Læsetid: 5 min.

Karrieredrømme i Silicon Viborg

Det kunne have været Genève, men det blev Viborg. For nogle jurister har regeringens udflytning af klagenævn skabt nye karrieremuligheder, men det betyder også pendlerlejlighed og afsavn for nogle af de nye tilflyttere
Man kan lugte den friske maling i den nyopførte kontorbygning, hvor skriveborde stadig står med løse ledninger. For de udflyttede som jurist Christian Lützen byder Viborg på nye muligheder.

Man kan lugte den friske maling i den nyopførte kontorbygning, hvor skriveborde stadig står med løse ledninger. For de udflyttede som jurist Christian Lützen byder Viborg på nye muligheder.

Sille Veilmark

19. november 2016

»Vi har altid drømt om at blive udstationeret et sted, og det kunne have været Genève, men nu blev det så Viborg.«

Topjurist Christian Lützen sidder i de endnu spartansk indrettede kontorlokaler på Toldboden i Danmarks jurahovedstad nummer to, Viborg.

Sammen med sin familie er han flyttet til byen med Vestre Landsret og uforholdsmæssigt mange advokater i forhold til antallet af viborgensere for at drive fusioneringen af 14 forskellige klagenævn fra fire forskellige ministerier.

Det nystartede klagekontor, der er blevet oprettet som led i regeringens udflytning af statslige arbejdspladser, kaldes Nævnenes Hus. Som nyudnævnt direktør er det Christian Lützens opgave at bygge styrelsen op fra bunden på bar mark.

»Det her er en once in a lifetime chance, og det var derfor, jeg rakte ud efter stillingen. Jeg har prøvet mange spændende ting, men det at få lov til at lave en styrelse fra bunden et sted i Danmark, det er helt specielt,« fortæller Christian Lützen, der tidligere var vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Man kan lugte den friske maling i den nyopførte kontorbygning, hvor skriveborde stadig står med løse ledninger, klar til at blive forbundet med en computer. Nævnenes Hus burde med sine 162 jurister, teknikere og civilingeniører først være i funktion fra årsskiftet, men i oktober er der allerede omkring 80 medarbejdere i gang med at »sprøjte afgørelser ud«, som direktør Lützen formulerer det.

Han er en af de udflyttede, en af dem, som har fulgt regeringens linje og droppet storbylivet for at købe en villa ved en af Viborgs ikoniske søer. Og han kan lide det.

»Det er jo en historisk by. Jeg har været embedsmand i 15 år og er lidt tryghedssøgende, så heldigvis er der mange andre embedsmandstyper i Viborg, som jeg kan mingle med. På den måde passer byen godt til mit temperament. Her er et godt kulturliv, cykelstier over det hele, og jeg kan se min familie have et godt liv her. På den måde er Viborg god.«

Silicon Viborg

Juristerne i Nævnenes Hus er ikke de eneste, der har forberedt sig på at flytte til Viborg. Sidste år marcherede teknologigiganten Apple ind i den midtjyske kommune ad den gamle hærvej og plantede sit flag og et gigantisk datacenter på heden.

På borgmesterens kontor hænger en forstørret satiretegning fra Berlingske, som forestiller selv samme borgmester, Torsten Nielsen, gå i spagat med et æble på hovedet og en tekst henover, hvor der står »Silicon Viborg«.

Den gamle by er i en »rivende udvikling«, som han siger.

»Nu har vi et suverænt juridisk miljø. Du kan høre det på advokatstanden, for den jubler nu,« fortæller den konservative bykonge og stikker lidt til de københavnere, som skulle være nervøse for niveauet af civilisation i det jyske.

»Nogle tror, at når man kommer til Viborg, så kan man næsten ikke komme længere væk. Det har vi prøvet at mane til jorden og fortælle, at vi altså også har internet. Og vi regner med, at det bliver her.«

Louise Ingholt Svendsen blev først ked af det, da hun fik beskeden om at flytte til Viborg. Siden er den nye juridiske hovedstad vokset på hende.

Sille Veilmark

En anden af de københavnere, som vovede sig over bæltet, er Louise Ingholt Svendsen. Halvanden dag efter at hun havde afleveret sit speciale og var blevet fastansat i Revisornævnet under Erhvervsstyrelsen, beordrede regeringen hende og hendes kollegaer udflyttet, og håbet om stabilitet i karrieren og hjemmet blev vendt på hovedet.

»Hånden på hjertet, jeg blev da rigtig ked af det. Det havde jeg ikke lige set komme. Det var ret overvældende. Jeg havde lige været igennem et intenst forløb med speciale, og jeg havde lige haft halvanden dag, hvor jeg tænkte, at den hellige gral var velforvaret,« fortæller Louise på sin første dag i Viborg.

Hun og mange af hendes kollegaer var i chok efter beskeden og troede, at det var en ond drøm, som de ville vågne op fra igen. Men det gjorde de ikke. Det var de barske realiteter.

»Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det har været en bølgegang.«

Louise var dog ikke klar til at sige sit nyvundne job op og stå ledig på jobmarkedet, så med fast støtte fra sin kæreste besluttede hun sig for at tage udfordringen op, efterlade ham og vennerne på Østerbro og tage til Viborg uden så meget som at have set byen først.

Der ventede hende intet andet end et halvtomt kontor og en pendlerlejlighed, som hun endnu ikke har set, da Information taler med hende. Og netop den nybyggerånd, som Nævnets Hus bærer præg af, tiltaler Louise Ingholt Svendsen.

