Læsetid: 4 min.

Karina Pedersen kræver 75.000 kr. i erstatning

’Jeg mener klart, at den sag er kørt så langt op, at det har almenhedens interesse at kunne sammenligne manuskripterne,’ lyder det fra blogger og forlægger, efter at Karina Pedersen har krævet erstatning for brud på sin ophavsret i forbindelse med diskussionen om fakta og fiktion i bogen ’Helt ude i hampen’
Karina Pedersen har angiveligt en god sag, når hun anklager Metroxpress og Bjarke Larsen for at krænke hendes ophavsret, når der refererer fra et uudgivet manuskript, hun har skrevet

Karina Pedersen har angiveligt en god sag, når hun anklager Metroxpress og Bjarke Larsen for at krænke hendes ophavsret, når der refererer fra et uudgivet manuskript, hun har skrevet

Rune Aarestrup Pedersen

14. november 2016

Debattøren og forfatteren Karina Pedersen kræver nu erstatning fra Metroxpress samt bloggeren og forlæggeren Bjarke Larsen for at have krænket hendes ophavsret.

Kravet kommer, efter at Metroxpress og Bjarke Larsen har stillet spørgsmålstegn ved om bogen Helt ude i Hampen – mails fra underklassen, som i forvejen kritiseres for at sammenblande fakta og fiktion, faktisk er det, den udgiver sig for at være: e-mails skrevet af Karina Pedersen.

Helt ude i hampen – mails fra underklassen bygger nemlig, ifølge Karina Pedersen og hendes forlag Gyldendal, på e-mails, som forfatteren skulle have sendt til en veninde. Og forlaget har tidligere forklaret, at præmissen for bogen er, at den skal forstås som et »stærkt personligt vidnesbyrd« på baggrund af de i alt 95 e-mails.

»Bogens undertitel, Mails fra underklassen, er valgt med omhu – mails er en moderne form for breve, som naturligt er subjektive, og ’underklasse’ er et bevidst valgt farvet ord«, har Gyldendals direktør Johannes Riis forklaret i en pressemeddelelse.

Men Metroxpress og Bjarke Larsen har fundet ligheder mellem Helt ude i hampen – mails fra underklassen og et andet manuskript, Karina Pedersen i 2013 præsenterede for forlaget People’s Press under overskriften Tanker om underklassen.

Dengang blev Tanker om underklassen varedeklareret som en dagbog, om end det i forordet til manuskriptet (som Metroxpress refererer i artiklen »Forlag fik tilbudt Karina Pedersens historie som dagbog«) hedder, at nok havde forfatteren næsten altid skrevet dagbog, men af stilistiske årsager var denne blevet redigeret i et omfang, så den hverken kunne eller burde ses som den ægte udgave. Indholdet var dog naturligvis ikke fiktion, forsikrede Karina Pedersen.

Skal være offentliggjort

Metroxpress refererer samtidig i en gennemgang af Tanker om underklassen en række formuleringer og afsnit i dagbogen, som er identiske med, hvad der nu er udgivet som e-mails i Helt ude i Hampen.

Bjarke Larsen refererer til gengæld i en artikel på netmediet POV, »Hvem har skrevet Karina Pedersens bog?«, ikke passager i manuskriptet og nøjes med at henvise til, at han har set en kopi af Tanker om underklassen og »her optræder nogle af de samme historier, som i Helt ude i hampen, hvor de er beskrevet som mails sendt til en veninde«.

Karina Pedersens advokat, Peter Schønning, kalder imidlertid Metroxpress artikel for »en ophavsretskrænkelse af grov karakter, en krænkelse, som er ganske uset i medieverdenen, hvor man normalt respekterer ophavsretten og ikke mindst ophavsretten til privatpersoners private værker«.

Læs også: Klatgæld og uenighed hos Underdanmarks mønsterbrydere

Advokaten kræver derfor, at Metroxpress fjerner artiklen og betaler Karina Pedersen 75.000 kroner i erstatning. Ellers tager Peter Schønning »forbehold for at forfølge kravet ved domstolene ved anlæggelse af en retssag«. Årsag: Man må ifølge ophavsretsloven kun citere fra offentliggjorte værker.

»Det juridiske problem med artiklen (i Metroxpress, red.) er, at der her bringes citater fra et ikke-offentliggjort værk, Tanker om underklassen«, skriver Peter Schønning i et brev til avisen.

»Dette værk blev – som I selv skriver – for nogle år siden tilbudt til People’s Press, men ikke udgivet. Det er ikke korrekt, når I skriver med reference til Helt ude i hampen, at der er tale om ’et tidligere udkast til bogen’. Der er tale om et selvstændigt værk, som blot indholdsmæssigt har en række sammenfald med Helt ude i hampen, eftersom begge værker trækker på Karina Pedersens egne oplevelser og erindringer«.

Metroxpress chefredaktør, Jonas Kuld Rathje, ønsker ikke at kommentere Karina Pedersens krav med henvisning til, at avisens advokat for øjeblikket overvejer kravet.

’En pligt at efterprøve’

Bjarke Larsen afviser at at have overtrådt Karina Pedersens ophavsret, efter at forfatteren – i en række beskeder via Messenger – har krævet, at bloggeren og forlæggeren fortæller, hvem der har givet ham det aldrig offentliggjorte manuskript – som hun nu beskriver som »en kladde til et filmprojekt« – og advarer om, at ellers risikerer også han et erstatningskrav.

»Du kan lige få en kopi af det brev som Metroxpress nu vil modtage og så spørger jeg dig lige igen: Hvordan er du kommet i besiddelse af min private ejendom? Du kan svare mig. Ellers må du svare min advokat og eventuelt politiet,« skriver Karina Pedersen.

Bjarke Larsens svar er, at det ikke bare bør være muligt – men også en pligt – at efterprøve Karina Pedersens billede af barndommen i Korskærparken i Fredericia.

Læs også: Liberal Alliances Karina-effekt

Forfatterens personlige historie har givet hende tilnavne som »stemmen fra underklassen« og »den hvide Yahya Hassan«. Og så har den givet næring til det borgerligt-liberale – og ikke mindst liberale – Danmarks historie om velfærdsstaten: Nemlig den, at underklassen ikke mangler penge. Tværtimod. Den mangler moral.

»Jeg mener klart, at den sag er kørt så langt op, at det har almenhedens interesse at kunne sammenligne manuskripterne, så på den måde må det være inden for citatretten – også selv om manuskriptet ikke er blevet udgivet. Reglen om almenhedens interesse træder i kraft,« siger Bjarke Larsen.

Har en god sag

Professor ved Det Juridiske Fakultet, på Københavns Universitet, Thomas Riis, mener dog, at Bjarke Larsen – og særligt Metroxpress – har en dårlig sag.

»Karina Pedersen har en ret god sag, fordi manuskriptet ikke er udgivet, for så gælder citatretten ikke. Det skal selvfølgelig stilles op over for ytringsfriheden, men så skal der normalt meget til – og er det her så vigtigt for resten af verden? Man må godt skrive, at Karina Pedersen tidligere har afleveret et manuskript, der måske til forveksling ligner bogen, men man må bare ikke dokumentere dette,« siger Thomas Riis.

Hverken Peter Schønning eller Karina Pedersen har reageret på Informations henvendelse om en kommentar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu