Læsetid: 4 min.

Kontanthjælp og integrationsydelse er ofte ikke nok til at leve et beskedent liv

En ny undersøgelse angiver de minimumsbeløb, som skal til for at kunne leve et yderst sparsommeligt, men dog sundt liv. Barnløse modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse ligger op til flere tusinde kroner under minimumsbeløbet, mens børnefamilier på overførselsindkomst gerne ligger lige på eller over
15. november 2016

Har du ingen børn, og er du på kontanthjælp eller integrationsydelse, kan det være svært at leve et »beskedent«, men »sundt liv«.

Det fremgår af en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som angiver det laveste ’minimumsbudget’, der skal til for at kunne opretholde en yderst sparsom, men dog sund tilværelse med mulighed for en vis deltagelse i familie- og samfundsmæssige sammenhænge.

Alt efter familietype kan minimumsbeløbene i flere tilfælde ligge langt under, hvad man har til rådighed på kontanthjælp eller integrationsydelse.

Det forklarer analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Jonas Schytz Juul, som Information har bedt sammenligne de nye tal med overførselsindkomsterne.

»Er man enlig uden barn og er på integrationsydelse eller rammes af kontanthjælpsloftet, så ligger man enten lige på minimumsbudgettet eller under. Tager man parrene uden børn, der er ramt af integrationsydelsen eller 225-timersreglen, så ligger de meget, meget langt under minimumsbudgettet,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Poul Anker Sørensen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvor er det dejligt endelig at se realistiske budgetter som del i debatten om, hvor lidt voksne mennesker med eller uden børn kan leve for i Danmark i nutiden. Budgetterne har jeg efterlyst i årevis, og jeg er begejstret over, at de nu foreligger.

Her er i øvrigt link til rapporten: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-f...

June Pedersen, Carsten Wienholtz, Britta Hansen, Philip B. Johnsen, Poul Anker Sørensen, Janus Agerbo, Bjarne Andersen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Peter Wulff, Tue Romanow, Slettet Bruger og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek jeg er principielt enig, men går der ikke kuglestøder i udregningerne, mener du der er taget højde for de virkelige vilkår fattige i virkeligheden lever under.

Gæld er ikke er medregnet som en månedlig udgift i de nye minimumsbudgetter.

Enlige forsørgere, er i højrisiko for at blive ramt af kontanthjælpsloftet, der har tre ud af fire gæld.

Desuden tager undersøgelsen udgangspunkt i »personer med en almindelig sundheds- og livstilstand« og tager dermed hverken højde for specielle sygdomme eller handicap.

Det er mennesker, som ofte har meget tunge og komplekse helbredsproblemer. De har et langt større medicinforbrug end gennemsnittet.

Dertil kommer mennesker der lever i fattigdom oftere har 'selvmedicinering' og misbrugs problemer, der tager mange penge ud af det månedlige budget, man kan sige, er voksne menneskers eget problem, men det bliver børnenes.

bitten jensen, erik winberg, Janus Agerbo og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Philip B. Johnsen, det er kun rimeligt at beregne leveomkostningerne for relativt velfungerende mennesker, for hvis sunde og raske mennesker, hvis eneste problem er, at de ikke kan finde et job, ikke kan leve et »beskedent«, men »sundt liv« - ja så kan socialt udsatte med massive problemer ud over arbejdsløshed da slet ikke.

Hvis vi tager udgangspunkt i de mest elendige, bliver det blot så meget nemmere for kuglestøderen at finde eksempler på folk, der ikke har det så slemt. Derfor er det rimeligt at barren sættes så højt som muligt, så enhver kan se, at den er alt, alt for lav.

June Pedersen, Heidi Larsen, Britta Hansen, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Philip B. Johnsen, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Philip B. Johnsen

jeg opfatter ikke rockwoolfondens minimumsbudgetter som anbefalinger.
Jeg opfatter budgetterne som eksempler på, hvad det koster at leve et 'beskedent og sundt' liv i Danmark for de mennesker, som er i stand til at budgettere og ikke har gæld, misbrug eller medicinudgifter.
Der ud over vil jeg henvise til Niels Nielsens indlæg.

Heidi Larsen, Claus Nielsen, Britta Hansen, Tue Romanow, Anders Reinholdt, Bjarne Andersen, Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Som folkepensionist er man selv ansvarlig for at tilrettelægge sin økonomi - både enlig og gifte.
Den store post i budgettet er huslejen. For dem, der ikke har andre indtægter, vil det være rimeligt gennem boligydelsen at udligne forskellene i denne post- indenfor en rimelighedsgrænse i boligforbruget.
Resten af budgettet må være op til den enkelte at administrere uden samfundets indblanding. Daglige fornødenheder koster det samme for alle og man må selv prioritere ansvarligt.

Ud fra disse selvfølgelige betragtninger kan det synes mærkeligt, at der er så mange forskellige ordninger med forskellige satser.
Dette peger på UBI-Basisindkomst for alle.
Folkepensionen er det der komme nærmest UBI. Derfor bruger jeg det i indledningen som eksempel.
Reduceret UBI følger desuden barnet og giver friheden til at vælge selv at passe sit barn eller få andre dertil.
Denne frihed under eget ansvar til selv at vælge, fjerner heler den kostbare og umyndiggørende sagsbahandling af 10 forskellige ordninger fra barsel til folkepension.

Jeg kan ikke læse artiklen, men gætter på at UBI ikke er nævnt overhovedet, hvilket kan undre, når AE står bag.

