Læsetid: 7 min.

Fra Ishøj til Hjørring og aldrig tilbage igen

Ud af de over 200 medarbejdere i Statens Administration valgte 16 at flytte med, da regeringen udflyttede deres arbejdsplads til Hjørring. En af dem er Stina Høgsted. Men flytningen var kun mulig, fordi hendes forældre og søskende var villige til at rykke med
Stina Høgsted er en af de få oprindeligt ansatte i Statens Administration, der valgte at flytte med, da styrelsen rykkede til Hjørring.

Stina Høgsted er en af de få oprindeligt ansatte i Statens Administration, der valgte at flytte med, da styrelsen rykkede til Hjørring.

Sille Veilmark

15. november 2016

»Jeg tror aldrig, at jeg har set så mange mennesker bryde sammen.«

Medarbejderne i Statens Administration stod lamslåede omkring hende med tårer i øjnene, og det gjorde hun da også selv, da de fik beskeden om, at deres arbejdsplads skulle flytte til Hjørring.

Blandt de omkring 200 arbejdspladser, som blev udflyttet sammen med Statens Administration, var regnskabsassistenten Stina Høgsteds egen.

Stinas første reaktion var trods og »panikansøgninger« til stillinger i København. Hun havde boet i Ishøj hele sit liv. Det havde hendes mor også.

Det var fuldstændig uvirkeligt at forestille sig, at regeringens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen skulle hive hende med til noget så fjernt som Hjørring.

Hun husker derfor tydeligt dagen, hvor styrelsen, som arbejder med Finansministeriets administration, fik beskeden.

»Først var det vores direktør, der talte, og da han sagde, at departementschefen kom, vidste vi godt, at der var noget i gære,« fortæller hun om situationen, hvor medarbejdere stod med våde øjne omkring hende.

Efter Stinas trodsperiode begyndte hun og hendes familie at øjne nye muligheder. De besluttede sig for at køre op og udforske Vendsyssels uofficielle hovedstad.

Familien Høgsted har et tæt sammenhold på tværs af generationer, og Stinas fireårige søn Mathias ville ikke kunne bo med over 400 kilometers land og vand imellem sig og sine bedsteforældre.

Stina, som i Ishøj boede blot tyve husnumre fra sine forældre, blev bjergtaget af roen i Nordjylland og besluttede sig for at realisere drømmen om at bo sammen som én stor familie under ét stort tag i et hus til en pris, som aldrig ville være realistisk i hovedstadsområdet.

Udflytningen

  • 1. oktober 2015 præsenterede regeringen sin plan for et Danmark i ’Bedre Balance’.
     
  • 3.900 statslige arbejdspladser flyttes ud af hovedstaden og spredes over landet i de kommende år. Regeringens vision er, at statslige arbejdspladser ikke er forbeholdt københavnerne, men skal komme hele landet til gode.
     
  • Indtil videre er 1126 af arbejdspladserne flyttet ud.
     
  • Kun 14 procent af stillingerne er besat af deres oprindelige medarbejdere. Resten er nyansatte.

Byggerusen i nord

»Der er nogle, der kalder mig Christian den 4. Men det er jeg nu ikke.«

Han troner høj og rank, som han står der, Hjørrings borgmester Arne Boelt, midt i opførelsen af Vendsyssels nye kulturmagnet – et teater til 175 millioner kroner. Omkring ham går byggearbejdere travlt rundt, byggeriet tager form, og dronningen var inviteret til åbningen.

Hun takkede desværre nej. Men Hjørring rykker på kulturen, og inden for de seneste år har borgmesteren centraliseret, effektiviseret og hevet 150 millioner kroner ud af kommunens budgetter for at investere i kultur og fritid.

Alt imens hans prioriteringer skubber Hjørrings kulturliv mod nye tinder, rykker Statens Administration ind i byens gamle kaserneområde. For som et led i regeringens plan for en 'Bedre Balance' i landet skal i alt 3.900 statslige arbejdspladser rykke fra hovedstaden til provinsen.

Kommunen havde faktisk lobbyet for at tiltrække Ejendomsstyrelsen og udarbejdet en fiktiv forside af Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor den nordjyske borgmester udtaler: »Det er ikke så ringe.« Men sådan skulle det ikke blive.

Da Statens Administration blev beordret udflyttet, arrangerede borgmesteren en sightseeing for de medarbejdere, som overvejede at flytte med. Byen ligger i et smørhul af natur og muligheder, fortælles det, og Information fik samme tur.

Et af byens største trækplastre er – ud over skøn natur og det kommende teater – ekstraordinære sportsfaciliteter, kan man forstå på borgmesteren.

