Analyse
Læsetid: 3 min.

Kan Liberal Alliance skåle i champagne igen i år?

I finanslovforhandlingernes sidste fase handler det for partierne om at komme igennem med forslag, som de kan sælge som netop deres fingeraftryk på den endelige finanslov
Sidste år fejrede Liberal Alliance finanslovforliget med champagne og jordbærkage. Her ses partiets tre musketerer, Ole Birk Olesen, Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen på vej ind til forhandlinger om næste års finanslov. 

Sidste år fejrede Liberal Alliance finanslovforliget med champagne og jordbærkage. Her ses partiets tre musketerer, Ole Birk Olesen, Simon Emil Ammitzbøll og Anders Samuelsen på vej ind til forhandlinger om næste års finanslov. 

Jens Dresling

Indland
16. november 2016

»Inden for et par dage«.

Sådan lød finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) svar, da han tirsdag, på vej ind til Venstres gruppemøde på Christiansborg, blev spurgt, hvornår der kommer en aftale med de tre borgerlige støttepartier om finansloven for næste år.

Andenbehandlingen af finanslovforslaget er da også stadig sat på Folketingets dagsorden til på torsdag, altså den 17. november (og tredjebehandling den 14. december).

Disse datoer kan ændres, men uret tæller ned til den 1. januar, hvor finansloven (og dens følgelovgivning) skal være vedtaget, ligesom Liberal Alliances skatteultimatum udløber den dag. Hvis ikke regeringen forinden har sænket topskatten med fem procent, vil støttepartiet den dag trække sin støtte.

Og endelig holder Venstre landsmøde i den kommende weekend, i Herning, så både praktisk og symbolsk vil finansministeren gerne have en finanslovaftale inden da.

I slutspillet om finanslovforslaget er det som regel sådan, at de, som ved noget, ikke siger noget, og de, som siger noget, ikke ved noget. Ikke desto mindre forlyder det, at der i store træk er enighed om at honorere forhandlernes favoritforslag.

Forslag partierne efterfølgende kan sælge som netop deres fingeraftryk på finansloven. Nok er forhandlingerne om finansloven nemlig dramatiske, men disse drejer sig ofte om små beløb, fordi langt de fleste udgifter – og indtægter – stammer fra allerede vedtagne love.

Blandt forslagene på forhandlingsbordet i Finansministeriet er derfor både vidtrækkende og vigtige og mere symbolske af slagsen:

Regeringen har i sit finanslovforslag foreslået i alt at bruge 6,8 milliarder kroner i perioden frem til 2020 på at styrke det skandaleramte skattevæsen. Pengene skal blandt andet gå til et nyt ejendomsvurderingssystem, en bedre inddrivelse af gæld samt en styrkelse af den grundlæggende drift i SKAT. Allerede næste år vil regeringen tilføre 1,3 milliarder til SKAT. Derudover foreslår regeringen næste år at bruge én milliard kroner ekstra på børn, syge og ældre og yderligere 800 millioner på forsvaret, politiet og andre myndigheder, som beskytter os mod blandt andet terror.

Dansk Folkeparti har ’stjålet’ syv af regeringens foreslåede stramninger i 2025-planen og gjort disse til partiets egne under forhandlingerne om finanslovforslaget. Blandt andet den såkaldte nødbremse, der gør det muligt i krisesituationer at afvise asylansøgere ved grænsen, ligesom det skal gøres sværere at få opholdstilladelse. Endelig foreslår Dansk Folkeparti, at der – endnu engang! – gøres et forsøg på at få afviste asylansøgere til at rejse hjem.

»Der er lagt op til den største satsning på udsendelse af asylansøgere,« som Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, har beskrevet den forventede aftale herom.  

Liberal Alliance fejrede sidste år finanslovaftalen med champagne i glassene, jordbærtærte på tallerkenerne og et trefoldigt hurra efter at have fået sænket den øverste del af registreringsafgiften fra 180 til 150 procent.

Liberal Alliance vil nu have sænket registreringsafgiften yderligere. Registreringsafgiften består imidlertid af de to dele, hvor man betaler 105 procent af den nederste del, de første 82.800 kroner af bilens værdi, og 150 procent af resten beløbet og som et ekko af topskattediskussionen foretrækker Dansk Folkeparti at hæve grænsen fremfor at sænke skatten på de dyreste biler.

De Konservative har udnævnt sig selv som boligejernes bedste ven og foreslår derfor, at grundskylden fastfryses til næste år. Pris: 600 millioner kroner (boligforhandlingerne kompliceres dog af, at de kører i tre spor: Finanslovforhandlingerne, forhandlingerne om et nyt vurderingssystem – og når det engang er aftalt, så selve beskatningen).

Endelig mener De Konservative ikke, at regeringen har afsat nok penge til u-landsbistanden i finanslovforslaget. Regeringen foreslår 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). De Konservative foreslår 0,71, altså det samme som i årets finanslov (sidste år krævede støttepartiet 0,8 men fik 0,71).

Eller som Claus Hjort Frederiksen sagde på vej ind til gruppemødet, så er der »som sædvanlig nogle knaster – og endda nogle store knaster – der skal løses«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er for billigt!

Torben Lindegaard

Hvis bliafgifterne kommer ned på 100% hele vejen op, så er der al mulig grund til at skåle i champagne. Så betaler vi for 2 biler hver gang vi køber 1 - plus moms - det må være nok.