisen, som fremhævede, at »Danmark har en avis, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske og organisationsinteresser«. Det er også udtrykt i Jyllands-Postens fundats. Så kan du jo ikke ha’ en ansvarshavende chefredaktør, der begunstiger et bestemt politisk parti. Det strider mod alt, hvad avisen står på,« siger Carsten Juste.

Spørgsmål nagede Haagerup

Ulrik Haagerup, der i dag er nyhedsdirektør i DR, vidste flere dage før valget, at detaljerne om asylhistorien var lækket til Venstre. Lørdag aften den 17. november så han tv-duellen mellem de to statsministerkandidater Anders Fogh Rasmussen og Poul Nyrup Rasmussen på DR:

»Fogh brugte vores historie med en detaljerigdom og på sådan en måde, at det satte Nyrup lidt skakmat og dermed gav en fordel til Venstre. Jeg spurgte mig selv: Hvor har han det fra? Vi havde jo holdt kortene tæt til kroppen,« siger Ulrich Haagerup.

Haagerup var den chefredaktionelle primus motor, da asylhistorien kom på forsiden og dominerede avisens søndagsmagasin ’Indblik’. Han havde også sørget for, at historien – uden detaljer – blev promoveret lørdag i en halvsides egenannonce og fem reklamespots på TV 2.

»Hvor har Fogh de oplysninger fra?« Spørgsmålet nagede Haagerup i flere dage, og det blev ikke bedre, da journalist Søren Schultz Jørgensen fra Ugebrevet Mandag Morgen lige efter valget stillede ham det samme spørgsmål:

»Han ringede til mig med den vinkel, at en navngiven JP-journalist havde lækket historien til Venstre. Hvordan kunne Fogh ellers vide, hvad der ville stå i vores avis? Jeg sagde, at jeg så meget alvorligt på det og ville undersøge sagen. Det gjorde jeg og måtte konstatere, at det bestemt ikke var den medarbejder. Nu var spørgsmålet: Hvem er det så?« siger Haagerup. Han spurgte alle, herunder Jørgen Ejbøl:

»Ejbøl svarer to gange: ’Jeg har ikke talt med Fogh’. Han er tydeligt utilpas ved spørgsmålet og forsøger at tale uden om. Da jeg insisterer på, at sagen er alvorlig, forlanger han, at jeg holder op med at undersøge sagen. Det forstod jeg ikke, og jeg spekulerede på, hvad der foregik,« fortæller Ulrich Haagerup, der bekræfter samtalen med Carsten Juste:

»Juste siger: ’Du bliver simpelthen nødt til at lade være at spørge om alt det der. Og det, jeg siger til dig nu, må du aldrig, aldrig fortælle til nogen, fordi det vil være så skadeligt for JP’s troværdighed. Det er forfærdeligt. Det er Ejbøl, der har gjort det!’ siger Juste og fortæller mig, hvad Ejbøl havde sagt.«

Carsten Juste refererer til de teorier om lækken til Venstre, som er trykt i den nyligt udkomne biografi Pansergeneralen om Ejbøl. Her viderebringes rygter om, at Ejbøl ønskede en borgerlig regering, fordi en borgerlig regering ville sætte TV 2 til salg, og Jyllands-Posten kunne så komme i betragtning som eventuel køber.

Galimatias

Med hensyn til hvordan oplysningerne kunne komme fra Jyllands-Posten til Venstre, siger Carsten Juste, at Ejbøls kontakt med Venstre »sandsynligvis« var direktør Morten Stenius fra reklamebureauet Publicis og den tidligere TVA-chef og Nordisk Film-direktør Hans Morten Rubin.

Publicis var reklamebureau for både Jyllands-Posten og Venstre. Stenius og Ejbøl stod hinanden nær, og Rubin var tilknyttet Publicis og var toprådgiver for partiet Venstre. Begge er nu døde. Teorien er også nævnt i Pansergeneralen.

TV 2 blev sat til salg, men salget blev aldrig til noget. I bogen afviser Ejbøl bastant begge teorier og betegner dem som ’galimatias’.

Den nu 69-årige Carsten Juste afløste i 2003 Jørgen Ejbøl som ansvarshavende chefredaktør for Morgenavisen Jyllands-Posten, da Ejbøl overtog formandsposten i det nyfusionerede aktieselskab JP/Politikens Hus.

»Vi talte aldrig mere om valgkampen i 2001,« siger Juste, der blev afskediget i 2008, knapt tre år efter at Muhammed-tegningerne blev trykt i den avis, han havde ansvaret for. Derfor lever han nu omgivet af PET-livvagter.