Flemming S. Andersen

Nej hvor deeejligt.

Når KT er under leve omkostningerne, så er incitamentet til at tage underbetalt arbejde med dårlige forhold endnu større end vi troede.

Danmark forstår det med laveste fællesnævner

Heidi Larsen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

De sidste indlæg får mig til at tilføje, at sygdom og handikap og udgifter forbundet hermed skal varetages af sundhedsvæsenet, helt på linje med principperne med i det gratis sundhedsvæsen.
Arbejdsmarkedet skal ikke være sundhedstester og alle særordninger med arbejdsvurderinger skal afskaffes. Jobcentrene nedlægges. Men det er en anden historie.

Heidi Larsen, Steffen Gliese, Jesper Frimann Ljungberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ved hurtig gennemlæsning, er børnene er tilsyneladende generelt de mest sårbare i rapporten, når det kommer til de virkelige konsekvenser af fattigdom.

Man skal også have mulighed for at kunne betale et årligt kontingent til fx et medlemskab i en fodboldklub til sine børn står der.

Det er godt, men hvad med sportsudstyr, klubdragter, transport til kampe, mad og drikke ude og sociale tiltag i klubben, det er tilsyneladende ikke medregnet i minimumsbudget for forbrugsudgifter, med to børn løber det op.

Jeg prøver ikke at nedgøre vigtigheden af minimumsbudget for forbrugsudgifter, men påpeger bare en mulig tendens til, at undervurdere børn lider mest i fattige familier, hvilket kan blive dyrt på den lange bane.

Christel Larsen, erik winberg, Claus Nielsen, Carsten Wienholtz og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det skriger til himlen, at uskyldige børn skal undgælde for magthavernes økonomiske fadæser, mens magthaverne selv går fri, og oven i købet kan imødese skattelettelser. Derfor er det kun naturligt af retoriske og argumentationstekniske årsager at fokusere på især børnenes tarv.

Men enlige uden forsørgerpligt er også en slags mennesker, selvom de måske ikke per definition er så uskyldige som de små ædle vilde i eget hus. Selvfølgelig skal der være særordninger for børnene, som er helt uden skyld i deres ulykke, men det gør det stadig ikke rimeligt, at folk uden børn skal gå for lud og koldt vand.

Med venlig hilsen fra en kontanthjælpsmodtager, der af helbredsmæssige årsager er fritaget for 225-timers reglen, og som heller ikke er berørt af kontanthjælpsloftet, da jeg på grund af en teknikalitet alligevel ikke kan få boligsikring på trods af en relativt høj husleje. Og da jeg har været på kontanthjælp i mere end ti år, slap jeg også for at blive sat på integrationsydelse, da jeg kan dokumentere, at jeg ikke har forladt landet i mange, mange år. Held i uheld, kan man sige.

Flemming S. Andersen, Heidi Larsen, Carsten Wienholtz, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Philip
Minimumsbudgetterne er bestemt ikke fuldstændige - og det tror jeg heller ikke vil kunne lade sig gøre.
MEN - de er de første budgetter jeg har set, som tager udgangspunkt i de relle leveomkostninger i dk, og ikke i en reform-ivrig (nedskæringsliderlig) parallelsamfundseksisterende politikers opfattelse af "mange penge".

Flemming S. Andersen, Carsten Wienholtz og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Leo Nygaard

Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Vi er ude i et sygt system, hvor man har glemt selve grundideen med systemet.
Vi er blevet til malkekøer for 'systemet'. Og dem der burde beskytte os.. er i høj grad også blevet en del af 'systemet'.

Det er sådan noget som det her som gør at det her at folk som Trump kommer til.

// Jesper

Philip B. Johnsen

Niels Nielsen
Der er unge og børn umyndige der sulter i Danmark i tillæg til de sociale afsagn af fattigdom, men fattigdom er ikke defineret ved de ekstreme tilfæde, men kombination af behov, som en sund bolig, den fornødne økonomi, det sociale behov og helbred også tandlæge, hvis de behov var dækket, kunne de fleste tilpasse sig en tilværelse uden arbejde, med rimelig lethed og uden at tage skade, vil jeg formode.

Jeg føler dagligt udviklingen forværres i samfundsstrukturen med *globalisering og tilstødende lønnedgang for en række arbejdsopgaver, der bliver flere og flere i antal, hvor samfundsstrukturen samtidig er udfordret i takt med maskerne i sikkerhedsnettet, under, ikke kun de fattig, men nu mere tydeligt også de der har arbejde, de er ofte endnu mere gældsatte, bliver større og større de kommende år, det er hele kulturen under neo-liberalismen og kapitalisme, der er blevet tydelig pervers medmenneskelig afvigende.

Neoliberalismen og kapitalakkumulation:
"Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs. holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapital akkumulation.

Dem der falder igennem dette system af individuel risk mangement konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt.

De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.
Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære. Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation."
Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843

*Globalisering:
De nye fremstormende økonomier, vil overtager flere og flere, af både højtuddannedes og ufaglærtes danskeres job, på grund af globalisering, hvor det ikke længere er nødvendigt, at være i samme land for, at udføre en lang række arbejdeopgaver, samtidig med at produktionen flytter til vækstlandene, med billig arbejdskraft og med ringere arbejdsmarkeds lovgivningskrav.

Investeringer foretages, hvor der er afsætningsmulighedder for, at sikre kort leveringstid og hurtig omstillingsmulighed af produktionen, det vil sige der, hvor væksten er, der vil kapitalen flytter med.