På trods af at skolelukningerne i oplandet og centraliseringen af kommunens arbejdspladser har vakt vrede i landsbyerne omkring Hjørring, fortsætter han stålfast sin linje. For byens børns skyld og for at hjælpe de politikere, der en dag skal tage over for ham.

Han fremhæver stolt byens 33 fodboldbaner:

»Prøv at se alle de fodboldbaner, vi har her. Og derovre, ved det hvide tag, der har vi også en fodboldklub, og derovre ligger der syv fodboldbaner. De ligger bare derovre,« griner Arne Boelt og gentager sit mantra.

»Det er altså svært at være negativ.«

I forbindelse med udflytningen af Statens Administration har Hjørrings borgmester, Arne Boelt, arrangeret rundvisninger for de ansatte, der overvejede at flytte med.

Sille Veilmark

En velkomstkurv

Tredive minutters kørsel af bugtende landeveje fra Hjørring ligger byen Lendum. Den lille flækkes villaer med de store brune haver, hvor familien Høgsteds nye 256 kvadratmeters hus ligger, står i kontrast til boligblokken i Ishøj.

Kravler man gennem baghavens krat, kommer man til sønnen Mathias’ store glæde til en legeplads. De nye grønne og rolige omgivelser har knyttet mor og søn tættere sammen.

»Jeg synes kun, det har været godt, fordi jeg har fået så meget ud af at gøre det her. Jeg har fået meget mere tid med Mathias, meget mere sammenhold og mere tid til at tage et spil. Mere fred og ro. Den stressede hverdag er faktisk væk, og det har jeg bare nydt. Tiden er gået hurtigt. Jeg kan også mærke på Mathias, at han synes, det har været fint.«

Stina, som i sin fritid stresser af med hyggebrodering, og hvis seneste projekt er at brodere et babytæppe til sin gravide søster, sætter specielt pris på landsbyens omkring 500 beboeres imødekommenhed.

Da familien i august lige var flyttet ind, blev de budt velkommen af naboerne med en kurv fyldt med vin, chokolade, ost og lidt slik til sønnen. Og så hilser folk på hinanden. Det gjorde man ikke i Ishøj.

Stina Høgsted er kommet til Vendsyssel for at blive.

Det eneste minus skulle da lige være, at det er svært at hente en pizza om aftenen, når man bor på landet, siger hun med et grin.

Som den tidligere tømrer, Falck-redder og nuværende socialdemokratiske borgmester Arne Boelt præsenterer byen, kan det synes som om, han lever i en euforisk byggerus, hvor nyt teater og nye idrætshaller, fodboldbaner og atletikfaciliteter er midlerne til at gøre byen nord for fjorden attraktiv for vendelboerne og tilflyttere.

»Der er atletik, svømmehaller, store sportshaller, fodboldbaner og rideklubber. Hvis ikke vi havde det, så er det min påstand, at kriminaliteten havde bedre vilkår i forhold til, at de unge kan komme ud i alt muligt skidt for at sige det rent ud. Derfor har vi et stort fritidsliv i Hjørring,« siger han.

Provinsen er som trompetbukser

De administrative jobs indtog i Hjørrings gamle kaserne har ikke blot hevet Stina Høgsted med sig ind i kontorlandskabet, men også forsynet lokale vendelboer med arbejdspladser. Lønkonsulenten Heidi Normann Eilers har, siden hun afsluttede sin uddannelse, svinget mellem korte vikariater, ledighed og barsel. 

Heidi Normann Eilers er en af de lokale vendelboer, som har fået job i Statens Administration efter styrelsen er rykket til Hjørring.

Sille Veilmark

»Der var ikke mange kontorstillinger at søge i en fornuftig radius, men så kom opslagene fra Statens Administration, og så var det med at gribe chancen. Det har været super fedt at være med helt fra begyndelsen,« siger hun.

Heidi bor i Sindal 13 kilometer øst for Hjørring med sin mand og fire børn, og nu, hvor hun har fået fast arbejde i Statens Administration, er der lidt ekstra at have det sjovt for, som hun siger.

Familien har planlagt en miniferie i et stort, tropisk vandland i Berlin. Det er på høje tid, at centraliseringen af arbejdspladser i København bliver brudt op, så danskerne ude i landet kan få flere jobmuligheder, mener hun.

»Vi har jo nok nogle gange kunnet lave sjov med, at de på et tidspunkt kapper forbindelsen nede ved fjorden, så den her del af Nordjylland er helt afskåret, og alt ligger derovre,« griner hun.