Ejbøl blev syg

Carsten Juste blev politisk chefredaktør i 1994 året efter Jørgen Ejbøls tiltræden som ansvarshavende og administrerende direktør. I de år stormede Jyllands-Posten frem. Juste taler i dag begejstret om den store tid i halvfemserne: »Det var en fest,« som han siger.

Det blev mere kompliceret, da de første store nedskæringer og fyringsrunder blev iværksat. Det sled på alt og alle. I august 2001 fik Ejbøl en blodprop i hjernen, men da han kom tilbage, gik det galt. Samarbejdet lå i ruiner, fortæller Juste:

»Før Ejbøl blev syg, havde vi aftalt en ny sparerunde. Vi forhandlede videre uden Ejbøl og undgik fyringer og nåede målet, men Ejbøl råbte og skreg: ’Det duede fanme ikke – de skal fyres, de folk dér’. Hold kæft, hvor blev jeg vred, ikke mindst på baggrund af Ejbøls megen snak om loyalitet: Ejbøls egen loyalitet over for sine nærmeste medarbejdere var ikkeeksisterende. Jeg var klar til at gå,« siger Juste.

Møgfald til Haagerup

Imens kørte valgkampen. Ulrik Haagerup husker, hvordan hans konflikt med Ejbøl eskalerede:

»Det startede med en lang række møgfald om morgenen fra en sygemeldt chefredaktør. Ejbøl forlangte, at der skulle være flere kritiske historier om Socialdemokratiet, og skældte ud over en historie, der efter hans mening gik for kritisk til Venstre. Der var efter min mening ikke nogen skævvridning, og jeg kunne stå inde for vores dækning. Men jeg tog mig ikke af det. Så begyndte Ejbøl senere i valgkampen at komme i bladhuset, og i slutningen af valgkampen var han der meget,« siger Haagerup nu.

Det bekræfter Carsten Juste, der siger at »Ejbøl begyndte at komme på bladet 8-10 dage før valget. Jo tættere valget kom, jo mere kom han.«

Juste var bekymret. Han slår i bordet, mens han siger: »Man skal holde skæg for sig og snot for sig, ikke? Det var jo netop det, vi gjorde. Og det var det, der havde bidraget til Jyllands-Postens succes. Skæg for sig og snot for sig.«

Bølgerne gik højt i chefredaktionen. Meget højt. De kulminerede 14 dage efter valget, hvor Haagerup åbent udfordrede Ejbøl ved at skrive et 11 siders brev til den samlede bestyrelse, hvor han detaljeret kritiserede Ejbøls adfærd og dispositioner og blandt andet rejste spørgsmålet, om Ejbøl kunne have lækket oplysningerne om de udlændingekritiske historier til Venstre.

Det var en åben krigserklæring. Haagerup tabte og blev fyret den 12. december.

I Pansergeneralen er brevet fra Haagerup optrykt. Ejbøl kritiserer i bogen voldsomt Haagerup og afviser anklagerne om, at han lå hjemme »i sottesengen og orkestrerer at Venstre fik særlige oplysninger i valgkampen«.

Ejbøls karaktermord

Men både Carsten Juste og Ulrik Haagerup bestrider altså nu Ejbøls fremstilling og fastholder, at Ejbøl kom mere og mere på avisen op til valget.

Og som Ulrik Haagerup allerede anførte i sit brev til bestyrelsen 14 dage efter valget, var Ejbøl ifølge ham en af de syv personer, der kendte indholdet af de udlændingekritiske artikler i Jyllands-Posten på det tidspunkt, hvor Venstre tilsyneladende fik oplysninger om artiklerne. De øvrige seks var ham selv og Carsten Juste samt de to skribenter, fotografen og søndagsredaktøren.

Men hvad fik Carsten Juste til at bryde sin årelange tavshed?

»Anledningen er jo både Flemming Roses bog og ikke mindst Kirsten Jacobsens bog Pansergeneralen, hvor Ejbøl begår et karaktermord på Ulrik,« siger Carsten Juste. »Karaktermordet på Haagerup, på Ulrik, bryder jeg mig simpelthen ikke om. Jeg kan jo se i den bog, at der er løgn og latin over det – og han lyver bevidst.«

Både Carsten Juste og Ulrik Haagerup blev interviewet til den bog, der provokerede dem ud af tavsheden – Pansergeneralen. Bogens forfatter, Kirsten Jacobsen, sendte som aftalt sit manuskript med deres udtalelser til godkendelse.

