Læsetid: 3 min.

Kapitlet om Søren og Eddy er lukket

Kun medierne er blevet stillet til ansvar i en af danmarkshistoriens længste kidnapningssager. Hensynet til statens sikkerhed gør, at arbejdsgiveren, myndigheder og private sikkerhedsfirmaer og deres rådgivere slipper for at blive set efter i kortene
De to tidligere sømandsgidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez får i alt 300.000 kroner for de krænkelser, som de føler sig udsat for i TV 2-dokumentaren ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’. Dermed slutter det den juridiske del af sagen, selv om der er utallige spørgsmål, som de aldrig vil få svar på.

De to tidligere sømandsgidsler Søren Lyngbjørn og Eddy Lopez får i alt 300.000 kroner for de krænkelser, som de føler sig udsat for i TV 2-dokumentaren ’De danske gidsler – mareridtet i Somalia’. Dermed slutter det den juridiske del af sagen, selv om der er utallige spørgsmål, som de aldrig vil få svar på.

Jens Dresling

18. november 2016

De tidligere sømandsgidsler Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn kan takke sig selv og deres fagforbund Søfartens Ledere for, at opgøret om de krænkelser, de følte sig udsat for med TV 2 og Ekstra Bladets dækning, blev taget.

Tilsammen har de her tre og et halvt år efter frigivelsen fået en lille million kroner i godtgørelse for tort, som de deler med fire filippinske kolleger. Og her slutter den mediejuridiske del af sagen, selv om der er utallige spørgsmål, som de aldrig vil få svar på.

Udenrigsministeriet, politikerne i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, rederiforeningen og søfolkenes rederi Shipcraft langede efter frigivelsen i april 2013 ud efter især Ekstra Bladet for at trække gidslernes lidelser i langdrag med bladets ti måneder lange kampagne ’Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia?’

Læs også: TV 2 må til lommerne i gidselsag

Det er en bekvem udvej ensidigt at give Ekstra Bladet skylden, mens gardinerne er trukket hermetisk for hos de selv samme myndigheder, politikere og rederi.

En tilbundsgående undersøgelse ville kunne give nogle af de nuancerede svar, der stadig mangler: F.eks. hvorfor en nation, hvor rederierne slår sig op på kvalitetssøfart, har selskaber i skattely og får mere end en milliard danske skattekroner i statsstøtte årligt, lod søfolk lide den triste skæbne at blive hovedpersoner i en af danmarkshistoriens længste og værste tilfangetagelser.

Søren Lyngbjørn, Eddy Lopez og de fire filippinere blev uskyldigt frarøvet deres frihed i to år, tre måneder og 18 dage.

Det står i skærende kontrast til andre danske søfolk, der har været taget til fange af somaliske pirater, men slap fri efter højst tre måneders fangenskab. En privat dansk sejlerfamilie og deres to unge gaster uden et rederiselskab i ryggen slap fri i 2011 efter godt et halvt år som gidsler.

Staten hverken forhandler med kriminelle eller betaler løsesum. Et sundt princip. Står statskassen åben for løsesummer til kriminelle kan danskere i udlandet blive oplagte mål for kidnapning.

Spænder ben 

Alligevel spænder hensynet til statens sikkerhed og fremtidige gidselsager ben for en undersøgelse, fordi PET og Udenrigsministeriet altid er indblandet, når danskere tages som gidsler i udlandet.

Derfor bliver rederiet Shipcrafts ageren i Søren og Eddy-sagen aldrig ordentlig belyst. Rederiet blev meldt til Nordsjællands Politi for smøl, men politiet indledte aldrig en egentlig efterforskning med afhøring af relevante vidner.

Der var ellers nok at tage fat på. Rederiets daværende direktør Claus Bech fortalte offentligt efter frigivelsen, at han i sagen havde arkiveret over 12.000 mails og optaget og gemt hundredevis af timers telefonsamtaler.

En undersøgelse vil ikke kun give et indblik i PET’s og Udenrigsministeriets rolle i sagen, men også i arbejdsmetoder, motiver og kompetencer hos de private sikkerhedsfirmaer og deres rådgivere, som var koblet på sagen. Men de arbejder også helst i det skjulte med begrundelsen »af hensyn til fremtidige gidselsager«.

Læs også: ’Jeg synes ikke, jeg skal give dem en undskyldning. Nu har jeg givet dem 300.000 hver i stedet’

Skibsrederne er kendt for at stå skulder ved skulder, når de lobbyer for mere i statsstøtte over for politikerne. De har nogle af landets bedste erhvervsvilkår, blandt andet den såkaldte DIS-ordning.

Søfolk med hyre på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) får nettoløn. Skibsrederne beholder de ansattes person- og kirkeskat som statsstøtte.

På dagen hvor de seks søfolk blev købt fri for godt 39 millioner kroner, blev det lille rederi Shipcraft smidt ud af sin branche- og arbejdsgiverorganisation – rederiforeningen – uden nærmere forklaring, end at rederiet ikke havde levet op til sit ansvar som arbejdsgiver. Gennem mere end to år frygtede skibsrederne, at Eddy og Søren-sagen belastede branchens omdømme.

En undersøgelse vil også kunne kaste lys over, hvorfor den danske rederibranche trods årlig statsstøtte i milliardklassen, som arbejdsgivere ikke formåede at stå mere samlet om at få seks søfolk fra en dansk coaster ud af gidselhelvedet i Somalia, før de to danske søfolk gik over i historien med en trist rekord som de længst siddende vestlige gidsler. Men undersøgelsen kommer aldrig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Eva Damsgaard

Det er forargeligt, at Poul Madsen efter EkstraBladets svinske artikelserie ikke vil give en undskyldning til de 2 forurettede søfolk.