Mellem forsvarets røde murstensbarakker står Statens Administrations nyopførte kontorbygninger omringet af gødet jord, hvor det såede græs endnu ikke spirer. Omgivelserne omkring arbejdspladsen vidner om, at projektet stadig er i sin spæde begyndelse.

Flere medarbejdere pendler fortsat mellem deres oprindelige hjem i København og Hjørring, men det er netop denne begyndelse, som motiverede Heidi til at søge jobbet.

»Det at kunne være med til at starte noget nyt op. Jeg ved godt, at der var et fundament, men der var stadig mange ting, der skulle revurderes og effektiviseres. Man kunne være med til at præge, hvordan stedet skulle være – arbejdspladsen, omgangstonen og arbejdsmiljøet.«

Det er kun 16 af de over 200 medarbejdere i København, der ender med at forlade hovedstaden og slå sig ned i Hjørring. Under borgmesterens rundvisning fik han dog indtrykket af, at det ikke så meget skyldtes afsmag for det nordjyske, men snarere havde helt konkrete forklaringer som for eksempel, at medarbejderens familiære situation forhindrede udflytningen.

»De har været dybt imponerede. Jeg har ikke hørt nogen som helst sige, at det her hul, det vil de godt nok ikke flytte op i.«

Menneskestrømmen fra provinsen mod hovedstaden tager snart af, spår borgmesteren. Folk begynder nemlig igen at sætte pris på naturen og roen, som Hjørring kan tilbyde. Tendensen er ligesom trompetbukserne - de går af mode og kommer tilbage igen, helt ligesom provinsens popularitet.

Udflytningen af de statslige arbejdspladser er for borgmesteren at se et skub i den rigtige retning mod at forbedre den danske sammenhængskraft, »som bliver så afsindig vigtig for Danmark som nation.«

Serie

De udflyttede

Regeringen har med Danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser trukket 3.900 jobs ud af hovedstaden og flyttet dem til provinsen.

Formålet er at skabe en ’Bedre Balance’ i landet.

Tiltaget spredte dengang gråd og frustration i de københavnske styrelser.

Nu, lidt over et år efter fremlæggelsen af planen, er Information fulgt i hælene på flyttebilerne for at se, hvordan medarbejdere og lokalsamfund reagerer, når en styrelse kommer til byen.

Seneste artikler

  • ’Uden produktionsdanmark kunne københavnerne ikke tage ud at rejse’

    1. december 2016
    Der var kun fem af de oprindeligt ansatte, der flyttede med, da en del af Patent-og Varemærkestyrelsen rykkede til Ikast. Men det gør ikke noget, mener borgmesteren, for jyderne er nemlig mere effektive end københavnerne
  • Bodil Neergaard ville ikke udflyttes til Viborg

    19. november 2016
    Familien og livet i København gav ikke Bodil Neergaard noget valg, da hendes arbejdsplads i Natur-og Miljøklagenævnet blev udflyttet til Viborg. Regeringens plan blev i stedet et skub mod nye karrieremuligheder
  • Karrieredrømme i Silicon Viborg

    19. november 2016
    Det kunne have været Genève, men det blev Viborg. For nogle jurister har regeringens udflytning af klagenævn skabt nye karrieremuligheder, men det betyder også pendlerlejlighed og afsavn for nogle af de nye tilflyttere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • ingemaje lange
  • Oluf Husted
Nikolai Beier, ingemaje lange og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arbejdspladserne bliver i landet. Langt værre er det med de arbejdspladser, der bliver ekspederet ud af landet.

Set fra Jylland er det en anelse svært at følge de tårepersende historier om familietragedier i forbindelse med flytning af statslige arbejdspladser. Som i resten af verden (bortset fra København) regner vi det for et givet forhold, at man kan blive nødt til at flytte for et arbejde - eller man kan blive nødt til at pendle. Det er ikke altid nemt, og det er ikke altid behageligt, men det er og bliver et grundvilkår på det senmoderne arbejdsmarked. Der er næppe heller nogen på det private arbejdsmarked, der er ubekendt med dette vilkår. Kun i den kuvøse, som det offentlige arbejdsmarked udgør, kan man forfærdes over den slags.

Lise Lotte Rahbek, Lars Riber , Karsten Aaen, Herdis Weins, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Peter Bækgaard anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

jamen dog sikke en stakkel og sikke en forfærdelig skæbne.
Den evige serenade om at ekspertise går af fløjten giver jeg ikke en tøddel for. Det er muligvis et problem i en overgangsperiode, men så skal det nok gå alt sammen - også i udkantsdanmark og i provinsen generelt.

