Læsetid: 2 min.

Kirkeforsoning lader folkekirken uberørt

Dialog mellem Det Lutherske Verdensforbund og pave Frans får ingen følger for forkyndelsen i den danske folkekirke. Dertil er modsætningerne for store – og kirken for beslutningssvag
3. november 2016

I Holbergs skuespil Erasmus Montanus lyder en snusfornuftig replik således: »Det er noget forstyrret tøj. Man kan blive katolsk i hovedet deraf.«

Replikken udtrykker en århundreder lang dansk indstilling til katolicismen: Den er rundt på gulvet.

Ganske vist kan folkelige fordomme mindskes, og religioner kan lære at leve fredsommeligt side om side. Det har katolikker og protestanter historisk ikke gjort. Konflikten mellem dem gav i perioden 1618-48 anledning til 30-årskrigen, der var en rædsel for Europa. Også Danmark kom galt afsted. Den militære udmattelse, som de danske nederlag afstedkom, var årsagen til tabet af Skåne, Halland og Blekinge.

Anderledes er det lykkeligvis i nutidens Europa. Her kan de kristne religioner snarere opleve et skæbnefællesskab, efterhånden som de presses af andre religioner og stigende folkelig ateisme. Det er på den baggrund, at pave Frans mandag aflagde besøg i Lund, hvor han efter invitation fra Det Lutherske Verdensforbund var med til at markere 500-året for, at Martin Luther på kirkedøren i Wittenberg opslog sine 95 protestantiske teser mod den almægtige katolske kirke – og dermed udløste Reformationen i det nordlige Europa.

Men det, at pave Frans sagde pæne ord om Luthers lutrende indflydelse på kristentroen, kommer ikke til at gøre nogen forskel på, hvordan folkekirkens trosliv udfolder sig i Danmark.

Tungtvejende

Det er der to tungtvejende grunde til. For det første er afstandene mellem den lutherske og den katolske tro stadig så brede som oceaner. Og Danmark er blandt de mest klippefaste af protestantiske lande. At paven overhovedet iscenesættes som Guds stedfortræder på jord, er efter luthersk lære intet mindre end en gudbespottelse. Hertil kommer dyb uenighed om kønnenes rolle i kirkelivet og kønslivets rolle i menneskelivet.

Også nadveren er der fundamental uenighed om. Hvor bogstaveligt skal det tages, at altervinen er Jesu blod og nadverbrødet hans legeme? Protestanter ser kun indtagelsen som symbolik. Oveni anerkender pavestolen slet ikke den protestantiske kirke som en sand Guds kirke og tillader ikke katolikker at indtage nadveren sammen med protestanter, heller ikke hvis de er gift med hinanden.

At paven overhovedet sender signaler om fælles fundament, opfatter mange omkring Vatikanet som en afvigelse, der ved kåringen af ny pave forhåbentlig vil blive rådet bod på.

Dansk afstand

Den danske folkekirkes afstand til katolicismen er tydeliggjort ved, at kirken ikke har tilsluttet sig en  fælles erklæring fra pavemagten og Det Lutherske Verdensforbund om »retfærdiggørelse«. Erklæringen er et forsøg på en udglatning af uenigheden om, hvorvidt mennesker kan frelse deres sjæl ved gode gerninger – sådan som det er katolsk lære. Den protestantiske udlægning er, at alene Guds nåde kan betinge frelsen, at man ikke kan indynde sig hos Gud.

Når folkekirken – trods sit medlemskab af Det Lutherske Verdensforbund – snarere indtager en observatørstatus til de religiøse udsoningsforsøg, skyldes det også folkekirkens struktur: Den har ingen til at træffe beslutninger på sine vegne. Efter dansk folkekirketro står det enkelte menneske direkte over for sin skaber. Præsten har kun til opgave at forkynde biblens tekster. Dronningen er folkekirkens overhoved, hvilket praktisk vil sige kirkeministeren, i dialog med biskopperne og Folketinget.

Men at skrive under på forsoningstekster, der imødekommer en katolsk verdensforståelse, rækker langt ud over det mandat, som danske myndigheder er udstyret med. Her vil nogle tænkeligt tilføje: Og Gud ske tak og lov for det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Jørgen M. Mollerup
Ejvind Larsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Folkekirken (Den danske Statskirke) er ikke beslutningssvag. Biskopperne har den fulde frihed til at træffe beslutninger, når blot de beslutninger, de træffer, er i overensstemmelse med Kirkeministeriets holdninger og opfattelser.

Danmark er faktisk verdens mest teokratiske land med statskirken/Folkekirken.
Danmark burde som CIVILISERET demokratisk land nedlægge statskirken og lade folk selv bestemme om de vil fordummes af alle magthaveres lakajer, de religiøse organisationer.
20 % af befolkningen vil så formodentlig stadig dyrke religiøst tågesnak og - løgne og 80% blive banebrydende med non-religiøs livsanskuelse.
Vi var også først med ren energi og - jordbrug.
Her er link til artikler med beskrivelse og analyse om religion.: https://asketill.blogspot.dk/

Kære David Rehling
Hermed en meget bestemt opfordring til at rette den åbenlyse fejl, at "Protestanter ser kun indtagelsen (af nadveren) som symbolik": Martin Luther troede, og lutheranere tror, at Kristus er reelt til stede i nadverelementerne i kraft af ordet, som følger dem. Når ordet ikke længere er til stede, er der derimod igen kun tale om brød og vin. Calvin og calvinister mener derimod, at nadveren skal forstås symbolsk. Begge protestantiske reformatorer bryder altså med transsubstantiationslæren, men på så forskellig måde, at netop spørgsmålet om nadveren blev det springende punkt, som umuliggjorde et forlig imellem dem.
Forståelsen af nadveren er, som du understreger, fortsat af afgørende betydning for kirkerne.

Med venlig hilsen