Uden at tale med hinanden trak de sig hver for sig fra bogprojektet. De kritiserer ikke forfatteren, som Juste betegner som loyal, fair og professionel. Men hele bogens grundkonstruktion generede ham:

»Det er Ejbøls monolog hele vejen igennem. Og så kommer vidnerne ind bang-bang-bang, og så kommenterer han og går videre. Og så ville jeg komme til at stå som en komplet idiot over for bogens konstruktion, der beskriver denne ener, dette geni, denne gigantiske strateg, der nok har sine fejl, men det, han efterlader sig, er større end ham selv. Det kunne jeg ikke stå model til,« siger Carsten Juste, der ikke siden sin afskedigelse har sat sine ben på Jyllands-Posten. Han er stadigvæk vred.

Jørgen Ejbøl afviser blankt anklagen om, at han skulle have lækket noget til Venstre: »Det er en gammel vandrehistorie. Nu som dengang mangler der dokumentation. Og det er der en grund til: Påstandene er aldeles usandfærdige,« skriver han i en mail til Information og tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer.

Tidslinje for udlændingevalget 2001

  • 11. september 2001: Terrorangrebet på World Trade Center i New York
  • 31. oktober 2001: Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udskriver valg fire måneder før tid. Håber på at kunne udnytte ”statsministereffekten” i en tid med øget terrorfrygt. Men andre temaer kommer til at dominere valgkampen.
  • November 2001: Venstres formand Anders Fogh Rasmussen udfordrer fra starten af valgkampen Nyrup på udlændingepolitikken. Han kræver stramninger og udlændingepolitikken bliver et stærkt tema i valgkampen og splitter S. Efterløn, skattepolitik og retspolitikken er andre temaer.
  • 9. november: Jyllands Posten forbereder store artikler om ’Asylfup’. Ifølge Mandag Morgen orienteres Venstre om artiklernes indhold.
  • 14. november 2001: Valgkampen tilspidses: Poul Nyrup river for åben skærm Fogh Rasmussens bog om minimalstaten i stykker. Udlændingedebatten begynder at overskygge alt andet i valgkampen.
  • 17. november 2001: Fogh udfordrer direkte Nyrup på udlændingeområdet og bruger Jyllands Postens kommende historie som våben.
  • 18. november: JP’s artikler offentliggøres. Afsluttende Partilederdebat på tv. Fogh fører i meningsmålingerne
  • 20. november 2001: Folketingsvalg. Venstre bliver landets største parti, Dansk Folkeparti går markant frem. Første borgerlige flertal siden 1920’erne. Fogh danner regering.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Tang
  • jørgen djørup
  • Espen Bøgh
  • Poul Anker Sørensen
Margit Tang, jørgen djørup, Espen Bøgh og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan slet ikke se problemet. Det er indlysende, at en borgerlig avis vil fodre en borgerlig statsminiserkandidat med materiale i en valgkamp, også før offentliggørelsen, og problemet er et ganske andet: fraværet af en ikke-borgerlig presse, som fagbevægelsen desværre valgte ikke at opretholde. De pågældende artikler afspejler jo stadig JPs holdninger - men derimod er spekulationen i, at man gerne vil have TV2 privatiseret, så man kan overtage det, naiv! Det er et forsøg på at bortforklare den ideologiske kamp.
Iøvrigt tabte S ikke på udlændinge, de tabte på efterlønnen, der for tid og evighed fik selv flere-generationssocialdemokrater til at føle sig svigtede og forladte af deres eget parti.

jørgen djørup

Jeg husker, at det var belejlige artikler for venstre.
Ligesom Kinnocks skattesag kom på et godt tidspunkt.
Det er vel som forventet.
For mig er det mest uventede Haagerups rolle.

Til evt. ufølsomme debatører i denne tråd

Er det ikke et problem, når Carsten Juste:

"var betænkelig. Jeg havde jo været med til at udforme de reklamer for avisen, som fremhævede, at »Danmark har en avis, der er uafhængig af partipolitiske, økonomiske og organisationsinteresser«. Det er også udtrykt i Jyllands-Postens fundats. Så kan du jo ikke ha’ en ansvarshavende chefredaktør, der begunstiger et bestemt politisk parti. Det strider mod alt, hvad avisen står på,« "

Det må da minimum være et problem for JP's troværdighed? Det må da også være et problem, at mange af JP's læsere bliver bedraget?

Det er formentlig ikke alle, der er vidende, skeptiske kynikere, som en del debatørerne på denne hjemmeside.

Nu må en ansvarlig socialdemokrat vist på banen og fastslå at det var dagpengereformen der kostede Lykketoft-administrationen magten. Det har det sandelig altid været ;-)