Lars Riber , Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Der en mærkelig duft af skadefryd over de problemer, det skaber når mennesker i det offentlige, skal vælge mellem familie og arbejde.

Jeg ville da ikke have noget imod at bo i Hjørring eller Sindal for den sags skyld. Lige nu bor vi i Skåne fordi det er dér hvor jeg arbejder. Min kone kører til København hver dag. Vi haf flyttet rundt flere gange i vores 25+ års arbejdsliv. Der er forskel på om man gør det af eget initiativ og så når hele arbejdspladsen flyttes.

Hvorfor ser man ikke på de problemer, det skaber i familier hvorder er to voksne, som arbejder? Det er ikke uden problemer, hvadenten man bliver flyttet den ene eller den anden vej.

hvis kun 12 ud af 200 flytter, så vil det give problemer, også for effektiviteten, men selvfølgelig muligheder. Der er altid muligheder i drastiske hændelser. Jeg oplever ikke at fokus er på at få en effektiv offentlig sektor, men mere at det nu også er moderne at fryde sig over at forringe de ansattes vilkår.

Finn Lindberg, Hans Aagaard, Karsten Aaen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Her er det altså gået godt, og det er jo dejligt.

Men jeg syntes faktisk, det er nogle vel flotte, billige og temmelig ugennemtænkte kommentarer, der er kommet til denne artikel. Og det virker ikke ligefrem som om, at skriverne har meget erfaring i dette emne.

For en årrække siden arbejdede jeg faktisk med regional udvikling af et "yderområde" i en dansk provins. Og dette, at tiltrække højtuddannede til området, var absolut en forudsætning for at få de øvrige komponenter til at passe sammen.

Personligt er jeg ganske vant til udenlandske ansættelser. Men dengang blev jeg klar over, hvor svært det egentlig er at flytte adresse over længere afstande. Al det praktiske kan forholdsvis løses på en smidig måde. Men foruden børnenes skoleskift, der skal tages alvorligt, er der tab af socialt netværk og tilknytningen til uddannelsesstedet.

Men det absolut største problem er relevant ægtefællejobs til løn og vilkår, der ikke er ringere. Og taler man om højtuddannede arbejdstagere, som det ofte er i disse statsvirksomheder, så rører det sig også om højtuddannede og ofte specialiserede ægtefæller.

Brian Jensen, Finn Lindberg, Hans Aagaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Problemet er jo ikke større end at de kan sige op. Lad nu være med at tro at jyder er dummere end københavnere. Det kan godt være at vi lærer langsommere men når vi først har lært der så sidder det fast.
Djøfferne stopper ikke med at tude men luk en virksomhed i Jylland og flyt den til Sjælland og vi hører ikke en skid. Det er derfor jeg er kold der hvor solen ikke skinner.

Søren Kristensen

14.november 2016, Ingeniøren: "Vejdirektoratet vil spare bemandingen væk på fire broer; tre i Jylland, en på Sjælland (Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund). Fremover skal broerne styres fra København. Sikkerhedsniveauet på broerne vil kun blive bedre, vurderer Vejdirektoratet." Vejdirektoratet nævner ikke noget om hvorvidt det bliver mere eller mindre hyggeligt at køre over broerne i fremtiden.

@ Peter Bækgaard,

- Tak for dit indlæg. Nu er jeg jo hverken københavner, jyde eller medlem af Djøf, og jeg overlader derfor til andre, at vurdere, hvor vidt dine kommentarer omkring dette overhovedet er relevant for emnet.

Men de problemer der opstår, når og hvis en højtuddannet familie skal flytte over længere afstande, berører dit seneste indlæg altså slet ikke. Og da dine øvrige kommentarer er lige så lidt seriøse, tillader jeg mig at konkludere, at du egentlig slet ikke har sat dig ind i, hvad dette betyder.

Peter Bækgaard

Gert Romme du skriver om problemer hvis højtuddannede ikke flytter med. Forudsætter det at der ikke findes højtuddannede andre steder i landet?
Jeg er ret beset ligeglad med hvad du synes om mine forrige kommentarer, det handler om snobberi blandt den såkaldt elite.
De skal jo heller ikke have armen vredet om i forsøg på at få dem til at flytte, og de der ikke vil har allerede sagt fra.
Så er problemet åbenbart at man mener at de som skal erstatte de manglende medarbejdere, formodes at være dumme. Hvad er det for en fordomsfuld kommentar at udbrede?
Jeg er sikker på at de nye ansatte nok skal klare paragrafferne når de er kørt ordentlig ind i jobbet.