»Det er ikke hver dag, man får lov til at være med til at bygge en ny styrelse, og hvem ville ikke sige ja til det? Jeg er nyuddannet og har ingen børn, så de forpligtelser har jeg ikke, og det har også været en faktor, at jeg har kunne tage mig den frihed og se, hvor højt jeg kan flyve.«

Hun er en af de unge nyuddannede jurister, som direktør Christian Lützen har prioriteret at få med til Nævnenes Hus. Af borgmesteren kaldes hendes type tilflytter den vigtigste, fordi det juridiske miljø i Viborg kan fastholde hende i andre juravirksomheder.

Pludselig sætter sneboldseffekten i gang, kommende børn skal i børnehave og kæresten flytter måske med og skal besætte en ny stilling i byen. Louise skal endda have sin første bil nu, for det har man jo uden for København.

Den erfarne medarbejder

Det i forvejen stærke juridiske miljø i Viborg er med til at sikre et minimalt tab af viden, mener Christian Lützen. På grund af Vestre Landsrets placering i Viborg findes der en overflod af advokatvirksomheder i byen, og derfor kan den nye styrelse tiltrække kompetent arbejdskraft.

En af de mere erfarne advokater fra lokalområdet, som er søgt til Nævnenes Hus, er Dorthe Vejen. Hun er tidligere procesadvokat i advokatfirmaet Dahl og har arbejdet med sager i Vestre Landsret i mange år.

»Det første, jeg tænkte, var, at det var rigtig godt for den her del af Danmark, at der også kom statslige arbejdspladser hertil, i stedet for at de alle sammen lå i København. Jeg tænkte ikke på, at det var aktuelt for mig,« siger hun.

Hun fandt stillingsopslaget ved et tilfælde, da hun hjalp en klient med at navigere på nettet. Det vakte nu alligevel hendes interesse, så hun sendte sin mand en sms, hvor hun spurgte ham, hvad han ville sige til, at hun søgte jobbet. På det tidspunkt i foråret skulle medarbejderne på optræning i København og derfor bo meget af tiden i hovedstaden, men heldigvis var han åben over for ideen og svarede hurtigt ja.

»Det var først ment lidt i sjov. Det er en drastisk beslutning, men så tænkte jeg lidt over det, og det kunne jeg faktisk godt tænke mig. Jeg havde slet ikke tænkt på jobskifte før, for jeg havde et godt job. Men det her kunne jeg godt tænke mig. Det var første gang, jeg tænkte, at jeg måske skulle prøve noget andet.«

Opstartsfasen med kurser i København blev hurtigt overstået, og så kunne Dorthe Vejen vende tilbage til Nævnenes Hus og sit eget hus og sin mand i Højslev Kirkeby en halv time fra Viborg. Her er mødet med de mange jurister med til at udvikle hendes færdigheder og give nye udfordringer i karrieren.

»Og det er nok meget godt,« som hun siger.

Serie

De udflyttede

Regeringen har med Danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser trukket 3.900 jobs ud af hovedstaden og flyttet dem til provinsen.

Formålet er at skabe en ’Bedre Balance’ i landet.

Tiltaget spredte dengang gråd og frustration i de københavnske styrelser.

Nu, lidt over et år efter fremlæggelsen af planen, er Information fulgt i hælene på flyttebilerne for at se, hvordan medarbejdere og lokalsamfund reagerer, når en styrelse kommer til byen.

Seneste artikler

  • ’Uden produktionsdanmark kunne københavnerne ikke tage ud at rejse’

    1. december 2016
    Der var kun fem af de oprindeligt ansatte, der flyttede med, da en del af Patent-og Varemærkestyrelsen rykkede til Ikast. Men det gør ikke noget, mener borgmesteren, for jyderne er nemlig mere effektive end københavnerne
  • Bodil Neergaard ville ikke udflyttes til Viborg

    19. november 2016
    Familien og livet i København gav ikke Bodil Neergaard noget valg, da hendes arbejdsplads i Natur-og Miljøklagenævnet blev udflyttet til Viborg. Regeringens plan blev i stedet et skub mod nye karrieremuligheder
  • Hjørring var for død til Thomas Bo Madsen

    16. november 2016
    Det blev uden Thomas Bo Madsen, da regeringen rykkede Statens Administration til Hjørring. Byen er for mennesketom til hans smag, og derfor har han ladet sig opsige
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Årup Nielsen

"Apple ind i den midtjyske kommune ad den gamle hærvej og plantede sit flag og et gigantisk datacenter på heden."

Det er muligvis korrekt i en eller anden form for overført betydning, men der er altså ikke hede der hvor Apple bygger så vidt jeg kan vurdere. Det er almindelig landbrugsjord. Og ved siden at en transformerstation.

Helene Brochmann

Fint nok, at der er mange jurister i Viborg i forvejen, så der både er et grundlag for at rekruttere kvalificerede, nye medarbejdere, og det vil blive muligt for de nytilflyttede at skifte job uden at skulle flytte en gang til. Men hvordan ser det ud med rekrutterlngsgrundlaget i Hjørring, Augustenborg osv.? Når det nu har vist sig, at kun 14 % af medarbejderne flytter med, er det uundgåeligt, at man vil blive nødt til at ansætte medarbejdere, der ikke har de kompetencer og den erfaring, som man har kunnet rekruttere i København. Det ser jeg frem til at en kommende artikel fokuserer på.